Ny bog: Mammografi-screening baseret på manipuleret forskning
En ny bog, skrevet af professor Peter Gøtzsche fra Det Nordiske Cochrane Center, revser mammografiscreeningsprogrammerne for at være indført og opretholdt på baggrund af sminkede forskningsresultater.

Danmark har en høj hyppighed af brystkræft – ligesom andre vestlige lande. Hvert år får cirka 4.000 kvinder brystkræft, og omkring 1.300 dør af sygdommen. Overlevelsen er relativt god, men dog omkring 8 procent lavere end for eksempel i Sverige. (Foto: Colourbox)

”Kære kvinder: Lad være med at gå til mammografiscreening. Den har næppe nogen gavnlig effekt, hvorimod der er udtalte skadevirkninger.”

Det er budskabet i en ny opsigtsvækkende bog, 'Mammografiscreening: truth, lies and controversy', som lederen af Det Nordiske Cochrane Center, professor Peter Gøtzsche, har forfattet og udgivet gennem det internationale bogforlag Radcliffe Publishing.

Bogen henvender sig først og fremmest til kvinderne, som før eller siden vil blive tilbudt en mammografiscreening, og som derfor skal afgøre, om de vil lægge bryst til eller ej. Men den er også tiltænkt de myndigheder, der bærer det overordnede ansvar for programmerne.

Overdiagnostik fører til fejlbehandling

På baggrund af 12 års analyser af den videnskabelige litteratur på området vurderer Peter Gøtzsche effekten af en række landes mammografiscreeningsprogrammer i sin bog. Hans fokus er på det svenske program, der blev indført som det første i verden, og som derfor også har været genstand for flest videnskabelige studier.

I bogen argumenterer Peter Gøtzsche for, hvorfor sådan en screening er en dårlig idé. Han sammenligner myndighedernes påstande om dens gavnlige effekter med resultaterne fra hans egne og andre uafhængige forskeres analyser - og han lægger ikke skjul på, at hans egen konklusion ligger endog meget langt fra sundhedsmyndighedernes vurdering af effekterne.

»Effekten stærkt overvurderet«

Sundhedsmyndighederne i de respektive lande opmuntrer kvinderne til at blive screenet med det argument, at det kan nedbringe antallet af dødsfald på grund af brystkræft med 30 procent. I den nye bog når forskeren frem til, at programmerne højst redder 1 ud af 2.000 screenede kvinder fra at dø af brystkræft.

Det vil sige, at screening ifølge Peter Gøtzsche reelt kun nedbringer antallet af brystkræftdødsfald med 0,05 procent.

»Screening har efter alt at dømme slet ikke nogen effekt, fordi behandling af de mange overdiagnosticerede raske kvinder øger deres risiko for at dø af andre årsager, f.eks. af hjertesygdom og af andre kræftformer end brystkræft.«

»Til gengæld skader screeening 10 raske kvinder, for hver gang man har screenet 2000 danske kvinder, ved at give dem en kræftdiagnose, de ikke ville have fået i resten af deres liv, hvis de ikke var gået til screening,« fortæller han.

Forkerte modeller camouflerer overdiagnostik

Overdiagnostik er et centralt emne i bogen, da en unødig kræftdiagnose ifølge Peter Gøtzsche har store konsekvenser for den enkelte kvinde, fordi alle de overdiagnosticerede kvinder opereres, og ofte får strålebehandling, og sommetider kemoterapi.

Fakta

I nationale screeningsprogrammer har overdiagnostikken ifølge Peter Gøtzsche været på omkring 50 procent. Hvis man opdager 100 kræfttilfælde uden screening, vil man altså opdage 150 kræfttilfælde med screening.

Overdiagnostik vil sige, at kræften enten udvikler sig så langsomt, at de ikke ville være blevet opdaget af kvinden i hendes levetid eller til og med forsvinder igen. Der er altså tale om kræft, som er ufarlig for kvinden, siger Peter Gøtzsche.

»Vi har ofte mødt det argument, at screening på trods af sin lille effekt alligevel kunne gavne nogle kvinder. Men der er bare det ved det, at det kan man sige om næsten alt. Nogle lægemidler gavner jo også enkelte patienter, selv om lægemidlerne med tiden viser sig at være så skadelige, at de bliver taget af markedet,« siger Peter Gøtzsche. 

I bogen giver Peter Gøtzsche også sit syn på, hvordan det kan være, at Cochrane-forskerne når frem til en betydelig overdiagnostik, når forskning udført af visse andre forskere tilsyneladende ikke gør.

Engelsk professor i krydsilden

Peter Gøtzsche griber i sin bog især fat i én forsker, professor i kræftscreening Stephen Duffy ved Wolfson Institute of Preventive Medicine, som han mener også finder betydelig overdiagnostik i sine analyser. Denne overdiagnostik forsvinder pludselig, efter at Stephen Duffy har trukket sine data igennem en kompliceret statistisk model, som han selv har opbygget.

Den statistiske model tager ifølge Peter Gøtzsche brodden af dataene, så de ikke længere signalerer overdiagnostik.

»Mine kolleger og jeg har vist, at Stephen Duffys statistiske modeller er bygget op på forkerte forudsætninger. De rummer åbenlyse metodiske fejl,« siger Peter Gøtzsche og fortsætter:

»Vi har rigtig gode holdepunkter for at mene, at nogle af forskerne har konstrueret modellerne sådan med fuldt overlæg. Mammografiscreening er blevet en religion for dem, så de vil gerne demonstrere, at metoden er effektiv og kun har få skadevirkninger. Når det så viser sig ikke at være rigtigt, manipulerer forskerne med tallene, så de får dem til at passe med budskabet,« siger Peter Gøtzsche.

Peter Gøtzsche får svar på tiltale

Stephen Duffy har per mail sendt følgende udtalelse til Videnskab.dk:

»Jeg har endnu ikke haft mulighed for at læse bogen, men hvis anklagen er, som du siger, er den upræcis og stødende.«

»I min estimering af overdiagnostik har jeg været meget omhyggelig med at justere for fremrykning af diagnosetidspunktet (lead time, red.), så jeg ikke sammenblander kræfttilfælde, som opdages tidligt som følge af screening, med kræfttilfælde, der er overdiagnosticerede,« skriver han og fortsætter:

»Når det har været nødvendigt, har jeg også omhyggeligt taget højde for ændringer i brystkræftforekomsten, der optræder uafhængigt af screening.  Mit bud er, at dette er hovedårsagen til forskellen mellem mine estimater og professor Gøtzsches.«

Hvis mammografiscreening var et lægemiddel, ville det for længst være blevet trukket tilbage fra markedet

Peter Gøtzsche

»Generelt set er det hverken videnskabeligt eller fornuftigt at beskylde kolleger, der er uenige med dig, for uærlige motiver eller handlinger. Det ødelægger debatten og giver indtryk af, at man har mistet det videnskabelige argument.«

Peter Gøtzsche svarer hertil, at han også har taget højde for fremrykning af diagnosetidspunktet og for ændringer i brystkræftforekomsten, og at det derfor ikke kan være årsagen til, at Duffy får andre resultater.

Efterlyser reaktion fra myndighederne

Peter Gøtzsche kritiserer ikke alene forskerne, men klandrer også myndighederne for ikke at handle på, at modellerne ifølge Cochrane-forskerne er forfejlede.

»Jeg forstår ikke, hvorfor vores sundhedsmyndigheder, samt myndighederne i andre lande, foretrækker manipulerede tal frem for pålidelige tal. Sundhedsmyndighederne vælger ikke alene at se bort fra resultaterne fra Det Nordiske Cochrane Center, men også data fra andre uafhængige forskningsinstitutioner såsom det anerkendte U.S. Preventive Services Taskforce,« siger han og slutter:

»Jeg håber, sundhedsmyndighederne bliver mere lydhøre, når de har læst min bog. Det kan ikke forsvares, at langt de fleste kvinder møder op til screening uden at vide, at screening kan skade dem.«

»Jeg håber også, at mammografiscreeningsprogrammerne bliver nedlagt, fordi de ikke længere kan forsvares. Det kan godt komme til at ske. Vores forskning er den direkte anledning til, at man i Storbritannien har nedsat en uafhængig komite, der skal granske grundlaget for mammografiscreening,« slutter Peter Gøtzsche.

Sundhedsstyrelsen afviser kritik

Videnskab.dk har forelagt Peter Gøtzsches kritik for Sundhedsstyrelsens Søren Brorstrøm, der er overlæge, ph.d., MPA og chef i Enhed for Sygehusbehandling og Beredskab. Han vil ikke kommentere på påstanden om, at der er snydt med forskningsresultater, men koncentrerer sig om den del af kritikken, der er møntet på Sundhedsstyrelsen.

»Sundhedsstyrelsen følger løbende området, og vi ved bl.a., at der i flere andre lande er vurderinger af mammografiscreeningsprogrammerne i gang – bl.a. i  Storbrittanien, hvor man har nedsat et ekspertpanel til at vurdere programmernes effekt. Vi afventer, hvad der sker i de udenlandske paneler.«

»I Danmark er der taget en politisk beslutning om, at man fra 2013 vil monitorere de tre nationale screeningprogrammer for brystkræft, tyk- og endetarmskræft samt livmoderhalskræft. Politikerne har bedt os om at iværksætte en resultatopfølgning m.h.p. sikring af effekt og faglig udvikling,« siger Søren brostrøm og konkluderer:

»Derfor er jeg ikke enig med Peter Gøtzsche i, at vi sidder kritikken overhørig.«

Peter Gøtzsches kritik af Stephen Duffys statistiske model

Striden mellem den danske professor Peter Gøtzsche og den engelske professor Stephen Duffy tager udspring af det faktum, at screening medfører en stor pukkel i antallet af opdagede brystkræfttilfælde.

En del af disse tilfælde er kræftknuder, som kvinderne selv ville have opdaget siden hen, mens resten af tilfældene er kræftknuder, som er harmløse, enten fordi de vokser langsomt, eller fordi de på et senere tidspunkt forsvinder af sig selv. De harmløse kræfttilfælde, som screeningen finder, er dem, som forskerne omtaler som 'overdiagnostik'.

Peter Gøtzsche kritiserer Stephen Duffy for ikke at tage højde for overdiagnostik i sine modelberegninger men at påstå, at stort set alle fundne kræfttilfælde er farlige. Når man laver den antagelse, ser det ud som om, at screening fremrykker diagnosetidspunktet for farlig kræft med flere år. 

Duffy antager, at screening fremrykker diagnosetidspunktet med flere år i gennemsnit, dvs. at screening finder cancerne flere år før, de ville være blevet fundet af kvinderne selv.

Denne antagelse kan man kontrollere ved at se på lodtrækningsforsøgene. Cancerne i den screenede gruppe var 16 mm store i gennemsnit, og de var 21 mm i den ikke-screenede gruppe, fortæller Peter Gøtzsche.

»Da det kun tager 7-8 måneder i gennemsnit for en cancer at vokse fra 16 mm til 21 mm, betyder det, at screening ikke fremrykker diagnosetidspunktet med flere år, men med mindre end et år. Når man justerer statistisk for en fremrykning, der er alt for stor, kan man få selv en betydelig grad af overdiagnostik til at "forsvinde",« skriver han.