Mæslinge-vaccine kan helbrede prostatakræft
Udtræk fra vaccinen mod mæslinger har potentiale til helbrede patienter med fremskreden prostata-cancer. Under alle omstændigheder kan den holde sygdommen nede hos mus.

Mæslinge-virus kan ikke kun gøre mennesker alvorligt syge. Viruset kan også dræbe prostata-kræftceller. Det viser et nyt studium, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift 'Prostate'.
I studiet har professor i Onkologi Evanthia Galanis og hendes kolleger fra Mayo Clinic College of Medicine afsløret, at nogle kemiske stoffer - såkaldte agenter - i bestemte mæslinge-vacciner ser ud til at være særdeles effektive til at slå prostata-kræftcellerne ihjel. Det gælder eksempelvis agenten MV-CEA.
MVCEA-agenten trænger lynhurtigt ind i kræftcellerne, hvor den straks begynder at kopiere sig selv. Når der er en hel hær af MVCEA-agenter, går de til angreb på kræftpartiklerne og sætter dem ud af spillet.
Foreløbig har forskerne testet de isolerede stoffer på mus, hvor musenes levetid generelt blev fordoblet. Derudover viste det sig, at en femtedel af alle behandlede mus blev fuldstændigt helbredt.
»Baseret på vores foreløbige resultater, såvel som den store sikkerhed ved brug af agenter fra mæslingevacciner, vil stofferne være særdeles gode kandidater til kliniske tests som medicin mod prostata-kræft,« konstaterer Evanthia Galanis.
Prostatakræft er en dræber
Kræft i blærehalskirtlen er den hyppigste form for kræft hos mænd i Danmark næst efter overfladisk hudkræft. Og tallet er stigende. I 2003 fandt man 2385 nye tilfælde af prostatakræft, og man forventer i 2008 at finde cirka 3000 nye tilfælde.

Hidtil har lægerne ikke kunne tilbyde behandling til patienter med prostatacancer. Hverken lokalt fremskreden prostatakræft eller prostatakræft der har spredt sig og givet metastaser. Men det håber forskerne bag det nye studium, at de isolerede stoffer i mæslinge-vaccinen kan lave om på.
Prostata er en kirtel, der omkranser mandens urinrør lige nedenfor urinblæren, og er normalt på størrelse med en kastanie. Da kirtlen er let at gå til, vil behandlingen med de nye stoffer være forholdsvis enkel.
Agenten fra mæslinge-virusset vil let kunne føres ind i prostata-tumoren ved hjælp af tynde nåle, der ved hjælp af ultralyd og MRI-scanninger placeres de helt rigtige steder.
Det ser lovende ud
En af styrkerne ved agenterne er ifølge forskerne, at mæslinge-vaccinerne allerede har bevist, at de er sikre. Siden mæslinge-vaccinerne kom på gaden for 40 år siden, er millioner af mennesker blevet vaccineret, uden at det har skabt forgiftninger eller alvorlige bivirkninger. Derfor har forskerne bag det nye studium store forhåbninger til de testede mæslinge-agenter.
Formanden for Det Danske Råd for Prostatasygdomme, overlæge Henrik Jakobsen fra Urologisk Afdeling, Herlev Sygehus, hilser de nye resultater velkommen, men tager alligevel sine forbehold.
»Det nye studium er lovende, men man skal være varsom med at slutte, at medicin der er afprøvet på dyr kan bruges på mennesker. Der har været mange eksempler på, at medicin, der har givet gode resultater på dyr, ikke har samme effekt på mennesker. Så der skal tests på mennesker til, før man sige noget om, hvor lovende det reelt er,« siger han.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
7. februar 2012 kl. 03:54Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller. -
Babyers gråd skærper vores reaktionstid
6. februar 2012 kl. 03:56Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser. Lyden af kvindegråd har ikke samme effekt, viser dansk forskning. -
Unge løber langsommere end før
2. februar 2012 kl. 13:40Dagens norske unge er i dårligere form, end unge var før i tiden. Selv de bedste præsterer dårligere end før. Nu advarer forskere mod en inaktivitetsbølge, som kan få store helbredsmæssige konsekvenser.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
31/01
-
31/01
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
31/01
-
02/02
-
03/02
Det læser andre lige nu
-
Lynhurtige neutrale atomer tæmmes af dansk fysiker
29. september 2010 kl. 10:12 -
Den Kolde Krig er stadig varm
10. marts 2010 kl. 14:25 -
Ser pingvinbæ fra rummet
16. juli 2009 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
14:34
-
11:01
-
10:56
-
10:50
-
10:19
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Karsten Bomholt for 1 time 13 minutter siden
[Astrofysikere hjalp Lars von Trier med Melancholia]
-
Af John Ståhle for 3 timer 33 minutter siden
[1864 gav danskerne mindreværdskompleks]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















