Århus skal lægge navn til meget, men nu også til en hidtil ukendt bakterie.
»Dåben af den nye bakterie blev ikke højtideliggjort ved en særlig ceremoni bortset fra, at jeg gav kage til resten af laboratoriet,« siger afdelingslæge Didi Bang fra Statens Serum Institut. Hun har stået i spidsen for forskningen i bakterien, der startede under ganske alvorlige omstændigheder.
For ca. to år siden blev en 7-årig århusiansk pige, som lider af en defekt i immunforsvaret, indlagt med en svær bakterieinfektion, der bl.a. var gået ud over pigens knogler mange steder i kroppen.
Som fast procedure blev prøver fra de syge knogler sendt til Statens Serum Institut i København for at fastslå, hvilken bakterie, der var tale om. Det plejer at være en formsag, men denne gang rev forskerne sig i håret.
»Vi kunne meget hurtigt fastslå, at der måtte være tale om et medlem af mykobakterie-familien, der bl.a. rummer de bakterier, der kan fremkalde tuberkulose. Men da vi analyserede bakteriens DNA og sammenholdt det med den database, som indeholder præcis information om alle mykobakteriers DNA, gav det ikke noget 'hit',« siger Didi Bang.
Med andre ord: Forskerne stod med en ny art mykobakterie, som ikke tidligere har været beskrevet, og derfor stod bakterien også uden navn. Derfor besluttede Didi Bang at opkalde den efter det sted, hvor man første gang har sporet bakterien, nemlig Århus. Så nu hedder dette nye familiemedlem af mykobakterierne: Mycobacterium arosiense, hvor arosiense er det latinske ord for Århus.
Under udredningsarbejdet fandt forskerne også ud af, hvilken kombination af antibiotika, der skulle til for at slå bakterierne ihjel. Den information blev givet videre til de behandlende læger i Århus, og ad den vej er det lykkedes at få bugt med den svære infektion, som den 7-årige pige led af.
Selvom forskerne har sporet en ny mykobakterie, der under en infektion kan fremkalde destruktion af knogler, så er det ifølge Statens Serum Institut ikke en bakterie, som danskerne skal frygte.
»Den eneste grund til, at mykobakterien har haft held med at inficere pigen skyldes den immundefekt, som hun har arvet fra sin far, og den er meget sjælden. Så mennesker med et almindeligt immunforsvar har en lille risiko for at blive smittet,« siger Didi Bang.
I samme åndedrag nævner Didi Bang også, at bakterien med tilnavnet Århus, øjensynligt også er meget sjælden og har en lav forekomst.
Dåben af den nye bakterie blev ikke højtideliggjort ved en særlig ceremoni bortset fra, at jeg gav kage til resten af laboratoriet,»Ellers tror jeg, at det var lykkedes at finde den før, og den var blevet beskrevet tidligere,« siger Didi Bang.
Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Systematic and Evolutionary Microbiology. Det er forskernes måde at gøre verden opmærksom på, at de har sporet et nyt medlem af mykobakterie-familien.
»Hvis andre skulle være uheldige og pådrage sig den samme infektion som den århusianske pige, så kan sundhedsmyndighederne nu meget hurtigt fastslå, at der er tale om Mycobacterium arosiense og lade sig inspirere af, hvordan vi valgte at tackle infektionen i Danmark,« siger Didi Bang.
Den ny viden om mykobakterien kan på sigt også gøre os klogere på, hvordan det lykkes mykobakterierne at overvinde immunforsvarets modstand og inficere os.
»For eksempel er det nærliggende at tro, at den komponent, som pigen mangler i sit immunforsvar, er vigtig for at nedkæmpe mykobakterier. Fremtidig forskning vil vise, om det holder stik,« siger Didi Bang.
