Annonceinfo

Mælkebogsforfattere: Otte forskere fandt ingen faktuelle fejl i bog

DEBATINDLÆG: Forfatterne til bogen ’Mælk og sundhed – hvad er det, du drikker’ ønsker med dette indlæg at svare på kritikken af deres bog her på Videnskab.dk.

Emner: ,
De tre forfattere til bogen 'Mælk og sundhed - hvad er det du drikker' og dette debatindlæg. (Foto: www.nomilk.dk)

Det har taget lidt tid at få spulet alt mudderet væk fra omtalen af bogen 'Mælk og sundhed - hvad er det, du drikker' på Videnskab.dk, men gør man det, bliver der ikke meget med substans tilbage.

I betragtning af at forskerne har gjort, hvad de kunne for at finde fejl, er det egentlig meget opmuntrende for os forfattere.

Vi tager dem én af gangen:

Professor Hanne Frøkier mener, at vi har en mission og at vi udvælger de undersøgelser, vi kan bruge på samme måde som religiøse sekter plukker ting fra bibelen, og hun mener, at vi danner vores egne meninger om, hvordan tingene hænger sammen, men hun peger ikke på noget konkret.

Dertil er at sige, at ja, vores udgangspunkt var, at vi ville finde ud af, om der fandtes forskning, der støttede påstandene om mælks skadelighed. Det fandt vi så i høj grad, men vi har ikke digtet selv, som hun antyder, og vores forhåndsindstilling til mælk var positiv.

Genforsker Jesper Troelsen kan ikke finde på andet end, at referencelisten er mangelfuld og sjusket. Det er jo let nok sagt, men vi har faktisk gjort os umage med at lave en referenceliste, der skulle være let at bruge.

Fakta

LÆS ARTIKLEN SOM KRITISERERES I DETTE INDLÆG:

Forskere: Ny mælkebog er uvidenskabelig

Derfor står referencerne ordnet efter kapitel, og man kan på hver side i bogen se, hvilket kapitel man er i. Vi har naturligvis også overvejet omfanget af referencer. I mange populærvidenskabelige bøger bringer man slet ikke referencer for ikke at gøre læsningen for tung, men nøjes med en liste med forslag til »supplerende læsning«.

Vi har så valgt en mellemvej, hvor vi har taget de vigtigste referencer med, men undladt referencer til oplysninger, der er lærebogsstof.

Post Doc. Camilla Hoppe mener, at vi misbruger hendes forskningsresultater.

De viser, at mælk og specielt kasein øger mængden af IGF-1 (som vi kalder voksehormonet) i blodet. Men faktisk er det ikke os der bruger hendes resultater. Vi refererer forskning, hvori de indgår sammen med andre forskeres resultater, der peger i samme retning.

Kræftforsker Anne Tjønneland påstår, at vi påstår, at mælk er kræftfremkaldende. Det er forkert.

Vi siger, at mælk ikke er en del af en kræftforebyggende diæt. Faktisk gør vi meget ud af at forklare, at der er forskel på stoffer, der giver kræft, og stoffer der fremmer kræft. Kasein og IGF-1 hører til den sidste gruppe.

Ny bog, der sætter spørgsmålstegn ved mælks sundhed, har vakt stor debat bl.a. på Videnskab.dk.

Anne Tjønneland bebrejder os også, at vi ikke bygger på de store befolkningsundersøgelser og hævder, at »kvinder, der stort set ikke drikker mælk, lige så ofte udvikler brystkræft som kvinder, der drikker en halv liter om dagen.«

Så er det, man må spørge, hvorfor japanske og kinesiske kvinder (på den traditionelle mælkefri kost) ikke får kræft?

Noget af det, der har chokeret os mest i forbindelse med vores research til bogen, har været, at mælken efter alt at dømme påvirker os allerede i fostertilstanden, at man kan fødes med øget risiko for bl.a. kræft, fordi ens mor har drukket mælk.
Man skal altså kende kvindernes mødres mælkeindtag under graviditeten, hvis befolkningsundersøgelserne skal give mening.

