Mindfulness skal hjælpe unge med autisme
Danske forskere undersøger, om mindfulness kan mindske stress og tankemylder hos unge med autisme.
Mindfulness, autisme, meditation, behandling

Mindfulness lærer deltagerne at være til stedet i nuet med venlighed. Man lærer blandt andet at se på sine tanker uden at dømme dem. (Foto: Shutterstock)

Alexander Mariager Nielsen har altid haft svært ved at falde i søvn om aftenen. Det kunne tidligere tage flere timer.

»Jeg har bare sådan en generel uro i kroppen, og så kommer jeg til at ligge og tænke på alle mine projekter, og så begynder tankerne ligesom at slå knuder og få deres eget liv,« fortæller han.

Alexander Mariager Nielsen på 16 år har autisme. Tankeknuder, tankemylder eller sagt med forskersprog ruminering er ofte et problem for mennesker med autisme. Tankerne vælter rundt mellem hinanden, kører i ring og tager fuldstændig magten.

Derudover har Alexander mange projekter. Ud over sin 10. klasse går han til svømning og japansk. Og så bruger han meget tid på sin store passion, japanske tegnefilm. Han læser korrektur på de engelske undertekster til tegnefilmene, som andre fans har oversat fra japansk.

Alt det kunne han tidligere bruge timer på at ligge og tænke på om aftenen, når han egentlig burde lægge sig til at sove.

»Dér hjælper det med denne her tankemeditation, hvor man holder opmærksomheden på tankerne og ser på hver enkelt tanke. Så undgår man, at de slår knuder, og at det hele bliver for meget,« fortæller han.

Tankemeditationen har han lært på et niugers-mindfulnesskursus i efteråret 2016.

Kurset er en del af et dansk forskningsprojekt, som med støtte fra TrygFonden skal undersøge, om mindfulness kan hjælpe unge med autisme.

Projektet bygger videre på et hollandsk studie, som har vist, at mindfulness hjælper på både tankemylder, angst og depression og øger de unges generelle livskvalitet.

Forskningsprojektet My Mind

De danske forskere har oversat mindfulnessprogrammet, som er målrettet børn og unge med autisme, fra hollandsk til dansk.

De er lige nu i gang med et pilotprojekt, hvor de undersøger, hvordan programmet virker, og om det har en effekt på stress, tankemylder og generel trivsel i familierne.

25 unge med autisme og den ene af deres forældre skal igennem det ni uger lange kursus.

Voksenkurset og ungekurset foregår adskilt, men de voksne lærer mindfulness på samme måde som de unge.

Hvis mindfulness viser sig at være gavnligt for de unge og deres forældre, vil Mette Elmose Andersen gerne udføre et større studie med en kontrolgruppe, som ikke deltager i mindfulness.

Tilbud mangler på området

Adjunkt på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet Mette Elmose leder forskningsprojektet, som i første omgang er et pilotprojekt, hvor 25 unge med autisme skal prøve mindfulness.

De unge er mellem 14 og 24 år. De er normalt begavede, og der er ikke noget krav om, at de skal have psykiske problemer som for eksempel angst eller depression. Før de begynder på mindfulnesskurset, sætter de nogle personlige mål i forhold til, hvad de håber på at kunne ændre gennem mindfulness.

Mette Elmose har tidligere været ansat som psykolog på en specialskole for børn med autisme og ADHD. Det var i det arbejde, at hun blev opmærksom på behovet for at afprøve nye typer af tilbud til disse børn.

»Jeg har tit stået med en ung, som havde begyndende angst eller depressionsproblematikker, men hvor der ikke har været noget tilbud om hjælp tilpasset netop unge med autisme.«

Forskning fra Holland viser, at 37 procent af unge med autisme har angst eller depression. Alligevel er et generelt problem i forhold til autisme, at der ikke findes indsatser, som, der er forskningsmæssigt belæg for at sige, hjælper.

ADHD mindfulness kommaer Alexander Mariager Nielsen

Her er Alexander Mariager Nielsen til et svømmestævne for nylig. Udover japanske tegnefilm går han meget op i svømning. (Foto: Privatfoto)

Det vil Mette Elmose gerne lave om på.

»Jo mere jeg lærte om mindfulness, desto mere indså jeg, at mindfulness netop arbejder systematisk med at træne nogle af de kompetencer, som mennesker med autisme mangler. Kropsbevidsthed og forståelse af samspil mellem krop og psyke,« fortæller hun.

Derfor har hun oversat et hollandsk mindfulnessprogram for unge med autisme til dansk. I det hollandske program er mindfulnessøvelserne gjort kortere og mere konkrete end mindfulness til mennesker uden autisme.

Ved begyndelsen af hver kursusgang bliver det kort gennemgået, hvad der skal ske i denne time, og efter de forskellige øvelser taler man kort om, hvordan de unge kan bruge øvelserne ude i det daglige liv.

Øvelserne trænes derhjemme, både for at styrke erfaringen med øvelsen og for at overføre erfaringen netop til den unges dagligdag.

Spændende at være med i forskningsprojekt

Alexander og hans mor, Charlotte Hansen, hørte om mindfulnessprojektet via den specialskole, han går på.

»Da jeg først hørte om det, tænkte jeg, at mindfulness var sådan noget med munke, som sad i klosteret og mediterede. Men det er jo et forskningsprojekt. Jeg syntes, det var interessant at kunne være med i et forskningsprojekt,« siger Alexander Mariager Nielsen.

Han fortæller, at han på kurset både lærte meditation og også havde nogle øvelser, hvor man skulle øve sig i at forstå andres tanker og følelser i bestemte situationer.

»Vi fik nogle scenarier og skulle prøve at udregne en andens følelser. For eksempel: Du har lånt en bog af din kammerat og glemmer at aflevere den tilbage. Hvordan får han det i den situation? Det var spændende nok, men min yndlingsdel var meditationerne,« siger han.

Føler efter og trækker sig

I forskningsprojektet skal forskerne undersøge psykisk stress, livskvalitet, adfærdsproblemer og omfang af tankemylder hos de unge.

De unge bliver testet og interviewet, både når de begynder på mindfulnesskurset, efter de ni uger kurset varer og igen efter 12 måneder.

De unge har desuden nogle mål, når de begynder, som man kigger på, om de har opfyldt.

Alexanders mål var at blive bedre til at falde i søvn om aftenen. Det er helt klart lykkedes.

»Jeg kan mærke, at jeg har færre problemer med, at tankerne får deres eget liv. Ikke bare når jeg skal sove, men også i løbet af dagen,« fortæller han.

Han er også blevet bedre til at sige fra og trække sig fra situationer, hvor tingene tidligere ville have eskaleret.      

»Nu kan jeg med det samme se, hvis en situation bliver for meget. Det er typisk, hvis der er mange mennesker eller mange høje lyde. Tidligere ville jeg måske have løftet nogle borde og råbt. Nu spiller jeg mere sikkert spil og går væk, inden det bliver for meget,« fortæller han.

På mindfulnesskurset lærte de unge også forskellige yogastillinger. Det var Alexander Mariager Nielsen dog ikke så stor fan af. Han havde svært ved at holde stillingerne ret længe på grund af manglende smidighed. (Foto: Shutterstock)

Mindfulness er at styre opmærksomhed

Centerchef ved Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet og overlæge i psykiatri og klinisk lektor Lone Overby Fjordback har i en årrække forsket i effekterne af mindfulness på stress, kronisk sygdom, smerter og depression.

Der er endnu ikke så meget forskning i mindfulness og autisme, men forskningen er nu så massiv, at der slet ikke er tvivl om, at mindfulness virker mod stress, angst og depression hos mennesker uden autisme, fortæller hun. Derfor synes hun, det nye forskningsprojekt er rigtig interessant.

»Vi ved, at mindfulness virker til at forhindre, at stress udvikler sig til sygdom. Hvis man kan lave et program, som er tilpasset mennesker med autisme, er jeg sikker på, at det også vil virke for dem,« siger hun.

Hun har faktisk mødt den ene af de hollandske forskere, Susan Bögels, på et møde i Oxford i 2016, hvor forskningsledere diskuterede retningen for mindfulnessforskning

»Vi talte om, at autisme i virkeligheden kan ses som en opmærksomhedsforstyrrelse. Autister retter opmærksomheden for meget indad. Dér kan jeg næsten ikke forestille mig noget bedre end en intervention som mindfulness, der specifikt går på at træne opmærksomheden. Man lærer at bruge den opmærksomhed, man har, bedst muligt,« siger hun.

Tilbud skal tilpasses

Psykolog og ph.d. på Børne og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov på Aarhus Universitetshospital Tina R. Kilburn forsker i effekterne af det kognitive terapiprogram Cool Kids ASF til børn med autisme.

Hun er medudvikler og medforfatter til angstprogrammet, som er tilpasset børn med autisme og kører nu et kontrolleret forsøg, hvor 50 børn bliver tilfældigt fordelt til enten at være med i Cool Kids ASF eller stå på venteliste. 

Da hun bliver præsenteret for mindfulnessprojektet, er hendes umiddelbare kommentar:

»Jeg ved en hel del om børn med autisme, og jeg har også ret meget erfaring med mindfulness. Men en kombination af de to har jeg ikke hørt om tidligere. Det lyder da interessant.«

Efter at hun har læst den videnskabelige artikel fra den hollandske forskergruppe, er hun endnu mere positiv.     

»Resultaterne fra Holland ser meget lovende og spændende ud. Hvis man kan gentage disse resultater med unge i Danmark, hvor metoden testes op imod en kontrolgruppe, vil det være til stor gavn for udbredelsen af flere mulige behandlingsformer til disse unge,« siger hun.

Hun fortæller, at familier med børn med autisme ofte vil blive tilbudt pædagogisk vejledning i at skabe den rette struktur, så hverdagen kan fungere derhjemme. For de familier, hvor vejledningen ikke er nok, kan mindfulness måske blive et nyt tilbud, hvis det viser sig at virke.

Mette Elmose understreger, at netop det store fokus på den rette planlægning og struktur i hverdagen, kan gøre det til et hårdt arbejde at være forældre. Forældrene går måske med stress og dårlig samvittighed, når tingene alligevel kokser. Det påvirker også barnets trivsel.

Derfor er det afgørende, at forældrene også deltager i mindfulness, så de også kan få det bedre.

For mange kommafejl

Både Alexander og hans mor Charlotte har været glade for at være med i mindfulnesskurset.

»Hvis man havde kunnet fortsætte, havde vi nok gjort det. Det var virkelig dejligt at være på kurserne. Man får trukket stikket helt ud,« siger Charlotte Hansen.

Det er Alexander enig i.

»Nogle af de her meditationsøvelser vil jeg tage med mig og bruge. Det eneste, som man måske kunne kritisere, var noget af det her materiale, man fik med hjem. Der manglede kommaer over det hele. Selv om det er et ret simpelt system, er folk bare dårlige til at sætte kommaer.«

Det må undertegnede give Alexander ret i. Så forhåbentlig har du nydt denne artikel uden en eneste kommafejl. Tag nu en dyb indånding. Pust roligt ud gennem næsen, inden du pløjer artiklen igennem en ekstra gang for at forsøge at finde et manglende komma.