Mange kvinder får kolesterolsænkende medicin uden grund
Flere end halvdelen af de midaldrende kvinder, som får kolesterolsænkende medicin af typen 'statiner', har hverken hjertekarsygdom eller sukkersyge, viser et dansk studie. Det bekymrer en dansk forsker.
Mange kvinder med forhøjet kolesterol får medicinen statiner, men der er ikke noget forskning, der viser, at medicinen har en gavnlig effekt, hvis ens kolesteroltal blot er for højt. (Foto: Shutterstock)

 

Siden 2003 er antallet af personer i statinbehandling steget voldsomt, og i dag er flere end en tredjedel af alle danskere over 65 år i behandling med statiner.

Det skyldes blandt andet, at statiner førhen primært blev anvendt til midaldrende personer med hjertekarsygdom, men at de nu også bliver brugt til at forebygge hjertekarsygdomme blandt personer med type 2 diabetes.

Desuden bruger lægerne nu også statiner som ’primær forebyggelse’ til højrisikopersoner uden hjertekarsygdom eller type 2-diabetes. Derudover anbefales livslang statinbehandling, selvom statinbehandling næppe er gavnligt for mennesker over 75 år.

Så når man først har accepteret statinbehandling som midaldrende, så fortsætter behandlingen som en del af medicincocktailen til langt op i årene.

Et nyt dansk studie viser, at specielt kvinder efter 50-årsalderen, hvilket svarer til deres overgangsalder, får medicinen som primær forebyggelse. Og studiet tyder på, at specielt kvinderne får ordineret statiner alene på baggrund af et forhøjet kolesteroltal.

»Det er blevet en indiskutabel sandhed i samfundet, at kolesteroltallet skal sænkes, hvis det er 'forhøjet'.  Men jeg mener, der en tendens til overbehandling, som er bekymrende,« fortæller  lektor på Institut for Farmaci på Københavns Universitet, Helle Wallach Kildemoes.

Hun har lavet det nye studie og er førsteforfatter på en artikel om resultaterne, som er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Evaluation in Clinical Practice.

Fire grunde til, at statinbehandling er bekymrende

Helle Wallach Kildemoes opstiller fire overordnede grunde til, at hun mener, at samfundet overbehandler med statiner:

  1. Grænsen for, hvad lægerne opfatter som ’forhøjet kolesterol’, er baseret på en ekspertvurdering, og den har længe været 5 millimol per liter. Det vil sige, at værdien er sat ud fra et skøn.
     
  2. Kolesteroltallet blandt kvinder stiger efter overgangsalderen. Det betyder, at de fleste får et 'forhøjet' kolesteroltal ifølge de danske standarder, som læger bruger til at vurdere resultatet af patienternes blodprøver.
     
  3. Ingen studier har kunnet påvise, at højere kolesterolværdier blandt midaldrende kvinder er skadeligt - snarere tværtimod.
     
  4. Det er tvivlsomt, om statinbehandling til hjerteraske kvinder uden sukkersyge har en gavnlig effekt – altså om den nedsætter dødeligheden. Derimod er statinbehandling ofte forbundet med bivirkninger som for eksempel muskelgener og risiko for udvikling af sukkersyge.

Ingen grund til at tage medicin, hvis man er rask

Fakta

Kolesterol er et fedtstof, som bruges til at opbygge kroppens celler og hormoner. Man skal altså have noget kolesterol for at være sund og rask. Kolesterol produceres i leveren og stiger, hvis man spiser fed mad, er stresset, ryger eller bevæger sig for lidt. Bliver indholdet af kolesterol i blodet for højt, aflejres det i blodårerne og kan give hjertekarsygdomme og blodpropper. Risikoen for forhøjet kolesteroltal og blodpropper stiger, hvis man har type 2-diabetes. Kilder: Apotek.dk, hjerteforeningen.dk, Helle Wallach Kildemoes

I det nye studie har forskerne fulgt udviklingen i brugen af statiner hos næsten 4,5 millioner danskere fra år 2000-2010.

I løbet af de 10 år er andelen af den danske befolkning, som er i statinbehandling, mere end tidoblet. For at finde årsagerne til dette voldsomt øgede statinforbrug har forskerne undersøgt baggrunden for lægernes receptudskrivelse ved hjælp af registeroplysninger om indlæggelser og brug af receptpligtig medicin.

Her viste det sig, at 60 procent af de 50-60-årige kvinder får ordineret medicinen uden hverken at have hjertekarsygdomme eller sukkersyge. 

Det er første gang, at en gruppe forskere på denne meget detaljerede måde har kortlagt baggrunden for udskrivningen af kolesterolsænkende medicin.

»Behandlingen gives til folk, som faktisk er raske, uden at man helt kender effekten af det. Hvis man er rask, synes jeg ikke, der er grund til at tage medicin,« siger overlæge i reumatologi og medstifter af netværket Læger uden Sponsor, Mats Lindberg.

Det er Helle Wallach Kildemoes enig i.

»Man ved ikke, om det har en forebyggende effekt, og samtidig er muskelsmerter en hyppig bivirkning ved statiner. Det er et problem, fordi netop motion er sundhedsfremmende,« siger hun.

Mats Lindberg anbefaler, at man lader være med at få målt sit kolesteroltal med mindre, man har problemer eller kommer fra en familie, hvor mange er døde af blodprop eller hjertekarsygdom.

Man skal lade være med at få målt sit kolesteroltal, medmindre man har problemer eller kommer fra en familie, hvor mange er døde af en blodprop eller hjertekarsygdom, anbefaler overlæge i reumatologi, Mats Lindberg. (Foto: Shutterstock)

 

»Det er fornuftigt at tage statiner, hvis man for eksempel har haft en blodprop i hjertet eller har type 2-diabetes, mens rent forebyggende behandling er mere tvivlsom,« siger han.

Medicinen har begrænset effekt

Den forebyggende effekt af medicinen hos raske er altså usikker. Derudover har et tidligere dansk studie vist, at selv om man har haft blodprop, hjertekarsygdom eller har diabetes, så er gevinsterne meget begrænsede af at tage medicinen.

Studiet, som blev publiceret i British Medical Journal i oktober 2015, viste, at cirka fem års behandling med statiner kun forlænger levetiden mellem 5-27 dage.

Professor på Institut for Farmakologi på Syddansk Universitet, Jesper Hallas, var med til at lave det studie.

»Vores studie viser, at den gennemsnitlige udsættelse af døden er meget lille. Det handler om ganske få dage, opnået over typisk fem års behandling. Så for dem, som har bivirkninger, kan det måske være rart at vide, at effekten på levetiden er ret lille,« siger han.

Han understreger dog, at han og hans kollegaer mener, det er veldokumenteret, at statiner er gode og virker for eksempel ved at forebygge nye blodpropper og give éen lidt flere dage at leve i.

»Men at starte med medicinen som 80-årig giver nok ikke den store gevinst. Hvis jeg var midt i 70'erne og fik en blodprop, så ville jeg tage statiner, men fik jeg bivirkninger, så ville jeg holde op,« siger han.

Flere ældre får medicinen

På trods af den meget begrænsede effekt på levetiden er der flere og flere ældre, som får medicinen, viser Helle Wallach Kildemoes nye studie.

»Der er en del ældre, som går til egen læge og får målt deres kolesteroltal, og det er for højt. Så får de at vide, at de skal spise lidt mere salat, så kommer de tilbage og har stadig for højt kolesteroltal, og så giver man dem medicinen.«

Mats Lindberg

I år 2000 fik cirka 2-3 ud af 100 75-84 årige den kolesterolsænkende medicin. I 2010 var det mere end hver tredje, lidt højere for mænd end for kvinderne.

»Det er problematisk, fordi der er ringe beviser for, at medicinen har en gavnlig effekt hos ældre. Derudover får ældre mennesker generelt rigtig mange forskellige typer medicin i forvejen, og de er mere følsomme for bivirkninger,« siger Helle Wallach Kildemoes.

Mats Lindberg og Jesper Hallas mener begge i modsætning til Helle Wallach Kildemoes, at der er for meget fokus på problemerne ved brugen af statiner.

Ifølge de to er bivirkningerne ved medicinen meget begrænsede, og den dog noget begrænsede effekt er veldokumenteret.

Mats Lindberg mener dog, det er vigtigt at være mere opmærksom på bivirkninger hos ældre.

»Hvis man er 85 år og begynder at kunne lidt mindre eller falde lidt mere, så vil man måske ikke selv binde det sammen med medicinen. Så som læge skal man være mere opmærksom på muskelsmerter og muskelsvaghed hos ældre, som får statiner,« siger han.

Derudover mener han, at læger skal være bedre til at mindske dosis hos de ældste patienter og helt stoppe behandlingen, når det ikke længere giver mening med forebyggende behandling.

»Der er findes studier i og retningslinjer for, hvornår man skal starte medicineringen. De studier er lavet af lægemiddelindustrien. Men der er ingen studier af, hvornår man skal stoppe med medicinen,« siger han.

Meget billig medicin

Den voldsomme stigning i brugen af kolesterolsænkende medicin, skyldes sandsynligvis tre ting, forklarer overlæge, Mats Lindberg.

  1. Lægernes retningslinjer er blevet ændret i løbet af de sidste 10 år, så man som læge nu skal give statiner til alle patienter, som har haft blodprop i hjertet eller hjernen.
     
  2. Det anbefalede kolesterolniveau er blevet sænket for folk, som har haft blodprop. Der skal altså mindre til, før lægen vurderer, at ens kolesteroltal er for højt, og de lavere anbefalede kolesteroltal smitter af på håndteringen af de patienter, som ikke har haft en blodprop.
     
  3. Den kolesterolsænkende medicin er blevet meget billig, så det nu kun koster omkring 40 øre om dagen at tage medicinen.

Statiner og kolesterolsænkende medicin i Danmark

Har man for højt kolesteroltal, vil man i første omgang forsøge med kostomlægning og mere motion. Virker det ikke, vil lægen sandsynligvis anbefale medicin - for eksempel statiner.

Alt kolesterolsænkende medicin, herunder statiner, mindsker fedtindholdet i blodet.

Forskning i effekten af statiner er typisk lavet på mennesker med diabetes, og her har medicinen en gavnlig effekt i forhold til at forebygge hjertekarsygdomme og blodpropper.

Der er ikke nogen forskning, der viser, at medicinen kan forebygge hjertekarsygdomme og blodpropper hos mennesker, som ikke fejler noget, men blot har forhøjet kolesteroltal.

Op mod 600.000 danskere tager kolesterolsænkende medicin. Omkring 10 procent har bivirkninger af medicinen for eksempel muskelsmerter.

Smerterne opstår formentlig, fordi musklerne bliver dårligere til at bruge energien fra det fedt og sukker, man spiser.

Kilder: Apotek.dk, hjerteforeningen.dk, Helle Wallach Kildemoes