Og når engelske forskere, som det også er refereret i bogen, kan påvise at børns højde som 8-årige (der hænger sammen med mælk, fordi IGF-1 får knoglerne i specielt arme og ben til at vokse) siger noget om deres risiko for kræft senere i livet, sætter det igen spørgsmålstegn ved undersøgelser, hvor kvinderne bliver spurgt, hvor meget mælk de drikke, ikke hvor meget de fik som børn.

Professor Arne Astrup bebrejder os, at vi har citeret Camilla Hoppes resultater, når vi nu har prøvet at undgå mejerisponsoreret forskning. Camilla Hoppe arbejdede på Institut for Human Ernæring, Life, KU, hvor Arne Astrup er boss. Instituttet får betydelige midler fra Mejeriindustrien.

Vi syntes faktisk, det var lidt morsomt med en dansk forsker, men der er flere udenlandske undersøgelser, der kommer til samme resultater, så vi havde ikke behøvet at citere netop Camilla Hoppe.

Lektor Jens Rikardt Andersen kan ikke klassificere bogen og ender med at mene, at bogen er »ingenting«, og det er jo en »fejl«, der er svær at tilbagevise. Begrebet populærvidenskab indgår åbenbart ikke i lektorens forestillingsverden.

Hanne Frøkiær, der påstås at have læst bogen grundigt, udtaler: »Det er virkelig en misforståelse at anklage mælk for at gøre blodet surt«.

Javel, men det har vi heldigvis heller ikke gjort. Det er velkendt at et stort indtag af dyriske proteiner kan give acidose - et ord vi har oversat til »gøre blodet surt«.

Men naturligvis får blodets pH ikke lov til at falde, det sørger osteoclasterne for ved at opløse knogle, så der kan frigives base til blodet. Og det var hele pointen i den sammenhæng, at for meget dyrisk protein bl.a. fra mælkeprodukter medvirker til knogleskørhed.

Anne Tjønneland kritiserer os for at trække et enkelt studium frem, der peger på en kobling mellem mælk og kræft i æggestokkene, og udelade tre andre, der viser det modsatte. Også det er skudt ved siden af.

Den artikel, vi henviser til, påpeger en sammenhæng mellem kræft i æggestok og livmoder og øget indhold af IGF-1 og handler ikke om mælk.

Fakta

VIDSTE DU

Debatten foregår også på Troels V. Østergaards hjemmeside www.nomilk.dk

Professor Ylva Ardö og Post Doc. Janne Kunzel Lorenzen mener, det er en fejl, at vi ikke i afsnittet om A1-mælk og diabetes henviser til en undersøgelse, der viser at A1-mælk ikke giver sukkersyge, men kun til en tidligere undersøgelse, der viser, at det gør A1-mælk. Heller ikke det er en fejl.

Vi nævner, at Keit Woodford i bogen »Devil in the Milk« har en grundig gennemgang af netop den artikel, som kan tilbagevises totalt. Og han har andre interessante historier at fortælle om, hvordan det er lykkedes mejeriindustrien at holde A1/A2-spøgelset nede med tvivlsomme undersøgelser.

Ardö og Lorenzen er dog undskyldte derved, at de ikke kunne vide, at det bl.a. var den artikel, vi havde i tankerne.

Jesper Troelsen mener, at vi har bygget historien om kræft og mælk op omkring sammenhængen mellem livsstilssygdomme og brugen af mælk i forskellige områder af verden.

Det må være ønsketænkning, fordi vores konklusioner så ville have været lettere at tilbagevise. Det, vi siger, er i kort form at IGF-1 fremmer kræft og at et højt forbrug af mælkeprodukter giver øget IGF-1 i kroppen, og derfor er mælkeprodukter ikke en del af en kræftforebyggende kost.

Jens Richard Andersen synes, vi skulle have gjort mere ud af, at laktoseintolerance er et stigende problem i Danmark. Det har han lov til at mene, men det er nu engang forfatterne, der bestemmer, hvad der skal stå i en bog, og en fejl er det ikke.

