Sund uden at træne: Ny næring til drøm om motionspille
Ny forskning viser, at mus kan få mange af helbredsfordelene ved at motionere - uden at røre sig ud af flækken. Hvis det kan overføres til mennesker, kan det hjælpe folk med en lang række sygdomme.
ppar, motion, udholdenhed, pille motion

En pille kan måske erstatte motion i fremtiden, hvis den kan give de samme helbredsmæssige effekter som en løbetur. Forsøg på mus indikerer, at det måske kan lade sig gøre at lave sådan en pille med et sundhedsfremmende protein. (Foto: Shutterstock)

Motion i pilleform er sikkert mange menneskers drøm.

Snup en pille, og få alle helbredsfordelene ved at motionere, mens du samtidig ser et afsnit af din favoritserie hjemme i sofaen.

Historien kort
  • Sundhedsprotein kan give mange af helbredsfordelene ved motion uden træning.
  • Opdagelsen kan måske hjælpe mennesker, der eksempelvis er sengeliggende, samt personer med diabetes.
  • Sundhedsproteinet kan også markant forbedre præstationer i eksempelvis maratonløb.

Det lyder måske som science fiction, men ny amerikansk forskning viser, at en sådan pille kan være tættere på, end du måske forestiller dig.

I hvert fald viser et nyt studie, at et bestemt 'sundhedsprotein' markant øger udholdenheden hos mus, så de kan løbe meget længere i et løbehjul, uden at de træner sig op til det. 

Samtidig giver proteinet musene mange af de helbredsfordele i form af vægttab og bedre kontrol over blodsukkeret, som normalt kendetegner effekterne af træning.

Opdagelsen kan måske bane vejen for udvikling af medicin til mennesker, som af forskellige årsager ikke kan dyrke motion, eller til folk med diabetes, mener forskerne bag det nye studie.

»Motion er et værdifuldt middel mod mange forskellige lidelser. Med denne forskning kan man begynde at tænke på, hvordan medicinsk terapi, der udnytter fordelene ved fitness, kan hjælpe folk med at opnå helbredsfordelene ved motion uden at motionere. Mulighederne er uendelige,« fortæller professor Ronald Evans, der er leder af Gene Expression Laboratory ved Salk Institute, i en pressemeddelelse.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.

LÆS OGSÅ: Vægttab uden træning – en realitet i nær fremtid?

Kan bruges som doping

Selv mener forskerne, at opdagelsen af sundhedsproteinet PPAR (se boksen) først og fremmest er interessant medicinsk, da den primært kan få stor betydning for folk, som kæmper med at få rørt sig til daglig på grund af helbredsmæssige problemer.

Om PPAR

PPAR (Peroxisome Proliferator-Activated Receptor) er en type proteiner, der er med til at regulere, hvilke gener kroppen udtrykker.

Det gør PPAR’erne ved at binde til DNA’et og enten øge genernes funktioner eller mindske dem.

PPARD, der er den specifikke type PPAR, som forskerne har studeret i deres forskning, kontrollerer mere end 1.000 gener, blandt andet gener, der øger cellernes energiniveauer, gener for fedtforbrænding, gener for fedtsyretransporten i kroppen og gener, som kontrollerer sukkeroptaget i musklerne.

Læs mere i boksen under artiklen.

De mennesker kan man måske give medicin, som stimulerer kroppens produktion af PPAR.

Det kan blandt andet dreje sig om ældre eller om folk, som er sengeliggende på grund af langvarig sygdom eller efter en operation.

Disse mennesker kan få gavn af de positive effekter af PPAR, selvom de ikke er i stand til at bevæge sig i det omfang, som man normalt skal gøre for at få stimuleret kroppens produktion af molekylerne.

Forskerne anerkender dog, at deres opdagelse viser, at PPAR ikke bare kan vække interesse hos mennesker med helbredsproblemer.

Stoffet kan også udnyttes som doping blandt udholdenhedsatleter, der gerne vil have deres kroppe til at kunne blive ved i længere tid end deres modstanderes.

Det gør nogle sportsudøvere da også allerede (se boksen længere nede).

LÆS OGSÅ: Pille kan ikke erstatte træning

PPAR motion mus pille løb udholdenhed effekt

Mus, som mangler det gen, som laver PPAR, fik ikke gavn af alle de positive effekter af træningen. (Foto: Shutterstock)

Én af flere kontakter til udholdenhed

Jørgen Wojtaszewski er professor ved Molekylær Fysiologi på Københavns Universitet og forsker i, hvordan man medicinsk kan stimulere kroppen til at opnå de helbredsfordele, som man normalt får ved motion.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og mener, at studiet viser, at man med PPAR kan ramme nogle af de kontakter, som gør kroppen sundere gennem motion.

»Forskerne finder afgjort nogle effekter, der er magen til dem, som man ser ved træning, og der er ingen tvivl om, at kontakterne virker i forhold til at opnå motionslignende effekter i musene, som efterfølgende eksempelvis forbrænder mere fedt,« siger Jørgen Wojtaszewski.

Den danske forsker advarer dog om at tro, at resultaterne umiddelbart kan overføres til mennesker.

»Man skal huske på, at forsøgene er lavet på mus, som på mange måder er anderledes end mennesker. Eksempelvis har mennesker 10 gange mere sukker i musklerne, end mus har, og effekten vil nok ikke være så stor i os, som studiet finder i musene. Det kan være, at man i mennesker vil se en effekt på 5 procent, hvor man i mus finder en effekt på 60 procent. Men 5 procent kan selvfølgelig også være interessant for eksempelvis sportsudøvere,« forklarer Jørgen Wojtaszewski.

Træning hjælper ikke uden PPAR

Forskerne bag det nye studie har brugt de seneste 20 år på at studere, hvordan PPAR’er spiller en rolle i de af kroppens signalveje, som er med til at øge sportsudøveres udholdenhed.

De har i det nye studie lavet forsøg på mus, som de har manipuleret til at mangle det gen, som laver PPAR.

Forsøget viste, at musene uden PPAR ikke fik sparket gang i alle de gener, som normalt bliver aktiveret under træning.

Det drejede sig blandt andet om gener, som øger cellernes energiniveauer, gener for fedtforbrænding, gener for fedtsyretransporten i kroppen og gener, som kontrollerer sukkeroptaget i musklerne.

Med andre ord fik musene ikke gavn af alle de positive effekter af træningen, når de manglede PPAR, hvilket understreger stoffets betydning for at gøre motion sundt.

LÆS OGSÅ: Hvad er vigtigst: kost eller motion?

Kan forklare hvor du ’rammer muren’

Et andet aspekt af den nye forskning er ifølge Ronald Evans, at det er med til at forklare fænomenet 'at ramme muren'.

PPAR som doping

I studiet har forskerne givet mus PPAR i form af lægemidlet GW501516, der blev udviklet af firmaet Ligand Pharmaceuticals.

Lægemidlet blev dog droppet, da det viste sig at være kræftfremkaldende i for store mængder.

GW501516 findes på det sorte marked under navnet ’Endurobol’ og benyttes allerede af nogle sportsfolk som doping.

Kilde: The Conversation

Muren er frygtet blandt sportsfolk og hyggemotionister, da den kan sætte en brat stopper for en personlig rekord eller i det hele taget resultere i, at man ikke kommer i mål.

Det er som om, at kroppen ikke længere modtager hjernens signaler, og det hele går i stå. Hjernen vil gerne fremad, men benene lystrer ikke.

Ronald Evans mener, at hans forskning er med til at forklare fænomenet.

»Det viser sig, at du rammer muren, når din hjerne ikke længere får nok sukker. På det tidspunkt brænder du sammen. Vi troede tidligere, at træning kun forbedrer udholdenhed ved at gøre musklerne i stand til bedre at forbrænde fedt, men vores studie viser, at træning også lærer musklerne at forbrænde mindre sukker, så hjernen ikke løber tør,« fortæller Ronald Evans.

LÆS OGSÅ: Sådan presser du dig selv endnu mere, når du træner

PPAR motion mus pille løb udholdenhed effekt ramme muren

Alle løbere frygter 'muren'. Nu viser det nye studie, at man rammer muren, når hjernen ikke længere får nok sukker. (Foto: Shutterstock)

Musene kan blive ved og ved

Det nye studie viser, at PPAR’erne, foruden at lære musklerne at forbrænde deres energiressourcer mest effektivt, også spiller en direkte rolle i kroppens evne til at blive ved og ved og altså skubbe muren længere tilbage.

Et andet museforsøg viste, at mus, som har høje niveauer af PPAR’er, kan løbe i meget længere tid i en trædemølle end mus med lave niveauer af PPAR’er.

Det på trods af, at begge typer mus havde samme type muskelfibre.

Mængden af PPAR’er er alene nok til at øge udholdenheden.

LÆS OGSÅ: Ny slankepille fri for alvorlige bivirkninger

Øger udholdenhed med 60 procent

Forskningen viser også, at det er lige meget, om niveauerne af PPAR’er er naturligt forøget gennem træning, eller om de er sendt kunstigt i vejret med et skud PPAR’er i blodet.

Ved at give musene kunstigt PPAR kunne forskerne øge musenes løbetid i trædemøllen, inden de ramte muren, fra 160 minutter til 270 minutter.

PPAR motion mus pille løb udholdenhed effekt ramme muren

Ved at give musene kunstigt PPAR kunne forskerne øge deres løbetid i trædemøllen, inden de ramte muren, med 60 procent. (Foto: Shutterstock)

Det er 60 procents forøgelse af udholdenheden, eller hvad der svarer til at kunne løbe 67 kilometer, hvor andre stopper ved maratondistancen på 42 kilometer.

»Vi illustrerer i vores studie, at du kan flytte muren på mere end én måde. Standardmetoden er at træne. Der vil man forbedre sig en smule ved hvert løb. Men vi viser, at man også kan opnå det samme uden at bruge den energi, der ellers skal til for at komme dertil,« fortæller Ronald Evans.

LÆS OGSÅ: Nøglen til varigt vægttab kan ligge i dine tarme

Forskning er ikke ny

Nikolai Baastrup Nordsborg er lektor og sektionsleder på Integreret Fysiologi ved Københavns Universitet, og han har læst det nye studie.

Ifølge ham er det dog ikke nyt, at man rammer muren, når hjernen løber tør for sukker.

Den del af forskningsresultatet overrasker ham ikke.

»Det har man vidst længe. Når blodsukkeret bliver lavt, og leveren ikke kan opretholde et glukoseoutput, der matcher det, som kroppens muskler forbrænder, får hjernen problemer. Så rammer man muren. Det nye er til gengæld, at forskerne har fundet ud af, hvordan de kan blive ved med at holde blodsukkeret højt, så deres forsøgsdyr kan blive ved med at løbe,« siger Nikolai Baastrup Nordsborg.

LÆS OGSÅ: Vitaminpiller kan nedsætte træningseffekten

Sådan fungerer PPAR

Centralt i de mekanismer, som afgør, om du rammer muren eller ej, er ifølge det nye studie molekyler af typen PPAR, der binder til DNA’et og bestemmer, hvor aktive forskellige gener skal være.

PPAR’erne kan både stoppe for generne eller sætte fut under dem, og under motion spiller PPAR’erne en vigtig rolle i at lære kroppen af forbrænde sine energiressourcer mest effektivt, viser det nye studie.

Det vil sige, at PPAR’erne gennem mange ugers eller måneders træning eksempelvis lærer kroppens muskler at skifte til at forbrænde forholdsvis mere fedt i forhold til sukker, så musklerne ikke stopper med at fungere, når der ikke er mere sukker til stede.

»Det er et af kendetegnene ved trænede muskler. Ved at forbrænde fedt undgår kroppen lavt blodsukker og kan blive ved med at præstere,« skriver forskerne i deres studie.

LÆS OGSÅ: Hvorfor gør benene først ondt flere dage efter løbet?

Hjernen kan ikke forbrænde fedt

Samtidig kan kroppen bruge det sparede sukker på at holde gang i hjernen, så den heller ikke sætter en stopper for maratonløbet efter 30 kilometer.

Hjernen kan i modsætning til musklerne kun forbrænde sukker, mens musklerne godt kan lære at forbrænde fedt.

Derfor giver det også mening, at langvarig træning lærer musklerne at forbrænde det, som hjernen ikke kan.

LÆS OGSÅ: Usain Bolts rekord vil blive slået stort

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud