I det meste af Europa er pasta, ris, kød og sukker blevet en fast del af vores diæt.
Det giver os rigeligt med energi, men det giver også en kedelig og svag tarmflora, viser en ny amerikansk undersøgelse. Det er uheldigt, fordi det gør os sårbare overfor allergi, sygdom og overvægt. Og hvis vi først mister nyttige bakterier, så risikerer vi, at de er væk for altid.
»Problemet er, at vi degenererer, når vores immunforsvar svækkes. Vi skal nok overleve, men det bliver dyrt og medicintungt,« siger Hanne Frøkiær, som er professor i ernæringsimmunologi ved Københavns Universitet.
De amerikanske forskere sammenlignede tarmfloraen hos 15 italienske børn og 14 børn fra Burkina Faso ved at se på bakterierne i deres afføring.
De italienske børn levede af en typisk vestlig diæt med en hel del hvide kulhydrater, fedt og kød, mens de afrikanske børn fik en langt mere fiberrig kost, der blandt andet bestod af mange forskellige planter.
Undersøgelsens resultater er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet PNAS, og de viser, at de europæiske børn havde en væsentligt mindre mangfoldighed i deres tarmflora. Der var endda enkelte bakterier, som manglede helt, sammenlignet med deres afrikanske jævnaldrende.
»Undersøgelsen viser meget interessant, at børn fra forskellige livsbetingelser har vidt forskellig tarmflora,« siger Hanne Frøkiær.
I undersøgelsen konkluderer de amerikanske forskere, at det i høj grad skyldes børnenes kost. Det gør de blandt andet, fordi de afrikanske børn havde særlige bakterier, som var bedre til at få energi ud af fibrene i deres kost.
Hanne Frøkiær påpeger, at andre livsvilkår også kan spille ind på tarmfloraen, men hun er enig i, at kosten er en vigtig årsag til europæernes svagere tarmflora.
»Problemet er, at enhver bakterie kan spise stivelse, fedt og protein. Så de stærkeste bakterier vinder, og der er ikke plads til de andre. Men hvis man spiser mange forskellige typer fibre, så opstår der flere nicher og dermed større diversitet,« forklarer hun.
Netop den bakterielle mangfoldighed er nødvendig for at stimulere vores immunforsvar, og uden stimulering vokser risikoen for allergi og autoimmune sygdomme.
»Meget populært kan man sige, at hvis vores immunforsvar keder sig, så begynder det at reagere uhensigtsmæssigt på alle mulige små påvirkninger,« forklarer Hanne Frøkiær
Derfor mener de amerikanske forskere også, at vestens svækkede tarmflora kan være med til at forklare stigningen i allergi, autoimmune sygdomme og IBD, inflammatorisk tarmsygdom.
De europæiske børns tarmflora havde desuden en overvægt af Firmicutes-bakterier, som er mistænkt for at føre til fedme (læs mere her).
Løsningen på problemet er simpel nok, forklarer Hanne Frøkiær.
»Man skal spise mange fibre og planter, mange forskellige typer grøntsager, det giver grobund for flere forskellige bakterietyper,« siger hun, men forklarer også, at det ikke er nogen mirakelkur.
»Det er væsentligt at sige, at bare fordi man som tyveårig omlægger sin kost, så er det ikke sikkert at den ændrer sig radikalt. En del af tarmfloraen er arvet,« siger hun.
Og hvis de nyttige tarmbakterier først er forsvundet fra kroppen, så kan sund kost ikke trylle dem frem igen.
I fremtiden kan løsningen måske være at tilføre særlige bakterier til tarmen, eventuelt hos ganske små børn, som er mere modtagelige overfor nye bakterier end voksne, hvor tarmfloraen som regel er fast etableret og sværere at ændre.
»Men indtil videre ved vi for lidt om, hvilke bakterier der er vigtige. Og vi ved ikke, om det er selve diversiteten, der betyder noget, eller om det er særlige bakterier,« siger hun.
Af samme grund mener forskerne bag undersøgelsen, at man bør indsamle og bevare nyttige tarmbakterier fra de områder af verden, som endnu ikke er særlig påvirket af vestens kalorietætte madkultur.
En mulig årsag til ynkelig tarmflora.
Dr. Thomas Rau fra Paracelsus klinikken i Schweiz fortalte for nogle år siden til et seminar, at mennesker har flere bakterier på hudoverfladen og i tarmkanalen end vi har celler i kroppen.
Dette var et yderst tankevækkende udsagn.
For hvordan ”fodrer” vi vores tarmflora her i den vestlige verden ?
Jo ! De fleste af os indtager dagligt mad, som er tilsat konserveringsmiddel, hvilket hæmmer eller dræber bakterier, og klart kan bakterierne i tarmkanalen ikke fordøje konserveret mad, som i stedet rådner og må formodes at give en ynkelig tarmflora.
Jeg kunne forestille mig, at man i Burkina Faso ikke indtager samme mængde af konserveret mad, som man gør i Italien ?
SV:SV:værre
(læs mere her:
http://www.videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/kejsersnit_giver_babyer_...)
Ah, tak for linket. Jeg kunne godt huske artiklen, men mente kun, at det var bakterierne på huden, som kom ved fødslen.
SV:værre
er det vist ikke. den manglende flora går jo ikke i arv. i så fald ville vi jo næsten ingen bakterier have fra fødslen i maven efter 10.000 år med ensformigt kost pga. landbrug. hugger jeg min arm af, får jeg jo heller ikke børn der mangler den ene arm.
Ja, vores arvemasse sørger heldigvis for at give os arme, selvom om vores mor har mistet sine. Men det er noget andet med vores bakterieflora, som jo ikke er 'programmeret' af vores dna, og som derfor heller ikke er arvelig i den genetiske forstand. Som Daniel også skriver, så er et nyfødt barns tarm som regel steril, og den bliver derfor påvirket af dens helt nære miljø - eksempelvis bliver den befolket af bakterier, som den får fra moderen gennem fødslen. (læs mere her:http://www.videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/kejsersnit_giver_babyer_...)
SV:værre
er det vist ikke. den manglende flora går jo ikke i arv. i så fald ville vi jo næsten ingen bakterier have fra fødslen i maven efter 10.000 år med ensformigt kost pga. landbrug. hugger jeg min arm af, får jeg jo heller ikke børn der mangler den ene arm.
Er du sikker? Så vidt jeg husker, så er et nyfødt barns tarm næsten steril, og det er gennem maden, vi får de første bakterier. Spiser vi det samme, som vores forældre, så får vi slet ikke de bakterier, som de selv er begyndt at mangle.
værre
er det vist ikke. den manglende flora går jo ikke i arv. i så fald ville vi jo næsten ingen bakterier have fra fødslen i maven efter 10.000 år med ensformigt kost pga. landbrug. hugger jeg min arm af, får jeg jo heller ikke børn der mangler den ene arm.