Det første der faldt mig ind var, at 1970 generationen kan være børn af 1942 generation -altså noget gen bestemt.
Så tænkte jeg, at nogle af tilsætningsstofferne kan forhøje blodsukker koncentrationen i blodet - kan det have betydning for gravide - giver de basis for fedtceller hos børnene.?

Tænkte også på p-piller ved 1970 generationen, men den holder jo ikke i 1942.

Margarine tanken er interessant.

Stress - ubevidst overlevelses strategi - i en krigstid (1942) - og 1970 var i en tid med hurtige forandringer i levevilkår, omstillings parathed (ukendt ord dengang).

Er der vilkår i dyreverden man kan blive kloge af at sammenligne ??

Skete der noget rent kosmisk på disse tidspunkter, som kan have betydning for menneskeheden. (speciel stråling - solpletter - eller hvad?)

Mariann.

Brugen af benzedrin eksploderede under ww2, det blev udleveret til soldater i store mængder.
Sidst i 50'erne blev det gjort receptpligtigt.
Senere i slut 60'erne, starten af 70'erne begyndte masser af unge at eksperimentere med lsd, speed mm og benzedrine blev populær igen som ferietabletter, til lange køreture samt for at kunne læse til eksamen i mange timer i træk.

Jeg har en del psykiske problemmer og derved får jeg meget medicin. Der skete en eksplosion og jeg tog mange, rigtig mange kg på. Det er frygtligt. Det har så vist at oven i det, har jeg en kraftig stofskiftesygdom så mit stofskifte er bund, nærmest minus. Har tabt meget siden det blev opdaget.
Ligner ikke de andre
I min barndom lå jeg lidt høje i vægt og lavere i højden. Ikke fedme, men buttet fik jeg vide. (Man skånte åbenbart børnene for at blive kaldt fed). Men da jeg begyndte i børnehaveklasse (Nægter at kalde det 0. klasse, for man er IKKE et 0) hadede jeg idræt. Men ikke for at det var hårdt eller svært, men det at klæde om sammen med andre..
At man er bedre sat end de andre piger, giver ikke en særlig meget selvtid. Var altid den første og sidste der gik fra idræt. Det samme med svømning. Jeg hadede at klæde om og gå ud i en svømmehal, folk kiggede jo på en. Jeg har i mine tidlige teenage år svømmet konkurrencesvømning, men privat omklædning og så hurtig ned i vandet. Jeg bryder mig ikke om at løbe mens andre ser på.
Det med hvad ens mor spiste under graviditeten, lyder lidt spøjst.
Min mor åd, ja åd, agurker i massevis. Masser af grønsager, fisk og kylling. Men mest agurker. Tålte ikke lugten af svine og oksekød. Da hun fik mine to yngre søskende, åd hun gulerødder i posevis under de to graviditeter.
Jo, jeg tror også hormoner spiller ind. At vi både under fosterstadie og når vi kommer til bliver udsat for ting, der overhovedet ikke er naturlig for et menneske. Stoffer og kemikaler som vi ikke burde blive belagt, men vi ikke kan undgå lige pt. Hvis nu vi bliver angrebet, eller hvad man siger, af "X" kemikal som moren f. eks. indtager under graviditeten, uden hun ved at hun bliver påvirket af X. Det kan være nogle kemikaler/stoffer i maden, vandet eller luften som X er skyld i at barnet har tendens til fedme. Men hvis barnet også bliver påvirket efter fødslen kan X også lave skade.
MEN!! Selv om de har det, kan det fra fedme flyttes til lettere buttet, hvis man sørger for mad og motion. Børn skal opfordres til at se det sjove ved motion (alle slags), men det er vigtigt støtte fra forældre.
Alle skal sørge for dette og det går ikke at forældrene bare siger til ungene: "Gå ud og leg". De må også sørger for at det er sjovt for ungerne, mens de med 100% også har brug for fysisk aktivitet.
Forældrene har et ansvar, et barn må også se alvoren i det, når de er gamle nok til at forstå hvor farlige konsekvenserne ved at blive stor, altså fed.

Der har for nyligt været en undersøgelse af at mange indiske børn blev overvægtige og fik diabetes 2 formentlig fordi de havde småsultet i deres mors mave, men i løbet af barndommen så fået væsentligt bedre levevilkår. Og sådan nogle små nogle bliver åbenbart vænnet til sult og kan så slet ikke "håndtere" alt den mad. Det kan da delvist forklare det med 42' årgangen? (kan desværre ikke huske kilden)

Hvad med indførelsen af fruktose majs sirup som sødemiddel i sodavnd og kager.
 
"The introduction of high-fructose corn syrup (HFCS) as a cost-effective sweetener in the American diet has gradually led to a great increase in its use. From 1970 to 1990, consumption of HFCS increased more than 1000% and currently accounts for 40% of all added caloric sweeteners ([Bray et al., 2004] and [Bray, 2010])."

Det kan dårligt forklare de danske tal, for produktet anvendens langt mindre her og slet ikke for årtier tilbage. Pas på med at anvende udenlandske søgeresultater blindt på danske forhold.
Tilgengæld steg kødforbruget kraftigt i 70'erne. Se side 22 her:
http://web.archive.org/web/20050505023005/http://www.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2001010/Rapport.pdf
Desværre går talene ikke så langt tilbage at man kan sige noget om første bølge. Det skulle nu undre mig om der ikke også var en stigning umiddelbart efter krigen.

Hvad med indførelsen af fruktose majs sirup som sødemiddel i sodavnd og kager.
 
"The introduction of high-fructose corn syrup (HFCS) as a cost-effective sweetener in the American diet has gradually led to a great increase in its use. From 1970 to 1990, consumption of HFCS increased more than 1000% and currently accounts for 40% of all added caloric sweeteners ([Bray et al., 2004] and [Bray, 2010])."

det svar som forskerne fandt frem til var var at babyer ikke må få andet end modermælk eller modermælkserstatring i de 6 første levemåneder.

Hvad med den overdrevne brug af vaccinationer?

i 1942 slap kondomerne op, ogderved var der mange som blev gravide uden at ønske det.
I 1969 kom P-pillen, hvilket igen må have påvirket hvem der blev gravide. 

Danmark har en lang tradition for at drikke mælk og spise mælkeprodukter. Nogle af argumenterne har været at mælk er fantastisk sundt, jo mere des bedre. Og så har det været god skik at støtte landbruget. (Tænk på alle mælkereklamerne op gennem 60´erne til 80´erne). I landbruget har man begejstret kastet sig over projektet: Produktion  af enorme mængder mælkefedt så billigt som muligt. Og det er utroligt, hvad man kan hælde i køer af forskellige affaldsprodukter fra industrien!
 
Mine tanker går på om ikke mælk er blevet så underlødigt et produkt, at det har skadet folkesundheden voldsomt. Efter min erfaring er mælk mindst lige så ”ømfindtligt” et produkt som vin. Jeg har smagt ubehandlet mælk fra køer, som kun har spist naturligt græs og lidt klid. Det var himmelsk og kan overhovedet ikke sammenlignes med den gængse industrimælk! Men spørgsmålet er jo i det hele taget om det er nødvendigt at drikke modermælk fra et andet pattedyr, i særdeleshed når man er over 2-3 år.
 
Endvidere er der hormonlignende stoffer. Det er først for nyligt vi er blevet opmærksomme på disse stoffer og min frygt er, at vi og vores forældre kan have indtaget store doser bl.a. gennem mælk. Tænk bare på plastslangerne i malkeanlæg, som jævnligt er blevet skiftet ud, når blødgørerne er afgivet til mælken (Gerne forskning her, tak!). Det er da tankevækkende at vi i Danmark har intet mindre end verdensrekord i bryst- og testikelkræft! Disse stoffer kan også være med til at booste optagelsen af fedt.

Måske man skal se på produktionen og emballeringen af basale fødevarer. Hvornår begyndte man at homogenisere mælk? Hvornår kom den i kartoner - afgives der stoffer fra emballagen? Hvornår begyndte man at pakke kød i pvc-holdigt plastic til kølediskene? Der har tidligere været påvist indhold som kunne forskyde hormonbalancen - måske kan det også relateres til fedme? Margarine er også et interessant bud - det er jo også meget udbredt.

I det hele taget synes jeg det kunne være interessant at kigge på introduceringen af kemiske substitutter i masseproducerede fødevarer, i sammenhæng med fedme. Det er selvfølgelig et ekstremt stort forskningsoråde og hvor skal man starte? Men jeg tror vi vil erfare med tiden som den forskning vinder frem, at der er flere konsekvenser ved kemikalier end dem som man kan detektere på kort sigt.

Det tyder i hvertfald på at børn af 1. generation tykkes (29 år +) bliver ekstra tykke. Kan det være de børn hvis forældre begge er tykke?

Som Thomas Borgsmidt skriver før mig, så er det ikke mærkeligt at der er en stigning. Industrialiseringen gør bla. at mad bliver nemmere tilgængeligt, det er mere forarbejdet og der bliver mere af det. - Derfor ser man en stigning.
Det der er interessant er, hvorfor stabiliseres vægtstigningen? Og som foreslået af TB kan det så ikke hænge sammen med lavkonjukturen fra 1922 til 2. verdenskrig. Der er fødevaremangel (eller mangel på penge til at betale det med), der rationeres, og folk må vende hver en sukkerært for at finde mad.
I tråd med Alexander Flemmings opdagelse, så skal man jo kigge på det som ikke umiddelbart er interessant, men istedet kigge lidt ved siden af. Netop dér kan der ligge noget som er rigtigt spændende (omend lavkonjuktur for 70-90 år siden ikke redder meget ved det nuværende fedmeproblem).

Det mærkelige er ikke stigning fra 1942 - det er stabiliseringen fra 1955 til 1968.
Kan det have sammenhæng med at disse børn er født af forældre opvokset i den langvarige lavkonjunktur fra 1922 frem til 2. verdenskrig.
Vær opmærksom på at lavkonjunkturen i Danmark starter med Landmandsbankens krak! Faktisk var 1930'ernes krise en FREMGANG!

Et kosthold som i hovedsak består av fett og proteiner er det beste for å gå ned i vekt, og samtidig det sunneste kostholdet vi kjenner til, skriver Pål Jåbekk i denne kronikken.

http://www.forskning.no/artikler/2009/august/226860
Sjekk kommentarfeltene mot slutten.
 

En forklaring på den første stigning kan være, at nu havde man haft rationering og varemangel. Da det var ovre, skulle man rigtigt nyde det!!!
Og uskikken med at køre børn i skole -- dukkede den ikke op i 70-erne?

Er der ikke en klar sammenhæng imellem hvormeget gymastrik eleverne får og deres vægt? Hver ny skolelov har skåret minutter af gymastiken

Heldigt, at man ikke har indført det princip at folk med fedme-relaterede sygdomme skal bag i køen til behandling, da det jo er selvforskyldt!
Det var der jo nogle politikere, der foreslog fornylig...
 

Mit gæt er, at da det i 1937 blev lovbefalet, at al margarine til husholdningsbrug skulle indeholde A- og D-vitaminer, blev der så vidt jeg ved spist mere af dette produkt, samtidig med at smør var dyrt.
Først i halvfjerserne blev der introduceret mange slags margarine, og jeg husker det blev moderne i madpakken.
Har nogen overvejet dette?
 
Slutteligt er jeg ikke i tvivl om at gener spiller større rolle end både kost og motion.