Mindfulness kan øge livskvaliteten hos syge personer
Patienter med funktionelle lidelser skal tidligt i behandlingsforløbet sendes på et mindfulness-kursus, mener en dansk forsker. Hendes forsøg har vist, at mindfulness er billigere og virker mindst lige så godt som traditionel behandling af de medicinsk uforklarede symptomer.

Mindfulness er en særlig måde at være opmærksom på, der er kendetegnet ved bevidst observation af det, som foregår i nuet, uden at dømme det. Når man er mindful, er man bevidst om strømmen af tanker, indtryk, følelser og impulser i det aktuelle øjeblik med en venlig og accepterende holdning. (Foto: Colourbox)

Når de fleste går til lægen, får de en recept på nogle piller eller en henvisning til en specialist, der kan kurere deres sygdom.

Men for de cirka 300.000 danskere, der døjer med såkaldte funktionelle lidelser, er det ikke så simpelt.

Lægerne kan ikke forklare, hvorfor en stor del af disse patienter oplever smerter, træthed, hukommelses- eller koncentrationsbesvær i en sådan grad, at de har svært ved at passe et arbejde. De bliver derfor ofte sendt fra den ene specialist til den anden i en flerårig, forgæves jagt på en årsag til symptomerne.

Men mange af patienterne kan få det bedre og undgå den lange tur i sundhedsvæsenets karrusel, hvis de tidligt i behandlingsforløbet bliver sendt på et kursus i ‘mindfulness-baseret stressreduktion’ (MBSR), hvor de gennem meditation, yoga og opmærksomhedstræning lærer at leve med deres symptomer.

Sådan lyder det fra Lone Overby Fjorback, der er overlæge på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital samt leder og lektor ved Dansk Center for Mindfulness, der hører under Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

»Lige nu bliver ‘mindfulness’ tit brugt, når man har prøvet alt andet. Men jeg synes, at man skulle gøre det omvendt. Man kan godt have det her med langt tidligere i behandlingen i stedet for, at det er sidste skridt, ligesom man ikke behøver at vente med at motionere, til man har fået en blodprop,« siger Lone Overby Fjorback.

Dokumenteret effekt af at trække vejret og føle efter

Når Lone Overby Fjorback fortæller om MBSR, taler hun om at sidde i rundkreds, trække vejret og føle efter.

Det lyder måske lidt underligt, at vejrtræknings- og nærværsøvelser kan lindre mange forskellige slags fysiske smerter, men ikke desto mindre har undersøgelser de seneste år vist, at mindfulness virker lige så effektivt som konventionel behandling på funktionelle lidelser og andre sygdomme.

Fakta

Mindfulness er en moderne bevægelse, der har rødder i yogaen og buddhismen.

Mindfulness handler om at være nærværende og have fuld opmærksomhed på nuet.

Med mindfulness observerer man sine egne følelser og tanker for at blive mere bevidst om sig selv og sin krop.

Mindfulness trænes ved meditation, yoga og opmærksomhedsøvelser.

»Mindfulness er ikke særlig udbredt i sundhedsvæsenet endnu, men det begynder at ændre sig, fordi der er så meget forskning, der nu bliver publiceret i verdens fineste tidsskrifter, og som dokumenterer, at man kan mindske symptomer på stress, angst og depression med mindfulness,« siger Lone Overby Fjorback.

Mangel på behandlere og politisk støtte

Én af grundene til, at mindfulness endnu ikke er udbredt som behandlingsform, er mangel på personale, der er i stand til at udføre de otte uger lange og stramt strukturerede MBSR-kurser på korrekt vis.

Lone Overby Fjorback har derfor sammen med kolleger på Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet søsat en ny uddannelse i metoden, hvorfra det første kuld studerende blev færdige i efteråret 2015.

En anden stopklods er ifølge Lone Overby Fjorback mangel på politisk støtte. Hun forsøger derfor at råbe politikerne op med et budskab om, at det også rent økonomisk kan betale sig at satse på MBSR-kurser i behandlingen af patienter med stress, angst, depression og funktionelle lidelser, der afskærer dem fra arbejdsmarkedet.

»Vi mener, at det er en rigtig god forretning. Rigtig mange mennesker bliver syge af stress, angst og depression. Mange ender endda med at skulle have pension på grund af det. Det er der jo ingen politikere, der kan være interesserede i. Jeg synes, at vi skal prøve at implementere de her metoder på en seriøs måde med ordentligt uddannet personale og koble det sammen med forskning, så man kan se, om de mange gode forandringer rent faktisk sker,« siger Lone Overby Fjorback.

Mindfulness var en succes i dansk forsøg

Men selvom der stadig mangler uddannet personale og politisk støtte til at udbrede brugen af mindfulness, er den forskningsbaserede evidens altså nu på plads, mener Lone Overby Fjorback.

Hun har selv med økonomisk støtte fra TrygFonden gennemført en undersøgelse af effekten af mindfulness-baseret stressreduktion på 119 danske patienter med ‘bodily distress syndrome’, der er en samlet forskningsdiagnose for forskellige funktionelle lidelser.

Patienterne blev tilfældigt inddelt i to grupper:

  1. Den ene gruppe blev behandlet med det otte uger lange MBSR-forløb.
     
  2. Den anden gruppe fik en ’udvidet sædvanlig behandling’, hvor en specialist i funktionelle lidelser udarbejdede en behandlingsplan, som patienterne skulle arbejde videre med sammen med deres egen praktiserende læge.

Mange patienter med funktionelle lidelser kan få det bedre og undgå den lange tur i sundhedsvæsenets karrusel, hvis de tidligt i behandlingsforløbet bliver sendt på et kursus i mindfulness, hvor de lærer at leve med deres symptomer gennem meditation, yoga og opmærksomhedstræning. (Foto: Shutterstock)

Mindfulness-kurset bestod af ni møder a 3,5 timers varighed plus øvelser, som patienterne skulle udføre derhjemme. Under møderne skulle patienterne blandt andet meditere, dyrke yoga og foretage øvelser, hvor de skulle forsøge at holde opmærksomheden på deres åndedræt og lægge mærke til, hvor deres opmærksomhed bevægede sig hen.

»Vi har lært folk teknikker til, hvordan de kan være i deres egen krop. Hvis du står med en krop, der er brudt sammen, som gør ondt over det hele, og som er træt og ikke kan tænke klart, bruger vi tid på at mærke kroppen. Man træner kropsbevidstheden, opmærksomheden og at lægge mærke til, hvilke følelser der er. Man ser også på, hvordan man oplever sin egen sygdom, og man lærer noget om stress og kommunikation,« forklarer Lone Overby Fjorback.

Færre i mindfulnessgruppen gik på pension

Patienterne i mindfulnessgruppen fik det bedre umiddelbart efter behandlingen, og de havde det stadig bedre 15 måneder senere. Patienterne i den anden gruppe oplevede ikke en lige så hurtig effekt, men efter 15 måneder var deres tilstand blevet forbedret lige så meget som mindfulnessgruppens.

Forskerne så også på patienternes evne til at arbejde et år efter behandlingen. Det viste sig, at 25 procent af patienterne i mindfulnessgruppen havde fået pension, mens det samme gjaldt 45 procent af patienterne i gruppen med den sædvanlige behandling.

»Det kan være, at man med mindfulnessbehandling kan få et bedre liv efter behandlingen, og at bedringen kan holde sig i et år, og det kan være, at det hindrer, at man ryger helt ud af arbejdsmarkedet,« konkluderer Lone Overby Fjorback på baggrund af studiet.

Tidligere behandling kan give økonomisk gevinst

Forskerne regnede sig også frem til, at mindfulnessgruppen kostede sundhedsvæsenet 10.000 kroner mindre per patient i det år, som forsøget varede, sammenlignet med året før.

Undersøgelsen tyder samtidig på, at patienternes funktionelle lidelser begyndte at udvikle sig mange år før, de kom i behandling for dem. Ved at sammenligne hver patient med 50 andre personer med samme køn, alder og etnicitet kunne forskerne se, at patienterne havde haft dobbelt så mange sygemeldinger og dobbelt så meget arbejdsløshed som normalt både fem og ti år før, de blev behandlet.

»Det kan være, at disse patienter har været syge og i risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet fem og ti år, før de har fået en diagnose,« siger Lone Overby Fjorback.

Fakta

Cirka seks procent af Danmarks befolkning menes at have en funktionel lidelse. Det svarer til 300.000 danskere, og dermed er funktionelle lidelser lige så udbredte som depression.

En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen.

Årsagerne til de funktionelle lidelser er ukendte, og derfor kaldes de også medicinsk uforklarede symptomer.

Følgende er eksempler på diagnoser, som også kaldes funktionelle lidelser:

• Fibromyalgi (diffuse smerter)
• Kronisk træthedssyndrom
• Irritabel tyktarm
• Kronisk smertesyndrom
• Somatoforme lidelser (symptomer uden kropslig forklaring)
• Duft- og kemikalieoverfølsomhed
• Kronisk piskesmæld

Forskere fra Aarhus Universitet mener, at alle diagnoserne kan være undertyper af den samme sygdom. De har derfor skabt forskningsdiagnosen ‘bodily distress syndrome’, der dækker over alle de funktionelle lidelser.

Kilde: Forskningsklinikken for funktionelle lidelser

Der kan derfor være mange penge at spare for samfundet, hvis man diagnosticerer patienterne tidligere og sætter ind med mindfulness hurtigt, mener forskerne.

Mindfulness hjælper mod mange sygdomme

Konklusionerne i Lone Overby Fjorbacks studie passer fuldstændig med den øvrige forskning på området. Det fortæller Peter la Cour, der selv har forsket i effekten af mindfulness på kroniske smerter, men som ikke har været involveret i Lone Overby Fjorbacks studie.

»Mindfulness kommer fra en alternativ sfære, og det kan umiddelbart lyde, som om det er noget meget frækt og alternativt. Men det er det ikke længere, i og med at mindfulness nu er etableret som evidensbaseret behandling. Der er videnskabeligt bevis for, at det her virker, fordi mange undersøgelser peger den samme vej,« siger Peter la Cour, der er leder af Videnscenter for funktionelle lidelser, der hører under Liaisonklinikken ved Psykiatrisk Center København.

Peter la Cour står bag en undersøgelse, der viser, at et otte uger langt MBSR-kursus også hjælper patienter med kroniske smerter med at håndtere smerterne og få en øget livskvalitet.

For nylig publicerede forskere for Oxford University et andet studie, der konkluderer, at mindfulness virker lige så effektivt som antidepressiv medicin til at forebygge tilbagevendende depression.

En lang række andre længerevarende sygdomme kan også forebygges og behandles med mindfulness, mener Peter la Cour.

»Meditationsformer som mindfulness kan bruges forebyggende, hvis man lærer det i skolen. Sygdomsmæssigt vil det formentlig have effekt alle steder, hvor man slås med sygdom over lang tid, og hvor sygdommen indskrænker éns livsbetingelser. Jeg synes, at det ville være helt rimeligt, at man udruster patienterne til at kunne leve så godt som muligt med sygdommene,« siger Peter la Cour og nævner sklerose, hjerte-kar- og kræftsygdomme som eksempler på længerevarende sygdomme, hvor mindfulness kan øge patienternes livskvalitet.

Mindfulness skal tages alvorligt for at virke

Peter la Cour påpeger dog, at den dokumenterede gode virkning på patienter kun kan opnås, hvis mindfulness bliver taget alvorligt og bliver praktiseret efter præcis de metoder, som forskerne har brugt i deres forsøg.

Hvis børn bliver undervist i meditationsformer såsom mindfulness i skolen vil det have en forebyggende effekt, mener Peter La Cour, leder af Videnscenter for funktionelle lidelser. (Foto: Colourbox)

Han ser gerne, at mindfulness bliver brugt mere i forebyggelsen af for eksempel stress, og at mindfulness bliver brugt tidligere i behandlingen af patienter med funktionelle lidelser.

Men ofte vil mindfulness være nemmere for folk at forholde sig til, når patienterne har indset, at de traditionelle behandlinger ikke virker, og at de er nødt til at lære at leve med deres symptomer, pointerer han.

»Det er jo en erkendelse, der i sagens natur kommer, når man er et godt stykke henne og må se i øjnene, at man nok ikke bliver rask,« siger Peter la Cour.

Mindfulness breder sig i sundhedsvæsenet

Uanset om mindfulness skal bruges tidligt eller sent i behandlingen, mener hverken Peter la Cour eller Lone Overby Fjorback, at mindfulness skal erstatte den eksisterende behandling. Det skal ses som et supplement.

»Jeg synes, at det er godt, at der er medicin, og jeg synes, at det er godt, at der er operationer. Men jeg synes også, at det er godt, at man kan gøre noget med mindfulness, og jeg synes, at det skal være tilgængeligt i sundhedssystemet ligesom alt muligt andet, fordi der er dokumentation for virkningen,« siger Lone Overby Fjorback.

Der vil stadig være brug for andre behandlingsformer, for mindfulness er ikke en mirakelkur.

»Mindfulness bliver af og til udråbt som noget, man kan løse alle problemerne med. Og det kan man jo ikke. Man nedsætter forhåbentlig smerterne og gør livssituationen bedre, men det er jo ikke det samme som at helbrede sygdom,« siger Peter la Cour.

Mindfulness kan have bivirkninger

Ligesom med medicin og operationer kan man endda opleve bivirkninger, når man begynder på et MBSR-kursus.

»Når man begynder at lægge mærke til, hvor opmærksomheden er, og hvad der sker i kroppen og sindet, kan man få det dårligere. Det kan sagtens være, at man er meget mere trist, angst og sur, end man havde regnet med. Derfor er det enormt vigtigt, at lærerne har en ordentlig uddannelse, så kan de hjælpe med at håndtere det,« siger Lone Overby Fjorback.

Udføres MBSR-kurset rigtigt, er effekten dog mindst lige så god som de eksisterende behandlingsformer, viser forskningen. Derfor er Peter la Cour sikker på, at mindfulness vil blive udbredt i sundhedsvæsenet.

»Der er vel stadig hist og her nogle, der rynker på næsen, og som synes, at det er enormt alternativt. Men det er kun et spørgsmål om tid, før det ændrer sig. Mindfulness skal nok melde sig lige så stille,« siger han.

Patienter føler sig misforståede

Det usædvanlige ved funktionelle lidelser er, at man ikke ved, hvad der er årsag til dem. Nogle mener, at lidelserne primært skyldes noget psykisk, mens andre snarere mener, at der er en fysisk årsag, som lægerne blot ikke er i stand til at finde.

Denne usikkerhed kan være frustrerende for patienter, der er diagnosticeret med funktionelle lidelser. På flere hjemmesider og i Facebook-grupper om funktionelle lidelser giver patienter udtryk for, at de føler, at de har en fysisk sygdom, der ikke burde blive behandlet med psykiatriske metoder.

Peter la Cour kan godt forstå, at patienterne kan blive vrede over at blive tilbudt behandling med mindfulness for deres fysiske symptomer.

»Patienterne føler, at de har en fysisk sygdom, der er blevet misforstået, og at de får psykoterapi og mindfulness, som er psykologiske behandlingsformer, proppet ned i halsen. Det føler de som et overgreb fra folk, der ikke vil forstå, hvor ondt de har, eller hvad der er i vejen. Det er fuldstændig forståeligt og forventeligt og et produkt af, at de funktionelle lidelser ligger forkert placeret i psykiatrien som alene en psykiatrisk disciplin. Det burde være en tværdisciplinær disciplin,« mener Peter la Cour.

Tanker påvirker kroppen

Men uanset om de funktionelle lidelser primært skyldes noget psykisk eller fysisk, viser forskningen, at mindfulness har en god effekt på dem. De fysiske symptomer kan blive lindret af at arbejde med sindet, fordi psyken og fysikken spiller ind på hinanden, forklarer Lone Overby Fjorback.

»Det er ikke sådan, at man har psyken et sted og kroppen et andet. Det hænger fuldstændig sammen. Når man tænker, sender man nogle kemiske signaler rundt i kroppen, så vores tanker påvirker vores biologi,« siger hun.

Det er dog stadig uvist, hvilke elementer i det otte uger lange MBSR-kursus der har en effekt.

»Hvis det er en pille, spørger man altid, hvad der er den aktive ingrediens, og det ved vi ikke noget om i forhold til mindfulness. Men jeg synes, at det er meget mere relevant at undersøge, hvad der virker for hvem, og derved blive klogere på, hvem der skal have tilbuddet,« siger Peter la Cour.
 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud