Nanopartikler i kosmetik er for store til ny EU mærkning
Du kan ikke se nanopartiklerne i kosmetikken. En ny EU mærkningsordning skal gøre dem synlige, men nanopartiklerne er så store, at de sniger sig uden om mærkningsordningen.

Når der fra 2013 skal skrives nano på indholdsfortegnelsen til kosmetik med nanopartikler, bliver det ikke lettere at gennemskue, om produktet er fyldt med nanomateriale.
Partikler mindre end hundrede nanometer på længste led skal figurere på indholdsfortegnelsen. Men typisk er de meget større. Partikler i antirynkecremer, fugtighedscremer og andre produkter kan være op til otte gange større.
Det betyder, at man i praksis ikke vil kunne se, om der er nano i kosmetikken.
Steffen Foss Hansen forsker i risikovurdering af nanomaterialer ved DTU. Hans forskning viser, at vi ved alt for lidt om nanomaterialer - om de er sikre eller ej.
»Jeg mener ikke, grænsen er fornuftig. Man burde sætte en grænse ved for eksempel et tusinde nanometer. Der kan man være nogenlunde sikker på at få det hele med,« siger Steffen Foss Hansen.
Fakta
LÆS OGSÅ
Nanopartikler er under mistanke for at kunne føre til udslæt. De findes i meget kosmetik og bliver blandt andet brugt til at bringe de aktive stoffer i cremen dybere ind i huden.
Vi ved stadig meget lidt om konsekvenserne af at bruge nanopartikler på kroppen. Indtil videre antyder forskningen, at der er en sammenhæng mellem nanopartikler og allergi over for kosmetik.
De små er store
Jakob Torp Madsen, læge og ph.d. studerende ved Odense universitetshospital forsker i allergi og nanopartikler. Han mener heller ikke, mærkningsordningen er god.
»Man får overhovedet ikke alle partiklerne med. Specielt når det gælder kosmetik, hvor der tit er partikler, som er langt større end hundrede nanometer. Der findes partikler i kosmetik, som er 400-500 nanometer, men stadig opfører sig som nanomateriale,« siger Jakob Torp Madsen.
Samtidigt efterlyser han en angivelse af mængderne af nanomateriale i kosmetikken.
»Det ville være rart at se, hvor meget der er i. Der er stor forskel på, om det er fem procent eller nul komma to procent,« siger han.
Fakta
VIDSTE DU
Den reviderede udgave af EU´s kosmetikforordning trådte i kraft den 24. marts i år.
Fra 2013 skal nanomateriale skrives på indholdsfortegnelsen, hvis partiklerne er under 100 nanometer på længste led.
Reglerne skal sikre, at forbrugerne ved, hvilke kemiske stoffer de putter på deres krop.
Hvis der bliver enighed om en fælles EU standard for nanopartiklers størrelse, er der mulighed for at ændre reglerne. Det kræver dog, at EU-landene er enige om en definition.
Store nanopartikler opfører sig på samme måde som små. En partikel på fem hundrede nanometer kan sagtens have samme egenskaber som en autoriseret nanopartikel under hundrede nanometer.
Definition af nano Ifølge Miljøstyrelsen er grænseværdien på hundrede nanometer sat efter den gængse definition af begrebet nano.
Der er ingen fast definition af nanopartiklers størrelse, men typisk siger man, at nanopartikler er mindre end hundrede nanometer og opfører sig anderledes end større partikler af samme materiale.
»Definitionen er en tilfældig størrelse. Grænsen kunne lige så godt være højere eller lavere,« siger Jakob Torp Madsen.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen
7. februar 2012 kl. 12:47Hvilken af de to figurer i artiklen er mest lys i midten? Når hjernen snyder dig, er det måske ikke en fejl, men en slags forbedring af virkeligheden. -
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
7. februar 2012 kl. 03:54Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller. -
Babyers gråd skærper vores reaktionstid
6. februar 2012 kl. 03:56Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser. Lyden af kvindegråd har ikke samme effekt, viser dansk forskning.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
07/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Husk måneformørkelsen i aften
15. juni 2011 kl. 09:43 -
Flot klar himmel og mulighed for nordlys i nat
24. januar 2012 kl. 14:44 -
Danske mænd er verdens mest brystfikserede
3. november 2011 kl. 11:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 18 minutter 15 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
-
Af Sybille Hildebrandt for 26 minutter 32 sekunder siden
[’Teorien om alting’ hængt ud som teorien om ingenting]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















