Nye feststoffer laves på køkkenbordet
Det nye stof ’Bromo-Dragonfly’, som sendte to mænd på hospitalet i Århus i weekenden, er et blandt mange nyopfundne stoffer. De nye stoffer designes let, ved at ændre lidt i molekylerne på allerede kendte stoffer

I weekenden blev to unge mænd hospitalsindlagt i Århus, fordi de havde fået en overdosis af det stærke stof 'Bromo-Dragonfly'. Stoffet er et eksempel på en ny trend indenfor udviklingen af hallucinerende stoffer. Ved at pille lidt ved molekylerne på allerede eksisterende stoffer, opstår nye stoffer med nye virkninger.
»'Bromo-Dragonfly' er et af mange mærkelige stoffer, der dukker op i øjeblikket. Der laves mange amfetaminlignende stoffer, hvor man piller ved antallet og typen af atomer og får en ny effekt,« siger overlæge i Københavns Kommune, Peter Ege.
Kemisk formel ligner guldsmed
Navnet ‘Bromo-Dragonfly' er pudsigt. Men Peter Ege fortæller, at der er en mening med det. 'Bromo' kommer af, at amfetaminen i stoffet er blevet tilføjet et brom-atom. Og 'Dragonfly' er sandsynligvis blevet hæftet på, fordi en grafisk gengivelse af stoffets kemiske struktur ligner en guldsmed - 'Dragonfly' på engelsk.
'Bromo-Dragonfly' er altså et stof, som er opfundet ved at tilføje et ekstra atom til et allerede kendt stof.
»Alt efter hvor man tilføjer et atom til et kendt stof, kan man opnå en ny effekt. Det kan være en kraftigere hallucinerende effekt, eller at stoffet virker længere. Det samme kender man fra sovemedicin, hvor det at tilføje et fluor-atom bevirker, at medicinen bliver kraftigere,« siger Peter Ege.
Lavet til forskningsbrug
'Bromo-Dragonfly' blev fremstillet af forskere for første gang for omkring 20 år siden. Dengang ville man bruge det til at undersøge, hvordan hjernen reagerer på forskellige stoffer, for på den måde at finde nye former for medicin.
»'Bromo-Dragonfly' blev fremstillet for at undersøge serotonin-systemet i hjernen. Som med alt anden medicin blev det testet på rotter. Men så må nogen på en eller anden måde have smagt på det, og oplevet at der var en effekt,« fortæller Lennart Bunch, som er lektor ved det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet, og selv forsker i psykofarmaka.

Stoffer som bliver solgt på gaden, kommer ikke fra officielle laboratorier. De bliver lavet i hjemmelaboratorier.
»Et laboratorium er jo egentlig bare nogle glaskolber. Så teknisk set er det ikke umuligt at lave 'Bromo-Dragonfly'. Det svære er, at få fat i kemikalierne, og at undersøge om stoffet er rent. Men når først stoffet er fremstillet, er dem der sælger det nok ret ligeglade med, hvor farligt det er,« siger Lennart Bunch.
Fingrene dør
'Bromo-Dragonfly' er et såkaldt syntetisk hallucinogen, som er vanvittigt stærkt. Der skal altså ikke tages ret meget af det for at få en effekt, og derfor kommer man meget let til at tage en overdosis. Det var sandsynligvis det, der skete i Århus i weekenden.
»Vi mener, at dem, der har fået overdoser, har stukket en finger ned i en pose med et hvidt pulver, og suttet på den. Det har givet dem omkring 10 milligram af stoffet. Og når 200-400 MICROgram havde været nok til at give den ønskede effekt, er det tydeligt, at det er let at få for meget,« siger Peter Ege.
Han fortæller, at det slet ikke er rart at få en overdosis 'Bromo-Dragonfly'. Psykisk sker der det, at ubehagelige hallucinationer hjemsøger dig. Fysisk sker der det, at fingrene og de indre organer kan dø, fordi blodkarrene trækker sig sammen.
Sundhedsstyrelsen har i øjeblikket travlt med at udvide listen af nye stoffer som 'Bromo-Dragonfly' for at få dem forbudt. 'Bromo-Dragonfly' har hidtil ikke været voldsomt udbredt i Danmark.
Rettelse d. 29. august 2008: Tidligere oplyste artiklen, at en af de to unge som fik en overdosis, som konsekvens deraf mistede en finger. Flere læsere har gjort opmærksom på, at det var en fejl. Derfor er oplysningen nu fjernet.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen
7. februar 2012 kl. 12:47Hvilken af de to figurer i artiklen er mest lys i midten? Når hjernen snyder dig, er det måske ikke en fejl, men en slags forbedring af virkeligheden. -
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
7. februar 2012 kl. 03:54Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller. -
Babyers gråd skærper vores reaktionstid
6. februar 2012 kl. 03:56Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser. Lyden af kvindegråd har ikke samme effekt, viser dansk forskning.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
02/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
05/02
-
02/02
Det læser andre lige nu
-
Derfor er VTEC livstruende
27. maj 2011 kl. 10:22 -
Dansk opdagelse sparer gravide for moderkageprøver
29. september 2009 kl. 04:30 -
Findes skorpioner i Danmark?
11. april 2011 kl. 14:24
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
08:52
-
08:27
-
13:14
-
10:31
-
10:19
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Lasse Jensen for 2 minutter 24 sekunder siden
[Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen]
-
Af Otto Krog for 1 time 11 minutter siden
[Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















