Ny kur mod ’agurkebakterien’
Der er håb for de patienter, der bliver allermest syge af den frygtede VTEC-bakterie - den såkaldte agurkebakterie. En ny behandling er netop taget i brug til de hårdest ramte patienter med nyresvigt i Tyskland.

Det nordtyske udbrud af en livstruende E-coli-infektion kom i sidste uge også til Danmark.
Patienter, som smittes med VTEC-bakterien, kan opleve flere farlige virkninger af sygdommen. Blandt andet reduceres antallet af røde blodlegemer, samt antallet af blodplader og der kan opstå nyresvigt, hvilket er livstruende.
Der har hidtil ikke eksisteret en kur mod den type nyresvigtssygdom (HUS), som infektionen kan medføre, men et nyt studie giver håb for patienter, der er meget syge af ’agurkebakterien’.
Studiet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine, viser positiv effekt af en kur med antistoffet Eculizumab på tre patienter, der havde en infektion, der ligner VTEC.
»Resultaterne er meget lovende, fordi de patienter vi behandlede, var alvorligt syge og oplevede en stor forbedring,« siger Franz Shaefer, professor ved Heidelberg Universitets hospital, hvor han forsker i nyresvigtssygdomme hos børn.
Han er hovedforfatter på den videnskabelige artikel, som er forfattet i internationalt samarbejde med læger inden for samme område i Montreal og Paris.
Omkring 15-20 tyske patienter, der er meget syge af ’agurkebakterien’, er netop nu under behandling med anti-stoffet Eculizumab, vurderer Shaefer over for Videnskab.dk
På Aarhus Universitetshospital følger man udviklingen i Tyskland nøje. Her er 22 indlagt til observation for infektion med VTEC-bakterien.
»Vi har ingen patienter med nyresvigt nu, men hvis det opstår, vil vi i første omgang give dem almindelig behandling og hvis det ikke er tilstrækkeligt, så vil vi naturligvis se på, hvordan de gør i Tyskland,« siger Stinne Kvist, ledende overlæge ved Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Bivirkninger ukendte
Sygdommen HUS (Hæmolytisk urmærisk syndrom) går langt de fleste gange over af sig selv - også hvis der opstår nyresvigt.
Der er derfor sjældent behov for andet end understøttende behandling. Men hvis sygdommen bliver tilstrækkelig alvorlig, som set i flere tilfælde ved udbredelsen af VTEC-bakterien, kan antistoffet Eculizumab bruges til behandling, indikerer studiet af de tre patienter.
Fakta
VTEC-bakterien producerer giftstoffet verocytotoksin, som påvirker kroppen på tre måder:
-Den trænger ind i nyrecellerne og ødelægger dem.
-Medfører et fald i antallet af blodplader, hvilket betyder, at man ikke kan stoppe eventuelle blødninger.
-Øger risikoen for blodpropper, især i nyrerne.
Kilde:Flemming Scheutz, Statens Serum Institut.
Antistoffet virker ved at blokere for det såkaldte komplementsystem, som er et system af proteiner, der er en del af det medfødte immunsystem.
Blokeringen af komplementsystemet forhindrer både nyresvigt og reduktionen af røde blodlegemer.
Men forskerne frygter, at der også kan opstå bivirkninger i forbindelse med blokering af komplementsystemet, da det også beskytter os.
»Forsøg med tre personer er slet ikke nok til, at vi endnu kender til alle bivirkninger af behandlingen med medicinen,« siger Schaefer.
Om et par dage er vi meget klogere
Tidligere videnskabeligt arbejde har vist en positiv effekt af samme antistof på nyresvigtsygdomme, der ikke er fremkaldt af bakterier.
Derfor forsøgte forskerne bag det nye studie antistofbehandling på patienter, der var meget syge af en HUS-sygdom, der var provokeret af bakterier. Den er dog ikke nødvendigvis identisk med den infektion, den nuværende ’agurkebakterie’ forårsager.
Normalt rammes børn hyppigst af HUS, men den nuværende infektion har indtil videre især ramt voksne. Derfor er det ikke sikkert, anti-stoffet vil have den effekt, som det internationale studie viser. Det understreger en svensk ekspert.
»Efter min mening bør vi kun anvende antistof-behandlingen, når alle andre muligheder er udtømte,« siger Diana Karpman, professor i nyresvigtsygdomme hos børn ved Lunds Universitet og Lund Universitetshospital.
Franz Schaefer afventer håbefuldt resultaterne fra behandlingen af de 15-20 tyske patienter:
»Om et par dage er vi meget klogere. Vi vil kunne sige mere om behandlingens effektivitet i løbet af en til to dage,« siger han.
Relaterede artikler
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Bliv klogere på Egyptens fremtid
15. februar 2011 kl. 10:47 -
Svenskere er mere indvandrerfjendske end danskere
16. august 2011 kl. 03:44 -
Derfor spiser og drikker du for meget
16. april 2012 kl. 10:19
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 1 time 46 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 2 timer 36 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