Den eneste reelle fejl, de mange forskere har fundet, er en trykfejl, som Ylva Ardö har fundet i en figur. Havde hun gjort sig den ulejlighed at læse billedteksten, ville hun ikke have været i tvivl om, at det er en trykfejl.

Med de otte forskeres meget usaglige kritik og med Sybille Hildebrandts fordrejede citater (se www.nomilk.dk) er det lykkedes Videnskab.dk at miskreditere vores bog ikke kun over for læsere af Videnskab.dk, men også overfor læsere af bl.a. Politiken og Jyllandsposten.

Vi finder det beskæmmende, at netop et site som Videnskab.dk lader sig bruge på den måde i stedet for at give bogen en fair og saglig neutral behandling.

Mælk i min mave

Jeg har drukket mælk hele mit liv og tænkt mig at blive ved til min død.
Men det er da klart at når ny viden om det ene efter det andet dukker op; så er det farligt og så er/var det ikke sundt alligevel så er man lidt på dupperne i dag hvor videnskaben finder nye årsager til blodpropper i hjertet hvis man ikke børster tænder x2 hver dag og frisk morgenbrød fra bageren hver dag giver tilsvarende blodpropper i hjertet og dette er internationalt videnskabeligt bevist/erkendt d.d.
Ja så virker det jo helt ude i skoven hvis mælk bliver erklæret for usundt hvis det ikke er videnskabeligt dokumenteret.

SV:SV:mælkeallergiker

Er der aldrig nogen der har lavet en undersøgelse af mælkeallergiker og mælke drikkere, det burde vare meget nemt at se en foreskel på de 2 grupper hvis mælk er så skadeligt som det påstås.Er selv allergiker og tror ikke jeg er mere sund eller død af den grund.

Fra en NOVICE
Som mælkeallergiker, kan du så tåle Smør og flødeskum eller er det alt hvad der er produceret af mælk, som du er overfølsom for.
Kan du f.eks. IKKE tåle franskbrød og Ost?
Og aldrig spise en Is-Vaffel?
Eller få flødesovs og flødekartofler?
 
Hvis IKKE, så må jeg af hjertet sige, at jeg føler det er synd for dig... For nogle af disse, ville jeg selv kategorisere som Gude-spiser.

Generalt er det alt lavet med mælk, så ja alle de ting du nævner kan jeg ikke spise, men der findes i dag mange alternertive baseret på soya, special soya is er rigtigt godt, noget alle kan spise. den smager ikke af soya som soya mælk og så er fedt procenten ca en 1/3 hvilket jo ikke er så dårligt.
Men der er mange andre ting mælkeallergiker heller ikke kan tåle, mælk er i mange produkter som tilsætning. fks under navne som lactose, mælkesukker osv.
så selv om bogen anbefalder en mælkefri kost, så tror jeg ikke helt de forstår hvad det vil sige i praktis. da det er en videnskab i sig selv.

SV:mælkeallergiker

Er der aldrig nogen der har lavet en undersøgelse af mælkeallergiker og mælke drikkere, det burde vare meget nemt at se en foreskel på de 2 grupper hvis mælk er så skadeligt som det påstås.Er selv allergiker og tror ikke jeg er mere sund eller død af den grund.

Fra en NOVICE
Som mælkeallergiker, kan du så tåle Smør og flødeskum eller er det alt hvad der er produceret af mælk, som du er overfølsom for.
Kan du f.eks. IKKE tåle franskbrød og Ost?
Og aldrig spise en Is-Vaffel?
Eller få flødesovs og flødekartofler?
 
Hvis IKKE, så må jeg af hjertet sige, at jeg føler det er synd for dig... For nogle af disse, ville jeg selv kategorisere som Gude-spiser.

SV:Hvad er det helt præcis de tre forfattere ønsker at opponere

Danmarks GULD er mælk.
Og det må markedsføres, produkt-forædles og nyskabes hele tiden.
Alverdens Oste, Yougurt- Ymer og koldskåls produkter.
ØKO-, mini-, skummet-, let- og sødmælk...
Franskbrød, toastbrød, rundstykker osv.
SMØR
Fløde, Flødeskum, Flødeis
Kakaomælk, Cocio
En GOD opbagt sovs af Mel, Smør OG MÆLK - "Spise med Price"
 
Jo! Mælk fylder ret MEGET i den danske hverdag og når den fylder så meget som den gør, så er der også grund til at passe på.
De fleste ved at for meget af en ting kan være skidt...
 
Men mange glemmer at mælk optræder i "forklædning"!
MÆLK, SMØR, FLØDEIS, OST osv.
Så tag nu bare den bog en anelse seriøst...

Ole Iversen,

Jeg kan bekræfte din teori.
Jeg havde altid gummisko på om sommeren, da jeg var dreng. Jeg havde altid mindst et knæ med sår, og adskillige andre småsår rundt omkring på benene.
Gummisko er helt klart skadelige!

Jeg tror også at jeg vil skrive en videnskabelig bog

Jeg starter på min nye bog i morgen.
jo ser I jeg har fundet ud af 100% af de gange hvor jeg har sovet med gummi sko på har jeg vågnet op med hovedpine, ergo har jeg gummi allergi. Nu mangler jeg bare at finde en række ligesinde der kan bevidne at de har været ude for de samme oplevelser. Så skal vi nok få modbevist de forskere der er i gummisko industriens lommer, og som påstår at det er ganske ufarligt at gå med gummisko.

Rettelse

"aldrig" skal selvfølgelig være "altid".

Mens jeg...

...drikker meget mælk hver dag, og har aldrig gjort det. Og jeg er i prima form.
Hvad kan vi bruge den slags tilkendegivelser til? Ingenting.

Holberg

Jeg sidder lige nu og tænker på Holberg, den som spøgte med akademikerne. Jeg tænker også på hvormange mon har en klar definiton af videnskabelig? Forfatterne omtaler det jo som et populært videnskabeligt værk ( fordi det ikke fuldt ud er dokumenteret med referencer), mens andre betragter det som et videnskabeligt værk.
Jeg glæder mig over at forfatterne har startet denne diskussion, jeg har aldrig drukket ret meget mælk og ser en lykkelig fremtid i møde.
Hans Olsen

Biokemisk begrundet kritik, tak

Jeg savner, at nogle kompetente ernæringsforskere kommer med en udførlig biokemisk begrundet kritik af bogens pointer. Indtil nu handler kritikken primært om:- Formen: Valget af litteratur, måden litteraturen anvendes på.- Anden forskning: Henvisninger til andre befolkningsundersøgelser etc, der viser det modsatte af de undersøgelser, der fremføres i bogen. Men er det ikke lidt for overfladisk, hvis to grupper forskere i en evighed slår hinanden i hovedet med hver deres undersøgelser? Der er vel nogle relevante videnskabeligt funderede observationer i både den mælkepositive og den mælkekritiske forskning? I så fald må det vel være forskernes opgave at forklare de forskningsmæssige uoverensstemmelser biokemisk...?Forfatterne til den aktuelle mælkebog argumenterer jo bl.a. med, at befolkningsundersøgelser ikke giver den store mening (i hvert fald ikke internt i vestlige samfund), når mange børn har fået komælk via moderens mælkeindtag, allerede inden de blev født.Lad os antage, at det er en valid pointe...?I så fald forekommer det mig kun endnu vigtigere, at en eventuel kritik af bogen er biokemisk begrundet. For eksempel kunne jeg godt tænke mig, at ernæringsfaglige eksperter gav nogle biokemisk funderede svar på f.eks. spørgsmålet om syre og base:- Er "Potential Renal Acid Load" (PRAL) en alment accepteret forklaringsmodel?- Er det i så fald korrekt, at et højt forbrug af kød og mælk skaber et overskud af syre i kosten (og kroppen), og at denne syre skal neutraliseres (og bliver neutraliseret) af base?- Er det i så fald muligt at opnå den nødvendige mængde base igennem de øvrige fødevarer, eller er gennemsnitsdanskerens kost sammensat således, at syreoverskuddet typisk kun kan neutraliseres ved at tage kalcium fra knoglerne?Som lægmand er det yderst vanskeligt at gennemskue debatten om den nye mælkebog, hvis ikke forskere med ernæringsfaglig - eller biokemisk - baggrund går ind og diskuterer det biokemiske grundlag for de argumenter, som de tre forfattere fremfører i deres bog.Hvis forklaringen er, at forskerne ikke tror, at almindelige mennesker kan forstå en videnskabelig diskussion om biokemi, så undervurderer de læserne. På forhånd tak.

mælkeallergiker

Er der aldrig nogen der har lavet en undersøgelse af mælkeallergiker og mælke drikkere, det burde vare meget nemt at se en foreskel på de 2 grupper hvis mælk er så skadeligt som det påstås.Er selv allergiker og tror ikke jeg er mere sund eller død af den grund.

Hvor er svovlsyren?

"Der bliver ikke dannet svovlsyre, men svovlholdige aminosyrer, som er essentielle for barnets vækst. Får det dem ikke, får de mangelsymptomer og vokser ikke nok"
Lyder et af forskernes kritikpunkter. Og oprindeligt anderkendte en af forfatterne da også at det var forkert "Jeg vil godt indrømme, at lige præcist det med svovlsyre er noget, jeg har været i tvivl om, og hvor jeg så har gættet mig frem til, hvordan det fungerer."
 
Men nu påstår de at der ikke var faktuelle fejl i bogen. Man for lyst til at spørge forfatterne: vil det sige at i fastholder det med svovlsyren, som i med egne ord har gættet jer til? Hvorfor ignorere i dette kritipunkt her?
På mig virker det som om i kun forholder jer til den virkelighed i selv ønsker skal eksistere...

Hvad er det helt præcis de tre forfattere ønsker at opponere mod

De siger selv, at deres bog ikke er videnskabelig. Alligevel ønsker de at slå på at deres konklusioner er videnskabeligt underbyggede. Man kan ikke både få i pose og sæk.Som første punkt anfører de tre forfattere, at: "vores forhåndsindstilling til mælk var positiv."Det er lodret forkert.På hjemmesiden for Ane Bodil Søgaard og Troels Østergaards bog "Hvad er det du spiser" finder man følgende tekst, hvor de mere end kraftigt antyder, at mælk giver kræft:"Om 10 år er der ingen med interesse for sundhed, der vil røre mælk og mælkeprodukter. De økologiske mælkeproducenter gør klogt i at forberede sigHar du tænkt på, at 70% af denne klodes beboere aldrig får anden mælk end deres mors? Det er de samme 70%, der ikke får hverken brystkræft eller prostatakræft. Aner man en sammenhæng?Nu kommer der så den ene undersøgelse efter den anden, der bekræfter mælks farlighed. Et eksempel blandt mange er fra Karolinska Sjukhuset i Stokholm, hvor forskere har kunnet vise, at risikoen for at få kræft i æggestokkene øges med 10-15% for hvert glas mælk, man drikker om dagen.Jamen, hvordan skal vi få kalk til knoglerne uden mælk? Tja, de 70%, der aldrig drikker mælk, har for resten heller ikke problemer med knogleskørhed. Eller tænk på dinosaurerne. Mange af de rigtig store var rene planteædere, og deres knogler var da stærke nok. Det med mælk og kalk er dygtig markedsføring fra mejerierne."Og, ja, vi får også konspirationsteorierne, og det New Age inspirerede tankegods.Kilde: Hvad er det du spiser - Den usunde mælk 1I et andet indlæg fra samme hjemmeside brygges der videre:"Når vi fra vores udkiksposter ser en fare, føler vi også, at vi har pligt til at slå alarm.Det har været kendt i visse kredse i mange, mange år, at mælk kan være årsag til forskellige sygdomme. På det seneste er mange familier blevet inspireret af bøgerne om den kernesunde familie til mere eller mindre at droppe mælken. Og mange af dem har oplevet, at børnenes problemer med mellemørebetændelse, kolik, forstoppelse osv. er blevet mindre, efter at mælken er taget af menuen. Det er erfaringer, der vil brede sig fra mødregruppe til mødregruppe, og det vil få småbørnsfamilier til at være meget tilbageholdende med mælk."Kilde: Hvad er det du spiser - Den usunde mælk 2Det andet punkt er den mangelfulde referenceliste. Her indrømmer forfatterne selv, at de bevidst har undladt at tage alle deres referencer med, men kun medtaget dem de selv finder "vigtigst". Hvorfor er kritikken så urimelig?Punkt tre er anklagen om misbrug af forskningsresultater.Modargumenter er, at det ikke er forfatterne, der bruger resultaterne, men refererer blot til forskning, der medtager de nævnte forskningsresultater. Det betyder, at forfatterne jo bruger resultaterne!Punkt fire omhandler påstanden om at mælk er kræftfremkaldende. Det skulle være forkert at forfatterne påstår at mælk er kræftfremkaldende: De siger blot, at bl.a. kasein er kræftfremkaldende.Og hvor er det så lige vi finder kasein? Udelukkende i mælkeprodukter. Goddaw mand, økseskaft!Som nævnt i punkt 1, har både Ane Bodil Søgaard og Troels Østergaard tidligere været yderst klare i mælet: Mælk giver kræft.Punkt fem drejer sig om hvorfor kvinder der ikke har mælk som en del af kosten udvikler lige så ofte brystkræft som kvinder der drikker en halv liter om dagen. Forfatterne peger som modargument på japanske og kinesiske kvinder, der ikke indtager mælkeprodukter.Her viser forfatterne nok klarest hvorfor deres indfaldsvinkel er uvidenskabelig. De sammenligner to grupper der har fundamentalt forskellig kost: Ikke nok med at japanske og kinesiske kvinder ikke indtager mælkeprodukter, de har også en helt anden kost: Kød fra pattedyr er langt mindre brugt end i Vesten, mens ris og fisk traditionelt udgør hovedbestanddelen af kosten.Hvis man vil lave den sammenligning som forfatterne gør, er man nødt til at se på grupper, hvor den eneste forskel er mælk. Ellers får man alt for mange faktorer der kan spille ind.Det er vigtigt at lægge mærke til, at eksemplet med de japanske og kinesiske kvinder hives frem, mens eksemplet med europæiske kvinder helt ignoreres. Det viser blot, at forfatterne bevidst fravælger de undersøgelser, der modbeviser deres påstand.Punkt seks omhandler brugen af en mejerisponsoreret undersøgelse. Den eneste grund til at forfatterne har taget den med, er at "det kunne være morsomt med en dansk forsker". Anses underholdningsværdien virkelig at være mere vigtig end kvaliteten, endda i en sådan grad at forfatterne kompromitterer deres eget udvælgelsesgrundlag?Punkt syv er delt i anklagen om et populærtvidenskabeligt værk, og at mælk gør blodet surt.Igen må forfatterne gøre klart hvad deres mål med bogen er. Hvis målet er mindre videnskab, så er forargelsen over at bogen kritiseres for sin manglende videnskab uforståelig.Forfatterne nægter at have påstået at mælk gør blodet surt:"Javel, men det har vi heldigvis heller ikke gjort. Det er velkendt at et stort indtag af dyriske proteiner kan give acidose - et ord vi har oversat til »gøre blodet surt«."Når man i sin oversættelse skriver "gøre blodet surt", og kobler det med mælk, så skriver man at mælk gør blodet surt. Hvis forfatterne har en anden mening, eller er kommet på bedre tanker, så må de gøre det klart her, og ellers sørge for at næste oplag indeholder en rettelse.Punkt otte omhandler anklagen om udeladelsen af hele tre undersøgelser, der modbeviser forfatternes påstand om at mælk giver kræft - som forfatterne hævder at de ikke påstår.Men hov - gør forfatterne ikke et stort nummer ud af at pege på IGF-1 i mælk? Jo, da. Derfor er det noget suspekt her at påstå at koblingen IGF-1 - mælk - kræft ikke var hensigten. Specielt når man også tager de to forfatteres tidligere artikler på deres egen hjemmeside i betragtning.Punkt ni omhandler anklagen af endnu en udeladelse, denne gang af en undersøgelse om det manglende link mellem A1-mælk, til fordel for en undersøgelse om at linket findes. Dette anses ikke af forfatterne som en "fejl": Den første undersøgelse affærdiges med endnu en påstand om en konspiratorisk mejeri-industri.Forfatterne er dog så large, at de undskylder kritikken, idet kritikerne ikke kunne vide hvilken artikel forfatterne brugte. Hvorfor den gennemgående sløsede omgang med kilder skulle tale til forfatternes fordel, er et stort mysterium.Punkt ti omhandler kritikken af den manglende omtale af den stigende laktoseintolerance i Danmark. Her mener forfatterne ikke, at det er et kritikpunkt, da det må være op til forfatterne selv at vælge hvad der skal med, og hvad der ikke skal med.Hvilket sådan set er korrekt: Problemet er blot, at laktoseintolerance er så tæt knyttet til mælk, at det virker yderst underligt at forfatterne ikke medtager det. Er det fordi forfatterne er så forliebt i forestillingen om at mælk-giver-kræft, at de end ikke vil overveje om der kunne være andre årsager?Sammenlagt må kritikken siges at holde stik: Det er ikke særlig overbevisende, når forfatterne hele tiden bevidst fravælger de undersøgelser der tilbageviser deres påstande. Det er klokkeklart ikke forfatternes intention at give et korrekt billede af mælks indvirken på kroppen. Men samtidigt ønsker man at foregive en videnskabelighed, der skal underbygge påstandene.Jeg er faldet over en artikel i Fyns Amts Avis d. 15.09.2007, hvor Ane Bodil Søgaard er citeret for følgende:"- Jeg er vokset op med økologi, for der var jo ikke andet. Sprøjtemidler blev indført i min barndom. Jeg husker, at naboens søn kom hjem fra Amerika, hvor han havde arbejdet med sprøjtemidler, og han skulle demonstrere. Ingen måtte gå udenfor, for det var måske farligt, og jeg husker, hvordan mit hjerte bankede... "I artiklen fortsætter Ane Bodil Søgaard så:"- Mine forældre dyrkede egne grøntsager og hentede mælk hos naboen"Måske Ane Bodil Søgaard kunne forklare hvordan hun kombinerer en længsel efter fortidens dyder med sin kraftige afstandtagen fra mælk?Er mælk farlig eller ej? Ane Bodil Søgaards synspunkt synes at være, at serveres den i en nutidig karton, er den farlig. Serveres den fra naboen, uden synderlig behandling, er den ikke.Som amusant kuriosum kan nævnes, at også Ane Bodil Søgaard vist har lige lovlig tætte kontakter til en af de største mælkeproducenter i Danmark...  :-)
 

Ingen fordrejede citater

Det er fint, at den detaljerede debat om videnskaben bag bogen kan fortsætte her. Men jeg må lige fastslå:
- Der er ingen fordrejede citater i de artikler, vi har bragt om bogen. Alle er loyalt gengivet. Et enkelt sted er en formulering ændret, da den var meningsforstyrrende. Det er angivet i tråden under artiklen.
- Uanset om forskernes kritik er usaglig eller ej, så skal den da frem, så jeres bog kan diskuteres - ligesom I forfattere har fået masser af taletid og omtale af bogen. Nu igen her.
Vi føler os hverken brugt eller misbrugt og har heller ikke haft et særligt ærinde om at miskreditere bogen. Den er behandlet efter almindeligt gældende journalistiske principper.
vh.
Peter HyldgårdnyhedsredaktørVidenskab.dk
 

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer