Forskelle i højde, drøjde, hår og øjenfarve er helt naturligt for os.
Men sjældent tænker vi på, at der også er forskelle i vores respons på medicin. Den medicin, der virker på dig, virker måske ikke på mig, og den rigtige dosis af et lægemiddel kan være meget individuelt betinget.
»Det er et problem for de patienter, der ikke får den mest optimale dosis af et lægemiddel, og det koster samfundet penge, fordi patienter, der ikke responderer som ønsket, risikerer et forlænget sygdomsforløb,« forklarer seniorforsker Henrik Berg Rasmussen fra Institut for Biologisk Psykiatri på Sct. Hans.
Han leder projektet, som er et tværfagligt samarbejde mellem en række forskningsenheder.
I mere end ti år er der på verdensplan forsket i tilpasning af behandling til den enkelte patient. Det nyeste skud på stammen er det danske projekt INDICES.
Målet med projektet er, at mindske antallet af patienter, der ikke oplever effekt eller som får bivirkninger.
Forskerne undersøger blandt andet omsættelsen af det amfetamin-lignende stof Ritalin, der bruges til at behandle for den psykiske lidelse ADHD, også kalder DAMP.
Enzymaktiviteten, der styrer tempoet af nedbrydningen i leveren, kan registreres i en genetisk analyse af en blodprøve.
Henrik Berg Rasmussen har fået 17 mio. fra Det Strategiske Forskningsråd til projektet.
Det er Programkomiteen for Individ, Sygdom og Samfund, der har bevilget de mange penge.
For netop Ritalin og for nogle typer af hjertemedicin er nedbrydningen afhængig af enzymet carboxylesterase 1 (CES1).
Enzymets aktivitet i leveren er meget vigtigt for behandlingsresultaterne, og den kan være meget forskellig fra person til person.
»I psykiatrien prøver man sig ofte frem med forskellige doser til man finder den rigtige, men det er ikke optimalt, eksempelvis Ritalin er medicin man skal være varsom med,« siger Henrik Berg Rasmussen.
Hvis man nedbryder stoffet for hurtigt, opstår der ikke den rette koncentration af stoffet i kroppen. I dag skønnes det, at 20-25% patienter af de patienter, der sættes i behandling for ADHD med Ritalin ikke responderer på det lægemiddel og derfor kræver en effektiv behandling af de patienter, at man skifter til et andet lægemiddel. Nedbrydes stoffet for langsomt, risikerer patienten en ophobning af stoffet i kroppen, og har dermed risiko for bivirkninger. I tilfældet med Ritalin kan en patient opleve bivirkninger som væksthæmning, søvnbesvær eller mavekneb. Det kan også i sjældne tilfælde give psykoser.
Det danske projekt vil undersøge enzymaktiviteten i leveren hos 100 raske mennesker.
35 raske personer skal tage lægemidlet Ritalin. Derefter vil forskerne foretage en genetisk analyse af forsøgspersonerne. Det samme forsøg gøres med medicin mod hjertesygdomme.
Forskerne vil på baggrund af resultaterne kunne konstruere en række kategorier for personer med hurtig, almindelig eller langsom enzymaktivitet i leveren. Disse kategorier kan bruges til at sikre sig, at patienterne får den rigtige dosis af medicin.
Det er især generne, der har betydning for, hvor hurtigt nedbrydningen foregår, men rygning, motion og kost kan også spille ind.
Tilmeld dig Videnskab.dk's nyhedsbrev - og vind fede præmier
Projektet vil også forsøge at kortlægge det samspil, og på den måde skabe de mest præcise kategorier til medicinering.
Enzymet CES 1 nedbryder ikke kun Ritalin og medicin mod hjertesygdomme, men også en række andre lægemidler. Det gælder blandt andet influenzamedicinen Tamiflu samt visse typer af kræftmedicin.
Forskningen kan således vise sig, at have flere anvendelsesmuligheder.
Forskerne vil blandt andet ogå undersøge interaktionen mellem forskellige typer af medicin, fordi en lang række sygdomme, eksempelvis ADHD, ofte ses sammen med andre diagnoser. Derfor kan patienterne få eksempelvis både få medicin mod depression og ADHD på samme tid.
Forskningsprojektet er et eksempel på en tværfaglig indsats, hvor forskere inden for psykiatri, kardiologi, genetik, biokemi og bioinformatik skal arbejde sammen.
»Jeg har været meget heldig at kende et hold af dygtige mennesker inden for forskellige felter og det betyder, at vores forskning har mulighed for at blive anvendt meget bredt,« siger Henrik Berg Rasmussen.
(Faktabox tilføjet 6. januar 2011, red.)
