'Mælk er ikke en livsnødvendighed. Man kan sagtens undvære det, for det gør mange folkeslag rundt om i verden.'
Det argument bruger mange mælkeskeptikere i et forsøg på at få folk til at holde op med at drikke mælk.
De mener ikke, der er hold i de danske sundhedsmyndigheders anbefaling om, at man skal drikke omkring en halv liter mælk om dagen. Ernæringsmæssigt er mælken skabt til kalve og ikke til mennesker, siger de.
Argumentet fremføres bl.a. i en ny bog 'Hvad er det, du drikker?', som videnskab.dk har omtalt en del igennem de sidste par uger. I bogen påstår forfatterne, at det ikke er noget problem at dække mælkens næringsstoffer og mineraler ved hjælp af andre fødevarer.
I Fødevarestyrelsen betragter kontorchef Else Molander mælk og mælkeprodukter som almindelige fødevarer, der i passende mængde indgår i en sund kost. Hun har ansvaret for at formulere og formidle myndighedernes kostråd og fraråder, at man uden videre kaster sig ud i at fjerne mælken fra sin kost.
»Der er mange måder at sammensætte en sund kost på. I den danske madkultur indgår mælk og mælkeprodukter, og det gør den i øvrigt også i mange andre dele af verden. Er det ikke i form af drikkemælk, er det oftest i form af ost eller syrnede mælkeprodukter,« siger hun.
VIDSTE DU
Ca. 25 gram ost giver lige så meget kalcium som ca. 2. dl mælk.
Hun mener ikke, at man kan hægte sygdomme eller helbredelse op på én fødevaregruppe, medmindre man lider af laktoseintolerans eller mælkeallergi. Mælk skal opfattes som en fødevare på linje med alle andre.
Hun tager også afstand fra bogens udtalelser om, at man slet ikke har behov for så meget calcium, som anbefales. Her er forfatterne i modstrid med anbefalingerne verden over, og de har heller ingen referencer at støtte sig til. Anbefalingen for calcium er således 600-800 mg.
»Det er naturligvis muligt at leve uden mælk. Men mælk er for alle mennesker en god kilde til calcium. Især for mindre børn er der også en række andre næringsstoffer, som det er sværere at få nok af, hvis man fravælger mælk. Børns kost skal i det hele taget være næringsrig. De spiser ikke så meget, derfor skal man sikre sig, at det, de spiser, giver dem de næringstoffer, de har brug for,« siger hun.
Mælk indeholder en lang række værdifulde stoffer som kalcium, riboflavin, B12, d-vitamin, fosfor og jod samt protein af høj kvalitet, som alt sammen er vigtige byggestene i kroppen. Ønsker man at droppe mælken, er det vigtigt, at man spiser fødevarer, der kan dækket ens behov på de forskellige områder.
Det fortæller professor i Analytisk Biokemi Hanne Frøkiær ved Institut for Grundvidenskab og Miljø på Københavns Universitet.
»Man kan godt dække sit kalkbehov via andre kilder end mælk, men det kræver, at man spiser en hulens masse grøntsager for at få den samme mængde kalcium i blodet, da indholdet af kalcium er meget lavere i de fleste grøntsager. Desuden bliver planternes kalcium ikke altid optaget lige så effektivt som mælkens, og man skal fx vide, hvordan man behandler grøntsager for at få kalken fri,« siger hun.
VIDSTE DU
De vigtigste kilder til vitamin D i danskernes kost er fisk, kød, æg, samt mælk og mælkeprodukter.
Grøntsager er imidlertid ikke nok, for planterne kan ikke hamle op med mælken mht. proteiner. Mælken har en rigtig god proteinsammensætning, der er en god kilde til de svovlholdige aminosyrer, som er essentielle for børns vækst, fortæller Hanne Frøkiær.
Heller ikke kræftforsker Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse kan se nogen grund til at frasortere mælken. Hun opfatter mælken som et udmærket levnedsmiddel på linje med mange andre.
Ser man på lande, hvor en stor del af befolkningen er intolerant overfor mælk, så er kosten typisk sammensat helt anderledes end i Danmark. Vil man leve som dem, kræver det en stor kostomlægning, og det er ikke noget, man gør med et snuptag.
»Man kan klare sig fint uden mælk, men der er ingen grund til at vælge det fra. Det gør også tingene besværligt for sig selv, for mælk indgår i rigtigt mange danske fødevarer. Man skal nøje overveje alternativerne, for hvis du ikke drikker mælk, så skal du tage noget andet i stedet, og der kan være farer forbundet med dem,« siger hun.
Mange mælkeskeptikere anbefaler fx at man erstatter komælk med risdrik eller havredrik, fordi de mener, at disse drikke indeholder samme næringsstoffer.
Men dette er helt forkert, påpeger overlæge Christine Brot fra Sundhedsstyrelsen. Hun forklarer, at hverken risdrik eller havredrik kan kompensere for mælkens mange næringsstoffer, og derfor ikke kan erstatte mælken i den sunde kost.
GRATIS NYHEDSBREV
Risdrik, havredrik og soyadrik indeholder primært hurtige, tomme kulhydrater og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Soyadrik er ofte tilsat calcium, og indeholder desuden protein men også såkaldte fytoøstrogener, det er østrogenlignende stoffer, der kommer fra planter.
»Disse stoffer har svage østrogenlignende effekter, og man er betænkelig ved at give dem til både pigebørn og drengebørn i store mængder. Derfor anbefaler man ikke soyadrik til små børn,« siger hun.
At finde erstatninger for mælk er altså sværere end som så, og derfor fraråder Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen danskerne at gøre det.
»Små børn kan ikke undvære mælk. Af samme årsag får forældrene til børn, der har mælkeallergi, noget diætist-vejledning, for det er svært at dække de små børns næringsbehov uden mælk,« slutter Christine Brot.
Da myndighederne for år tilbage begyndte at komme med anbefalinger om at indtage en halv liter mælkeprodukt, var det ikke et forsøg på at få folk til at drikke mere mælk. Det var først og fremmest ment som et værktøj til at begrænse børns indtag.
Indtil da var anbefalingerne højere, fordi kostens øvrige ernæringskvalitet var så ringe, at mælkens mange næringsstoffer på en billig måde sikrede kostens indhold af mange vigtige næringsstoffer. Men flere studier havde vist, at nogle børn drak meget mere mælk, end hvad der var godt. Samtidig var den øvrige kost med den stigende velstand blevet mere næringsrig.
VIDSTE DU
Ønsker man at droppe mælken, anbefaler myndighederne at spise mange mørkbladede grøntsager som broccoli, grønkål og spinat samt at tage et dagligt kalcium-tilskud på 500 mg om dagen.
Anbefalingerne var et forsøg på at dæmme op for fænomenet 'mælkedrankere', der blev brugt om små børn, der næsten udelukkende levede af mælk.
Overlæge Christine Brot fra Sundhedsstyrelsen siger:
»Får man for meget mælk, risikerer man at miste appetitten på andre fødevarer, så man kommer til at få en for ensidig kost. For de små børn anbefaler vi 3,5 dl mælk om dagen som en passende mængde.«
»Når myndighederne går ud og med nogle udmeldinger, så sættes de i forhold til, hvad befolkningen i den periode gør. Nogle gange vil myndighederne gerne have, at befolkningen skruer op for deres forbrug, som fx at spise flere grøntsager, andre gange ønsker de at begrænse noget, der spises for meget af, som fx fedt eller sukker,« siger hun.
Det bekræftes af Else Molander fra Fødevarestyrelsen.
»Circa en halv liter mælkeprodukter om dagen giver et passende bidrag af de vitaminer og mineraler, som mælkeprodukter er rige på,« slutter hun.
Ny bog: "Dit liv i dine hænder"
Kan på det varmeste anbefale ovenstående bog af Jane Plant. Hun er forsker og beskriver videnskabeligt, hvorfor der (kan være) er en sammenhæng mellem mælkeprodukter og vise former for kræft.
Prøv raw-food kager de smager
Prøv raw-food kager de smager himmelsk :) Hvis du da ikke kender dem i forvejen ;)
mælk
Takkebrev
Kære Juridisk rådgiver og konsulent Susanne Schultz DTU,
Det er lidt svært at få kritik af mælkeprodukter i pressen i et mejeriland. Men du har virkelig hjulpet mig. Og det skal du have mange tak for. DTU har nok følt sig enormt presset af min kritik som må være af en så høj lødighed at I -DTU jurister mv har brygget en historie sammen at min kone er død af kræft og mælk for 10 år siden 0g fortælle det til videnskabsministeriet.
Jeg kan ikke få større anbefaling fra fødevareinstituttet som er regeringens rådgiver end de telefonsamtaler du har ført med videnskabsministeriets udvalg for videnskabelig uredelighed. DTU må have følt sig vældig presset til at få - en "juridisk "rådgiver til at opfinde en løgnehistorie.
Tænk på hvis fødevareinstituttet på DTU må lukke hvis det viser sig at din bagtalelse viser sig at være den største anbefaling jeg kan få fra DTU - at min rapport om DTUs mejerivarer er sand.......
Tak endnu engang, du er den bedste...........
Jeg vil også takke Ritzaus Bureau for at de ikke vil bringe noget fra mig de vil kun bringe nyheder fra DTU ikke fra enkeltpersoner..........det siger de selv........
Nu er pressen interesseret takket være dig, tak endnu engang.
emil bier
DTU har informeret hele DK at mejerivarer er sunde. Dette er ikke korrekt.
Direktøren for fødevareinstututtet- se nedenfor - havde ikke store indvendinger mod min
artikel!
venlig hilsen emil bier
DTU prøver at undertrykke mælkekritik med løgne
DTUs fødevareinstitut udgav i nov 2010 en rapport om mejerivarer. Heri konstaterde man at mejerivarer var sunde og det blev sendt ud i 33 medier. Emil Bier læste rapporten og skrev efter 2mdrs arbejde en rapport - se nedenfor - som viste at DTUs rapport var uhæderlig næsten hele vejen igennem. Man havde underrapporteret sygdomme i forbindelse med mejerivarer op til ca 100 - 200 gange. Derpå sendte Emil Bier rapporten ind til Udvalget for videnskabelig uredelighed under forskningsministeriet med en kopi til DTU. Herpå ringede DTU jurist til forskningsministeriet , ja læs her:
DTU er regeringens rådgiver i fødevarespørgsmål de modtager store midler fra fødevareområdet......
For 10 år siden døde Emil Biers kone af kræft. Det står der i hvert fald i et internt notat, som fuldmægtig Lene Kløcker Knüppel fra Videnskabsministeriet skrev den 7. januar 2011 på baggrund af to telefonsamtaler med chefkonsulent Susanne Schultz i DTU Fødevareinstituttet.
Sagen er bare den, at Emil Bier, som er opfinder og bor på Østerbro i København, aldrig har været gift. Og han har heller aldrig haft en kæreste, der er død af kræft, eller som har drukket meget mælk.
- Det er absurd og helt surrealistisk. Nærmest som en ond drøm, siger Emil Bier .
Når Lene Kløcker Knüppel og Susanne Schultz overhovedet talte sammen om Emil Bier, var det fordi, han havde klaget over en rapport, som DTU Fødevareinstituttet udsendte i september 2010.
Rapporten, som hed "Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010" konkluderede, at det er "passende" for personer over to år dagligt at indtage mælkeprodukter der svarer til en fjerdedel til en halv liter, når kosten i øvrigt lever op til de almindelige kostråd.
Da Emil Bier mener, at rapporten på en lang række punkter er manipulerende og konsekvent ignorerer alle de forskningsresultater, der taler imod, at voksne indtager mælkeprodukter, sendte han en klage over rapporten til Videnskabsministeriet og bad om at få rapporten behandlet af Udvalgene vedr. Videnskabelig Uredelighed (UVVU).
Emil Bier søgte aktindsigt i dokumenterne i sagsbehandlingen.
Her faldt han over notatet med oplysningen om, at hans kone skulle være død af kræft for 10 år siden, fordi hun ifølge Emil Bier havde drukket for meget mælk.
- Jeg blev meget forundret. Det er ren løgn, siger Emil Bier.
Han er ikke i tvivl om, hvad der var formålet med de urigtige oplysninger.
- Det er selvfølgelig et forsøg på at fremstille mig som en utroværdig kværulant. Men det viser jo i stedet, hvor korrupt og utroværdig de danske myndigheder er, siger Emil Bier.
Han har nu anmeldt sagen til Statsadvokaten.
- Det her vil jeg ikke finde mig i. Der står i Straffeloven, at det er strafbart at videregive urigtige oplysninger om en anden person til en offentlig myndighed siger han.
Chefkonsulent Susanne Schultz siger, at hun beklager sagen.
- Ved du hvad, jeg har fået nogle misinformationer. Og det har jeg selvfølgelig tænkt mig at skrive til Emil Bier.
Kan du fortælle, hvor du har informationerne fra?
- Det kan jeg ikke huske. Måske på nettet, men det kan jeg ikke huske.
Det er ikke noget, som du selv har fundet på?
- Nej, ved du hvad ... nej, det er det ikke. Jeg ser meget nødig, at denne her misforståelse bliver bygget op til et eller andet stort. Selvfølgelig vil jeg orientere Emil Bier om, at der er en misforståelse ... ja ... jeg fatter ikke engang ... ja, sådan er det bare. Der er altså ikke nogen historie i det her, siger Susanne Schultz.
Professor i offentlig ret Claus Haagen Jensen kalder det "en alvorlig fejl".
- Man må jo ikke under nogen omstændigheder skrive urigtige oplysninger i et offentligt notet. Her burde den pågældende person, som gav oplysningerne have vidst bedre. Hun kan ikke undskylde sig med, at hun er blevet misinformeret. Hun skal naturligvis sikre sig, at oplysningerne er rigtige, før hun viderebringer dem til en anden offentlig myndighed. Det er absolut meget kritisabelt, siger Claus Haagen Jensen
>
>
>
> DTUs Fødevareinstitut øger dødeligheden væsentligt
>
> Fortæller ensidigt at mejeriprodukter er sunde, det er ren propaganda.
