Dansker blotlægger kræftcellers inderste hemmeligheder
Forsker fra DTU har opfundet en metode til at gøre MR-scannere op imod 100.000 gange mere følsomme. Det gør det muligt øjeblikkeligt at se, om kræftmedicin virker.

Læger skal hurtigt vide, om behandlingen af kræftpatienter virker. Hvis den ikke gør det, skal patienten måske skifte til en ny form for medicin.
I dag er det ikke muligt for læger at vide, om kræftmedicin har den ønskede effekt fra starten af, da der ofte går lang tid, før de kan se et tydeligt resultat på kræftsvulstens størrelse. I mellemtiden kan patientens helbred være forværret.
Ny dansk opfindelse gør det muligt at følge medicinens vej ind i kræftcellerne ’live’, og på den måde dramatisk øge patientens chance for at få den rigtige medicin fra dag ét.
Den nye opfindelse er en maskine, der kan magnetisere sporstoffer. Sammen med en almindelig MR-scanner giver den et hidtil uhørt præcist billede af, hvad der foregår inde i kroppen og i kræftcellerne.
»Vi tester i øjeblikket magnetiserede sporstoffer i patienter med prostatakræft, men vi har allerede haft succes i dyreforsøg. Hvis vores projekt lykkes til fulde, kan det være en ’gamechanger’ i kampen mod kræft,« siger professor ved DTU, Electrical Engineering, Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, der står bag den nye opfindelse.
MR-scanning kan gøres mere følsom
Hele baggrunden for den nye opfindelse er MR-scanneren, som er et flittigt brugt redskab til at se, hvad der foregår inde i kroppen. MR-scanneren benyttes blandt andet til at finde kræftceller i kroppen eller til at undersøge patienters hjernefunktion.
Fakta
I dag bruger man MR-scannere rutinemæssigt som scanningsmetode i relation til kræft, men udelukkende til at kortlægge størrelse, opbygning og placering af tumorer.
Med MR-scannere kan man i fremtiden lokalisere kræftsvulster og med den nye opfindelse se, hvordan kræftcellerne reagerer på behandling.
MR-scanneren har dog sine begrænsninger. Den giver kun et relativt grovkornet billede af de små detaljer, som fortæller, hvorvidt en kræftcelle reagerer på en behandling eller ej.
Det skal den nye opfindelse lave om på ud fra principper, der har været beskrevet i de anerkendte tidsskrifter PNAS og Nature Medicine.
Ved at magnetisere stoffer, som kræftceller optager, kan Jan Henrik Ardenkjær-Larsen og hans kolleger følge stoffet i MR-scanneren og se, om det bliver optaget af kræftcellerne. Det kan givetvis også benyttes til at følge kræftmedicins vej i kroppen og afgøre, om kræftcellerne optager det.
»MR-scanning er ekstremt nyttigt til at se organer, tumorer og anden anatomi inde i kroppen. Den er desværre ikke særligt følsom. Hvis vi vil se, hvordan de biokemiske processer inde i kroppen fungerer, må vi derfor øge følsomheden af MR-scanneren. Det gør vi ved at benytte et magnetiseret kontraststof. På den måde kan vi øge følsomheden af MR-scanneren op imod 100.000 gange,« siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.
Kontraststofferne, som Jan Henrik Ardenkjær-Larsen magnetiserer, er biologiske molekyler som eksempelvis sukre, der sjældent er skadelige for mennesker.
Analyserer prostatakræft i forsøg
Forskerholdet bag den nye opfindelse arbejder i øjeblikket med at teste magnetiserede sporstoffer på prostatakræft-patienter.

Prostatakræft er kendetegnet ved, at kræften ofte ligger i en form for dvaletilstand og er ganske ufarlig. Kræften kan dog ændre karakter til at blive aggressiv, så patienten hurtigt får det værre.
Læger har længe ønsket nogle teknikker til at se, om prostatakræft er aggressiv eller i dvaletilstand. Det kan de med den nye opfindelse.
Ved at lave sporstoffer ud af biologiske molekyler kan forskerne se, hvor hurtigt kræftcellerne optager molekylet. Jo hurtigere kræftcellerne optager det biologiske molekyle, des mere i vækst er kræften og deraf mere aggressiv.
Forskerne kan også magnetisere kræftmedicin og se, om kræftcellerne optager dét.
»I vores forsøg så vi tumorerne lyse op, når vi gav patienter det magnetiserede sporstof. I enkelte patienter fandt vi også nogle tumorer, som ikke var blevet set forinden,« fortæller Jan Henrik Ardenkjær-Larsen om de indledende forsøg.
Den nye opfindelse magnetiserer molekyler
Centralt i den nye mulighed for at kigge kræftceller efter i kortene er den nye maskine, som Jan Henrik Ardenkjær-Larsen har opfundet.
Fakta
Prostatakræft er den mest hyppige form for kræft blandt mænd.
I dag er læger forsigtige med behandling, da prostatakræft normalt ikke er aggressiv. Det er relativt specielt for prostatakræft.
Alligevel dør der på verdensplan omkring 80.000 personer af prostatakræft om året.
Maskinen er i stand til at magnetisere sporstoffer. Det betyder, at sporstofferne bliver meget mere synlige, når de opfanges af MR-scanneren.
»Det er ren magnetisme. Hvis man vil have et mere præcist billede i en MR-scanner, skal man bruge en meget kraftigere magnet for at få molekylernes magnetiske orientering til at rette sig ind og give et signal. Den del udfører vi uden for patienten og sprøjter det ind bagefter.«
»Vi har belæg for at mene, at vi meget snart kan fortælle, hvordan kræftpatienter reagerer på behandling tidligt i forløbet,« siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.
Professor er begejstret for kollegas arbejde
Jan Henrik Ardenkjær-Larsen er ikke ene om at tro, at maskinen kan revolutionere kampen mod kræft.
»Vi er heldige, at vi i Danmark har en mand som Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, der har opfundet en måde at hyperpolarisere sporstoffer på og forstærke signalet fra MR-scannere tusindfold,« mener professor Hans Stødkilde Jørgensen, der forsker i brugen af MR-scannere ved Aarhus Universitet, The MR Research Center.
»Opfindelsen svarer til at sætte en forstærker på sin stueantenne, så den kan opfange mange tusinde flere tv-signaler. I dette tilfælde er det signaler, der fortæller noget om kroppen. Vi forsøger i øjeblikket at få tilladelse til at bruge denne type maskiner. Det er efter min mening en unik mulighed for at få sat Danmark på det europæiske verdenskort inden for udviklingen af det nyeste på MR-scanner-området,« lyder det fra Hans Stødkilde Jørgensen.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Forsker: Fisk er måske slet ikke sundt for hjertet
18. juni 2013 kl. 14:21Ny forskning tyder på, at en fiskerig kost stik mod den traditionelle opfattelse ikke forhindrer blodpropper. Studiet møder dog skarp kritik fra andre danske forskere. -
Mælkesyre kan trigge nye hjerneceller
18. juni 2013 kl. 11:43Hverken motionister eller aktive idrætsfolk elsker mælkesyre. Men nye forsøg viser, at stoffet er så vigtigt, at det kan være med til at danne nye nerveceller i hjernen. -
Forståelse af eget kropsbillede skal hjælpe smertepatienter
18. juni 2013 kl. 09:01PODCAST: Forskere fra Interacting Minds Center på Aarhus Universitet håber, at man vil kunne hjælpe patienter med kroniske smerter. Det skal gøres ved at gå ind og påvirke deres eget kropsbillede.
Mest læste på Videnskab.dk
-
16/06
-
14/06
-
13/06
-
18/06
-
13/06
-
17/06
-
17/06
-
17/06
-
13/06
-
18/06
Det læser andre lige nu
-
Stop de arrogante forskeres forplumring af mælkedebatten
25. maj 2010 kl. 10:24 -
Forældre og lærere uenige om adfærdsvanskeligheder
24. september 2009 kl. 09:40 -
Staten brænder milliarder af på tvivlsom tarmkræft-screening
24. februar 2012 kl. 11:03
Spørg Videnskaben
-
Hudkræft: Kunne vi bedre tåle solen i gamle dage?
17. juni 2013 kl. 12:35 -
Hvorfor får man vokseværk?
16. juni 2013 kl. 09:44
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:29
-
10:20
-
10:01
-
09:44
-
09:32
Mest sete video
-
Rygter: Rotte fundet på Mars
10. juni 2013 kl. 13:56 -
Havbunden flyder med skrald
10. juni 2013 kl. 10:34 -
Mand med alien-hånd kan ikke styre sine bevægelser
17. juni 2013 kl. 13:36
Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 6 timer 17 minutter siden
[Sundhedskampagner fejler – kan nudging hjælpe?]
-
Af Flemming Rickfors for 11 timer 37 minutter siden
[Sundhedskampagner fejler – kan nudging hjælpe?]
Seneste blogindlæg
-
Et ekko af Irak: Litteraturens traumatiserede soldater
Af Thomas Ærvold Bjerre, Lektor i Amerikanske Studier ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU -
Besøg hos landmænd fremmer elevers nysgerrighed og engagement
Af Pernille Malberg Dyg, Lektor, ph.d. og cand.tech.soc.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















