En ambulance er kørt ud til en lille vestafrikansk landsby.
Her ligger fem voksne og to børn syge. Under den igangværende ebolaepidemi frygter deres familier, at de syge har ebola. Derfor bliver alle syv patienter lagt ind i ambulancen og kørt i mange timer til det nærmeste hospital for at få en diagnose.
Da ambulancedøren bliver åbnet, er der blod og afføring på gulvet, og selvom de måske ikke var det i forvejen, er alle i ambulancen nu smittet med ebola.
Sådan har virkeligheden set ud for vestafrikanere, som er blevet syge med ebolalignende symptomer under ebolaepidemien.
»Hvis man ikke har ebola i forvejen, så er man i hvert fald sikker på at have fået det efter turen i ambulancen,« siger overlæge og professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.
Han er sammen med en gruppe europæiske topforskere igang med at udvikle en ebolatest, som gør det muligt at diagnosticere patienter for ebola ude i landsbyerne, langt fra et laboratorium og uden adgang til elektricitet.
Testen kunne have forhindret mange dødsfald
Anders Fomsgaard fortæller, at hvis vestafrikanerne havde haft en sådan test i begyndelsen af den nuværende store epidemi, ville det have været en stor hjælp i smittebekæmpelsen, og testen ville have forhindret en masse dødsfald.
»Den kunne have forhindret, at man havde sat folk sammen, hvor nogle havde ebola og andre har fejlet noget andet, som skulle have en anden behandling, fordi man endnu ikke vidste, hvad de fejlede.«
»Det har stor betydning, at man kan stille diagnosen hurtigt og præcist,« siger professoren.
Ebolatest skal kunne foretages uden strøm og uddannelse
Anders Fomsgaard skal udvikle testen i samarbejde med 16 andre europæiske topforskere.
Med deres kompetencer i spil er professoren meget sikker på, at det vil lykkes at udvikle en enkel og sikker test, som er så robust og enkel, at den kan udføres af en enhver på en parkeringsplads på under en halv time.
»Det er meningen, at testen skal være lige så enkel at anvende som en graviditetstest,« fortæller professoren.
Forskningsprojektet har fået 32.009.200 kroner i forskningsstøtte fra EU. Meningen er, at en brugbar test skal kunne tages i brug så hurtigt som muligt, og de 16 topforskere arbejder lige nu på sagen i hård konkurrence med andre forskningsprojekter, som også har til formål at udvikle en hurtig og sikker diagnosticering af ebola.
»De andre projekter har dog, så vidt jeg ved, den ulempe, at deres tests kræver en eller anden form for elektrisk apparat,« siger Anders Fomsgaard og forklarer, at der ikke altid er strøm til rådighed, der hvor patienten er.
DNA-byggesten og enzymer afslører ebola
\ Fakta
Forskningsprojektet hedder: Ebola Virus – Modern Approaches for developing bedside rapid diagnostics (MoDRAD gruppen) Forskerne i gruppen er: Anders Fomsgaard, Statens Serum institut, Danmark Ali Mirazimi, Folkhälsomyndigheten, Sverige Hervé Raoul, Institut national de la Santé et de la recherche médicale (INSERM), frankrig Amadou Sall, Institut Pasteur de Dakar, Senegal Mats Nilsson, Stockholm Universitet, Sverige Pascal Mertens, CorisBioConcept SPRL, Belgien Ola Blixt, Københavns Universitet, Danmark Roger Hewson, Department of Health, Public Health, UK Antonio Di Caro, Instituto Nationale per le Malattie Infettive, Italien Sylvian Baize, Institut Pasteur France, Frankrig Xavier de Lamballerie, Aix Marseille Université, Frankrig Manfred Weidemann, University of Stirling, UK Dario Russo, Clonit, Italien Olli Valapahti, University of Helsinki, Finland Rossella Micco, Emergency, Italien Katjana Schildach, AJ Innuscreen GmbH, Tyskland Anna Boitard, Inserm Transfert, Frankrig
Anders Fomsgaard og hans forskerkollegaers test bygger blandt andet på et princip, som professoren har udviklet:
Når man skal undersøge en prøve fra en patient for ebola, skal testen transporteres fra patienten til et laboratorium. Transporten af virusset er dog forbundet med stor smittefare, fordi virusset er så smitsom og vejen ofte er lang til specialiserede laboratorier – også i Danmark.
Men tager lægerne blodprøven direkte ned i et prøverør med en blå væske kaldet ‘blå buffer’, som dræber virusset, men bevarer dets gener, så kan virusgenerne blive analyseret.
Den blå buffer-væske skal også anvendes til at stoppe smittefaren, når en læge eller anden person skal udføre den nye test på en patient. Når smittefaren er væk, sænkes prøven med ebola ned i et reagensglas med bestemte DNA-byggesten og bestemte enzymer.
Den enkle test kræver ikke andet end almindelig stuetemperatur.
»En probe i reagensglasset lyser med en ny farve, hvis det viser sig, at generne stammer fra et ebolavirus,« forklarer Anders Fomsgaard.
Testen bliver i første omgang udviklet til de to mest udbredte ebola-typer nemlig ebola-Zaire og ebola-Sudan. Det er ebola-Zaire, som lige nu plager Vestafrika.
Anders Fomsgaard er meget sikker på, at ebola-testen bliver til virkelighed, fordi de involverede topforskere har netop de kompetencer, der skal til.
Test kunne være blevet udviklet før
Professor i international sundhed på Københavns Universitet Ib Bygbjerg synes, at udviklingen af den nye test lyder som en virkelig god idé.
Faktisk findes der allerede lignende enkle tests til både HIV, malaria og dengue feber, fortæller han.
»Så man kan spørge sig selv, hvorfor syv søren der ikke er nogen, der har udviklet en sådan test til ebola før nu. Men det er jo nok, fordi ebola ikke har været et stort problem før det nuværende udbrud, og der derfor ikke har været et marked for det,« siger Ib Bygbjerg.
Han fortæller, at de tests, man i dag har til HIV, malaria og dengue feber ikke som den kommende ebola-test fjerner smittefaren for den, der udfører testen.
Men de nævnte sygdomme er heller ikke så smitsomme som ebola. Professoren synes derfor, at princippet, ved at fjerne smittefaren ved tests helt, er godt, da man i Afrika ikke altid får destrueret brugte tests og andet hospitalsaffald ordentligt. Ved at fjerne smitten helt fra de anvendte tests, vil man også gøre hospitalsaffaldet mere sikkert at omgås.
Anders Fomsgaard og kollegaernes forskningsprojekt begynder 1. februar. Men forskerne har allerede været i gang længe nok til at se i et såkaldt laboratorie-modelsystem, at principperne bag testen virker.