Modgang er godt for psyken
Den rette dosis af kriser gennem livet styrker det mentale helbred og følelsen af lykke, viser omfattende amerikansk studie.

Sygdom, vold, dødsfald, stress, skilsmisser og katastrofer. Det er episoder, vi alle helst vil styre uden om gennem livet.
Men et mangeårigt studie af 2.400 personer slår nu fast, at »hvad der ikke slår os ihjel, vil faktisk i moderationer gøre os stærkere.«
De personer, der i studiet havde oplevet enkelte perioder med modgang, følte sig psykisk bedre tilpas og mere lykkelige end dem, der havde været de triste begivenheder foruden. Det skriver scientificamerican.com.
For meget modgang giver stress
Sammenhængen mellem mentalt velvære og modgang viser sig at være en U-formet kurve. Det betyder, at et stort antal livskriser ligesom fraværet af dem ikke har nogen positiv effekt på livskvaliteten.
Ifølge forskerne bag indikerer det, at en bestemt mængde kampe gennem livet skaber robusthed og en følelse af kontrol, mens for få eller for mange giver uro, angst og stress.
Det er dog umuligt at bestemme præcis, hvor mange modgangsperioder, der skal til for at beskytte mod ulykkelighed, men forskerne peger på to til tre.
De fraråder dog alle bevidst at påføre sig selv psykisk smerte for at hærde sig selv.
Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Sådan virker epo og bloddoping
20. februar 2010 kl. 05:59 -
Numsehullet blev født af kønsorganerne
25. september 2008 kl. 10:39 -
Danske frihedskæmpere blev glemt
13. marts 2009 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 1 time 29 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 2 timer 19 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















fortsaettelse:
Det maa vel vaere et aspekt af positiv stress, hele tiden at blive provokeret til at kaempe, gaa fremad og aldrig, som stress, at blive bange eller gaa i selvsving (stress).
Alt er relativt
Hvis man ikke har et selv, til at observere at noget kan vaere, eller er en tendens, der er ikke attraktiv, men istedet reaktivt forholder sig til de udfordringer livet giver, saa kan man sikkert aldrig blive offer for modgang og herunder den stress der affoedes deraf!
Dette kan ogsaa beskrives som uselvbevidst, noget der ofte saettes i forbindelse med tro, men som al tro tjener en overordnet funktion, saaledes er det ogsaa med uselvbevidsthed. Hvem er der til at kunne blive skadet ( af feks. stress), naar vedkomne har realiseret, at han/hun blot er en fiktiv ide om et selvstaendigt selv, der er skabt i ens fantasi?