Annonceinfo

Mobilstråler hjælper mod Alzheimers

Forskere har overraskende fundet frem til, at mobilstråling kan være godt for helbredet. Strålingen kan beskytte mod Alzheimers og oven i købet vende sygdommens udvikling, mener de.

Musene blev udsat for mobilstråling fra en centralt placeret antenne. (Foto: University of South Florida)

Forskere fra University of South Florida udsatte 96 laboratorie-mus for mobilstråling. Generne hos disse mus var ændret, således at de udvikler Alzheimer-lignende symptomer når de bliver gamle - i musemålestok.

Strålingen fjernede aflejringer i hjernen forårsaget af proteinet beta-amyloid. Dette protein regnes som årsagen til, at hjerneceller ødelægges hos Alzheimers-patienter, selv om selve virkningsmekanismen er usikker.

De genmodificerede mus reagerede netop på dette beta-amyloid ved, at deres hjernevæv ændrede sig. En kontrolgruppe med almindelige laboratorie-mus var også med i forsøget for at afprøve, hvordan mobilstråling virker på normale hjerner.

Både forebyggende og helbredende

Når yngre, genmodificerede laboratorie-mus blev udsat for mobilstråling, udviklede de ikke Alzheimer-symptomerne, som de ellers ville gøre. De forblev lige så raske som de normale mus i kontrolgruppen.

Ældre Alzheimers-disponerede mus med sygdommen i udvikling blev faktisk mere raske af at blive udsat for den samme stråling.

Specielt overraskende er det måske, at raske normale mus fik endnu bedre hjernefunktion, end de ellers ville have haft, når de blev udsat for strålingen.

Virkemåden usikker

Forskerne er usikre på, hvorfor mobilstråling tydeligvis er godt for tankevirksomheden. De målte en svag stigning i temperaturen i hjernen. Denne temperaturstigning kan ikke skyldes selve strålingen, for den fandt kun sted i mus med Alzheimers-symptomer og først efter lang tids eksponering.

En teori går ud på, at strålingen giver forøget blodgennemstrømning og dermed øget stofskifte og varmeudvikling. Dette kan forøge nedbrydningen af de skadelige beta-amyloider, men også øge hjerneaktiviteten generelt.

Kur for Alzheimer?

Kan disse resultater overføres til mennesker? Forskerne mener, at det er sandsynligt.

Gary Arendash er hovedforfatter på den artikel, som præsenterer forskningsresultaterne. (Foto: University of South Florida)

Tidligere og tilsvarende forsøg på mennesker har kun kørt i så korte tidsrum, at denne effekt ikke er påvist med sikkerhed. Men forskerne brugte en hukommelsestest på musene, hvor resultaterne kan overføres til mennesker.

Forskerne prøver nu at finde ud af, om andre radiofrekvenser og signalstyrker vil øge denne effekt yderligere, for eventuelt at kunne bruge den på Alzheimers-patienter og måske også andre hjerneskader.

Resultaterne er publiceret i seneste udgave af Journal of Alzheimer's Disease. Forskergruppen var tværfaglig med deltagere fra neurologi, neuro-videnskab og elektronik som kom fra universiteter i Japan og Kina, såvel som fra Florida.

Som en 'mikro-mikrobølgeovn'

Mobiltelefoner er i princippet små radiomodtagere og radiosendere. Det er radiosenderne, som frembringer stråling i form af radiostråler med høj frekvens, det vil sige 900 eller 1800 millioner svingninger i sekundet (900-1800 MHz) for 'gammeldags' GSM, og 2.100 millioner svingninger i sekundet (2.100 MHz) for de nye 3G-netværk, som giver mobilt bredbånd.

Disse elektromagnetiske svingninger har en frekvens, der blot er en smule lavere end strålingen fra en mikrobølgeovn.

Som mange brugere af mikrobølgeovne ved, er det kun vandholdige madvarer, som kan opvarmes. Det er, fordi vandmolekyler har en elektrisk plus-side og en elektrisk minus-side - de er såkaldte dipoler.

Det vibrerende elektriske felt fra mikrobølgeovnen sætter vandmolekylerne i hurtige vibrationer. Og det er netop hvad varme er - molekyler som vibrerer, såkaldte Brownske bevægelser.

Lav effekt

Mobiltelefonen udsender også elektromagnetiske mikrobølger, men ingen skal tro, at det at ringe til tante Tulle svarer til at stikke hovedet ind i en mikrobølgeovn. Ovnen har en strålingseffekt på omkring 700 Watt, mens en mobil maksimalt udsender sølle 2 Watt.

Jo nærmere basestationen er, desto lavere effekt behøver mobilen at sende med for at blive opfanget af modtageren på basestationen.

Jo nærmere mobiltelefonen er basestationen, desto svagere signal behøver radiosenderen i mobilen at udsende. Dermed bliver strålingen langt mindre end den maksimale effekt. (Foto: Colourbox)

Befinder du dig i en by, vil nærmeste basestation aldrig være ret langt borte. Så kan effekten fra mobiltelefonen være så lav som blot nogle tusindedele watt. Gennemsnitseffekten er beregnet til en hundrededel watt.

Strålingen aftager hurtigt med afstanden til senderen i mobiltelefonen, så hvis du bruger en håndfri enhed, er den næsten umålelig.

Alligevel, hvis du holder mobilen til øret, bliver de ydre dele af hovedet og til dels hjernen varmet lidt op. Blodkarrene i hjernen kan let fragte denne lille mængde overskudsvarme væk, så nogen fare for at 'ægget bliver hårdkogt' er der ikke.

Andre dele af kroppen er imidlertid ikke så gode til at fjerne overskudsvarme. Dette gælder for eksempel hornhinden - linsen i øjet. For at fremkalde skadelige forandringer i hornhinden måtte forskerne imidlertid skrue op til strålingsdoser, som var mindst 50 gange højere, end dem som er tilladt i mobiltelefoner.

Usikker kræftrisiko

Mikrobølger giver ikke kun opvarmning.

I 2003 påviste forskere ved Universitetet i Lund i Sverige, at mobilstråling ødelagde den såkaldte blod-hjerne-barriere, som blandt andet beskytter hjernen mod infektioner. Forsøget er ikke blevet gentaget.

Elektromagnetisk stråling med høje frekvenser kan også påvirke og ændre eller ødelægge arvematerialet i cellerne. Sådanne processer kan videre medvirke til kræft. Mobilstrålingen kan muligvis også svække immunsystemet, således at kræftsvulster som allerede er opstået, lettere kan vokse og sprede sig.

De fleste forsøg har vist, at mobilstråling ikke har sådanne effekter, men nogle rapporter har påvist, at langvarig brug af mobiltelefon kan give hjernesvulster.

Resultaterne er usikre og modstridende, eftersom mobiltelefoner simpelthen kun har været brugt i så kort tid, at forskerne ikke kan sige noget sikkert om helbredsvirkningerne på lang sigt.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Ny forskning: Det er sundt at drikke 4 liter cola om dagen!

Ny forskning viser, at det er sundt at drikke min. 4 liter cola om dagen. Et stort forskerteam af meget kompetente og højtbetalte forskere har fundet ud af, at jo mere cola desto mere styrkes knoglerne og tænderne, og at det er en gammel skrøne med, at en tand lagt i et glas cola forsvinder over natten - det er den overtro, mennesker er blevet manipuleret med, advarer forskerne. De begrunder deres resultat med, at det netop er koffeinen i colaen, der har denne ekstra sunde bivirkning, ligesom at den store sukkerindsprøjtning gør, at mennesker kan magte mere, fordi hjernen ligesom speedes, hvilket dog ikke er tilfældet hos børn, hvor de netop mener, at det er sundere med mobiltelefonien som "speed" faktor, der kan få børnenes hjernebølgeaktivitet mere i resonans med de programmer, som man forsker i at installere i børnene, hvormed de bliver gode forbrugere, der medvirker til at vedlligeholde og opbygge et harmonisk samfund a la det danske, som primo 2011 må siges at være nærmest et paradis. FORSKERNE ER BEGEJSTREDE, og ligeså er Monsantorola firmaet, der leverer ingredienserne og måleudstyret, selvom de strengt hævder, at der ikke er sammenblanding, og at det er helt uvildig forskning.Om du har læst hertil, er der angiveligt sket flere ting inden i dig - du har ytret forskellige ting undervejs eller direkte haft en indre stemme, der har sagt, at ovenstående ikke er rigtigt. HVORDAN VED DU DET? Det ved du, når du lytter til dig selv og mærker efter og aldrig vender tingene på hovedet, når du skal finde ud af, om noget er sandt eller ej - sværere er det ikke. Naturligvis er der noget meget "mystisk" med, at mobiltelefonien ligefrem skal beskytte sundheden og forebygge mod Alzheimer, da Alzheimer (demens) er eksploderet siden mobiltelefon "boomet" i 1997, og at folkesundheden siden da er blevet til adskillige folkesygdomme og "pudsigt" nok HJERNESYGDOMME - hvor er det, vi holder mobiltelefonen hen til, når vi taler? Ved den store landsdækkende "Demens turné" i 2004/2005 adspurgte undertegnede een af overlægerne om ÅRSAGEN til demens, da han udtalte, at de var blevet gode til at behandle sygdommen. Overlægen blev helt blank i øjnene og sagde, at de ikke ved, hvad årsagen til Alzheimer (demens) er. Da undertegnede så derpå spurgte, hvordan de så kan vide, at de har en god behandlingsform, om de ikke kender årsagen, da ville overlægen ikke tale mere med undertegnede - 2 enkle spørgsmål fejede totalt hans ben væk under ham. Tilsyneladende er der meget få mennesker med sammenhængende tænkning tilbage, da det jo er et naturligt ræsonnement - det var blæst op, og der var 400 "tilskuere til demens showet" i København, hvor iøvrigt Jes Dorph-Petersen var dirigent, og han fik hjernebølgemodel og diverse materialer med hjem at studere, ligesom overlægen og de andre gjorde det i panelet. HALLO - er der nogen hjemme? Du anbefales at lytte til fhv. lektor Sianette Kwee, der forskede i 40 år i kroppens bioelektricitet på Aarhus Universitet og som fik mundkurv på, fordi hun sagde, at mobiltelefonien er farlig, og befolkningen må ikke gøres bange. Se nyeste interview fra 2010 via linket www.MitFrederiksberg.dk samt find tankevækkende artikler, dokumenter, bøger og inspiration til GRATIS download via den danske del af www.Bevolution.dk - rigtig god fornøjelse og gi' det videre...

Videnskab.dk kan lære af Ingeniøren

Sidste år indledte Videnskab.dk et samarbejde med Ingeniøren.
Med hensyn til journalistisk redelighed og etik kunne Videnskab.dk lære af dette:
"Ingeniøren tilstræber en fair og korrekt journalistik. Det indebærer, at medarbejderne har pligt til aktivt at medvirke til, at faktuelle fejl rettes øjeblikkeligt og synligt. Rettelser bringes på faste pladser i avisen og i let genkendeligt, fast udstyr under overskriften »Ingeniøren retter«."
http://ing.dk/etiskeregler

Kommentar til svar fra nyhedsredaktøren

Tak for dit svar Peter Hyldgård.
Jeg vil gerne præcisere, at jeg sådant set er åben overfor at ikke-pulserende mikrobølger i docerede mængder måske kan have en positiv indvirkning på Alzheimers i mus. Pointen er bare (stadigvæk), at det ikke var mobilstråler (pulserende mikrobølger) som blev benyttet i forsøget. Derfor er artiklen de fakto misvisende - og forskerne har ikke belæg for at sige at det er mobilstråler som kan have de påståede effekter. Det er muligt at forskerne har fremlagt sagen sådan som I har refereret den. Til det vil jeg sige 2 ting:
1) Når man bringer en historie bør man tjekke den - hvilket åbenbart ikke er sket i dette tilfælde.
2) Ingen forskning er interessefri. Jeg kender ikke baggrunden for forskernes interesser, men hvis de sælger deres forskning, som en nyhed om mobilstrålers positive egenskaber går de helt klart teleindustriens ærinde - og uden at der er belæg for påstanden om mobilstråler positive egenskaber.
Det er åbenlyst at teleindustrien har en interesse i at promovere deres produkter og nedtone eventuelle negative effekter ved disse.
Det er åbenlyst, at der er en massiv lobbyisme for udbredelsen af trådløse teknologier (med pulserende mikrobølger).
Det er et faktum, at mange af de undersøgelser som frikender mobilstråler for skadelige virkninger er finansieret eller delfinansieret af netop... teleindustrien.
Det er et faktum, at undersøgelser viser at forskningikke er fri eller at den er biased, når den ikke er uafhængig.
Det er åbenbart at teleindustrien søger at frikende dens produkters skadelighed, eller i det mindste skabe forvirring omkring undersøgelserne af sundhedsricisi. (Devisen er, at hvis der er undersøgelser der taler for og undersøgelser der taler imod, så er der ikke rigtigt nogen som råber vagt i gevær). 
Der er altså alt mulig grund til at være kritisk indstillet overfor "glade budskaber" om at mobilstråler er ufarlige eller ligefrem så sunde at de kan kurerer Alzheimers!
Når videnskab.dk holder fast i at artiklen ikke er misvisende, så ved jeg ikke rigtigt hvor kæden hopper af? Når nu der ikke er tale om mobilstråler, hvordan kan I så fastholde at der er belæg for artiklens overskrift:"Mobilstråler hjælper mod Alzherimers"? I mine øjne går I på denne måde kun teleindustriens ærinder.
I øvrigt synes at slutningen af artiklen er yderst diskutabel:
"Resultaterne er usikre og modstridende, eftersom mobiltelefoner simpelthen kun har været brugt i så kort tid, at forskerne ikke kan sige noget sikkert om helbredsvirkningerne på lang sigt."
Det flere og flere undersøgelser viser er faktisk, at det netop er på lang sigt at der især er helbredsvirkninger, såsom kræft etc.

Ja: mere info

Hej Thomas
Det er nogle interessante pointer, du trækker frem der. Nogle som vi ikke har været klare over, da vi bragte artiklen.
Der er ingen tvivl om, at det sidste ord endnu ikke er sagt i sagen om mobilstråling. Og vi prøver at dække sagen løbende, som man kan se af de artikler, vi linker til fra artiklen.
Jeg mener dog ikke, artiklen er misinformerende. Den fremlægger de pointer, som forskerne selv trækker frem i forbindelse med publiceringen i et peer-reviewed videnskabeligt tidsskrift.
At man så kan være uenig med dem, er en anden sag. Og derfor godt, at få dine pointer frem her i debatten.
vh.Peter Hyldgårdnyhedsredaktør, videnskab.dk

Mere info om denne misinformerende artikel
Totalt misvisende

Dette er en totalt misvisende artikel.
Det var ikke mobilstråler der blev benyttet i eksperimentet. Mobilstråler er pulserende mikrobølger. De stråler som blev benyttet i eksperimentet var ikke pulserende, men almindelige mikrobølger. Dette er en meget vigtig pointe, fordi det er de pulserende mikrobølgestråler, som anses for at være særligt skadelige. (Se fx: http://www.mobilfakta.com).
Der er derfor ikke noget som helst belæg for at sige, at mobilstråler kan kurere Alzheimer hos mus. Men det var det budskab historien bragte. På baggrund af en sådan dårlig journalistik husker mange i befolkningen nu, at der vist var noget med at mobilstråler ikke er så slemme, når de sådan kan kurere sygdomme. Der findes masser af både danske og især udenlandske rapporter og undersøgelser, som viser at mobilstråler belaster kroppen og kan være både invaliderende og sygdomsfremkaldende:

  • André Vander Vorst, seniorprofessor ved Université Catholique de Louvain, Belgien, nævner et epidemiologisk forsøg (INTERPHONE), hvor 2600 personer undersøges for Glioma, en kræfttype, der begynder i hjernen og ofte er dødelig. I undersøgelsen fandt man en 60 % stigning af denne kræfttype blandt folk der ofte bruger mobiltelefon i de nordiske lande. I Frankrig er det en stigning på 100% og 120% i Tyskland.

http://www.europarltv.europa.eu/yourParliament.aspx?action=view&PackageId=dc2851a5-d4d7-48b7-9769-ecc7e37e3a6b

  • 18. januar 2010, Spanien: 100 kræfttilfælde omkring en mobilmast i Sevilla. På en skole nær masten har flere børn og lærere fået forskellige former for kræft. I kvarteret rundt om mobilmasten er det svært at finde en familie som ikke er plaget af en eller anden form for sygdom.

http://www.next-up.org/pdf/Diario_de_Seville_The_school_that_is_cursed_18_01_2009.pd

  • Selv ved meget lave bestrålinger fra mobiltelefoner og de pulserende mikrobølger fra trådløse netværk etc. kan der optræde en række symptomer såsom træthed, nedtrykthed, hovedpine, søvnforstyrrelser, hukommelsessvigt, indlæringsvanskeligheder, højere frekvens af infektioner, tinnitus og smerter I kroppen. http://www.powerwatch.org.uk/News/20050722_bamberg.asp

 


Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg