Forældre og læger står i en svær situation, når en fødsel går i gang for tidligt, og de skal vurdere, hvilke former for medicin barnet har brug for.
Medicin i form af binyrebarkhormon-lignende stoffer kan godt nok i nogle tilfælde redde barnets liv, men nu viser et nyt studie, at disse stoffer desværre kan give alvorlige skader ved at hæmme væksten af børnenes lillehjerne.
Kvinder, som føder mere end seks uger for tidligt, får indsprøjtet det binyrebarkhormon-lignende stof betamethason for at modne barnets lunger. Efter fødslen gives barnet i nogle tilfælde andre former for binyrebarkhormon-lignende stoffer, f.eks. hydrokortison og dexamethason. Det opretholder bl.a. blodtrykket og afkorter perioden med intubation, det vil sige rør, der indføres i luftrøret for at holde luftvejen fri.
Der har længe været tvivl om, hvilken virkning disse stoffer har på hjernen. The American Academy of Pediatrics (AAP) har skiftevis frarådet og tilrådet brugen af disse stoffer til for tidligt fødte børn.
Rotteforsøg har tidligere vist, at de binyrebarklignende stoffer har konsekvenser for rotteungers lillehjerne. Men studier på dyr kan ikke altid bare overføres på mennesker, så for at kaste lys over effekterne på den humane krop, har et forskerteam på University of California, San Francisco skannet 172 for tidligt fødte børn. Deres resultater understøtter, at de binyrebark-lignende stoffer kan mindske væksten af lillehjernen.
Forskerne i forsøget skannede hjernen på de for tidligt fødte børn ved hjælp af magnetisk resonans (MR-skanninger) for at måle rumfanget af børnenes hjerner.
De fandt ud af, at hydrokortison og dexamethason selv i lave doser var forbundet med mindsket vækst af lillehjernen. Hos disse børn var lillehjernen i gennemsnit ti procent mindre end hos andre for tidligt fødte.
Til gengæld fandt de ikke nogen skadelig virkning på hjernen i forbindelse med indsprøjtningen af betamethason.
Forskerteamet planlægger at følge babyerne indtil skolealderen for at finde ud af, om den hæmmede vækst af lillehjernen, påvirker børnenes evner på sigt. Indtil da ved vi ikke, hvor alvorlige konsekvenserne er.
Tidligere studier har dog vist, at en mindre lillehjerne hos for tidligt fødte børn, er forbundet med betydelige motoriske og kognitive forringelser i teenageårene, skriver Emily Tam, der er børneneurolog og leder af studiet.
Albert Gjedde, der er professor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, uddyber:
Motoriske evner: Har at gøre med evnen til at styre muskler og foretage bevidste bevægelser. F.eks. balance, koordination og udførelsen af motoriske programmer eller bevægelsesmønstre, som at gå, danse, snøre snørebånd eller spise med kniv og gaffel.
Kognitive evner : Evner, der har at gøre med erkendelse, tænkning og viden. F.eks. opmærksomhed og sprog.
»De kan i princippet få bevægelses- eller balancebesvær, f.eks. noget som ligner en alkoholikergang, hvor man skal have benene ud til siden for at holde balancen. På den kognitive (tankemæssige, red.) side mener man også, at det kan give problemer, men det ved man ikke så meget om endnu,« fortæller han.
Albert Gjedde mener, at det kan være svært at vise, at det er selve medicinen, der gør hjernen mindre.
»Spørgsmålet er, om sammenligningsgrundlaget holder. For når de sammenligner med for tidligt fødte børn, som ikke har fået hydrokortison eller dexamethason efter fødslen, ved man jo ikke, om disse børn har haft en grund til det, og om det er den, der gør forskellen i lillehjernen.«
Spørgsmålet er altså, om årsagen til den mindre lillehjernen kan være en anden end medicinen. For de børn, som ikke har haft brug for at få disse stoffer, har sandsynligvis haft det bedre, hvilket i sig selv kunne forklare den større lillehjerne.
Vi fik fat i Emily Tam per mail, for at få hendes syn på sagen. Hun svarede følgende på kritikken:
»Der er ganske vist mange faktorer, som resulterer i en mindre lillehjerne. Men fordi vi ved at lavt blodtryk og forlænget intubation kan resultere i mindre lillehjerne, korrigerede vi for disse faktorer i den primære analyse. På den måde kunne vi se de uafhængige effekter af hydrokortison og dexamethason på lillehjernens rumfang.«
Problemet er, at der ingen gode alternative behandlinger er lige nu. Lavt blodtryk og vejrtrækningsbesvær hos for tidligt fødte børn har i sig selv alvorlige langsigtede konsekvenser for børnenes udvikling.
I en sideløbende undersøgelse har man fundet, at der er stoffer, der kan blokere de binyrebarkhormon-lignende stoffers negative virkning på lillehjernen.
Disse forsøg er imidlertid lavet på mus, og som bekendt er musehjerner ikke det samme som menneskehjerner.
»Det er ikke en beskyttelse, som man kan bruge på mennesker endnu, og det virker ikke, som om det umiddelbart kan overføres. Men man er da på sporet af noget, som måske kunne forhindre påvirkningen af lillehjernen på sigt,« siger Albert Gjedde.
