Det lyder for godt til at være sandt. Men en gruppe immunologer fra Københavns Universitet er i fuld gang med at udvikle en helt ny vaccine-platform baseret på såkaldte DNA-vacciner.
Hvis platformen kan indfri sit fulde potentiale, kan det revolutionere det globale vaccine-marked og redde millioner af mennesker.
Forskergruppen bag platformen er ph.d-studerende Peter Johannes Holst og lektor Jan Pravsgaard Christensen samt professor Allan Randrup Thomsen, der alle arbejder på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet. De har for nylig ansøgt om patent.
»Det er stort det her, rigtigt stort, for platformen giver os en unik mulighed for at udvikle effektive, hurtigere og langtidsholdbare vacciner mod utallige kræftformer, vira og bakterier - deriblandt mod en lang række sygdomme, som pt er helt umulige eller meget svære at vaccinere imod,« siger ph.d.-studerende Peter Johannes Holst.
Kæmpe potentialePotentialet for den nye vaccine-platform er enormt. Meget tyder eksempelvis på, at den nye platform vil kunne bruges bredt mod kræft, som rammer 50 procent af alle mennesker i den vestlige verden.
Dertil kommer, at der hvert år dør tre millioner mennesker af malaria og et tilsvarende antal mennesker af HIV/AIDS, og også her vil den nye platform efter alt at dømme kunne levere effektive vacciner.
Også Centerleder Per thor Straten fra Center for Cancer ImmunTerapi ved Herlev Hospital kan se perspektiverne i vaccine-platformen:
»Det kan vise sig at blive et effektivt værktøj i klinikken. En af de ting, vi netop står og mangler, er vacciner, der kan styrke immunforsvaret til noget, der virkelig batter. De data, som jeg har set fra museforsøg ser vældigt spændende ud - men det skal selvfølgelig afprøves på mennesker før vi kan vurdere præcis hvor effektfuldt det er,« siger han til videnskab.dk. Baseret på DNA-vaccinerDen nye danske vaccine-platform er baseret på de såkaldte DNA-vacciner, som man pt arbejder med mange steder i verden, men som stadig ikke er kommet på markedet. DNA-vaccinerne består af et enkelt gen fra den virus, cancer eller bakterie, som man gerne vil vaccinere imod.
Genet sendes ind i kroppens celler ved hjælp af et almindeligt forkølelsesvirus. Dets eneste opgave er at trænge ind i kroppens celler og aflevere genet, som nu virker som en del af cellernes arvemateriale. Det fremmede gen får cellerne til at producere et såkaldt antigen, og håbet er, at det vil være tilstrækkeligt til at få immunforsvaret til at reagere. Men desværre har de hidtidige DNA-vacciner vist sig ikke været effektive nok. Kroppen bliver ikke immun overfor sygdommen.
Men nu har Peter Johannes Holst og hans kolleger fundet et bud på, hvordan vaccinerne kan forbedres, så de i langt højere grad bliver genkendt af kroppens celler. Forbedringen består af en pakke aminosyrer, som kobles på det indsatte gen. »Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at forbedringen ville give så voldsom en reaktion fra immunforsvaret, og vi kan stadig ikke helt forklare, hvad der sker. Ikke desto mindre gør tricket med aminosyrerne DNA-vaccinerne vældigt potente,« siger Peter Johannes Holst.
Virker på utallige antigenerEn af styrkerne ved den nye platform er, at den kan udvikle meget stabile vacciner. De nuværende DNA-vacciner virker typisk kun på en lille del af et antigen, og vil derfor ikke give nogen beskyttelse når virusset, bakterien eller canceren muterer - og det gør de hele tiden. Eksempelvis ændrer HIV's arvemateriale sig galoperende hurtigt, så hvis man vil gøre sig forhåbninger om en vaccine, er det helt afgørende at vaccinen virker på rigtigt mange dele af antigenet.
»Vi havde ikke vores vildeste fantasi forestillet os at få så voldsom en immunrespons« - Peter Johannes Holst Den nye vaccine-platform ser ud til at give vacciner, som virker særdeles bredt, og derfor er den ikke følsom overfor mutationer. Resultatet er, at vaccinerne holder i meget lang tid, og derfor vil man kunne skære antallet af vaccinationer betydeligt ned.
Platformens vacciner har også den store kvalitet, at de virker med det samme - til sammenligning beskytter de fleste vacciner i dag først efter mange dage eller uger. »Forestil dig eksempelvis et udbrud af fugleinfluenza. Hvis vaccinerne først virker efter et par uger, når sygdommen at sprede sig meget voldsomt. Den nye platform vil give vacciner, der virker prompte, så spredningen bliver minimal,« siger Peter Johannes Holst.
Hus forbiIdéen til den nye vaccine-platform bliver dog mødt med skepsis af seniorforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut. Han mener at man skal være varsom med, hvad man bruger platformen til - specielt når det gælder HIV-vacciner. »De nye vacciner transporteres ind i cellen med forkølelsesvirusset Adenovirus type 5 - og det virus blev også brugt i et nyligt internationalt forsøg med en HIV-vaccine. Men forsøget måtte stoppes fordi der kom flere hiv-smittede i vaccinegruppen end i kontrolgruppen (den modsatte effekt end ønsket, red.). Derfor tør man ikke bruge Adenovirus til at aflevere HIV-gener fremover,« siger han til videnskab.dk Men den kritik afviser Peter Johannes Holst. »Vi må melde hus forbi, for vi har vist, at vi kan levere vaccinen på mange andre måder. Det er faktisk en af de mest attraktive egenskaber ved vores teknologi,« siger Peter Johannes Holst. På udkig efter sponsorerPeter Johannes Holst og hans kolleger tror så meget på den nye platform, at de har ansøgt om patent - en ansøgning, som er finansieret af Københavns Universitet. Inden for det sidste år er de første vacciner blevet testet på mus, og det næste skridt bliver at forsøg med aber. Hvis alt går vel, er de første vacciner klar til at blive afprøvet på mennesker i løbet af et par år. De endelige test på mennesker er vigtige, for erfaringerne viser, at vaccinernes effekt falder jo højere op i dyreriget man går. Forestiller man sig at 10 procent af immunforsvarets særlige T-celler genkender en vaccine i mus, vil tallet være to procent for aber og én procent for mennesker.
»Men da den nye platform genererer vacciner med en meget høj immunrespons, så er der noget at tage af, før det bliver kritisk. Derfor håber vi på, at vaccinerne også giver en høj reaktion fra immunforsvaret i mennesker, der ligger over, hvad der er nødvendigt for at give en effektiv beskyttelse,« siger Peter Johannes Holst. Lige nu arbejder Peter Johannes Holst på at finde midler til projektet. For det er dyrt at teste vaccinerne på aber for slet ikke at tale om de endelige forsøg på mennesker. »Hvis den nye platform skal blive til gavn for mennesker, er det helt afgørende, at der bliver skudt penge i projektet. Så lige pt er vi på udkig efter sponsorer, og så snart de er i hus, opretter vi et firma, der kan tiltrække yderligere kaptial,« siger Peter Johannes Holst til videnskab.dk og fortsætter: »Det teoretiske potentiale for denne her type forbedringer er meget stort. Nu vil vi fokusere på at undersøge, om det også virker i mennesker. Det kommer til at tage nogle år, men det bliver nogle spændende år,« siger Peter Johannes Holst. '
Størst potentiale: Vacciner mod kræft
Forskerne bag den nye vaccine-platform satser i høj grad på at bruge vaccinerne til behandling af kræft. Årsagen til, at man i det hele taget kan bruge den nye type DNA-vacciner mod kræft er, at kræftceller opstår, når en almindelig celles DNA muterer. Mutationerne forandrer nogle gener, fjerner andre og fører til at gener, vi kun burde lave i fosterlivet, pludselig laves igen. Mange af disse gener opfattes som forandrede af immunforsvaret, men genkendelsen har ikke været tilstækkelig stærk til at immunforsvaret har slået kræftcellen ihjel før det er for sent. Set i forhold til f.eks virusantigener så er cancerantigener svage antigener. Den nye platform gør alle antigener stærke.
