Mobning gør ikke kun ondt på sjælen – det kan også gøre fysisk skade ved at nedsætte kroppens evne til at frigive energi fra sine depoter.
Det viser en ny undersøgelse, der bl.a. er gennemført af lektor Annie Høgh fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet og professor Åse Marie Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Psychosomatic Research.
»Vores studie bekræfter vores mistanke om, at mobning ikke kun stresser kroppen psykisk, men også fysisk ved at hæmme kroppens evne til at kickstarte dannelsen af stresshormonet kortisol om morgenen,« siger professor Åse Marie Hansen.
Hun og hendes kollega mener, opdagelsen er bekymrende set i lyset af, at kroppen har brug for kortisol til at kunne frigive energi i form af fedt og glukose til blodet fra kroppens depoter.
»Konsekvensen kan være, at den mobbede ikke får dækket sit daglige energibehov og dermed på sigt bliver ude af stand til at løse hverdagens opgaver,« siger lektor Annie Høgh fra Institut for Psykologi på Aarhus Universitet.
Forskerne er nået frem til deres konklusion, efter at de i 2006 gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt 1.010 medarbejdere fordelt på 55 danske arbejdspladser. Spørgeskemaet spurgte ind til, om den enkelte medarbejder inden for det seneste halve år selv havde oplevet at blive udsat for mobning, havde mobbet andre eller havde set andre gøre det.
For at sikre, at alle var enige om, hvad mobning er, fik deltagerne som udgangspunkt forelagt følgende definition:
»Mobning finder sted, når ansatte er udsat for negative eller angribende handlinger, som gentages over en længere periode, og som medarbejderen har svært ved at forsvare sig imod.«
Chikane sker, når en eller flere kolleger skaber en generende eller stress-betonet situation omkring en bestemt person eller gruppe af personer med det forsætlige formål at genere.
Intimiderende adfærd sker, når kolleger overtræder en anden kollegas personlige grænser og går dem for nær.
Social isolation sker, når en person f.eks. via afvisende kropssprog bliver holdt uden for fællesskabet.
Deltagerne kunne bedømme hvert spørgsmål på en skala fra 1 til 5 (1=aldrig, 2=nu og da, 3 = månedligt, 4=ugentligt, 5= dagligt).
Hvis deltagerne noterede, at de blev mobbet, skulle de angive, hvor længe det havde stået på.
Forskerne tog også tre spytprøver fra hver af medarbejderne. To af prøverne blev indsamlet med en halv times mellemrum om morgenen, mens den sidste prøve blev taget om aftenen. Ud fra deltagernes besvarelser kunne forskerne besvare følgende spørgsmål:
Målingerne viste, at alle former for mobning både kunne fremprovokere fysiske stressreaktioner i form af lavere koncentrationer af spytkortisol samt psykiske stressreaktioner som f.eks. modløshed, depression, angst og en tendens til at trække sig ind i sig selv.
Fundet kommer ikke som den store overraskelse, for det stemmer fint overens med forskernes hypoteser om, hvad det er, mobning gør ved offeret, nemlig at forhindre vedkommende i at få opfyldt nogle helt grundlæggende menneskelige behov:
• Behovet for at høre til
• Behovet for at opretholde sit selvværd
• Behovet for at føle, at man har kontrol over sit eget liv
• Behovet for en meningsfuld tilværelse
Den manglende kontrol over sit eget liv spiller ifølge teorien en særlig vigtig rolle i udviklingen af stress, fordi den forhindrer personen i at kunne forudsige, hvordan en given situation vil udvikle sig.
»Teorien er en god forklaringsmodel for, hvordan de negative handlinger på arbejde kan påvirke helbredet: mobbeofferet kommer automatisk til at forvente det værste, hvilket fremprovokerer stress, der forhindrer offeret i at løse sine opgaver optimalt,« siger Annie Høgh.
Det nye studie er det første af sin art, eftersom de studier, der hidtil er blevet gennemført, har koncentreret sig om enten at afdække mobningens fysiske eller de psykiske påvirkninger.
Mobning har ikke alene store konsekvenser for offeret men også for virksomhederne. Så mobning er på alle mulige måder skidt for samfundet og bør bekæmpes med alle midler.»Vores nye studie udmærker sig ved at undersøge begge faktorer på samme tid,« fortæller Åse Marie Hansen.
Tidligere studier har f.eks. afsløret, at ofre for mobning udviser tegn på posttraumatisk stress, mens andre studier tyder på, at mennesker med posttraumatisk stress har lavere koncentration af kortisol i deres spyt.
»I vores studie viser vi, at en del ofre for mobning udviser tydelige tegn på psykisk såvel som en fysisk stress, som kan indikere en posttraumatisk stressreaktion - man kan have mareridt og flashbacks, hvor man genoplever det, man har været udsat for. Man kan også have en tendens til at fare sammen, blive irritabel, få koncentrationsbesvær og have problemer med at sove, hvilket i sig selv kan give problemer med at arbejde,« siger Annie Høgh.
Vægtningen mellem de to former for stress afhænger af, hvilken form for mobning personen har været udsat for. Social isolation udløser f.eks. den største grad af psykisk stress, mens chikane og intimiderende mobning først og fremmest fremprovokerer fysisk stress.
En forklaring på disse forskelle kan være, at mobning typisk gennemløber flere faser og modnes over tid. Den lægger ud med social isolation, hvor personen stiltiende bliver udelukket fra fællesskabet. Med tiden bliver mobningen dog mere og mere åbenlys, aggressiv og direkte, hvor offeret f.eks. bliver udsat for andre menneskers vredesudbrud, ydmygelser og latterliggørelser.
I begyndelsen vil mobningen stresse kroppen akut på samme måde, som hård fysisk træning kan gøre det. Det får kroppen til i en periode at øge mængden af kortisol for at kunne modsvare kroppens øgede energibehov.
Men da mobningen varer ved og samtidigt ændrer karakter, havner kroppen i en kronisk, udmattende stressreaktion. Den reagerer ved at hugge bremserne i og skrue ned for sin produktion af kortisol.
»Vi ved endnu ikke præcist, hvilke konsekvenser det lavere kortisolniveau har for kroppen på sigt, men én ting er sikkert: Personer, der er udsat for mobning, har hyppigere sygefravær. En stribe studier har vist, at mobning giver en større risiko for langtidssygemeldinger end vold, trusler og sexchikane, og at mange af ofrene ender med helt at forlade arbejdspladsen,« siger Annie Høgh.
Ud over Åse Marie Hansen og Annie Høgh har to andre forskere været involveret i projektet. Det drejer sig om Eva G. Mikkelsen samt Roger Persson.
Mobning og svækkelse af fysikken
Det er jeg ganske enig i er et faktum. Men spørgsmålet er, som det er så tit, om hønen eller ægget kom først.
Ser vi på mobning i skolen, så DR det tit de allerede fysisk svage, som står først for tur. Dette er ikke en umiddelbar følge af fysisk svækkelse. Tørst er disse børn også psykisk svage og udsender det, som populært kaldes. "haresignaler". Det vil sige at de gør sig til ofre f rå starten. Ti t har dette noget med deres familieliv at gøre. De er af forskellige grunde ikke trygge.
Når det mærkes af de stærkere elever starter mobningen, som kan blive meget voldsom. For det meste gemmer de mobbede børn deres situation. Så medmindre man på skolen har en målrettet mobbepolitik, så kan der gå lang tid, hvor barnet svækkes yderligere psykisk,men også fysisk. Fordi de enten gemmer sig helt fra fysisk udfoldelse eller deltager i den meget udynamisk. Derved er den onde cirkel fuldkommen. Barnet udsender stadig stærkere offersignaler. Og det kommer lige så hurtigt indi en syntese hvor de hverken udvikler sig fysisk eller psykisk. Der siger sig selv, at har de noget socialt liv så er det med ligesindede.
Gøres der ikke en voldsom indsats for at bryde denne ring gøres problemet personligt og socialklasse og begyndende pjækkeri og trøstespisning af sukkerprodukter bliver resulteret.
Med de meget store antal elever vi har i klasserne i dag, er det en udvikling som er vanskelig at gøre noget ved. Forældrene har også en holdning der gør, at de tit er vanskelige at samarbejde med.
Er der i tilknytning til barnets strategi for at klare den foruden mangel på koncentration også hyperaktivitet, så befris alle parter ved en ADHD diagnose og medicinering med Ritalin eller lignende.
På arbejdspladser er mobningen mere raffineret og vanskeligere at øjne. Den sker tit uden for synsvidde af de ansvarlige. Derfor opdages det først når skaden så at sige er sket. Det starter med enkelte sygedage. Lavere produktivitet og i forbindelse med dette begyndende synlige tegn. Vedkommende isoleres både i arbejdsprocessen og i pauser.
Sygeperioderne bliver længere. Og gør virksomheden ikke noget ved det, feks tager kontakt og laver en plan for tilbagekomst, så giver lægen en længere sygemelding. Den pågældende bliver ikke bedre af at gå hjemme. Der tænkes på de smerter som er opstået i forbindelse med at der også er konstateret PTS. Da smerterne tildels er en psykisk følge, så bliver de ikke bedre. De på en måde legitimerer det at man er syg. Ved siden af er der angsten for, hvorledes det skal gå når man vender tilbage.
Som med børnene er man inde i en ond cirkel.
Problemet med mobning er svært at løse, når det først er startet.
Det drejer sig derfor om at forebygge. Tidligt. Og målrettet. Dvs til det er væk.
Det kræver et beredskab. Nogen der har som opgave at se ofrene. Få fat i den. Ved børn også forældrene. I begge tilfælde før sygdomsr egn viser sig. Er en medarbejder blevet syg skal vedkommende hurtigt kontaktes. Og med en følelse af ægte ønske om at vedkommende kommer tilbage. Måske skal procedurer og opgaver lægges om. Det sker i samarbejde med arbejderen.
Det er som vi snakkede om i gamle dage. Forebyggende og tidlig indsats. Og masser af empati.
Er der nogen der er blevet mobbet....
..så er det Pia Kjærsgaard fra DANSK FOLKEPARTI.
Men det er hun kun blevet stærkere af.
Kun personer med manglende tro på sig selv går ned med flaget over at blive mobbet.
Mobning kan også have den virkning, at man lærer at slå fra sig!