Mand bevæger håndprotese med tankens kraft
Forskere fra Amerika har som de første fået en håndprotese til at vrikke med fingrene ved hjælp af tankens kraft. Der vil dog gå lang tid før protesen kan komme på markedet, vurderer forskerne.

Forskere har i lang tid arbejdet på at lave proteser, som kan bevæge sig ved hjælp af elektroniske signaler eller endda med tankens kraft. Det sidste er nu lykkedes for forskere fra Johns Hopkins University i USA. Det skriver Sciencedaily.com.

De har i et forsøg med en epilepsipatient, som altså havde alle sine lemmer i behold, fået en håndprotese til at bevæge protesens fingre, både individuelt og uafhængigt af hinanden, ved hjælp af tankens kraft. 

»Vi tror, at det er første gang, en person, der bruger en tankestyret protese, har lavet individuelle bevægelser uden særlig træning. Den her teknologi overstiger andre tilgængelige proteseteknikker,« siger Nathan Crone, der er professor i neurologi på Johns Hopkins University School of Medicine, til Sciencedaily.com.

Du kan se i videoen herover, hvordan protesen virker.

Præcise elektroder gjorde eksperimentet muligt

I forbindelse med forsøget fik manden sin hjerne kortlagt, så forskerne på den måde kunne finde ud af, hvorfra i hjernen bevægelserne til hver enkelt finger bliver sendt fra.

Ud fra disse informationer programmerede forskerne så protesen til at reagerer på signalerne.

Det lille stykke film med de 128 elektroder viser, hvilke elektroder der blev aktiveret, når fingrene bevægede sig. De røde prikker viser finger-aktivitet. (Illustration: Guy Hoston)

I alt havde patienten 128 elektroder på et stykke film, svarende til størrelsen på et kreditkort, placeret på det område af hjernen, der styrer hånd- og armbevægelser. Disse elektroder blev koblet til protesen, hvorefter patient blev bedt om at tænke på at bevæge sin tommel-, pege-, lange-, ringe- og lillefinger. De elektriske signaler i hjernen fik fingrene til at bevæge sig.

»Elektroderne, vi har brugt til at måle hjernens aktivitet, har givet os et bedre billede af et større område af hjernen i forhold til, hvad vi før har brugt. Det er denne præcision, der har gjort os i stand til at kontrollere fingrene enkeltvis,« siger Guy Hoston, der er kandidatstuderende og hovedforfatter på studiet, til Sciencedaily.com.

Han har sammen med holdet bag protesen fået publiceret resultaterne i det videnskabelige tidsskrift Journal of Neural Engineering.

Præcision over 75 procent

Protesen havde ifølge Sciencedaily.com en præcision i bevægelserne på 76 procent. Hvis forskerne derimod satte ringe- og lillefingeren sammen, steg præcisionen til 88 procent.

Dette hænger ifølge forskerne sammen med, at mange mennesker ofte bevæger ringe- og lillefinger sammen.

Selvom forskerne ser de nye resultater som et stort fremskridt, vil der ifølge dem gå lang tid endnu, før denne teknologi kan komme ud på markedet. Det skyldes, at forskningen stadig er i forsøgsstadiet, og teknologien på nuværende tidspunkt er for dyr.