Ny forskning: Løb kan bekæmpe brystkræft
Ændringer, der sker i blodets sammensætning, hver gang man dyrker motion, nedsætter væksten af brystkræft i celleforsøg og i mus. Der skal sved på panden for at skabe den respons, som ser ud til at drive effekten, skriver en af forskerne bag forsøget.
løber kvinde løb fra kræften

Vi har vidst længe, at det er vigtigt at være fysisk aktiv og spise sundt for at leve længe og mindske risikoen for kræft. Men ny forskning viser, at selve træningsessionen kan bremse udviklingen af brystkræftceller. (Foto: Shutterstock)

Det er alment kendt, at motion er sundt og kan nedsætte risikoen for flere livsstilsbetingede sygdomme.

Historien kort
  • Hidtil har lægevidenskaben sagt, at et aktivt liv mindsker risikoen for at udvikle kræft.
  • Visse hormoner og proteiner stiger i koncentration under træning. Nyt forskningsstudie viser, at det hæmmer væksten af specifikt brystkræftceller.
  • Effekten ses i forbindelse med hård fysisk træning, hvor man bliver forpustet og sveder, og forsvinder, når man slapper af. 

En af disse sygdomme er brystkræft, hvor resultaterne fra store befolkningsundersøgelser peger i retning af, at fysisk aktive mennesker ikke kun nedsætter risikoen for at få brystkræft, men at de også har en større chance for at overleve efter en brystkræftdiagnose.

Det tyder altså på, at regelmæssig motion på en eller anden måde kan påvirke brystkræftcellerne, så risikoen for tilbagefald bliver mindre.

Mere præcist hvordan er imidlertid uvist. På Trygfondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) på Rigshospitalet har vi derfor gennem celle- og museforsøg undersøgt, hvilken positiv effekt motion kan have mod brystkræft.

Risiko for kræft mindskes ved motion

Forskning i effekten af motion fokuserer ofte på den langsigtede effekt af træning, som for eksempel vægttab, opbyggelse af muskelmasse og bedre kondition.

I forlængelse heraf er der især fokus på, hvordan de ændringer, der sker i blodets sammensætning som følge af træning over længere tid, kan have en beskyttende effekt mod brystkræft.

Undersøgelser har vist, at de basale koncentrationer af flere risikofaktorer for brystkræft, såsom østrogen, insulin og inflammatoriske markører, kan sænkes i blodet ved træning, især hvis træningen også medfører et vægttab.

løb fra kræften brystkræft celler blod forsøg

I celleforsøg hæmmes væksten af brystkræftceller, hvis kræftcellerne vokser i serum fra blod, der er udtaget umiddelbart efter motion, sammenlignet med serum fra blod, der er udtaget i hvile. (Illustration: Christine Dethlefsen)

Motion ændrer blodets sammensætning

Forskere har derimod i mindre grad fokuseret på de ændringer, der sker i blodet under hvert enkelt akutte træningspas.

Her stiger koncentrationen af flere hormoner og proteiner markant, for derefter at falde igen i timerne efter den fysiske aktivitet er afsluttet.

Mennesker, der jævnligt motionerer, skaber altså to ændringer i blodets sammensætning:

  • den langsigtede ændring, hvor basalniveauerne af risikofaktorer for brystkræft kan sænkes, fordi personen kommer i bedre form
  • de gentagne ændringer, der sker hver eneste gang personen dyrker motion, hvor 'motionsfaktorer' forbigående stiger til høje værdier

I vores forskningsgruppe satte vi os for at undersøge, hvordan disse to forskellige motionsskabte ændringer i blodets sammensætning påvirker væksten af brystkræftceller.

Det sker, imens man dyrker motion

Vi lod brystkræftceller i vores laboratorium vokse i blodserum, det vil sige den del af blodet, der ikke indeholder blodceller og koagulationsfaktorer, og målte, hvor meget kræftcellerne voksede.

60.000 kvinder ramt

I Danmark bliver knap 5.000 kvinder hvert år diagnosticeret med brystkræft, og mere end 60.000 kvinder lever med diagnosen.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har estimeret, at næsten en fjerdedel af alle brystkræfttilfælde skyldes alkohol, overvægt eller fysisk inaktivitet.

Ydermere skønner de, at fysisk inaktivitet er blandt de fire største risikofaktor for død i hele verden.

    Blodet var indsamlet fra to grupper af kvinder, som alle var opereret for brystkræft. Den ene gruppe deltog i et seks måneders træningsstudie, og den anden gruppe deltog i to timers superviseret træning.

    Brystkræftcellerne voksede derfor i blod med de to forskellige motionsskabte ændringer. Vores undersøgelser viste ingen forskel på væksten af brystkræftceller, der groede i blod fra kvinderne efter seks måneders træning sammenlignet med blod indsamlet før træningsperioden.

    Dette var på trods af, at kvinderne kom i bedre form og reducerede basalniveauerne af flere risikofaktorer i deres blod.

    Til gengæld fandt vi en nedsat vækst af de kræftceller, der groede i blod fra kvinderne, som lige havde dyrket motion sammenlignet med det blod, der var udtaget, da kvinderne slappede af.

    Det tyder altså på, at der sker en ændring i sammensætningen af blodet, imens man dyrker motion, som direkte kan nedsætte væksten af brystkræft.

    Pulsen skal op i kampen mod brystkræft

    Gennem nogle omfattende forsøg i kræftceller og i mus med kræft undersøgte vi, hvilke af de ændringer, der sker i blodet under motion, som kan hæmme væksten af brystkræftceller.

    spinning motion damer træning brystkræft forskning kræftceller

    Et generelt sundt og aktivt liv mindsker risikoen for kræft, og de ændringer, der sker i blodet, mens man træner, hæmmer brystkræftcellers vækst, viser Christine Dethlefsens ph.d.-forskning. (Foto: Shutterstock)

    Vi fandt ud af, at den kræfthæmmende effekt af akut motion i vores forsøg var drevet af stigninger i hormonerne adrenalin og noradrenalin.

    WHO anbefaler motion

    WHO's anbefaling om fysisk aktivitet til voksne mennesker (18-64 år) lyder på:

    • 150 minutters moderat fysisk aktivitet eller 75 minutters hård fysisk aktivitet per uge.
    • For yderligere sundhedsmæssige fordele skal den moderate fysiske aktivitet øges til 300 minutter om ugen.
    • Muskelstyrkende aktiviteter, der involverer de store muskelgrupper, skal udføres mindst to gange om ugen.
    • Alle aktiviteter skal udføres i træningspas af mindst 10 minutters varighed.

    Koncentrationen af disse to hormoner stiger hurtigt i blodet under motion, hvor pulsen kommer højt op, og falder igen efter motionens ophør.

    Ved at blokere effekten af adrenalin og noradrenalin i forsøgene med blod fra motionerende kvinder, så vi, at den hæmmende effekt på kræftcellerne forsvandt.

    Ydermere var det i museforsøg kun halvdelen af mus, der dannede tumorer, hvis kræftcellerne på forhånd havde groet i blod udtaget fra kvinder lige efter motion, sammenlignet med mus, der fik kræftceller groet i blod fra kvinder som slappede af.

    Også her var det muligt at fjerne den hæmmende effekt på dannelsen af tumorer fuldstændigt, hvis effekten af adrenalin og noradrenalin blev blokeret.

    Et af vores igangværende forskningsprojekter viser desuden, at proteiner – kaldet myokiner – udskilt fra muskelceller, der trækker sig sammen, også kan nedsætte væksten af brystkræftceller.

    Sved på panden har gavnlig virkning

    Vores forsøg peger altså i retning af, at den akkumulerede effekt af de ændringer, der skabes i blodet, hver gang man dyrker motion, kan have en direkte gavnlig virkning i kampen mod brystkræft.

    ForskerZonen

    Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

    ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

    Ifølge vores resultater er konditionstræning, som løb eller cykling, hvor man bliver forpustet og sveder, bedst til at skabe den ændring i blodet, som kan have en direkte hæmmende effekt på brystkræftcellerne.

    Næste skridt er større studier i kræftpatienter, som kan klarlægge, om der også sker en direkte påvirkning af deres tumorer under motion, og om denne effekt på samme vis er drevet af stigninger i blodet af adrenalin, noradrenalin og proteiner fra de arbejdende muskler.