Nanopartikler i kosmetik er for store til ny EU mærkning
Du kan ikke se nanopartiklerne i kosmetikken. En ny EU mærkningsordning skal gøre dem synlige, men nanopartiklerne er så store, at de sniger sig uden om mærkningsordningen.

Når der fra 2013 skal skrives nano på indholdsfortegnelsen til kosmetik med nanopartikler, bliver det ikke lettere at gennemskue, om produktet er fyldt med nanomateriale.
Partikler mindre end hundrede nanometer på længste led skal figurere på indholdsfortegnelsen. Men typisk er de meget større. Partikler i antirynkecremer, fugtighedscremer og andre produkter kan være op til otte gange større.
Det betyder, at man i praksis ikke vil kunne se, om der er nano i kosmetikken.
Steffen Foss Hansen forsker i risikovurdering af nanomaterialer ved DTU. Hans forskning viser, at vi ved alt for lidt om nanomaterialer - om de er sikre eller ej.
»Jeg mener ikke, grænsen er fornuftig. Man burde sætte en grænse ved for eksempel et tusinde nanometer. Der kan man være nogenlunde sikker på at få det hele med,« siger Steffen Foss Hansen.
Fakta
LÆS OGSÅ
Nanopartikler er under mistanke for at kunne føre til udslæt. De findes i meget kosmetik og bliver blandt andet brugt til at bringe de aktive stoffer i cremen dybere ind i huden.
Vi ved stadig meget lidt om konsekvenserne af at bruge nanopartikler på kroppen. Indtil videre antyder forskningen, at der er en sammenhæng mellem nanopartikler og allergi over for kosmetik.
De små er store
Jakob Torp Madsen, læge og ph.d. studerende ved Odense universitetshospital forsker i allergi og nanopartikler. Han mener heller ikke, mærkningsordningen er god.
»Man får overhovedet ikke alle partiklerne med. Specielt når det gælder kosmetik, hvor der tit er partikler, som er langt større end hundrede nanometer. Der findes partikler i kosmetik, som er 400-500 nanometer, men stadig opfører sig som nanomateriale,« siger Jakob Torp Madsen.
Samtidigt efterlyser han en angivelse af mængderne af nanomateriale i kosmetikken.
»Det ville være rart at se, hvor meget der er i. Der er stor forskel på, om det er fem procent eller nul komma to procent,« siger han.
Fakta
VIDSTE DU
Den reviderede udgave af EU´s kosmetikforordning trådte i kraft den 24. marts i år.
Fra 2013 skal nanomateriale skrives på indholdsfortegnelsen, hvis partiklerne er under 100 nanometer på længste led.
Reglerne skal sikre, at forbrugerne ved, hvilke kemiske stoffer de putter på deres krop.
Hvis der bliver enighed om en fælles EU standard for nanopartiklers størrelse, er der mulighed for at ændre reglerne. Det kræver dog, at EU-landene er enige om en definition.
Store nanopartikler opfører sig på samme måde som små. En partikel på fem hundrede nanometer kan sagtens have samme egenskaber som en autoriseret nanopartikel under hundrede nanometer.
Definition af nano Ifølge Miljøstyrelsen er grænseværdien på hundrede nanometer sat efter den gængse definition af begrebet nano.
Der er ingen fast definition af nanopartiklers størrelse, men typisk siger man, at nanopartikler er mindre end hundrede nanometer og opfører sig anderledes end større partikler af samme materiale.
»Definitionen er en tilfældig størrelse. Grænsen kunne lige så godt være højere eller lavere,« siger Jakob Torp Madsen.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
25. maj 2012 kl. 03:57Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
24. maj 2012 kl. 08:29Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Kræft var sjældent i oldtiden
25. december 2010 kl. 07:30 -
Sex-brevkasser har forældede køns-billeder
25. oktober 2011 kl. 10:05 -
Gør Raw Food mig klogere og smukkere?
2. februar 2011 kl. 11:02
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 26 minutter 25 sekunder siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 35 minutter 57 sekunder siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk


















