Mæslinge-vaccine kan helbrede prostatakræft
Udtræk fra vaccinen mod mæslinger har potentiale til helbrede patienter med fremskreden prostata-cancer. Under alle omstændigheder kan den holde sygdommen nede hos mus.

Mæslinge-virus kan ikke kun gøre mennesker alvorligt syge. Viruset kan også dræbe prostata-kræftceller. Det viser et nyt studium, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift 'Prostate'.
I studiet har professor i Onkologi Evanthia Galanis og hendes kolleger fra Mayo Clinic College of Medicine afsløret, at nogle kemiske stoffer - såkaldte agenter - i bestemte mæslinge-vacciner ser ud til at være særdeles effektive til at slå prostata-kræftcellerne ihjel. Det gælder eksempelvis agenten MV-CEA.
MVCEA-agenten trænger lynhurtigt ind i kræftcellerne, hvor den straks begynder at kopiere sig selv. Når der er en hel hær af MVCEA-agenter, går de til angreb på kræftpartiklerne og sætter dem ud af spillet.
Foreløbig har forskerne testet de isolerede stoffer på mus, hvor musenes levetid generelt blev fordoblet. Derudover viste det sig, at en femtedel af alle behandlede mus blev fuldstændigt helbredt.
»Baseret på vores foreløbige resultater, såvel som den store sikkerhed ved brug af agenter fra mæslingevacciner, vil stofferne være særdeles gode kandidater til kliniske tests som medicin mod prostata-kræft,« konstaterer Evanthia Galanis.
Prostatakræft er en dræber
Kræft i blærehalskirtlen er den hyppigste form for kræft hos mænd i Danmark næst efter overfladisk hudkræft. Og tallet er stigende. I 2003 fandt man 2385 nye tilfælde af prostatakræft, og man forventer i 2008 at finde cirka 3000 nye tilfælde.

Hidtil har lægerne ikke kunne tilbyde behandling til patienter med prostatacancer. Hverken lokalt fremskreden prostatakræft eller prostatakræft der har spredt sig og givet metastaser. Men det håber forskerne bag det nye studium, at de isolerede stoffer i mæslinge-vaccinen kan lave om på.
Prostata er en kirtel, der omkranser mandens urinrør lige nedenfor urinblæren, og er normalt på størrelse med en kastanie. Da kirtlen er let at gå til, vil behandlingen med de nye stoffer være forholdsvis enkel.
Agenten fra mæslinge-virusset vil let kunne føres ind i prostata-tumoren ved hjælp af tynde nåle, der ved hjælp af ultralyd og MRI-scanninger placeres de helt rigtige steder.
Det ser lovende ud
En af styrkerne ved agenterne er ifølge forskerne, at mæslinge-vaccinerne allerede har bevist, at de er sikre. Siden mæslinge-vaccinerne kom på gaden for 40 år siden, er millioner af mennesker blevet vaccineret, uden at det har skabt forgiftninger eller alvorlige bivirkninger. Derfor har forskerne bag det nye studium store forhåbninger til de testede mæslinge-agenter.
Formanden for Det Danske Råd for Prostatasygdomme, overlæge Henrik Jakobsen fra Urologisk Afdeling, Herlev Sygehus, hilser de nye resultater velkommen, men tager alligevel sine forbehold.
»Det nye studium er lovende, men man skal være varsom med at slutte, at medicin der er afprøvet på dyr kan bruges på mennesker. Der har været mange eksempler på, at medicin, der har givet gode resultater på dyr, ikke har samme effekt på mennesker. Så der skal tests på mennesker til, før man sige noget om, hvor lovende det reelt er,« siger han.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
25. maj 2012 kl. 03:57Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
24. maj 2012 kl. 08:29Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Ti myter om antibiotika
1. september 2010 kl. 08:45 -
Hvad gør døden ved kroppen?
25. marts 2012 kl. 16:11 -
’Menneskefisken’ lever i 102 år
22. juli 2010 kl. 11:24
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 20 minutter 18 sekunder siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 29 minutter 50 sekunder siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk


