>
> Er DTUs fødevareinstituttet betalt af landbruget ?
>
>
>
>
> af Emil Bier
>
>
> DTUs fødevareinstitut ser ud til at være en ren utroværdig propagandacentral for mejerierne:
>
> Danske forskere har længe sagt at tobaksrygning/alkohol er vores største svøbe, men de har glemt at mælkefedt giver ca 8 x større dødelighed i lande med højt indtag af mælkefedt i forholdet til lande med lavt indtag (Japan).(WHO statistik: J. Internal Med 1989, 225 Suppl 1 39 - 44).
>
> At danske forskere fremkommer med en rapport som konkluderer at man skal have 2 - 3 portioner mælk, mælkeprodukter, ost svarende til 1/4 - 1/2 liter mælk virker utroværdigt, idet mejeriprodukter netop indeholder mættet fedt- mælkefedt. Nedenstående rapport har netop denne konklusion (side 70).
>
>
> I en rapport benævnt "Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter, ost i Danmark 2010" af DTUs fødevareinstitut og gengivet i mindst 33 forskellige medier er næsten alle konklusioner og referencer vildledende og i strid med litteraturen. Der er tale om et rent propagandaskrift som fremstiller mælk som et sundt levnedsmiddel. Man har simpelthen glemt , udeladt og forvrænget de fleste resultater, så de fleste resultater fra verdenslitteraturen slet ikke ses benyttet - hvis de går imod instituttets industri opfattelse af mælk mv. En af rapportens forfattere, Anne Marie Beck, anbefaler således undervægtige at indtage sødmælk og snyde lidt ved at hælde fløde i sovsen (24.11.2003, Mejeriforeningens, seminar).
>
>
> Fødevareinstituttet siger at ost er sundt - det er ukorrekt
>
> I fødevareinstituttes konklusion står der at mælk og ost er en integreret del af dansk madkultur og et fornuftigt islæt i kosten. Man skriver at et lavere indtag af mælk end 250 ml giver risiko for utilstrækkeligt indtag af kalcium. Men glemmer at berette at DK har en ekstrem høj risiko for knoglebrud fordi vi indtager for meget protein herunder mælke og kød produkter.Man opfatter mælkeprotein som et godt næringsstof, selvom mælkeprotein, ost er det mest knoglebeskadigende fødevare man kender. Når noget er negativt som mættet fedt - omtaler rapporten det fx således: "Men mælk og ost er også væsentlige bidragydere til mættet fedt og transfedtsyrer" (konklusionen side 69).
>
> Selvmodsigende rapport om knogleskørhed
>
> Man beskriver mælk og ost som vigtige kilder til energi, protein og fedt. Og man beskriver at mælk og ost er væsentlige kilder til et iøvrigt lavt indtag af transfedtsyrer - samtidig med at man i tabellen skriver at transfedtsyreindholdet fra ost og fedt udgør 48 % af alle transfedtsyrer man indtager med kosten !(Side 12). Man glemmer at der er en direkte sammenhæng mellem animalsk fedt (mælkefedt og kødfedt) og dødelighed. Således har DK ca 23 x højere risiko for brystkræftdødelighed end El Salvador ("The China Study", side 85). Og da mælke og kødprodukter indeholder mættet fedt er det nok en svær opgave at fortælle befolkningen at det er sunde fødevarer, idet også proteinerne giver knogleskørhed og at ost er det mest knoglebeskadigende fødevare man kender det giver mest syre til kroppen og syreindholdet i blodet gør blodet så surt at for hver gram animalsk protein man indtager taber man ca 1 mg calcium. De lande der indtager mindst animalsk protein er også de lande der har den laveste risiko for knoglebrud, DK har således den 4 højeste risiko for knoglebrud ud af 33 lande med al den mælk og ost vi konsumerer. Danske læger anbefaler ost mod knogleskørhed selvom ost er den fødevare der giver mest knogleskørhed - har højst PRAL værdi - en værdi for syreproduktion. Fødevarestyrelsen har nægtet at svare på hvorfor vi har en så høj risiko med al den ost og mælk vi konsumerer og hvorfor de anbefaler ost og mælk - mod knogleskørhed! Man nævner ikke med eet ord at mættet fedt er den største faktor for dødelighed her i landet idet det giver kræft og hjertesygdomme og ca 80 andre sygdomme se "No milk" på nettet.Hvis man indtager grøntsager og særlig spinat kan man modvirke syren i kroppen.
>
> En hollandsk forsker, D. Kromhout konkluderer at en diæt med lavt indhold af mættet fedt (kød og mælkefedt) og transfedtsyrer nedsætter risikoen for hjertesygdomme. ((Pub Health Nutr. 2001, april 4, 2b 441 - 57).
>
>
> Man bliver sundere ved at undgå mælk og mejeriprodukter
>
> En gennemgang af verdenslitteraturen af Amy Lanou, i afdelingen for Health og Welness, universitetet i North Carolina hedder det:
> at knogleskørhedsrisikoen er størst i lande der indtager mest kalk, mælkeprodukter og animalsk protein.
> at mælkeprodukter ikke ser ud til at hjælpe på knoglebruds risiko
> at man får prostatakræft og æggestokke kræft og autoimmune sygdomme af mælk og mejeriprodukter
> at man bliver sundere hvis man undgår mælk og mejeriprodukter
> (Am Clin Nutr 2009;89, suppl 1638S - 42S)
>
> Jeg gennemgår her nogle af de misinformationer fødevareinstituttet bringer i deres propaganda. Noget tyder på at deres sprogbrug fx ordet myter - kommer direkte fra mejerierne som anvender samme ordvalg når de skal beskrive deres version af virkeligheden.
>
>
>
> Fødevareinstituttes usandheder:
>
> 1.
> Om prostatakræft hedder det at der er op til 2,2 gange risiko for denne kræfttype ved indtag af mejeriprodukter , men det er ikke korrekt der er op til ca 100 gange større risiko for prostatakræft ved højt indtag af mælk (Int. J.Cancer 98,262,- 267, 2002).
>
> 2.
> Om endetarmskræft mener det statsbetalte fødevareinstitut at der er en nedsat risiko (side 69), men de glemmer at der er ca 8 gange større risiko i en oversigt over 28 lande og deres indtag for at dø af endetarmskræft.( Nutr. and Cancer 55,(2), 151-156, 2006).
>
> 3.
> Om metabolisk syndrom, blodtryk, sukkersyge, lipid(fedt) sammensætning fremgår det af fødevareinstituttets "information at risikoen for metabolisk syndrom er ca 0,8 x ved indtag af mejeriprodukter - altså en lavere risiko, mens der i litteraturen er refereret op til 30 x risiko ved højt indtag af mælk (Diabetes Care 14, 1991, 1081 - 83).
