Mænd er røde, kvinder er grønne
Ansigtskuløren sladrer om, hvilket køn vi har, viser et nyt amerikansk eksperiment.

Mænds teint er rød, mens kvindernes er mere grøn. Det viser en nyt studium, der er udført af lektor Michael J. Tarr og kolleger fra Department of Cognitive and Linguistic Sciences, Brown University i USA. Forskningsresultatet er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Psychological Science.
»Vores forskning viser, at der er signifikant forskel mellem kvindernes og mændenes ansigtsfarve. Ligger ansigtskuløren i den røde ende af farveskalaen, er der større sandsynlighed for, at ansigtet tilhører en mand. Befinder man sig i den grønne ende, kigger man efter alt at dømme på en kvinde,« siger Michael J. Tarr i en pressemeddelelse.
Michael J. Tarr og hans kolleger nåede frem til resultatet efter at have analyseret ansigtsfarven af 200 fotografier, hvoraf den ene halvdel var af kvinder, mens den anden var af mænd.
Før foto-optagelserne blev forsøgspersonerne bedt om at fjerne alt makeup, hvorefter billederne blev taget af en avanceret 3D-scanner under nøjagtigt samme lysbetingelser. Billederne blev analyseret af et særligt softwareprogram, der kan registrere selv meget små farveforskelle.
Farvefilter skaber illusion
Forskerne ville gerne undersøge, om vi mennesker rent faktisk bruger denne forskel til at fastlægge kønnet på en person, som vi ikke kender.
For at finde svar på spørgsmålet kombinerede forskerne de 200 portrætbilleder af mænd og kvinder, så de fik ét unisex-billede. Herefter lagde forskerne et støjfilter hen over unisex-billedet bestående af en masse små farvede felter, der havde forskellige grønne og røde nuancer.
Ved at skrue op og ned for felternes røde og grønne farver, skabte forskerne i alt 20.000 farve-variationer af unisex-billedet.
En gruppe forsøgspersoner blev nu bedt om at vurdere personens køn på hvert billede, hvorefter alle 'kvindelige' og 'mandlige' billeder blev lagt i hver sin bunke. En seance, der tog ti timer.
Nu analyserede forskerne igen farvesammensætningen af billederne i hver bunke, og resultatet viste, at ansigterne i bunken med 'mandlige' billeder lå i den røde ende, mens billederne med 'kvinderne' generelt var betydeligt mere grønlige.
Vi bruger også - ansigtskulør
Testen dokumenterede, at vi bruger ansigtskuløren til at afgøre kønnet på de mennesker, som vi møder, på lige fod med personernes kropsbygning eller stemmeføring.
»Den røde eller grønne støj skaber en illusion af personens køn på samme måde, som når man står i bruseren og hører lyden af en dørklokke eller en telefon, selv om ingen af delene ringer,« siger Michael J. Tarr.
Den nye opdagelse giver ikke alene ny viden om vores måde at afkode andres køn på, men kan ifølge forskerne også føre til udviklingen af nye teknologier, der eksempelvis kan lave ansigtsgenkendelse i overvågningsudstyr. Endelig spår forskerne, at især kosmetik-industrien vil kunne bruge opdagelsen til bedre at målrette deres produkter til kvinder og mænd.
Relaterede artikler
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Blækspruttens intelligens sættes på prøve
2. september 2009 kl. 15:20 -
Ramsløg kan forveksles med giftige planter
19. maj 2012 kl. 05:56 -
Giraffen og det tårnhøje blodtryk
30. august 2010 kl. 09:45
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 1 time 16 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 2 timer 6 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















