Glostrup Hospital knejser som en luksusliner gennem landskabet langs Nordre Ringvej i Københavns vestlige forstæder. Jeg har besluttet at stille min krop og min migræne til rådighed for videnskaben, og skal derfor en tur gennem en hjerneskanner, som står her på hospitalet.
Jeg ankommer til forsøgets første dag, og møder et sygehus befolket af knitrende hvide sygeplejeruniformer, rullende drop-stativer forbundne til patienter i forvasket morgenkåbe, pårørende til indlagte og en venlig informationsmedarbejder bag glas.
Hospitalet er stort, lyst og imødekommende i sin egen dis af desinfektionsvæsker og linned, der lugter, som om det er kogt i en trykkoger.
Dansk Hovedpine Center ligger også her. På centeret udfører man blandt andet kliniske forsøg, som skal afdække, hvad der sker i hjernen, når vi får migræne og hvorfor migræne opstår.
Ingen forsøg uden heldbredstjek Jeg er mødt op til helbredstjek og orientering. Det er en af fordelene ved at være forsøgskanin: Jeg får et fuldstændigt sundhedstjek inden lægerne må bruge mig.
Læge og klinisk ph.d. Sohail Asghar skal desuden mere end tjekke, at jeg er sund og rask; han skal sikre, at jeg forstår, præcis hvad jeg har rodet mig ud i, og hvad formålet er:
Sohail Asghar vil bruge en MR-scanner til at undersøge aktiveringen af forskellige hjernecentre, ved at måle hvordan blod strømmer gennem hjernen. Blandt andet ønsker han at måle, hvad der sker i hjernens smertecentre under et migræneanfald.
Jeg glæder mig til at få lov at se scanningsbillederne når forsøget er overstået. Hvor mange får nogensinde lov at se deres egen hjerne?
10 % af den danske befolkning lider af migræne. Vi ved stadig ikke, hvad præcist der forårsager et anfald.
Der findes mere end 200 forskellige hovedpine-diagnoser og derfor lige så mange forskellige behandlinger.
Antallet af mennesker, som får diagnosen migræne er stabilt. Til gengæld får de, som lider af sygdommen oftere anfald i dag end tidligere.
Migræne gør ulideligt ondt Migræne beskrives i litteraturen som "en form for hovedpine, dunkende og ofte halvsidig, der følges af overfølsomhed overfor lys, lyde, dufte og fysik aktivitet." Ingen bøger kan dog beskrive, hvor ulideligt ondt det rent faktisk gør at have et anfald.
Der er flere ting som kan trigge et migræne. Anfald udløses når dråben flyder over i en biokemisk cocktail i patienten. Men ingredienserne er forskellige fra patient til patient, og endda hos den enkelte fra anfald til anfald. Fra mig selv ved jeg, at liljer, rødvin og for meget søvn nogle gange kan være det, der sætter gang i et anfald.
Aldrig lykkes at optage et spontant anfald Det er svært at forudsige, hvornår en migrænepatient får et anfald. Faktisk er det endnu aldrig lykkes at scanne et spontant migræneanfald endnu. Derfor må der medicinske midler i brug. Jeg vil på selve forsøgsdagen, mens jeg ligger i scanneren, få indsprøjtet det naturligt forekommende molekyle "calcitonin gene related peptide (CGRP)".
CGRP giver en kortvarig hovedpine hos alle; men hos migrænepatienter er det kendt for at kunne udløse et anfald efter flere timer efter, at stoffet er nedbrudt i kroppen. Når det sker, skal jeg tilbage ind i scanneren.
Jeg vil samtidig få fastspændt en thermode - en varmesonde - til panden, som opvarmes til 46 graders varme, en temperatur der normalt giver en moderat smertefølelse.
Sohail Asghar vil søge efter det område i hjernen, hvor jeg registrerer smerten. Ved at sammenligne hjernen og dens kar under normale omstændigheder og under et anfald, kan forskerne få en bedre forståelse af, hvordan hjernen opfører sig og opfatter migræne.
Til sidst får jeg anvsininger om, hvad jeg må spise, drikke og tage af medicin et par dage op til forsøget. Og så hjem og vente på den store dag.
Læs videre: Del 2: Spontan migræne | Del 3: Migrænen der aldrig kom
