Annonceinfo

Modgang er godt for psyken

Den rette dosis af kriser gennem livet styrker det mentale helbred og følelsen af lykke, viser omfattende amerikansk studie.

Ligesom hård fysisk træning styrker kroppen, så viser det sig nu, at mental modstand - i de rette mængder - også giver en mere robust psyke. (Foto: Colourbox)

Sygdom, vold, dødsfald, stress, skilsmisser og katastrofer. Det er episoder, vi alle helst vil styre uden om gennem livet.

Men et mangeårigt studie af 2.400 personer slår nu fast, at »hvad der ikke slår os ihjel, vil faktisk i moderationer gøre os stærkere.«

De personer, der i studiet havde oplevet enkelte perioder med modgang, følte sig psykisk bedre tilpas og mere lykkelige end dem, der havde været de triste begivenheder foruden. Det skriver scientificamerican.com.

For meget modgang giver stress

Sammenhængen mellem mentalt velvære og modgang viser sig at være en U-formet kurve. Det betyder, at et stort antal livskriser ligesom fraværet af dem ikke har nogen positiv effekt på livskvaliteten.

Ifølge forskerne bag indikerer det, at en bestemt mængde kampe gennem livet skaber robusthed og en følelse af kontrol, mens for få eller for mange giver uro, angst og stress.

Det er dog umuligt at bestemme præcis, hvor mange modgangsperioder, der skal til for at beskytte mod ulykkelighed, men forskerne peger på to til tre.

De fraråder dog alle bevidst at påføre sig selv psykisk smerte for at hærde sig selv.

Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology.

fortsaettelse:

Det maa vel vaere et aspekt af positiv stress, hele tiden at blive provokeret til at kaempe, gaa fremad og aldrig, som stress, at blive bange eller gaa i selvsving (stress).

Alt er relativt

Hvis man ikke har et selv, til at observere at noget kan vaere, eller er en tendens, der er ikke attraktiv, men istedet reaktivt forholder sig til de udfordringer livet giver, saa kan man sikkert aldrig blive offer for modgang og herunder den stress der affoedes deraf!
Dette kan ogsaa beskrives som uselvbevidst, noget der ofte saettes i forbindelse med tro, men som al tro tjener en overordnet funktion, saaledes er det ogsaa med uselvbevidsthed. Hvem er der til at kunne blive skadet ( af feks. stress), naar vedkomne har realiseret, at han/hun blot er en fiktiv ide om et selvstaendigt selv, der er skabt i ens fantasi?

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg