Er et barn blevet mishandlet i barndommen, så kan det føre til ændringer i DNA. (Illustrationsfoto: colourbox)

Det er vel næppe nogen nyhed at mishandling i barndommen kan ændre et menneskes reaktioner for resten af livet. Men nu er vi kommet et skridt nærmere en forståelse af mekanismerne bag sådanne forandringer, melder Nature News.

Det er Michael Meaney og kollegaer fra McGill University i Montreal, som har undersøgt sagen. De tog udgangspunkt i tidligere forskning, som antyder, at rotteunger som bliver udsat for stress og forsømmelse får varige ændringer i deres DNA.

Et af de store spørgsmål var, om en tilsvarende sammenhæng også eksisterer hos mennesker.

For at finde frem til mere om sagen, undersøgte forskerne 36 hjerner: 12 hjerner fra selvmordsofre som havde oplevet mishandling i barndommen, 12 hjerner fra selvmordsofre uden nogen fortid med mishandling og 12 hjerner fra mennesker som havde lidt en pludselig død på grund af andre årsager.

Det viste sig, at dem, som havde oplevet mishandling, faktisk havde DNA-forandringer, som mindede om forandringerne hos rotterne. De andre hjerner udviste ikke noget tilsvarende mønster.

Gen og stressDet hele drejer sig om genet NR3C1, skriver Nature.

NR3C1 danner et specielt protein i nerveceller, som reagerer på hormonerne glucocorticoider. Tidligere resultater har antydet, at dårlig respons på sådanne hormoner er knyttet til øget stress.

Forandringen hos menneskene som var blevet mishandlet som børn, ser ud til at dæmpe NR3C1's proteinproduktionsaktivitet, mener forskerne. Dette gør antageligvis, at nervecellerne får en lavere evne til at reagere på glucocorticoider, som igen påvirker reaktionen på stress.

Forskerne ved endnu ikke, om sådanne forandringer i DNA'et også kan ske hos mennesker, som oplever traumer i en voksen alder.

De har heller ikke undersøgt, hvad slags effekt sådanne forandringer kan have på ægceller og sædceller, men forskerne mener, det er usandsynligt at gen-forandringerne bliver overført til næste generation.

Desuden er det vigtig at huske, at selv langvarig forandringer i DNA'et ikke behøver at være permanente, siger psykolog Joan Kaufman frea Yale School of Medicine i Connecticut.

»Langtidseffekterne af tidligt misbrug er ikke uundgåelige, og jo bedre vi forstår risikomekanismerne, jo bedre kan vi udtænke behandlinger,« siger hun til Nature News.

Kemi og psykoterapiDer kan være flere måder at reversere de uheldige forandringer i generne, mener forskeren.

Forsøg på rotter antyder allerede, at behandling med specielle kemiske stoffer, som kan fjerne forandringerne, får dyrenes stressrespons tilbage til normalen.

Og desuden er det ikke sikkert at kemi er den eneste løsning på de fysiske forandringer.

»Fordi at der er tale om en biologisk effekt, behøver det ikke at betyde, at man kun kan gribe ind med medicin,« siger Kaufman.

Andre undersøgelser har for eksempel vist, at psykoterapi kan skabe fysiske forandringer i hjernen, mener forskerne, og ræsonnerer:

'Hvis én social hændelse har påført dig et problem, kan en anden social hændelse vel få dig ud af det?'

Muligheden er absolut til stede.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov