Nye feststoffer laves på køkkenbordet
Det nye stof ’Bromo-Dragonfly’, som sendte to mænd på hospitalet i Århus i weekenden, er et blandt mange nyopfundne stoffer. De nye stoffer designes let, ved at ændre lidt i molekylerne på allerede kendte stoffer

I weekenden blev to unge mænd hospitalsindlagt i Århus, fordi de havde fået en overdosis af det stærke stof 'Bromo-Dragonfly'. Stoffet er et eksempel på en ny trend indenfor udviklingen af hallucinerende stoffer. Ved at pille lidt ved molekylerne på allerede eksisterende stoffer, opstår nye stoffer med nye virkninger.
»'Bromo-Dragonfly' er et af mange mærkelige stoffer, der dukker op i øjeblikket. Der laves mange amfetaminlignende stoffer, hvor man piller ved antallet og typen af atomer og får en ny effekt,« siger overlæge i Københavns Kommune, Peter Ege.
Kemisk formel ligner guldsmed
Navnet ‘Bromo-Dragonfly' er pudsigt. Men Peter Ege fortæller, at der er en mening med det. 'Bromo' kommer af, at amfetaminen i stoffet er blevet tilføjet et brom-atom. Og 'Dragonfly' er sandsynligvis blevet hæftet på, fordi en grafisk gengivelse af stoffets kemiske struktur ligner en guldsmed - 'Dragonfly' på engelsk.
'Bromo-Dragonfly' er altså et stof, som er opfundet ved at tilføje et ekstra atom til et allerede kendt stof.
»Alt efter hvor man tilføjer et atom til et kendt stof, kan man opnå en ny effekt. Det kan være en kraftigere hallucinerende effekt, eller at stoffet virker længere. Det samme kender man fra sovemedicin, hvor det at tilføje et fluor-atom bevirker, at medicinen bliver kraftigere,« siger Peter Ege.
Lavet til forskningsbrug
'Bromo-Dragonfly' blev fremstillet af forskere for første gang for omkring 20 år siden. Dengang ville man bruge det til at undersøge, hvordan hjernen reagerer på forskellige stoffer, for på den måde at finde nye former for medicin.
»'Bromo-Dragonfly' blev fremstillet for at undersøge serotonin-systemet i hjernen. Som med alt anden medicin blev det testet på rotter. Men så må nogen på en eller anden måde have smagt på det, og oplevet at der var en effekt,« fortæller Lennart Bunch, som er lektor ved det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet, og selv forsker i psykofarmaka.

Stoffer som bliver solgt på gaden, kommer ikke fra officielle laboratorier. De bliver lavet i hjemmelaboratorier.
»Et laboratorium er jo egentlig bare nogle glaskolber. Så teknisk set er det ikke umuligt at lave 'Bromo-Dragonfly'. Det svære er, at få fat i kemikalierne, og at undersøge om stoffet er rent. Men når først stoffet er fremstillet, er dem der sælger det nok ret ligeglade med, hvor farligt det er,« siger Lennart Bunch.
Fingrene dør
'Bromo-Dragonfly' er et såkaldt syntetisk hallucinogen, som er vanvittigt stærkt. Der skal altså ikke tages ret meget af det for at få en effekt, og derfor kommer man meget let til at tage en overdosis. Det var sandsynligvis det, der skete i Århus i weekenden.
»Vi mener, at dem, der har fået overdoser, har stukket en finger ned i en pose med et hvidt pulver, og suttet på den. Det har givet dem omkring 10 milligram af stoffet. Og når 200-400 MICROgram havde været nok til at give den ønskede effekt, er det tydeligt, at det er let at få for meget,« siger Peter Ege.
Han fortæller, at det slet ikke er rart at få en overdosis 'Bromo-Dragonfly'. Psykisk sker der det, at ubehagelige hallucinationer hjemsøger dig. Fysisk sker der det, at fingrene og de indre organer kan dø, fordi blodkarrene trækker sig sammen.
Sundhedsstyrelsen har i øjeblikket travlt med at udvide listen af nye stoffer som 'Bromo-Dragonfly' for at få dem forbudt. 'Bromo-Dragonfly' har hidtil ikke været voldsomt udbredt i Danmark.
Rettelse d. 29. august 2008: Tidligere oplyste artiklen, at en af de to unge som fik en overdosis, som konsekvens deraf mistede en finger. Flere læsere har gjort opmærksom på, at det var en fejl. Derfor er oplysningen nu fjernet.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
25. maj 2012 kl. 03:57Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
24. maj 2012 kl. 08:29Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Spiselige hologrammer sladrer om salmonella i madvarer
2. september 2008 kl. 11:12 -
Ny diabetes-vaccine på vej
15. april 2009 kl. 04:00 -
Dit ansigt afslører, hvad du spiser
19. august 2011 kl. 09:17
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 32 minutter 41 sekunder siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 42 minutter 13 sekunder siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk


















