Mor og far skal blande sig i anoreksi
Familien skal blande sig - det er nøglen til en succesfuld helbredelse af anoreksi. Det viser et nyt amerikansk studie.

Anorektikere skal ikke sidde alene til individuelle terapi-sessioner og udforske de underliggende grunde til deres sygdom.
I stedet for skal patientens familie involveres og læres op i, hvordan de holder anorektikeren i en stram snor, så han eller hun spiser nok og ikke træner for meget.
Faktisk er den familiebaserede terapi dobbelt så effektiv, når det kommer til at helbrede anoreksi-patienter. Det viser et amerikansk studie fra Stanford University, der bliver publiceret i Archives of General Psychiatry i dag.
Anorektisk adfærd skal udfordres
James Lock, der er hovedforfatter på artiklen og professor i psykiatri ved Stanford University, tror, at den højere helbredsrate kan skyldes, at den rituelle adfærd og de handlinger, der er forbundet med anoreksi, spiller en meget stor rolle i at holde sygdommen i gang.
Derfor skal adfærden hele tiden udfordres, og det kan forældrene.
»Hvis man forstyrrer den opførsel, der fastholder sygdommen, og får patienterne til at spise, forstyrrer man også deres tankegang, og hele tiltrækningskraften ved den måde at tænke på bliver mindre,« udtaler han i en pressemeddelelse om fordelene ved, at forældre til anoreksi-patienter hele tiden holder deres børn fast på at spise og at afholde sig fra at træne for meget.
Dobbelt så høj succes
Forskerne i Locks team undersøgte 121 mandlige og kvindelige anoreksipatienter i alderen 12-18, som blev delt i to grupper.
Den ene modtog individuel terapi, mens den anden fik familie-baseret terapi. For at undgå, at enkelte lægers måde at arbejde på gav udslag i resultatet, fik alle læger tildelt patienter fra begge grupper.
Patienterne blev evalueret af forskerne i begyndelsen og slutningen af den etårige periode, som forsøget løb over.
Fakta
VIDSTE DU
Kirsten Hørder fortæller, at noget af det vigtigste, som forældre til børn og unge med spiseforstyrrelser skal lære, er at skelne mellem deres barn og barnets sygdom. På fagsprog hedder det 'eksternalisering'. Man skal have skilt patienten og sygdommen ad.
Efterfølgende kiggede de på patienterne efter 6 måneder og igen efter 12. Hvis patienterne havde opnået 95 % af deres normalvægt, og klarede sig godt i en test, blev de anset for at være raske. Hvis de havde opnået 85 % af deres normalvægt, blev de erklæret delvis raske.
Efter studiets afslutning var knap halvdelen af patienterne, der modtog familie-baseret terapi, erklæret raske, mens det kun gjorde sig gældende for 23 % af dem, der fik individuel terapi. Lige mange patienter i de to grupper blev erklæret delvis raske.
»Selvom begge behandlinger hjalp en gruppe patienter, indikerer dette studie klart, at familie-baseret terapi fungerer bedst,« udtaler James Lock.
Ikke ny viden, men vigtig forskning
Kirsten Hørder, overlæge og leder af Center for Spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital, er positiv over for studiet, der lander på et tørt sted.
»Jeg synes, det er rigtig vigtig forskning, for der er ikke lavet særlig meget forskning i behandling af anoreksipatienter,« siger Kirsten Hørder.
»Men der er egentlig ikke tale om ny viden, nærmere en bekræftelse på allerede eksisterende viden,« siger hun, og henviser til studier lavet i slutningen af 80'erne og 90'erne af blandt andre Ivan Eisler fra Institute of Psychiatry i London.
Undersøgelserne konkluderede, at familie-terapi gav bedre resultater.
Den nye undersøgelse fra Stanford University har dog flere deltagere, og Kirsten Hørder vurderer, at der er tale om en troværdig undersøgelse. Det understøttes af, at den skal publiceres i Archives of General Psychiatry, hvilket ifølge Kirsten Hørder borger for kvalitet.
Anoreksi skal provokeres
På Center for Spiseforstyrrelser ved Syddansk Universitet arbejder man i dag meget med familie-baseret terapi.
»Fordi vi arbejder med børn og unge, der stadig bor hjemme, er det vigtigt også at hjælpe forældrene, så de kan hjælpe deres børn,« siger Kirsten Hørder.
»Vi arbejder med at styrke forældrene, lære dem at sætte grænser og lære dem at være autoritetsfigurer for deres børn, og så lærer vi dem at skelne mellem deres barn og anoreksien - når de har en konflikt, er det anoreksien, der siger grimme ting, og ikke barnet.«
»Forældrene skal også lære, at anoreksien skal provokeres og udfordres, for det er i konflikterne, udviklingen sker. Hvis der ikke sker udvikling i sygdommen, har anoreksien overtaget,« forklarer Kirsten Hørder, og er dermed enig med James Lock fra Stanford.
Familie-baseret terapi er udbredt i Danmark
I Danmark er familiebaseret terapi ganske udbredt.
Kirsten Hørder fortæller, at Sundhedsstyrelsen anbefaler denne terapiform, når det drejer sig om unge patienter. Det gør de på baggrund af de undersøgelser, der tidligere er lavet.
Hun understreger dog, at behandling af patienter med spiseforstyrrelser sammensættes af flere forskellige elementer, afhængig af den enkelte patient.
For Kirsten Hørder giver det alt i alt god mening, at familie-baseret terapi bruges meget.
»Barnet er jo en del af en familie. Det vil sige, at deres symptomer og adfærd udspilles i samspil med familien. Så hvis man hjælper familien med at ændre handlingsmønstre, kan man måske skabe mulighed for forandring i forhold til sygdommen,« slutter hun.
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
25. maj 2012 kl. 03:57Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
24. maj 2012 kl. 08:29Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Kræft var sjældent i oldtiden
25. december 2010 kl. 07:30 -
Sex-brevkasser har forældede køns-billeder
25. oktober 2011 kl. 10:05 -
Gør Raw Food mig klogere og smukkere?
2. februar 2011 kl. 11:02
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 25 minutter 24 sekunder siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 34 minutter 56 sekunder siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















Tak
Tak fordi I sætter fokus på et emne der bliver overset alt for ofte. Det er alt for sjældent, at der bliver skrevet seriøse artikler om spiseforstyrrelser. De fleste af de gange, hvor medierne tager emnet op ender det alt for ofte med smag af et billigt gimmick.
Der er relativt få, rigtigt gode artikler om anoreksi på nettet derude - dette her er én af dem!