Kløe i munden, når du spiser fisk. Nældefeber, når du spiser frisk frugt. Vejrtrækningsbesvær, når du spiser nødder.
Fødevareallergi er en ubehagelig livsledsager, som betyder, at du altid skal være på vagt, før du putter mad i munden. Men nu er der muligvis håb forude for de omkring 10 millioner EU-borgere, som lider af de ubehagelige symptomer, når de spiser noget, de ikke kan tåle.
I det såkaldte FAST-projekt vil et forskerhold bestående af folk fra 'The Academic Medical Center' på Amsterdams Universitet i Holland og fra det engelske 'Institute of Food Research' nemlig udvikle en vaccine mod fødevareallergi.
»Vi håber på at finde en måde at helbrede allergi på, så det bliver muligt for folk at spise fisk eller frugt igen. Også selv hvis det vi opnår er, at vi får reduceret folks følsomhed væsentligt, vil det stadig være et stort skridt fremad,« siger Dr. Ronald van Ree fra Amsterdams Universitet i en pressemeddelelse.
Som tingene er nu, findes der ikke nogen helbredelse af fødevareallergi, og det gør livet for allergikere besværligt og i værste fald angstfyldt.
»Det eneste mennesker med fødevareallergi kan gøre, er at undgå de fødevarer, som de er allergiske overfor. Truslen fra voldsomme allergiske reaktioner - anafylaksi - har stor indvirkning på deres livskvalitet,« siger Dr. Clare Mills fra 'Institute of Food Research'.
Forskere har tidligere haft succes med at udvikle vacciner mod pollenallergi. Men da der skulle udvikles en lignende vaccine mod fødevareallergi, opstod der problemer. Det viste sig nemlig, at vaccinerne mod fødevareallergi kunne forværre patienternes allergi betydeligt.
EU har netop lanceret et nyt engelsksproget site om fødevareallergi:
Det er blevet til i et samarbejde med Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet og indeholder et væld af oplysninger om fødevareallergi.
Under forsøg med de første fødevareallergivacciner, modtog forsøgspersonerne en fast indsprøjtninger en gang om måneden i tre til fem år. I vaccinen var et ekstrakt af det stof, som personerne var allergiske overfor. Tanken var, at kroppen skulle vænne sig til stoffet, ved langsomt at blive udsat for det ved indsprøjtningerne.
Desværre mislykkedes forsøgene. En alvorlig allergisk reaktion - såkaldt 'anafylaksi' - var en meget uheldig bivirkning. Reaktionen går ud over hele kroppen, og kan i yderste konsekvens være dødbringende.
I FAST-projektet vil forskerne bygge videre på ideen fra de første forsøg. Men de vil modificere og rense de allergifremkaldende proteiner, så de bliver sikrere at sprøjte ind i allergikerne. Det vil forhåbentlig betyde, at de bliver mere effektive og lettere at kontrollere, når de skal doseres.
Forskerne har særligt rettet blikket mod to proteiner. Nemlig 'parvalbumin' - som findes i fisk - og 'lipid transfer protein' - som findes i frugt. De to proteiner er nemlig de mest almindelige at være allergisk overfor i Europa.
I det hele taget er det kun ti fødevarer - og dermed kun ti proteiner - der er skyld i halvfems procent af al fødevareallergi. Så hvis forskerne blot kan finde vacciner mod de ti fødevarer, vil det kunne hjælpe langt de fleste fødevareallergikere. Og det vil være en gave til de plagede allergikere.
»Risikoen for at allergikere får utilsigtede krydsreaktioner fra fødevarer, eller reaktioner når de spiser på restaurant, vil falde. Det vil lette den angst, der har en negativ indvirkning på deres livskvalitet,« siger Dr. Ronald van Ree.
Om vaccination ved
Om vaccination ved fødevareallergi
Vacciner lanceres ofte som en løsning på mange sygdomme, men vaccination er ikke problemfrit primært på grund af tilsætningsstoffer som Thiomersal (ethylkviksølv), Aluminiumhydroxid, formalin, vævsfremmede proteiner med flere.
Vacciner mistænkes af mange for at være årsagen til akut opstået Type-1diabetes hos børn, autisme, ADHD med videre.
Det er min opfattelse, at mange moderne forskere mangler interesse for årsagen / årsagerne til sygdomme, men fokuserer på udvikling af en symptombehandling.
Hvis man vil forske i forsøgsdyr (mus eller rotter) med autoimmune reaktioner eller allergier, så eksponere man dyrene for kviksølv.
Det burde derfor være logisk også at gå den omvendte vej, hvilket vil sige at undersøge allergiske mennesker for belastning / forgiftning med kviksølv ?
I øvrigt menes kviksølv at bl.a. ødelægge de enzymer, som nedbryder henholdsvis kasein og gluten.
Måske forløber processen således, at delvist nedbrudt kasein og gluten medfører kaskader af andre reaktioner i kroppen ?
Kviksølv og Aluminium er under mistanke for at forårsage neurologiske sygdomme, og det er en tvivlsom gave, hvis ens allergiske sygdom skiftes ud med en neurologisk sygdom, dersom tilsætningsstofferne fra vaccinerne skulle vise sig at være neurotoksiske.