Maraton og triatlon skader hjertet
Maraton, ironman, triatlon og andre former for ekstrem udholdenhedstræning kan ifølge nyt australsk studie give permanente hjerteskader.

Maraton, triatlon, ironman er tilsyneladende ikke så sundt, som vi tror. Flere studier indikerer, at atleterne risikerer at få skader på hjertet. (Foto: Colourbox)

Ekstreme former for udholdenhedstræning som f.eks. maraton, triatlon og ironman var tidligere for de få og virkeligt seje. I dag tiltrækker det helt almindelige mennesker, der har mod på at prøve kræfter med deres egen krop.

Men måske gør man klogt i at holde sig fra det. I hvert fald indikerer et australsk studie, at så ekstrem en træning er en alt for stor en mundfuld for hjertet. Konsekvensen af den hårde træning kan være permanente hjerteskader.

»Vi så næsten udelukkende en reduktion af hjertefunktionen i det højre hjertekammer. Tidligere forskning har ikke gransket denne del af hjertet, men nu viser det sig altså, at det netop er denne del af hjertet, som er ansvarlig for størstedelen af alle alvorlige rytmeforstyrrelser hos atleter,« skriver studiets leder Andre La Gerche i en mail til Videnskab.dk.

Andre La Gerche er postdoc ved Melburne University i Australien.

Jo større anstrengelse, des større skade

De australske forskere har i deres studie fulgt en gruppe på i alt 40 atleter, der havde en gennemsnitsalder på 37 år, og som enten dyrkede maraton, triatlon, bjergcykelløb eller ultratriatlon, som er tre gange en ironman.

Alle trænede i mere end 10 timer om ugen og har i deres seneste løb nået i mål med tider blandt den bedste fjerdedel af løberne. Ingen af forsøgspersonerne led på forhånd af hjerteproblemer eller havde nogen form for risikofaktorer i forhold til hjertesygdom.

Forskerne testede og undersøgte atleterne et par uger før løbet, umiddelbart efter løbet samt mellem 6 og 11 dage efter løbet.

For alle deltagerne viste det sig, at højre hjertekammer blev markant større lige efter løbet, og at dets funktion på alle måder blev forværret. Det venstre hjertekammer var derimod upåvirket.

Mellem 6 og 11 dage efter løbet var højre hjertekammerfunktion igen normal bortset fra’uddrivelsesfraktionen’ - det vil sige den hastighed, hvormed væske flyder ud af hjertekammeret – der blev ved med at ligge under det almindelige niveau.

Fakta

Triatlon er trekamp; en sportsgren bestående af svømning, cykling og løb over lange distancer, udført i forlængelse af hinanden.

Der kæmpes internationalt på kort (olympisk) distance (1,5 km svømning, 40 km cykling, 10 km løb), lang distance (4 km svømning, 120 km cykling, 30 km løb) og ironman-distance (3,8 km svømning, 180 km cykling, 42,195 km løb (maraton)).

Kilde: Den Store Danske

»Hjertekammerfunktionen var i gennemsnit nedsat med 10 procent for alle deltagere i hele gruppen umiddelbart efter løbet, mindst for maratonløbere og størst for dem, der havde gennemført et ultratriatlon,« påpeger Andre La Gerche.

Dokumentation på lang sigt er svær at få i hus

Af de 39 atleter, som fik foretaget MRI-skanninger, viste fem af dem at have tegn på arvæv i hjertet. Disse atleter har dyrket ekstremsport i betydeligt flere år, end dem hvor alting så normalt ud på scanningsbillederne.

Andre La Gerche og hans kolleger har godt styr på skaderne. Det kniber derimod endnu med at redegøre for konsekvenserne.

»Betydningen på lang sigt er endnu ukendt. Det kræver omfattende, grundige studier, før man kan udtale sig klart om det. Vores data rejser spørgsmålet om, hvorvidt ekstremsport er sundt for kroppen, men de tillader ikke, at vi kommer med konkrete svar.«

»Der er entydige data fra andre studier, der viser, at visse hjerterytmeproblemer, såsom hjerterytmeforstyrrelsen ’atrieflimmer’, optræder hyppigere i atleter end i ikke-atleter. På nuværende tidspunkt kan vi ikke forklare hvorfor,« påpeger han.

Dansk forsker: brug for flere studier

Christian Torp-Pedersen, som er professor i hjertemedicin ved Københavns Universitet og overlæge på hjertemedicinsk afdeling P på Gentofte Hospital synes, resultaterne ser interessante ud, men understreger også, at man skal tage dem med et gran salt.

»Studiet bekræfter vores mistanke om, at ekstremsport er usundt og giver dermed ekstra vægt på den skål, men det er ikke ’the smoking gun’. Den måde, de australske forskere afslører skaderne på, er meget indirekte, og det gør, at man let kan komme til at overfortolke data,« siger Christian Torp-Pedersen.

Den optimale måde at undersøge, hvorvidt ekstrem udholdenhedstræning giver hjerteskader, er at tage hjertet ud af brystet på atleterne, skære det op i skiver og undersøge hver skive under lup, forklarer han.

Men det kan man selvfølgelig ikke gøre i virkeligheden, da forsøgspersonerne så ville miste livet. De australske forskere har derfor måttet ty til en plan B, der går ud på at undersøge atleternes hjerte ved hjælp af MRI-scannere og andre former for udstyr.

Skygger kan være skabt af kontrastvæske

I princippet kan og skal alle mennesker træne. Når atleter planlægger ekstrem udholdenheds-træning, skal de tænke på deres hjerte, og at de kan risikere at skade det på grund af overbelastning. Tung træning skal følges op med passende hvile – balance mellem de to tilstande er en forudsætning for, at træningen styrker kroppen frem for at belaste den.

Andre La Gerce

Forskerne har efterfølgende gennemgået skanningsbilleder og målinger for at finde de tegn, som man typisk forbinder med et beskadiget hjerte, såsom forstørrede hjertekamre, mørke skygger fra arvæv samt mindre væske, der flyder ud af hjertekamrene.

De australske forskere fandt netop, hvad de forventede at finde ved et beskadiget hjerte, men Christian Torp-Petersen understreger, at både den store størrelse og skyggerne kan være opstået af andre årsager end skader.

»Der er tale om skygger på et røntgenbillede. Og skygger er noget, som ligner en skade, men som ikke behøver at være det. Det kræver flere detaljerede undersøgelser at få afklaret, hvad det egentlig er, man har set,« siger han.

Martonløbere dyrker motion på sundt niveau 

Han mener dog, at der er god grund til at tro på resultaterne, fordi de bekræfter tidligere studier. F.eks. har man undersøgt hjerterne af professionelle landevejsryttere og har dokumenteret, at træningen giver dem tykke og mindre velfungerende hjerter.

Noget kunne altså tyde på, at det er en god idé at holde igen med så intens en udholdenhedstræning. Spørgsmålet er så, hvor grænsen går – hvor hårdt må man træne, før man havner i risikozonen?

»Det kan jeg desværre ikke svare på, og det bliver meget svært at undersøge. Dem, der løber maraton, dyrker generelt sport på et sundt niveau, så det bliver svært at lave nogle kontrollerede studier, hvor man undersøger, hvor stor skadeseffekten bliver af de forskellige grader af træning,” siger Christian Torp- Petersen og fortsætter:

»Mennesker, der løber almindelige distancer, kan roligt løbe videre, for det er veldokumenteret, at det er meget sundt at dyrke moderate mængder af motion. Skaderne kommer tilsyneladende først ved de meget store belastninger af hjertet, som maratonløbere og andre ekstreme sportsudøvere bliver udsat for«.

Fortsæt bare med maraton og triatlon

Den pointe bakkes op af Andre La Gerche, der har ledet studiet.

»På trods af den massive stigning i antallet af ekstremsport-udøvere gennem de sidste årtier, er der kun gennemført få studier med henblik på at kortlægge helbredseffekterne på lang sigt. Der er ingen grund til alarm. Vi skal fortsætte med at opmuntre folk til at deltage i den slags begivenheder, men det er også vigtigt at vi undersøger, hvad det betyder for vores sundhed,« slutter han.  

Studiets resultater om maraton og triathlon er publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Heart Journal.