>
> 4.
> Om hjertesygdomme ses gennemsnitligt ingen sammenhæng mellem mejeriprodukter og sygelighed, mens der i litteraturen er beskrevet en ca 9 gange større dødelighed ved højt indtag af mælkeproteiner (Finland) i forholdet til lande med lavt indtag (Japan).(Int. J Cardiology, 33, 1991, 191 - 198.)
>
> 5.
> Man skriver at det er en myte at proteiner gør blodet surt. "Ingen fødevarer kan ændre kroppens overordnede syre base balance, selvom pH godt kan variere lokalt i fæces og urin". Men der er en direkte sammenhæng mellem indtag af animalsk protein i mange lande og frakturrisiko og de lande der får mindst protein (syre) har op til 200 gange lavere risiko for frakturer - knoglebrud (Calcif tissue 1992, 50, 14 - 18). Der findes mange beskrivelser i litteraturen af de mekanismer der gør blod surt ved højt indtag af proteiner (aminosyrer) - men man mener det modsatte på DTUs fødevareinstitut! I en tysk undersøgelse anbefales der at man indtager mindre kød ,ost ,mælk, æg, fisk, brød og spiser flere grøntsager for at gøre blodet mere basisk - det beskytter skelettet, mens den første fødevaregruppe er med til at opløse skelettet (PRAL er et udtryk for syre /baseindhold i fødevarer). (Pub Health Nutr. 2008, Mar, 11 (3) 300 - 6). Desuden skriver man at "et lavt indtag af mejeriprodukter muligvis medfører en øget risiko for frakturer", men fødevareinstituttet skylder os en forklaring på at netop mejerivarer - ost - har den højeste PRAL værdi (syretal) og disse fødevarer giver maksimal opløsning af skelettet, mens spinat og grøntsager giver baseoverskud. Jo flere planteproteiner man spiser i forholdet til animalsk protein (mælke og kødprotein) jo lavere risiko har man for hoftebrud ( Hvad er det du drikker, 2010, side 43). Proteiner gør blodet surt, men kan neutraliseres fra kalcium i skelettet. (American Journal of Clinical Nutrition, 1995; 61 (4) ).
>
> 6.
> Man kan ikke se nogen sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og sklerose: "man kan ikke konkludere vedrørende multipel sklerose", mens der er beskrevet en ca 200 større risiko for højt indtag af komælk og sklerose (Neuroepidemiology,1992, 304 - 12) eller ("the China Study" side 197).
>
> 7.
> Man skriver at mejeriprodukter giver ringere risko for diabetes, men glemmer at Finland har ca 15 gange så høj risiko for diabetes som Japan idet indtaget af mælk (gram A1 betakasein) og diabetes ser ud til at følges ad jo mere mælk jo mere diabetes ( Hvad er det du drikker? 2010, side 51).
>
> 8.
> I rapportens konklusion kan man ikke finde nogen konklusion på om mælk skaber æggestokkræft. Man har glemt at der i en oversigt over 32 lande er ca 5 gange lavere risiko for denne kræftform hos lande der drikker lidt mælk. (Am J. Epidemiol. Vol 130, no 5 1989 904 -909)
>
> 10. Mælk øger risikoen for tidlig pubertet. (Medical Hypoteses, 72, 2009, 631 -639)
>
> Sammenfattende kan kan konkludere at fødevareinstituttet har filtreret næsten alle negative referancer om mejeriprodukter væk. Man taler ikke om PRAL, men afviser - i en faktabox - at animalske proteiner giver syreoverskud. Man kommer til positive resultater i næsten alle tilfælde og glemmer underdriver og selekterer så det passer ind i mejerisektorens krav en sektor der nok bidrager væsentligt til instituttets økonomi.
>
> Man glemmer at dødeligheden i 40 lande er direkte sammenhængende med indtag af mælk. (Cirkulation, 1993, 88, 2771- 2779).Således er dødeligheden over 5 gange større i Finland end i Frankrig og mælkeindtaget er da også betydlige lavere i Frankrig - man glemmer at virkeligheden ikke skabes ude på en fødevarebetalt institut.
>
> Man kan ikke finde særlig gavnlige eller skadelige stoffer i mælk (konklusion side 70). Man har ikke fundet ud af at mættet fedt (mælke og kødfedt) slår de fleste danskere ihjel. Man kender ikke noget til at Danmark har den højeste risiko for testikelcancer ud af 10 lande (Environ Health Perspectives vol 104 suppl 4 aug 1996 741 - 803) og man har ikke identificeret eet stof som er skadeligt som førnævnte artikel er fuld af.
>
> Man glemmer hovedbudskabet : at mættet fedt øger dødeligheden væsentligt, det omtaler fødevareinstituttet ikke med eet ord. Men man fortæller at alle de stoffer der findes i mælk er uskadelige, man glemmer mættet animalsk fedt, blødgørere, dioxin, østrogener, transfedtsyrer, allergi, laktose intolerance, mad cow syndrom, pesticider etc. se fx "No Milk" hvis du vil vide mere. Man fortæller ikke at man kan undgå ca 98 % af alle fedtopløselige gift stoffer som dioxin, blødgørere mv ved at spise vegetarisk mad i modsætning til kød og mælkeprodukter. Sandheden er nærmere at det eneste sunde stof i mælk er vand!
>
> Det er for dårligt at et statsbetalt institut lader sig spænde for mælkeindustriens propagandavogn - den med en halv liter mælk om dagen kunne blive fulgt op med information hvorfor DK har en ekstrem høj risiko for knoglebrud - men det ville måske ødelægge lidt at skrønen med at mælk er sundt og hvem vil det?
DTUs fødevareinstitut, rektor, vil ikke oplyse hvem der har finansieret og taget initiativet til denne rapport. Man kan ikke få aktindsigt i dens tilblivelse men direktøren bliver "rådgivet" af bl a en højt placeret Arla mand.
Jeg har ingen interesser i fødevareindustri, men det harDTUs fødevareinstitut idet ca 50 % er finansieret udefra- men af hvem kan man ikke få oplyst.
--
Emil Bier
63, Randersgade,
2100, Ø
Copenhagen
Denmark
tel;0045 28390891
............................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Fra Fødevareinstituttets direktør:
---------- Videresendte meddelelser ----------
Fra: Henrik Caspar Wegener
Dato: 12. okt. 2010 20.41
Emne: VS: Ulla Hoppe utroværdig/bør hun undersøges ?
Til: "emilbier@gmail.com"
Cc: Rektor
Til Hr. Bier,
Konklusionerne i den rapport de henviser til, fremkommer på baggrund af en systematisk analyse af den omfattende nyere videnskabelige litteratur på området. Da der er tale om komplekse biologiske sammenhænge, er der intet overraskende i at enkeltundersøgelser, specielt observationelle associationsstudier på populationsniveau, kan fremkomme med forskellige resultater, hvorfor en systematisk analyse af et større antal undersøgelser er hensigtsmæssig for at drage en konklusion.
