Hvis du er den type, der får myrekryb, når du hører om kroppens mange bakterier, er det en god ide at standse læsningen her.
Alle andre læsere opfordres i stedet til at vende blikket væk fra skærmen, ned mod maven og give navlen et øjebliks opmærksomhed.
I denne lille fordybning har forskere i Belly Button Biodiversity Project nemlig fundet 600 relativt ukendte bakteriearter.
Forskerne fik adgang til navlerne på 92 frivillige og tog en lille prøve fra hver af disse.
DNA-analyser af prøverne afslørede, at personerne tilsammen husede over 1.400 forskellige navlebakterier.
Selv om navlen er relativt velkendt og ganske tilgængeligt placeret på kroppen, var næsten halvdelen af bakterierne nye bekendtskaber for forskerne. De så ganske enkelt ikke ud til at tilhøre nogen af de bakteriearter, som forskerne i forvejen kendte til.
»Det betyder enten, at de er nye, eller at vi ikke kender dem godt nok,« siger Rob Dunn, biolog ved North Carolina State University og leder af ovennævnte navleprojekt.
»Det bemærkelsesværdige ved disse opdagelser er, at vi opdager nye ting, der lever på mennesker. De er ellers lige foran næsen på os,« siger Dunn til LiveScience.
Han og kollegerne fandt imidlertid ikke kun nye bakterier. Nogle gamle kendinge, for eksempel den almindelige kilde til sure tæer Bacillus subtilis, havde fundet vej til kroppens midte.
»Jeg vil tro, at navlerne på disse mennesker lugter af sure tæer,« siger Rob Dunn.
Ud over at lave analyser af navlebakteriernes gener, har forskerne også forsøgt at få nogle af dem til at trives i laboratoriet, dog uden held.
Ifølge forskerne spiser navlebakterierne ikke den mikrobemad, de får. Rob Dunn og forskerkollegerne har ikke fundet ud af, hvad bakterierne i navlen lever af.
Kroppen er en omvandrende bakteriekoloni, eller måske snarere en bakterieverden med mange forskellige kolonier.
På hudens overflade er miljøerne varierede, for eksempel fedtede, tørre eller fugtige. Det viser undersøgelser hos Human Microbiome Project, som forsøger at kortlægge gensammensætningen i kroppens bakterier.
De områder på kroppen, hvor bakterierne lever i fedtede omgivelser, er i hovedbunden, i ansigtet og på ryggen. De tørre områder er blandt andet på ballerne og indersiden af underarme og håndled.
De fugtige bakteriehabitater er knæhaserne, mellem ballerne, lysken, næsen, fodsålerne, armhulen og ja, navlen.
Hvis du bad venner og familie om at fremvise deres navler, ville du formentlig få mange forskellige varianter at se, lige fra et skyggefuldt hul til en lille kugle eller en hudflap.
Forskerne oplyser dog ikke, om bakterieforekomsten afhænger af navlens størrelse eller udformning, og på projektets hjemmeside kan alle og enhver bidrage med deres navleindhold, uanset udseende.
Projektets resultater blev fremlagt på Ecological Society of Americas årlige møde i august.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Addrr :)
Har i forvejen noget med tæer, men nu kan jeg da heller ikke kigge på en navle uden at tænke på dette :)