Annonceinfo

Medfødte lidelser øger risiko for kræft

Forskere ved Aarhus Universitetshospital har en mistanke om, at personer med medfødte lidelser har en øget risiko for at udvikle kræft. Et nyt studium skal afsløre, om der virkelig er en kobling.

En af de kræftformer, som kan være linket til medfødte misdannelser, er brystkræft.

Læger fra Aarhus Universitetshospital har netop opstartet et omfattende forskningsprojekt, der skal undersøge, om personer med medfødte lidelser har en øget risiko for at udvikle kræft.

Den kobling er kendt fra den medfødte lidelse Downs Syndrom, der ofte medfører blodkræft. Et andet kendt eksempel er misdannelsen kryptorkisme, hvor drengens testikler ved fødslen endnu ikke er vandret ned i pungen, men stadig sidder oppe i bughulen eller lyskekanalen. Blandt disse drenge er der mange tilfælde af testikelkræft.

Forskerne har længe vidst, at enkelte medfødte lidelser øger kræftrisikoen, men de har en mistanke om, at denne kobling er generel, altså at den gælder for mange andre medfødte lidelser og at det både gælder de personer, der er ramt af lidelsen og deres forældre og søskende.

»Vi vil gerne undersøge, om der er denne forbindelse, og i så fald hvad årsagen er. Årsagen kunne være genetisk bestemt, men det kan også være kemiske påvirkninger, der udløser lidelserne og kræften. En større viden om fælles årsager til medfødte lidelser og kræft kan føre til nye metoder til at forebygge og behandle sygdommene,« fortæller professor Jørn Olsen fra Afdeling på Epidemiologi på Aarhus Universitet.

Kræft opstår sent i livet

Fakta

VIDSTE DU

Projektet udføres ved Afdeling for Epidemiologi ved Aarhus Universitet og den fulde titel er : "Medfødte Misdannelser og Kræft". Studiet støttes af Kræftens Bekæmpelse med 1,2 millioner kroner.

De fleste tilfælde af kræft opstår først, når man er voksen, så derfor har forskerne brug for at følge en befolkningsgruppe med medfødte lidelser hele vejen op igennem deres opvækst og et godt stykke ind i voksenlivet.

Det er netop det, som forskerne fra Aarhus Universitetshospital nu endelig kan gøre takket være det danske befolkningsregister, der blev oprettet tilbage i 1974. Sådanne befolkningsregistre findes kun få steder i verden og giver forskerne en chance for at følge personer med bestemte lidelser over en meget lang årrække.

»Befolkningsregistret giver os en 35 års opfølgningstid, hvilket gør det muligt for os at studere de kræftformer, der kommer i den tidlige voksenalder, som f.eks. brystkræft,« fortæller han.

Forældrene følges også

I studiet vil forskerne ikke kun følge mennesker med medfødte lidelser men også deres forældre og søskende for at blive klogere på, hvad årsagen til de medfødte lidelser samt den øgede kræftrisiko er.

citatEn større viden om fælles årsager til medfødte lidelser og kræft kan føre til nye metoder til at forebygge og behandle sygdommene
- Jørn Olsen

Kemiske stoffer i miljøet kan f.eks. påvirke forældre og børn, og samtidigt kan bestemte gener være med til at bestemme, om en person er særligt følsom overfor de kræftfremkaldende påvirkninger - et fænomen kaldet genetisk følsomhed.

Der er stadig flere tegn på, at kræft og medfødte misdannelser deler genetiske årsager, især for gener, der er nødvendige for den normale udvikling af fosteret.

»Viser det sig, at den øgede kræftrisiko er genetisk bestemt, vil det afspejle sig i forældrenes sygdomsforekomst. Er det derimod nogle kemiske forbindelser i miljøet, der giver den øgede kræftrisiko, så kunne det være et udtryk for, at moderen har været påvirket af disse stoffer under graviditeten, og så vil vi måske kunne se det på hendes sygdomshistorie,« siger Jørn Olsen.

Studiet vil kunne afsløre, om der er en sammenhæng mellem medfødte lidelser og kræft og kunne indikere, hvad årsagen i så fald er. Forskernes næste skridt bliver at lave nogle mere detaljerede genetiske analyser samt at forsøge at spore sig ind på, hvad det kan være for nogle kemiske påvirkninger, der udløser misdannelserne og kræften.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

  • Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes

    Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller.
  • Babyers gråd skærper vores reaktionstid

    Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser. Lyden af kvindegråd har ikke samme effekt, viser dansk forskning.
  • Unge løber langsommere end før

    Dagens norske unge er i dårligere form, end unge var før i tiden. Selv de bedste præsterer dårligere end før. Nu advarer forskere mod en inaktivitetsbølge, som kan få store helbredsmæssige konsekvenser.

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste blogindlæg