En enkelt undersøgelse som den De fremsender (fra 1993), udgør kun en meget lille del af det samlede videnskabelige materiale på området, og jeg er tryg ved at De, som jeg, kan se at artiklen tager et meget vidtgående forbehold, der gør at den alene ikke kan lægges til grund for stærke konklusioner om årsag og virkning, for så vidt angår mælk og sygdomsrisiko: “Finally, this study has stressed that the association of dietary factors with CHD mortality is very complex, and differences in coronary mortality cannot be ascribed to one nutrient or to one food only. It is necessary to consider the total diet.”
Udarbejdelsen af rapporten, der kun findes i elektronisk form, er finansieret af Fødevareministeriet.
Mvh,
Henrik Caspar Wegener
Institutdirektør
DTU Fødevareinstituttet
Danmarks Tekniske Universitet
Fødevareinstituttet
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg
..................................................................................................................................................................................................
--
Emil Bier
63, Randersgade,
2100, Ø
Copenhagen
Denmark
tel;0045 28390891
--
Ursulas moral
Kære Ursula
Denne artikelserie at intet med moral eller etik at gøre - det er udelukkende et spørgsmål om hvorvidt om mælk er skadelig eller ej og om mælk bør indgå i vores daglige kost eller ej.
Hvis du har problemer med hvorledes vi behandler vores køer og kalve så bør du skrive om det i en anden tråd og ikke for plummer denne debat med dine moralske betragtninger og overvejelser om dyreektik.
Lav et indlæg - send det til videnskab.dk om dine tanker om dansk kvæghold - så kan de vurdere om det skal bringes eller ej - men husk vi vil se fakta mv. - det er jo ikke et dameblad med løs snak.
Så på med tænkehatten - find troværdige kilder frem der underbygger dine holdninger og skriv dit indlæg - hvis videnskab.dk finder det brugbart så skal det nok blive offenligtgjort og vi kan tage en snak om det.
Men pt. så er dit indlæg totalt irrelevant i forhold til emnet..
vh.
Kim Kaos
sundhed eller ikke sundhed
Videnskab kan muligvis give svar på omd et er sundt eller ikke sundt at drikke mælk, men ikke om det er rigtigt eller forkert at gøre det. Jeg synes debatten savner en diskussion af dyrevelfærd, det kan vel ikke kun handle om vaner, traditioner, madkultur men også om om man har lyst til at være med til at køer bliver behandlet som maskiner og kalve slået ned ved fødslen (ja man slår kalve ihjel, også ved økologisk mælkeproduktion). JEg har fravalgt mælkeprodukter pga dette og jeg er ikke blevet syg, og ja, man må omlægge sin kost og finde på nogle nye kage-opskrifter og hvad så.
Vil Else Molander svare på kritikken?
Lad os nu komme til bunds i SSTs og FVSTs mælkeanbefaling. Det kræver et svar fra dem:
Det er problematisk når Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, på baggrund af en fejlbehæftet og forældet rapport fra Ernæringsrådet, anbefaler at alle danskere over et år skal indtage en halv liter magre mælkeprodukter og spise 25 gram mager ost dagligt. Rapporten hedder "Betydningen af mælk som calciumkilde og for udvikling af osteoporose". Se rapporten: http://www.komaelk.dk/fileadmin/user_upload/pdf/H9.pdf
På side 50 i rapporten konkluderes det, at "der er ikke dokumentation for en negativ effekt af mælk og mælkeprodukter på knoglemineralindhold eller frakturrisiko." Enten omgås forfatterne sandheden lemfældigt, eller også har de bevidst fordrejet detaljerne i omtalen af en stor amerikansk undersøgelse (side 80), som omfatter 77.761 kvinder, der blev fulgt i en periode på 12 år. Denne undersøgelse har flere deltagere, end der findes i samtlige af de andre undersøgelser i Ernæringsrådets rapport. Undersøgelsen viste, at deltagerne havde 45 procent flere brud på hofterne, og fem procent flere brud på underarmene i den gruppe, som havde drukket mest mælk. Alligevel kom denne undersøgelse ikke i betragtning i Ernæringsrådets rapport. Formanden for arbejdsgruppen overlæge, ph.d. Lene S. Mortensen har udtalt, at årsagen til at denne kæmpe undersøgelse ikke har haft betydning i rapporten er, at kvinderne var yngre end dem, der normalt får brud på grund af knogleskørhed. Dette er ikke rigtigt, da kvinderne reelt var 16 år ældre på det tidspunkt hvor antallet af brud blev talt op, i forhold til den alder som er opgivet i Ernæringsrådets rapport. Da undersøgelsen startede i 1980 var kvinderne mellem 34-59 år. I Ernæringsrådets rapport, hvor undersøgelsen figurer, er deres alder pludselig opgjort til 30-55 år. Det vil sige, at kvinderne er blevet gjort fire år yngre. Samtidig er undersøgelsen en prospektiv undersøgelse, som betyder, at kvinderne blev fulgt fra undersøgelsens start til afslutningen i 1992. Derfor var kvinderne 12 år ældre på evalueringstidspunktet, og lægges de fire år, som er "forsvundet" i rapporten, oveni, så var kvinderne 46-71 år ved undersøgelsens afslutning.
Venlig hilsen
Gert Karlson
seriøsitet please
Det drejer sig om at belyse elementer for at finde sandheden. Hvis nogle ønsker at besidde sandheden eller manipulere med denne til egen fordel, så burde de have et spark bagi.
Mennesket er et væsen der reagerer til forskellige påvirkninger det udsættes for, derfor virker noget på en måde på nogle og på andre måder på andre. Dette grundes evnen i menneksket til at forstå at forholde sig relativt til verdens påvirkninger og altså hvad man udsættes for som menneske og hvordan man forstår og reagerer til sin eksistens som menneske. Intet er engyldigt og alle har vi forskellige forståelsesniveauer af verden. Derfor har vi også forskellige tollerancer og evner. I Thailand stimulerer man krigeren/individdet til at kunne modstå hårde slag med træning, således de til sidst kan modstå meget, men hvis man slår dem meget hårdt, så dør de altså alligevel. Ligeså er det med resistens indenfor medicin og stykeforøgelse indenfor vægttræning. Man udvikler individdet til at beherske højere egenskaber i håndtering af specifikke emner.
jeg tror hellere, jeg vil anbefale en grundbog end et kursus i a
Kære Gert.
Satans også at du "fangede" mig i den med mejeristen.. UNDSKYLD. Jeg erkender helt fejlen.
Jeg skal lige forstå din forståelse lidt nærmere. Når du går op i en fødevares pH, er det så fordi du mener, at det den, der direkte påvirker knoglen? Hvad så med mavesyren? Der er ingen mad eller væske der går direkte fra munden til en knogle. Men det her er så grundlæggende biologi om mavetarmsystemet, at jeg anbefaler en tekstbog på det niveau, som er muligt for dig at læse udfra den skolegang du har haft. (Jeg ved jo ikke, om du eksempelvis er matematiker eller sproglig)
Du har nedladende pointeret overfor mig som læge, at jeg vel så ved at alle med astma spiser ost.... Jeg VED at det er forkert.
Så siger du, at fordi man kan få slim i munden, hvis man spiser ost - så skulle det være logik for begyndere, at man også får slim i lungerne eller astma-lidelse? Igen - bolden er mælkeskeptikeres kritik af eksperternes anbefalinger. Du har så meldt dig på banen, som en af skeptikerne. Derfor skal du konfronteres med dine argumenter - og i særdeleshed udfra en videnskabelig tilgang, da detteher er et website om videnskabsformidling. Det skal fremgå hvad forskellen er på videnskabelig og uvidenskabelig tilgang. Hvilke konsekvenser det for eksempel kan få ved forestillinger omkring helbred og sygdom. Skide godt eksempel, da de fleste vil være enige i, at deres helbred og prognose ved sygdom er vigtigt for dem. Og her er der MEGET forskel på råd og behandling fra de to "lejre". Børneastma er et fint eksempel - her findes jo utrolig god behandling - og stor viden om konsekvensen af insufficient behandling på vækst mm. Ligesom der findes viden om risikoen hos børn med for lidt kalk i kosten. (der var den vækst igen.....)
Bolden her handler om mælkedebatten. Både indhold og form. Derfor er dine argumenter om mælk og dine antagelser om mælks betydning hos mennesker helt afgørende - da du kommer med anklager om, at Sundhedsstyrelser nærmest er korrupt og misvejleder befolkningen. En meget alvorlig anklage. Specielt når det kommer fra en behandler, som rådgiver sine syge patienter om kost.
Når du ganske rigtigt påpeger de diskrete forskelle ved, om du kalder dig forsker eller "projektleder for et videnskabeligt forskningsprojekt", har ingen praktisk betydning for dine læsere. I det hele taget siger du mange ting, som får det forvrænget til at lyde, som om du har særlig viden på området. Og det er jo det område, der netop er bolden.
Gå efter bolden!
Kære Dorte og Kim
Egentlig fordrejer og manipulerer I fakta så meget, at I ikke fortjener en kommentar. Jeg håber, at eventuelle andre læsere (hvis der er nogen tilbage), kan gennemskue jeres useriøse debatform.
Her er et par eksempler:
Dorte skriver "Du har selv skrevet flere gange, at du - som enhver mejerist - ved, at ost fører til nedbrydning af knogler................"
Jeg skrev "Spørger man en hvilken som helst mejerist, så vil denne sige, at de mest lagrede oste kan have en PH-værdi på ned til 3 - altså en temmelig stærk syre. Man behøver ikke diskutere mange videnskabs-teorier, for at forstå, at på trods af base-dannende calcium i oste, så er netto-resultatet at oste er syredannende og dermed skelet-nedbrydende."
Der er en forskel, Dorte. Jeg har heller ikke kaldt mig for FORSKER. Jeg har sagt, at jeg er projektleder for et videnskabeligt forskningsprojekt, som endnu ikke er blevet offentliggjort.
Mit pilot-projekt med 16 astmapatienter har jeg ikke kaldt videnskabeligt, Kim.
I Ingeniøren d.d. kan man læse en meget kritisk mælkeartikel med en anerkendt international forskerhttp://ing.dk/artikel/109278-topforsker-advarer-tre-glas-maelk-om-dagen-oeger-risikoen-for-kraeft
Fødevarestyrelsen refererer til en dokumenterbar forældet rapport. SAMTIDIG er den manipuleret, Her kommer forklaringen:
Det er problematisk når Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, på baggrund af en fejlbehæftet og forældet rapport fra Ernæringsrådet, anbefaler at alle danskere over et år skal indtage en halv liter magre mælkeprodukter og spise 25 gram mager ost dagligt. Rapporten hedder "Betydningen af mælk som calciumkilde og for udvikling af osteoporose". Se rapporten: http://www.komaelk.dk/fileadmin/user_upload/pdf/H9.pdf
På side 50 i rapporten konkluderes det, at "der er ikke dokumentation for en negativ effekt af mælk og mælkeprodukter på knoglemineralindhold eller frakturrisiko." Enten omgås forfatterne sandheden lemfældigt, eller også har de bevidst fordrejet detaljerne i omtalen af en stor amerikansk undersøgelse (side 80), som omfatter 77.761 kvinder, der blev fulgt i en periode på 12 år. Denne undersøgelse har flere deltagere, end der findes i samtlige af de andre undersøgelser i Ernæringsrådets rapport. Undersøgelsen viste, at deltagerne havde 45 procent flere brud på hofterne, og fem procent flere brud på underarmene i den gruppe, som havde drukket mest mælk. Alligevel kom denne undersøgelse ikke i betragtning i Ernæringsrådets rapport. Formanden for arbejdsgruppen overlæge, ph.d. Lene S. Mortensen har udtalt, at årsagen til at denne kæmpe undersøgelse ikke har haft betydning i rapporten er, at kvinderne var yngre end dem, der normalt får brud på grund af knogleskørhed. Dette er ikke rigtigt, da kvinderne reelt var 16 år ældre på det tidspunkt hvor antallet af brud blev talt op, i forhold til den alder som er opgivet i Ernæringsrådets rapport. Da undersøgelsen startede i 1980 var kvinderne mellem 34-59 år. I Ernæringsrådets rapport, hvor undersøgelsen figurer, er deres alder pludselig opgjort til 30-55 år. Det vil sige, at kvinderne er blevet gjort fire år yngre. Samtidig er undersøgelsen en prospektiv undersøgelse, som betyder, at kvinderne blev fulgt fra undersøgelsens start til afslutningen i 1992. Derfor var kvinderne 12 år ældre på evalueringstidspunktet, og lægges de fire år, som er "forsvundet" i rapporten, oveni, så var kvinderne 46-71 år ved undersøgelsens afslutning.
Hilsen den useriøse kvaksalver
Dorte er ond
Kære Dorte
Jeg syntes det er både fejt og under lavpunktet at du beder en moddebattør at forholde sig til fremlagt dokumentation og endda inddrager fakta i debatten.
Hvem som helst kan jo vinde en diskussion når de står med beviserne i hånden.
Det er typisk at jer etablerede videnskabs folk hiver forskningsrapporter så snart en stakkels åndemaner begynder at svinge lidt med pendulet
Se bare i Gerts tilfælde – her har han møjsommeligt spurgt 16 mennesker med astma om de spiser Gorgonzola eller Lillebror ost og eftersom et par af dem gjorde kunne han jo som alkymist han nu en gang er – hurtigt fastslå at der med de klare beviser der var lagt frem - at folk der spiser ost får astma – simpel logik som I ”seriøse eksperter” ikke kan eller vil se fordi I er lommerne på mælkegiganterne.
Det er folk som dig Dorte der er skyld i at mennesker som Gert ikke har sit venteværelse fyldt med blinde lamme astmatiske børn fra hele verden der venter på det helbredende stik med den gyldne nål.
Du sidder bare der med dine beviser og kræver svar og er ond mod de søde børn der ikke kan blive helbredt
Du er så meget i lommerne på Arla at du stadigvæk har dine mælketænder
Kære Dorte
Jeg syntes det er både fejt og under lavpunktet at du beder en moddebattør at forholde sig til fremlagt dokumentation og endda inddrager fakta i debatten.
Hvem som helst kan jo vinde en diskussion når de står med beviserne i hånden.
Det er typisk at jer etablerede videnskabs folk hiver forskningsrapporter så snart en stakkels åndemaner begynder at svinge lidt med pendulet
Se bare i Gerts tilfælde – her har han møjsommeligt spurgt 16 mennesker med astma om de spiser Gorgonzola eller Lillebror ost og eftersom et par af dem gjorde kunne han jo som alkymist han nu en gang er – hurtigt fastslå at der med de klare beviser der var lagt frem - at folk der spiser ost får astma – simpel logik som I ”seriøse eksperter” ikke kan eller vil se fordi I er lommerne på mælkegiganterne.
Det er folk som dig Dorte der er skyld i at mennesker som Gert ikke har sit venteværelse fyldt med blinde lamme astmatiske børn fra hele verden der venter på det helbredende stik med den gyldne nål.
Du sidder bare der med dine beviser og kræver svar og er ond mod de søde børn der ikke kan blive helbredt
Du er så meget i lommerne på Arla at du stadigvæk har dine mælketænder
kritisk tilgang
Det er vist meget sigende, at der kommer så perfid kritik af forskernes referencer - hvor der er søgt internationalt efter viden på området. Som det fremgår af deres referencer, er det dyr besværlig forskning - og det går år fra et spørgsmål stilles, pengene er indhentet til forskningsprojektet, og til at man kan få nogle resultater som vil sige noget om noget, der så skal sammenlignes med alt det andet. Du foreslår kækt om dansk læge lige vil lave noget uvildig mælkeforskning : ). Det viser, at du ikke har den mindste forstand på, hvordan forskning kommer i stand. Hvis en læge LIGE ville gøre det, så ville du få resultat af anstrengelser en del år senere - hvor mælkeprodukterne er blevet tilpasset andre resultater mange gange. Forskning på et område er en international ting, hvor vi har enkelte repræsentanter i Danmark.
Så nævner du (igen igen) dine egne upublicerede resultater, som du har indrettet din egen praksis efter, op som du bruger til at kalde dig selv FORSKER.
Sig mig. Har I overhovedet blindet akupunktur-gruppen? Jeg begynder at få en lumsk mistanke om, at JEG som borger har medfinancieret over 600.000 kroner til noget ubrugelig forskning fra et videnskabeligt praktisk synspunkt - og som nu i 6 år er blevet misbrugt til at retfærdiggøre at en akupunktør siger, at han kan behandle astma hos børn med akupunktur.
Du kan i det mindste sige, om I overhovedet har blindet gruppen - det er simpelthen et MINIMUM efter al den falske reklame, du laver for dig selv som BEHANDLER.
PS: Du bad om evidens for at kalk i kosten fører til styrkning af knoglerne - og fik den i høj grad. Du har selv skrevet flere gange, at du - som enhver mejerist - ved, at ost fører til nedbrydning af knogler................ Det er noget forbandet sludder - og Sybille leverede dokumentationen. Har du overhovedet læst den?
Lægen sprang fra af en grund
Wow - hemmelig upubliceret forskning som modbeviser alt muligt. Den slags kan jeg også lave...
Måske er der en grund til at lægen sprang fra?
SV:Henvisning til relevant information
Flere læsere efterlyser relevant kildemateriale. Else Molander fra Fødevarestyrelsen skriver:
"I nedenstående link gennemgås hvorfor mælk anbefales som en del af en sund kost, der henvises også til diverse rapporter, hvor forskningsresultater er gennemgået. Også i baggrundsrapporten for de nye norske kostråd er resumeret masser af viden om kroppens behov for næringsstoffer herunder calcium, som fører frem til at anbefale mælkeprodukter i en sund kost. Det vil føre alt for vidt at skulle skrive det i en lille klumme. Jeg vil derfor foreslå at læserne følger nedenstående link frem til rapporterne, hvor dokumentationen fremgår af referencelisterne".
http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=22509&PID=226228&NewsID=1894
http://www.helsedirektoratet.no/ernaeringsraadet/nye_kostr_d___utkast_til_rapport_lagt_frem_713494
Tak til Sybille for frembringelse af Fødevarestyrelsens beviser for at mælk er sundt.
Desværre står det værre til end jeg frygtede. Som indledning på DTUs hjemmeside, står der følgende som skulle bevise at mælk er sundt "De officielle danske kostråd er baseret på indgående viden om næringsstoffer i fødevarer, de nordiske næringsstofanbefalinger og danskernes aktuelle kostvaner"
Dette har intet med videnskab at gøre. Indholdet på siden handler om, at der er calcium i mælk, og da calcium er meget vigtig i forhold til knoglerne, så må mælk være sund. Hvad så med alle hormonerne? og proteinet kassein? og mælkesukkeret? osv. Betyder disse ting intet?
Der er ikke videnskabeligt bevis for, at mælk er sundt, hvis det der er fremlagt er alt hvad Fødevarestyrelsen kan præstere!
Sybille, er du tilfreds med Else Molanders svar?
Vh. Gert Karlson
PS: mit forskningsprojekt har ikke været forsøgt publiseret, da en overlæge glimrede ved at springe fra i sidste øjeblik. Videnskab.dk skal nok blive orienteret når det bliver offentliggjort. Indtil da kommenterer jeg ikke detaljerne - men det er værd at vente på!
ll
Mælkeerstatning..
Først og fremmest held og lykke med at få folk til at hælde risdrik i deres kaffe!
Derudover vil jeg understrege at hverken ris-, hvede- eller soyadrik smager i nærheden af mælk og det er absolut ikke en fornøjelse at drikke soyadrik, hvis man har nikkelallergi, skulle jeg hilse og sige!
Jeg har derudover svært ved at forestille mig mange af de danske retter og kager tilberedt med erstatninger frem for fløde, mælk, ost etc. Og hvad med smør? Skulle det så også skaffes af bordet?
Tvilsom anbefaling!
Gert Karlson:Jeg har behandlet astmabørn i mere end 10 år, og været omtalt med succes-historier i flere ugeblade, så der må være nogen, som har været tilfreds med min behandling.
Å bli omtalt i ukeblader er ikke akkurat det samme som å bli omtalt i et peer-reviewed vitenskapelig eller medisinsk tidskrift, så som Lancet (selvom de sked på draget med Wakefield).Det er vel også godt sannsynlig at barna hadde kommet seg like bra UTEN akupunktur!Og MED melk.
ja hvad er det med de resultater?
Er det en hemmelighed hvordan den undersøgelse med astma og akupunktur er designet?
Forskningsdesignet kan give et prej om, hvorvidt resultaterne kan bruges til at udtale sig om effekten af akupunktur - og måske også et tip til, hvorfor at den ikke er publiceret endnu.. Hvordan har I blindet akupunktur-behandlingen? (sham-akupunktur? akupunktur givet på forskellige punkter - dels de påståede "rigtige" punkter - og dels nogle andre?
Umiddelbart tyder det på dårligt design, siden det ikke er optaget i et tidsskrift. Især hvis det passede, at der var påvist effekt - hvilket ville være så meget i modstrid med sund fornuft og øvrige resultater, at det ville være et "scoop" for et tidsskrift, også fordi det drejer sig om stor nok gruppe til at være rimelig pænt første undersøgelse på området. (der selvfølgelig skal reproduceres af andre efterfølgende, for at vinde i pålidelighed)
6 år er lang tid! Det ser sort ud mht publicering faktisk.
Vis os dine resultater Gert!!!
Jeg lider af KOL og astma og vil gerne se dig bevise at du kan opnå bedre resultater med nåle end mine læger kan med medicin.
Vedr. galdeblærer (det var godt der var en stavefejl før som du kunne hænge dig i) - så fik jeg efter en periode med stærke smerter - jeg blev hasteindlægges og fik den fjernet - ellers var jeg sgu nok død.
Hvis jeg var gået til dig og du have prikket til mig var jeg med 100% sikkerhed været død i dag eftersom der endnu ikke findes nogen der til dato har helbredt en betændt galdeblærer med nåle eller for den sags skyld strikkepinde eller søm...
"Spørger man en hvilken som helst mejerist, så vil denne sige, at de mest lagrede oste kan have en PH-værdi på ned til 3 - altså en temmelig stærk syre. Man behøver ikke diskutere mange videnskabs-teorier, for at forstå, at på trods af base-dannende calcium i oste, så er netto-resultatet at oste er syredannende og dermed skelet-nedbrydende."
"Som læge ved du vel, at alle dine astmapatienter elsker ost! Denne spise er stærkt slimdannende og fremmer betændelse. Denne erfaring har dog intet med videnskab at gøre, men tendensen er så udtalt, at det er de færreste behandlere, som ikke bemærker det. Ingen danske læger laver uvildig mælkeforskning. Måske det var noget for dig, så vi kan få nogle solide danske forskningsresultater om mælk."
"
Som fuldtids-akupunktør i mere end 14 år, har jeg fået en del praktisk erfaring med mejeriprodukter. Jeg har også tidligere lavet et pilot-projekt med 16 astmapatienter i 1998-2000. Gennem dette projekt, fandt jeg ud af, at voksne astmapatienter næsten altid har en forkærlighed overfor ost ud over det sædvanlige. Jeg har ingen personlige videnskabelige belæg for at konkludere denne sammenhæng. Jeg har blot konstateret, at den er der i praksis.
Mht. sammenhængen mellem de videnskabelige beviser for at mejeriprodukter giver prostatakræft efterfulgt af min generelle advarsel om mælk, så er du inde på noget helt essentielt. Her ses forskellen på vores tilgang til sundhed tydeligt. Som akupunktør med en holistisk tankegang, så er min logik, at hvis mælk kan give prostatakræft, så er det en "fødevare", som belaster helbreddet. Vores organisme er designet til at helbrede sig selv, men når den samlede belastning bliver for stor, så er det at vi bliver syge. Jeg er klar over, at denne filosofi sandsynligvis er ren volapyk for dig.
Vh. Gert Karlson"
Din logik er ren volapyk for alle ......
Henvisning til relevant information
Flere læsere efterlyser relevant kildemateriale. Else Molander fra Fødevarestyrelsen skriver:
"I nedenstående link gennemgås hvorfor mælk anbefales som en del af en sund kost, der henvises også til diverse rapporter, hvor forskningsresultater er gennemgået. Også i baggrundsrapporten for de nye norske kostråd er resumeret masser af viden om kroppens behov for næringsstoffer herunder calcium, som fører frem til at anbefale mælkeprodukter i en sund kost. Det vil føre alt for vidt at skulle skrive det i en lille klumme. Jeg vil derfor foreslå at læserne følger nedenstående link frem til rapporterne, hvor dokumentationen fremgår af referencelisterne".
http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=22509&PID=226228&NewsID=1894
http://www.helsedirektoratet.no/ernaeringsraadet/nye_kostr_d___utkast_til_rapport_lagt_frem_713494
Kaos er et godt navn
Kære Kim KAOS
Hvad du tror eller ikke tror, det har intet med videnskab at gøre. At videnskab.dk lader dig og andre smadre en saglig debat, er med til at ødelægge denne hjemmeside. Kom med seriøse argumenter i stedet for at anklage mig for at helbrede "gale-sten" m.m.
Du har ikke set resultatet af mit videnskabelige projekt, da det endnu ikke offentliggjort, så det er dybt useriøst at udtale sig om noget man intet ved om. Behold venligst dine fordomme for dig selv!
Jeg har behandlet astmabørn i mere end 10 år, og været omtalt med succes-historier i flere ugeblade, så der må være nogen, som har været tilfreds med min behandling.
Det er en stor fejl at tro, at der videnskabelig evidens for myndighedernes mælkeanbefaling, så lad os nu høre deres svar.
Vh. Gert Karlson
Gert er en stikker
Imodsætning til dig Gert - vil jeg tror at deres grundlag for at anbefale mælk eller mælkeprodukter som en del af vores daglige kost her i landet er langt bedre funderet end dine forsøg på at helbrede børn med astma eller galesten med akupunktur.
"Forskning i akupunkturs virkning på børn med astma
Den eneste dokumenterede behandling, der hidtil er tilbudt børn med astma og astmatisk bronkitis, er medicin. Men dette er historie nu, da ny (endnu ikke offentliggjort) forskning viser en videnskabelig effekt på børneastma. Det er to akupunktører i Jylland, som står bag. De har søgt 200 astmabørn i alderen fra 6 måneder til 6 år til en videnskabelig undersøgelse, der er godkendt af Den videnskabsetiske Komité. Projektet startede september 2004, og pt. arbejdes der på at få offentliggjort resultatet i et videnskabeligt tidsskrift. Når dette er sket vil resultatet kunne læses på denne side.Allerede nu tilbyder vi behandling af astmabørn"
Du er og forbliver en kvaksalver!
Er der videnskab bag mælkeanbefaling?
Hvad er FVSTs og SSTs præcise baggrund for at anbefale komælk? I artiklen står der, at der er godt med kalk m.m. i mælk, og dette er godt for knoglerne. Men hvad er det videnskabelige argument? Hvilken forskning ligger der til grund for anbefalingerne?
svært og svært?
Fisk, æg, grøntsager (grønne),
Hva med syrnet melk?
Har det for meg at laktose-reaksjoner kan motvirkes ved bruk av syrnet melk, så som yoghurt, kefir, etc., og at det er grunnen til at mange asiatiske stammer lager slike produkter.Stemmer det?