Danske forskere har netop afsløret, at hospitalsklude kan sprede sygdomsfremkaldende bakterier, og derfor anbefaler forskerne, at den nuværende rengøringsrutine ændres.
I dag starter man med at gøre rent ved patienten og slutter af ved væggene, og det bør ændres til, at man gør det i den modsatte retning. Altså fra væggene og ind mod patienten. Simpelthen for at nedsætte smitterisikoen fra patienten til omgivelserne.
Det er firmaet Dansk Standard, der på vegne af Staten, sætter standarden for, hvordan hygiejnen skal være på danske hospitaler, og hvordan man gennem standardiseret rengøring sikrer et acceptabelt niveau. Da Preben Aagaard Nielsen, som er projektchef for service i Dansk Standard, hører om de nye danske forskningsresultater falder svaret prompte:
»Vores arbejde foregår ikke i et lukket studerekammer, men tværtimod sammen med en kreds af vidende mennesker, hvor nogle har deres daglige gang på hospitalerne. Og hvis der bliver bragt nye, veldokumenterede forskningsresultater til torvs, så er vi klar til at ændre standarden for rengøring på hospitalerne,« siger Preben Aagaard Nielsen.
Lige nu foregår der et revisionsarbejde af den nuværende hygiejnestandard (DS 2451), og det endelige resultat af revisionen forventes ifølge Preben Aagaard Nielsen at foreligge i løbet af 2009.
på videnskab.dk: Hospitalsrengøring spreder bakterier
I den arbejdsgruppe, som står for revisionen, deltager bl.a. hygiejnesygeplejerske Lisbeth Kyndi Bergen fra Københavns Universitetshospital, Hvidovre, der har stået i spidsen for det nye forskningsresultat.
»De nye forskningsresultater vil helt sikkert blive drøftet i vores arbejdsgruppe, og vi er klar til at ændre rengøringsproceduren, hvis der er bred enighed om, at det er det mest hensigtsmæssige,« siger Preben Aagaard Nielsen.
Noget kunne tyde på, at budskabet om at ændre på rengøringsproceduren allerede er nået frem til Skejby Sygehus. For her gør de ifølge den rengøringsansvarlige controller Lone Gabel rent fra væg til patient på de almindelige sengestuer og trodser dermed også de nuværende anbefalinger fra Dansk Standard.
»Vores rengøring er udliciteret, men vi orienterer rengøringsfirmaet om, at rengøringen skal ske fra væg til patient. Og i øvrigt folder vi ikke kluden 16 gange men holder os til otte,« siger Lone Gabel.
Overlæge Leif P. Andersen fra Infektionshygiejnisk Enhed på Rigshospitalet, som også har deltaget i den aktuelle danske forskning, fortæller, at de på Rigshospitalet har flere forsøg i gang for at finde ud af, hvad der er den mest effektive form for rengøring. En af dem er bl.a. den omtalte 16-sider metode, hvor man nu vil forsøge at ændre rækkefølgen fra væg til patient i stedet for den nuværende, modsatte vej.
Men Leif P. Andersen erkender, at det er en stor udfordring at ændre på rengøringsprocedurerne, da rengøringen på Rigshospitalet er udliciteret, og det betyder for eksempel, at der hersker et meget stort flow af rengøringsassistenter.
»Hvis man skal etablere en ordentlig rengøring på de almindelige sengestuer, så kræver det en tæt dialog mellem sygehuspersonale og rengøringspersonale. Med den store udskiftning blandt rengøringspersonalet er det en svær opgave i dag, og det er en af de store udfordringer, som vi skal have gjort noget ved,« siger Leif P. Andersen, som understreger, at vi her kun taler om rengøringen hos almindelige sygehuspatienter.
For hos patienter på Rigshospitalet, som enten er i høj risiko for at smitte andre patienter eller selv er i høj risiko for at blive smittet med bakterier på grund af et svækket immunforsvar, så har rengøringen anderledes en meget høj prioritet og foregår i tæt dialog med sygehuspersonalet. Så rengøringen bliver gjort i den mest forsvarlige og hensigtsmæssige rækkefølge, og som kan variere fra patient til patient.
»Hvis en patient hos os er inficeret med en bakterie, så gør man rent udefra og ind mod patienten. Omvendt, hvis patienten er immunsvækket, så gør man rent fra patienten og ud mod omgivelserne, så man nedsætter risikoen for at smitte patienten med en bakterie,« siger Leif P. Andersen.
Tidligere var det kun Rigshospitalet, der på særlige afdelinger behandlede patienter med multiresistente bakterier, men i dag findes den type patienter på alle landets hospitaler, og typisk får de plads på en helt almindelig sengestue. Det bekymrer Leif P. Andersen:
Hospitaler er ikke sterile, og der vil altid være bakterier. Men med en høj hygiejnestandard kan man reducere antallet af kritiske bakterier på klassiske smitteveje som for eksempel håndtag, knapper på udstyr og stikkontakter»På en almindelig sengestue hersker der ikke den nødvendige dialog mellem sygehuspersonale og rengøringsfolk. Det er et stort problem,« siger Leif P. Andersen.
Overalt på danske hospitaler - også på operationsstuer - gælder det, at rengøringen bliver vurderet ud fra et visuelt kriterium. Altså man vurderer, om det ser rent ud eller ej. Det vil sige, at vurderingen beror ikke på objektive mål som for eksempel bakterietallet eller andre mikrobiologiske undersøgelser.
En engelsk undersøgelse i 2003 viste, at selvom 90 pct. af overfladerne på børne- og operationsafsnit opfyldte det visuelle kriterium for renhed, var kun ti pct. af dem acceptable med hensyn til bakterietallet.
»Hospitaler er ikke sterile, og der vil altid være bakterier. Men med en høj hygiejnestandard kan man reducere antallet af kritiske bakterier på klassiske smitteveje som for eksempel håndtag, knapper på udstyr og stikkontakter. Det vil mindske risikoen for bakterieinfektioner,« siger Preben Aagaard Nielsen fra Dansk Standard.
En kontrol af rengøringen på hospitalerne i Region Hovedstaden - udført af Dansk Standard - i november 2008 viste, at rengøringen på hospitalerne er for dårlig. Der blev bl.a. sporet pletter med blod, spyt og fækalier lige fra venterum over sengestuer til operationsstuer. Regionsformand Vibeke Storm Rasmussen lovede i den forbindelse, at der skulle ske en forbedring af rengøringen her og nu.
