Ny slankepille fri for alvorlige bivirkninger
En ny type slankepille kaldet Lorcaserin hjælper overvægtige mennesker til vægttab stort set uden bivirkninger. Det viser omfattende såkaldte fase tre forsøg på mennesker.

En helt ny type slankepille kaldet Lorcaserin har potentiale til at blive et effektivt våben i kampen mod fedme og overvægt.
Pillen, der er udviklet af amerikanske forskere, er netop blevet testet på mennesker i omfattende fase 3-forsøg med lovende resultater.
Den stimulerer de såkaldte serotonin-receptorer i hjernen, der bl.a. spiller en afgørende rolle i appetitreguleringen og virker ved at give en større mæthed, så patienten automatisk spiser mindre.
Vægttabet kommer ikke helt på niveau med de mest effektive slankemidler på markedet. Bivirkningerne er til gengæld betydeligt færre og mere harmløse, påpeger forskerne, og kan højst give patienten forbigående hovedpine og svimmelhed.
Lægemidlet er udviklet af forskere ved Translational Research Institute for Metabolism og Diabetes i Winter Park, Florida, og er sponsoreret af medicinalfirma Arena Pharmaceuticals.
Resultaterne fra forsøget er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicin.
»I de to år, eksperimentet med Lorcaserin varede, havde forsøgspersonerne et fint vægttab med meget få bivirkninger. Forsøgspersonerne tålte medikamentet ekstremt godt,« konstaterer overlæge Steven Smith, der leder det forskerteam, som udvikler og tester pillen.
Forsøg varede i to år
I eksperimentet udsatte Smiths team 3182 fede eller overvægtige forsøgspersoner for Lorcaserin eller placebo. Patienterne tog Lorcaserin to gange om dagen igennem et år samtidigt med at de holdt en diæt og dyrkede motion.
Fakta
VIDSTE DU
Serotonin er ikke kun involveret i appetitregulering, men er også et stof, der er involveret i humøret. De undersøgelser, man har lavet hidtil, afviser, at pillen skulle have en effekt på den front.
Efter ét år havde 47,5 procent af dem, der fik Lorcaserin, tabt fem procent eller mere af deres kropsvægt. Det svarer i gennemsnit til et vægttab på omkring 10 kg. Blandt dem, der tog placebo, var det kun 20,3 procent, der ifølge forskerne tabte tilsvarende meget i vægt.
Efter det første år, blev der blandt dem, der fik Lorcaserin trukket lod om, hvem af dem, der skulle indtage lorcaserin eller placebo det efterfølgende år. Af de lorcaserin-behandlede var 67,9 procent i stand til at holde deres vægttab, mens det kun var 50,3 procent af alle forsøgspersoner på placebo, der holdt vægten.
Dansk forsker blåstempler artikel
Forskernes resultater er blevet blåstemplet i en omfattende reviewproces af en hel stribe af verdens førende fedmeforskere, og én af dem er overlæge dr. Med Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Han blev efterfølgende bedt om at skrive en leder til tidsskriftet om slankemidlets effekt i forhold til eksisterende slankemidler, og hans vurdering er, at slankepillen har en styrke frem for de midler, der findes på markedet i dag.
»Når man vurderer et lægemiddel, der giver vægttab, så skal man hele tiden sætte det op mod bivirkningerne. Det er klart, at der findes mange stoffer på markedet eller under udvikling, der giver et større vægttab end Lorcaserin, men de giver også mange flere bivirkninger, og det giver lorcaserin nogle klare fordele,« siger Arne Astrup.
Lægemiddelindustrien har tidligere forsøgt at udvikle lægemidler, der aktiverer kroppens serotonin-receptorer, fordi man vidste, at de styrede kroppens mæthedsfølelse.
Slankemidlerne måtte desværre gang på gang trækkes tilbage fra markedet igen. Det gjaldt f.eks. stofferne levofenfluramin og dexfenfluramin, der ikke kun aktiverede serotoninreceptorerne i hjernen men også i lungerne og hjertet. Konsekvensen var, at de overvægtige patienter havde en lille øget risiko for at blive hjerte- og lungesyge, fortæller Arne Astrup.
»Det nye lægemiddel Locarserin er designet til kun at aktivere den serotoninreceptor, der sidder i hjernen i stedet for at virke på dem alle sammen, og på den måde undgår man de alvorlige bivirkninger,« forklarer han.
Skræddersyede lægemidler vejen frem
Skræddersyede lægemidler som f.eks. Lorcaserin er ifølge Arne Astrup meget mere sikre end de nuværende medikamenter på markedet, fordi man nøjagtigt ved, hvordan de virker og ikke virker.
De gamle lægemidler har man som udgangspunkt ikke vidst, hvordan virkede. Den eneste måde, man har kunnet finde ud af det, var ved at afprøve dem på tusindvis af mennesker og dermed sætte deres helbred på spil.
»Når man har et stof, der er skræddersyet til at virke på én bestemt receptortype, så mindsker man risikoen for bivirkninger. Det giver en større sikkerhed for, at der ikke dukker nogle utilsigtede bivirkninger op,« siger Arne Astrup.
De nye resultater ser så lovende ud, at medicinalvirksomheden har indsendt en ansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA om tilladelse til at markedsføre slankepillen i USA.
Lykkes det, vil firmaet formentlig også indsende en ansøgning til det europæiske lægemiddelagentur.
»Der er mange ting, der skal på plads inden en godkendelse. Men jeg tror, at virksomheden godt kan få det registreret i Europa,« siger Arne Astrup.
Et af de krav, der skal opfyldes for at slankepillen kan blive godkendt, er at lægemidlet skal føre til et vægttab på minimum fem procent for dobbelt så mange patienter end der findes i placebogruppen, og den betingelse mener Arne Astrup, at lægemidlet lige akkurat opfylder.
Slankepillens historie
Forhistorien i udviklingen i slankepiller igennem de sidste 100 år er meget præget af lægemidler, der er blevet godkendt, for så siden at være blevet taget af markedet igen, fordi de viste sig at have alvorlige bivirkninger. I de første mange årtier brugte man medicin, som egentlig var udviklet til andre formål, men hvor man så ved et tilfælde fandt ud af, at de også havde en slankende effekt. Bivirkningerne var for store til at man kunne leve med det, og derfor holdt man op med at bruge stofferne som slankemidler.
Slankemedicin begyndte derfor at blive udviklet mere målrettet, men også her endte man gang på gang med medikamenter med store bivirkninger. Et af dem var Rimonabant, der gav depressioner og selvmordstanker, hvilket selvfølgelig var helt uacceptabelt. Disse stoffer blev derfor også fjernet igen.
De seneste år har man satset på medicin, der påvirker appetitten, som er styret af kroppens serotonin-niveau. Problemet er bare, at kroppen rummer forskellige slags serotonin-receptorer, der er fordelt i hjernen, hjertet og lungerne. Det store problem har hidtil været, at man udviklede medicin,der påvirkede alle tre slags receptorer, hvilket ud over et vægttab også gav hjerte- og lungeproblemer. Den nye slags slankepille udmærker sig ved kun at påvirke serontonin-receptorerne i hjernen.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
25. maj 2012 kl. 03:57Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
24. maj 2012 kl. 08:29Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Spiselige hologrammer sladrer om salmonella i madvarer
2. september 2008 kl. 11:12 -
Ny diabetes-vaccine på vej
15. april 2009 kl. 04:00 -
Dit ansigt afslører, hvad du spiser
19. august 2011 kl. 09:17
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 31 minutter 39 sekunder siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 41 minutter 11 sekunder siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk


















