Mistanke: ADHD-medicin bremser børns udvikling
ADHD-medicin som for eksempel Ritalin er blevet anklaget for en lang række bivirkninger. Nu viser ny forskning, at lægemidlet måske også forsinker puberteten.

Det er nærmest umuligt at sidde stille på stolen, blikket flakker konstant fra den ene ende af tavlen til den anden, og sætninger fra læreren trænger kun ind i brudstykker.
ADHD er en sygdom, der kan gøre det vanskeligt at fungere i dagligdagen. Derfor kan ADHD-medicin være helt centralt, for at børn og unge – og i visse tilfælde voksne – kan leve et normalt liv.
Men nu viser ny forskning fra USA, at stoffet Methylphenidate påvirker testosteronniveauet, forsinker nedfaldet af testiklerne og nedsætter testikelstørrelsen hos aber. Methylphenidate er stof, som blandt andet findes i det kendte lægemiddel Ritalin.
»Resultaterne kan give mistanke om, at denne gruppe præparater kan forsinke puberteten. Hvis det er tilfældet, er det noget, man skal have in mente, når man udskriver det til patienter,« siger overlæge Tine Houmann fra Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup.
Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift PNAS.
Abernes alder svarede til et 8-9-årigt menneske
De amerikanske forskere undersøgte bivirkninger ved medicinen hos 30 aber. Behandlingen startede, da aberne var to år gamle, hvilket svarer til en 8-9-årig dreng.
Fakta
ADHD menes at være en genetisk betinget udviklingsforstyrrelse i hjernen. ADHD behandles ved en kombination af centralstimulerende medicin, som for eksempel Ritalin, og tilpasset terapi og træning. Støtte og specialpædagogik er sjældent nok til at stå alene som behandling.
Aberne blev inddelt i tre grupper á 10 aber, som enten fik:
-
En lav dosis af medicinen (2,5 milligram pr. kg kropsvægt, to gange dagligt)
-
En høj dosis af medicinen (12,5 milligram pr. kg. kropsvægt, to gange dagligt) eller
- Ingen behandling (kontrolgruppe)
Aberne i høj- og lavdosisgrupperne blev behandlet fem dage om ugen. Da forsøget sluttede efter 40 måneder, var aberne knap fire år gamle.
Påvirkede abernes udvikling markant
Resultatet var tydeligt: Alle behandlede aber havde et markant lavere testosteronniveau i forhold til kontrolgruppen. For aberne i lavdosisgruppen nåede testosteronniveauet at stige igen ved forsøgets afslutning, så det var på højde med kontrolgruppens niveau.
Aberne, der fik en højere dosis, havde flere bivirkninger. Deres testosteronniveau var fortsat lavere ved forsøgets afslutning, deres testikler faldt senere ned, og størrelsen på testiklerne var også markant mindre.
Men selvom abernes pubertet blev bremset af den høje dosis Methylphenidate, er det ikke sikkert, at det har en betydning for mennesker, der er under behandling med Methylphenidate, mener Tine Houmann.
»Den høje dosis på 12 milligram er meget højere, end hvad vi normalt giver patienter - nemlig et sted mellem 1,5 og 2 milligram. Derfor kan det ikke nødvendigvis sammenlignes med behandlingen hos mennesker,« siger overlægen.
Fakta
Ritalin er det mest kendte af Methylphenidate-præparaterne, bl.a. fordi det var det første, der kom på markedet, og fordi det i dag er mest udbredt blandt ADHD-patienter.
I dag er antallet af patienter på ADHD-medicin tidoblet i forhold til for 10 år siden, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen.
Forskerne bag undersøgelsen begrunder den høje dosis med, at der var en lavere plasmakoncentration i Methylphenidate-stoffet end først antaget. De forhøjede derfor dosen efter et par uger for at kunne lave de ønskede observationer.
Ifølge Tine Houmann kan effekten hos aberne i lavdosisgruppen bedre sammenlignes med mennesker, fordi dosen stort set svarer til den, man behandler børn og unge med i dag.
Puberteten blev ’kun’ forsinket
Overlæge Tine Houmann bider fast i, at testosteronniveauet hos lavdosisgruppen steg til normalt niveau efter 35 måneder (forsøget varede 40 måneder).
Det betyder, at selvom puberteten måske blev forsinket, så udeblev den ikke.
»Det ser ud til, at medicinen har en hormonel effekt på testosteronniveauet hos aberne, selv i gruppen med lav dosis. Men så længe man kommer i puberteten før eller siden, er det ikke nødvendigvis et problem – selvom det selvfølgelig kan have betydning for den enkelte, hvis man udvikler sig langsommere end sine jævnaldrende.«
Ifølge Tine Houmann havde der været større grund til bekymring, hvis puberteten blev sat for tidligt i gang. Det ville nemlig betyde, at man måske ikke ville nå at vokse så meget som sine jævnaldrende.
Bør undersøges hos mennesker
Fakta
Aberne i forsøget var af indisk afstamning og af arten Makakaber. Ifølge forskerne bag forsøget, er denne aberace en særlig god model for at studere den menneskelige pubertet.
Hvis Ritalin og andre Methylphenidate-præparater er med til at bremse puberteten, er det vigtig information for lægerne, når de udskriver medicinen til børn og unge.
Derfor mener Tine Houmann, at det vil være meget interessant at undersøge, om det også forholder sig sådan i mennesker. Og det burde relativt let kunne lade sig gøre, hævder hun.
»Det er nok svært at overtale folk til at få taget blodprøver hver dag i 3,5 år, som man har gjort her i forsøget, men man kunne jo starte mere pragmatisk ved at observere, om børn og unge under behandling for ADHD kommer i puberteten til tiden.«
Ifølge Tine Houmann er det i øvrigt interessant at undersøge, om effekten i så fald også viser sig hos piger.
»Det er ikke til at sige, hvorfor testosteronniveauet hos aberne falder, men man kunne jo have en hypotese om, at det også har betydning hos kvinder, hvis det viser sig, at det har det hos mænd.«
Relaterede artikler
Eksterne links
Ritalin - berygtet og berømt:
Ritalin er berygtet for en række bivirkninger – blandt andet hjertekramper, hjerneblødninger, blodpropper, forstoppelse og forstyrrelse af leverens funktion. Ifølge Tine Houmann er de bivirkninger, som man ved oftest opstår i forbindelse med behandling med Methylphenidate-præparaterne:
- Appetitnedsættelse
- Søvnproblemer (påvirker puls og blodtryk)
- Mavepine
- Hovedpine
»Al medicin har bivirkninger, men det er altid en afvejning af ulemperne i forhold til fordelene. Hos ADHD-patienter er fordelene størst. Methylphenidate-præparaterne gør det muligt for mange mennesker at leve et normalt liv, som de ellers ikke ville kunne,« siger Tine Houmann.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Uden bakterier dør vi alle sammen
17. januar 2012 kl. 13:56 -
Hvorfor er nogen kødædere og andre planteædere?
16. maj 2012 kl. 13:34 -
Ny bog fra Videnskab.dk: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?
21. november 2011 kl. 10:22
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 1 time 27 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 2 timer 16 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Så er det rettet
Teksten er nu rettet. Citater har jeg dog ikke beføjelse til at lave om i.
Ærgerligt at du ikke engang retter artiklen.
CITAT:
En lav dosis af medicinen (2,5 milligram, to gange dagligt)
En høj dosis af medicinen (12,5 milligram, to gange dagligt)
CITAT_SLUT
2,5 mg er ikke det samme som 2,5mg/kg.
Hvis du vælger at skrive artiklen, så den indeholder info ud over konklusionen, så skal de da være rigtige, - uanset at budskabet er det samme.
- Spørg evt. Jeppe Nybroe.
Fejl
Du har helt ret, der er tale om en fejl - de 1,5 til 2 milligram er pr. kg. kropsvægt i døgnet.
Det er selvfølgelig en central pointe, når man ser det i forhold til den dosis, du nævner, at pillerne sælges i.
Dog ændrer det heldigvis ikke ved pointen i artiklen - at dosissen i forsøget er langt højere, end den man normalt giver patienter.
Useriøst - eller fejl ?
[quote] Tine Houmann:
»Den høje dosis på 12 milligram er meget højere, end hvad vi normalt giver patienter - nemlig et sted mellem 1,5 og 2 milligram. Derfor kan det ikke nødvendigvis sammenlignes med behandlingen hos mennesker,« siger overlægen. [/quote]
I mine øjne taber artiklen, og undersøgelsen 100% troværdighed, når man ved at:
Ritalin sælges i pakker med 5,10, og 20mg piller
Concerta ( en slags depotudgave ) fås i 18, 36, 54 og 72 mg /piller, som janssen-cilag selv betegner som 'dagsdosis'.