Maratonløbere har tegn på akutte nyreskader
Ny forskning viser, at maratonløbere ser ud til at få akutte nyreskader, som svarer til dem, man ser hos patienter på intensivafdelingen. Dansk overlæge maner til ro. Der er ikke belæg for at sige, at maratonløb er usundt.
maraton, nyreskader

Efter et maraton har maratonløbere tegn på, at deres nyrere har taget skade, viser nyt studie. Problemet kan være varmen, den fysiske udfoldelse eller væskemangel, siger forsker (Foto: Shutterstock)

Flere tusinde danskere er netop nu ved at gøre sig klar til at løbe maraton i de københavnske gader.

For nogle er det første gang, de skal tilbagelægge de 42 kilometer til fods, mens andre er veteraner i disciplinen.

Historien kort
  • Efter et maraton har maratonløbere ofte tegn på akutte nyreskader.
  • Tegnene forsvinder igen efter 48 timer.
  • Dansk forsker mener ikke, at der er grund til at være bekymret.

Fælles for dem alle er dog, at deres nyrer kommer under et alvorligt pres, og det i en sådan grad, at de udvikler tegn på, hvad læger kalder akutte nyreskader.

De akutte nyreskader svarer til, hvad læger normalt finder blandt patienter på intensivafdelingen eller hos folk, som gennemgår en hjerteoperation.

Det viser et nyt amerikansk studie.

»Nyrerne reagerer på maratonløbet, som var de alvorligt skadede. Det svarer til, hvad der sker blandt hospitalsindlagte patienter, når nyrerne bliver påvirket af medicinske eller kirurgiske komplikationer. Dog forsvinder skaderne igen efter to dage, men vi ved endnu ikke, hvad der sker på den lange bane,« fortæller professor i medicin ved Yale University Chiraq Parikh i en pressemeddelelse.

Det nye studie er offentliggjort i American Journal of Kidney Diseases.

82 procent udviste tegn på nyreskader

I studiet har de amerikanske forskere undersøgt 22 amatør-maratonløbere, der deltog i Hatford Marathon i 2015.

Forskerne indsamlede blod- og urinprøver fra de 22 langdistanceløbere inden maratonløbet, 30 minutter efter maratonløbet og 48 timer efter maratonløbet.

Herefter undersøgte de blodet og urinen for koncentrationen af biomarkører, som indikerer, at nyrerne har taget skade.

Det drejer sig blandt andet om kreatinin-indholdet i blodet og nyreceller i urinen.

Resultatet af undersøgelsen viste, at 82 procent af maratonløberne havde tegn på akutte nyreskader umiddelbart efter maratonløbet.

Efter 48 timer var tegnene på skaderne dog forsvundet igen.

»Det gode er, at vi var i stand til at bekræfte, at på dag to efter maratonløbet var værdierne tilbage ved normalen,« fortæller Chiraq Parikh.

Chiraq Parikh pointerer også, at studiedeltagerne gennemsnitligt havde løbet maratonløb i 12 år, og at alle havde normal nyrefunktion.

»Hvis maratonløb lavede vedvarende skader på nyrerne, ville disse løbere have minimal nyrefunktion tilbage,« siger han.

Flere årsager til tegn på nyreskader

Der kan være mange årsager til, at folk får tegn på akutte nyreskader af at løbe maraton.

Ifølge Chiraq Parikh kan det blandt andet skyldes væskemangel, den ekstreme fysiske udfoldelse eller varmen.

Nyrerne modtager normalt en stor del af kroppens blod, men under et maraton bliver blodet sendt til musklerne og huden i stedet, så nyrerne kun modtager omkring 25 procent af det normale.

maraton maratonløb løb nyre nyreskader

Løbernes tegn på akutte nyreskader forsvinder, når der er gået 48 timer efter maratonløbet. (Foto: Shutterstock)

»Nyrerne kommer på overarbejde under et maraton, hvor de skal filtrere blodet, men samtidig gøre det med en meget mindre blodtilførsel,« forklarer Chiraq Parikh.

Samtidig stiger kroppens indre temperatur under et maraton, og tidligere studier har vist, at minearbejde, hård militærtræning og sukkerrørshøst i varmt vejr kan lede til nyreskader.

Ikke belæg for at sige at maraton er usundt

Mette Brimnes Damholt er overlæge på Rigshospitalets Nefrologiske Klinik og forsker i akutte nyreskader, men hun har ikke noget med det nye studie at gøre.

Hun har dog læst det og fortæller, at resultaterne taler for sig selv.

»Man kan sige, at det er en relativ lille undersøgelse med få mennesker, som ikke nødvendigvis er voldsomt repræsentative, men når det er sagt, må man anse det for relativt godt dokumenteret for dem, der er med, at der er en påvirkning af nyrerne,« siger Mette Brimnes Damholt.

Målinger er designet til syge mennesker

Alligevel mener Mette Brimnes Damholt ikke, at der er baggrund for at sige, at det er usundt at løbe maraton, og ifølge hende skal man være meget varsom med at konkludere for meget på baggrund af de nye resultater. Det gælder både akutte nyreskader og i særdeleshed varige skader.

Ifølge hende er de standarder for vurdering af nyreskader, som forskerne har benyttet sig af, nemlig udviklet til syge mennesker.

Ændringer af kreatinin-niveauer i blodet er ifølge Mette Brimnes Damholt et godt parameter for, hvordan patienter på intensivafdelinger og under indlæggelser i det hele taget klarer sig med hensyn til såvel nyrefunktion som overlevelse.

»Vi har defineret de her standarder ud fra syge mennesker, men det er maratonløbere jo langtfra. Det vil også sige, at vi ikke ved, hvordan vi skal tolke de her resultater i raske mennesker, for det, der gør andre mennesker syge, fejler de her personer jo ikke,« siger Mette Brimnes Damholt. Hun tilføjer: 

»Det korte af det lange er, at vores klassifikation ikke er designet til raske mennesker, og på den baggrund mener jeg slet ikke, at man kan sige noget om, hvorvidt det er usundt for nyrerne at løbe maraton. Det er meget vigtigt for mig, at vi ikke gør folk forskrækkede, for det er jo alt andet lige sundt at træne til maraton.«

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud