Annonceinfo

Mad påvirker os vidt forskelligt

Et nyt dansk studie understreger, at vi reelt ikke kan vide, hvordan vores kroppe reagerer, når vi f.eks. spiser mindre kød og flere grøntsager. Det er formentlig vores gener, der driller kosteksperterne.

Emner: , , ,
Forskere håber at kunne vise, at ny nordisk hverdagsmad i form af f.eks. en masse kål gør os sundere. Men det har vist sig meget svært at finde nogen direkte effekt på hvert enkelt menneske. (Foto: Colourbox)

Du kender helt sikkert sloganet, der er blevet hamret ind i danskernes hoveder gennem årtier: ”Du bliver, hvad du spiser.” Budskabet er, at hvis du f.eks. kaster mindre fedt og mere frugt i gabet, bliver du et sundere menneske, ganske enkelt fordi sund mad gør os sunde.

Problemet er, at mere og mere forskning tyder på, at virkeligheden er langt mere nuanceret.

Vidste du f.eks., at dyrestudier har vist, at de gode effekter af din fiskeolie forsvinder, hvis du spiser sukker lige bagefter – fordi de to fødevarer reagerer på hinanden?

At du måske ikke taber dig i vægt, bare fordi du spiser mindre fedt? 

Eller at det slet ikke er sikkert, at dit blodtryk eller dit kolesterolindhold i blodet daler, bare fordi du holder dig fra rødt kød?

Du bliver ikke, hvad du spiser

De usikre konsekvenser bliver udstillet i en ny undersøgelse fra Københavns Universitet. Her har de to ph.d.-studerende Maj-Britt Schmidt Andersen og Sanne Kellebjerg Poulsen gennemgået de mindste detaljer i et stort studium af 147 danskere, der gennem et halvt år enten har spist klassisk dansk gennemsnitsmad eller levet på en kost af ny nordisk hverdagsmad, der bl.a. indeholder mere frugt og grønt og mindre kød.

Maj-Britt Schmidt Andersen har forsøgt at finde en sammenhæng mellem, hvad vi spiser og hvordan vores kroppe reagerer.

Det frustrerende resultat har hun beskrevet her på Videnskab.dk i en blog med titlen: ”Du bliver IKKE hvad du spiser”: Det er ikke til at sige noget om helst entydigt om kostens indflydelse på hvert enkelt menneskes kolesteroltal, blodsukkerniveau, fedtprocent eller 37 andre parametre, som forskerne har undersøgt.

»Man kan sagtens have spist en gennemsnitlig dansk kost og alligevel have ændret sig, som hvis man havde spist nordisk kost – og omvendt. Vi havde håbet på at finde nogle mere klare sammenhænge, så vi kunne lave nye hypoteser om kostens påvirkning, men de kom bare aldrig, for der var ikke noget tydeligt billede,« siger Maj-Britt Schmidt Andersen fra Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Kostrådene giver stadig god mening

Fakta

Gennemsnitlig Dansk Kost (GDK) – også kaldet Gennemsnitlig Dansk Mad (GDM) – er blevet defineret ud fra en undersøgelse af madvanerne blandt 4.431 udvalgte danskere på mellem 4 og 75 år. Vi spiser bl.a. mange mejeriprodukter, kartofler, ris og pasta, kød, hvidt brød og rugbrød uden kerner samt grøntsager med meget vand, f.eks. agurk og tomat. Maden er ikke økologisk.

Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH) er et mere løst begreb, som dækker over, at danskerne bl.a. bør spise mere frugt og grønt hver dag, især af bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter; mere fuldkorn fra havre, rug og byg, mere fra havet og søerne og mindre af det traditionelle kød. Maden skal som udgangspunkt være økologisk og helst lokal fra vilde landskaber.

Det hører med til historien, at selvom man ikke kan se en klar forskel ved at kigge på hvert enkelt menneske, så har ny nordisk hverdagsmad gennemsnitligt set en positiv effekt på en stor gruppe: Efter 12 uger tabte mennesker med ny nordisk kost i maven f.eks. 1,5 kg mere end folk, der havde fortæret gennemsnitlig dansk mad. 

Derfor giver det stadig mening at holde fast i kostråd og velmenende retningslinjer – som Maj-Britt Schmidt Andersen siger: »Spiser hele befolkningen rugbrød, vil det overordnet set ændre folkesundheden. Men måske har nogen ikke gavn af det.«

Gener spiller sammen med den mad, du spiste for år tilbage

Problemet er altså snarere, at forskerne ikke kan se noget entydigt billede af, hvilken mad der påvirker hvilke mennesker.

Årsagen gemmer sig formentlig i et meget komplekst sammenspil mellem den kost, vi har levet af gennem hele vores liv, og vores gener. Vi er forskelligt skruet sammen fra naturens side, og det kan være det store, indviklede genetiske puslespil, der gør, at din krop er bedre end din bedste vens til at få noget godt ud af æbler eller rødspætter.

Samtidig kan man ikke regne med, at bare fordi man begynder at spise anderledes mad, så nulstiller kroppen sig selv, så man med det samme får fuld bonus af sin kostomlægning.

Meget svært at få viden om, hvordan mad påvirker os

Ifølge Maj-Britt Schmidt Andersen har vi hele tiden vores tidligere kost og levevis med os oven i den nye. Det tager f.eks. tid for dit stofskifte  at omstille sig fra at have spist burgere i 20 år til at spise salat - og det tager lang tid at ændre vores tarmflora, som mere og mere forskning peger på som helt central for vores sundhed.

Endelig er forskerne først lige begyndt at tage fat på at forstå sammenspillet mellem mad og gener; såkaldt nutrigenomics.

»Der er stadig forholdsvis få eksempler på, hvor man ved, at bestemte gener har en betydning for, hvordan vi behandler maden. For eksempel er der forskel på, hvor hurtigt vi omsætter kaffe i kroppen og hvor meget gavn, vi har af at spise broccoli.«

»Man fokuserer også mere og mere på gener inden for medicin for at målrette behandlingen, men det er faktisk endnu sværere at finde mønstre med fødevarer, fordi de virker meget mindre specifikt end medicin, og fordi vi alle sammen får dem hele tiden,« forklarer Maj-Britt Schmidt Andersen.

Sådan kan man undersøge kost og gener
Det ser ud til, at en kost med mindre kød og mere grønt generelt får folk til at tabe sig. Forskerne ved dog stadig ikke præcist, hvorfor nogen oplever en fantastisk effekt, mens andre ser ud til ikke at blive påvirket af sund kost. (Foto: Colourbox)

Forskerne er på mange måder på jagt efter en brødkumme i en hal fuld af smuldret franskbrød, men ifølge Maj-Britt Schmidt Andersen er der fornuftige metoder, der kan få forskerne på rette spor.

Man kan undersøge, hvordan en bestemt kost påvirker os ved f.eks. at se på:

  1. Gener og hvordan de bliver udtrykt i kroppen
     
  2. Metabolitter (stoffer, der dannes efter reaktioner i celler) 
     
  3. Vores tarmflora 

»Som sådan kender vi godt spillerne på banen. Der er bare så mange af dem, at vi endnu ikke har værktøjer, der kan kigge på dem alle sammen på én gang på en meningsfuld måde.«

»Desuden kan man blive ved med at teste: ’hvad nu hvis en person er på blodtrykssænkende medicin eller har for højt blodsukker under forsøget, har det så en betydning?’ Men på et tidspunkt er man nødt til at stoppe, for vi har altså ikke uanede mængder tid eller penge,« siger Maj-Britt Schmidt Andersen.

Forskerens blindgyde kommer ikke ud til fagfolk

Forskeren nævner, at det »selvfølgelig er lidt overraskende, at der ikke er en klarere forskel« på de enkelte mennesker, der har spist de to slags kost, men hun går næppe videre ud i videnskabelige tidsskrifter med sine resultater, fordi de bare bekræfter, at vi reagerer forskelligt på fødevarer.

»Når vi ikke finder noget nyt eller nogle klare mønstre, så har vi ikke rigtigt noget at sige. Selve hovedstudiet bliver selvfølgelig publiceret i et tidsskrift, men analysen på individniveau lader vi nok ligge,« konstaterer Maj-Britt Schmidt Andersen.

Resultater kan være farvet af snyd

Resultaterne er nu interessante nok til at blive omtalt på Videnskab.dk – og det bliver de næste forhåbentlig også.

Maj-Britt Schmidt Andersen skal nu til at se nærmere på urinprøver fra det store projekt om effekten af ny nordisk hverdagsmad, kaldet OPUS, for blandt andet at finde ud af, om folk har påvirket resultaterne ved at snyde i køkkenet.

»Det er en vigtig faktor, om folk har snydt: hvis de ikke har fulgt den kost, de skulle, eller har spist mere, end de har registreret, så påvirker det selvfølgelig resultaterne. Jeg skal forsøge at finde markører, der kan afsløre, om man har spist det ene eller det andet,« fortæller Maj-Britt Schmidt Andersen.

De endelige konklusioner fra det stort anlagte OPUS-projekt bliver efter planen offentliggjort senere på foråret.

Fit for work offshore

Hej
Har lige taget testen Fit for work offshore!
Jeg er 48år, fik fit resultat.
Eks. 121-88 blod. mormalt ved hjemme test 118 til 123 og 77 til 83
Kolesterol total 153 ml HDL 48ml
Pointen er. ingen motion, grøntsager, frugt, kosttilskud. hovedsageligt kød, æg, sukker og korn!
Arbejder som rejsemontør, så meget forskel på maden!
Så tænker du C vitamin, får kartofler og tit appelsinjuice!
Sender gerne resultat og yderlige oplysninger, til dig Maj-Britt Schmidt Andersen

Jesper

Vi kan diskutere forskellen mellem aminosyrer og proteiner til vi bliver blå i hovedet - vi bliver aldrig enige alligevel. Jeg ved blot at med den træning jeg gennemfører skal jeg bruge en hel del af begge dele langt mere en alm. mennesker har behov for og mere end alm. kost kan give mig.

Jeg har før skrevet lidt om proteiner og aminosyre i forskellige tråde rundt omkring – ting jeg har nuppet fra forskellige steder

Men i denne artikel står meget af det jeg selv tror på når det kommer til hvor vigtigt det er med at indtage ekstra proteiner når man træner:

http://news.bodylab.dk/artikler/2036-hvor-meget-protein-kraever-muskelop...

Vedr. forskelle mv. så fik jeg slettet et langt indlæg der åbenbart iflg. en lidt emsig Mod gik lidt uden for emnet og derfor gad jeg ikke genoptage debatten.

Fra mit kompendie i biokemi

http://dl.dropbox.com/u/54024098/Biokemi.jpg

Så fik jeg tid til at tage et billede af, hvad jeg ser som noget der for alvor kan ændre verden. Professoren skriver en meget provokerende (nok også en anelse subjektiv og lidet videnskabelig) prioriteret liste over vores valg af næringsmidler. 1. Tilgængelighed 2. pris 3. Traditioner og vaner.... 8. Viden.

Tænk hvordan verden kan se ud, hvis VIDEN er 1. prioritet. Og det er også på dette punkt, at Kim har irriteret mig ved ikke at ville gå op i forskellen mellem aminosyrer og protein. Det er en mindre detalje, men nu stadig ret frustrerende, når manden ellers virker velfunderet ;-)

Undskyld

Det er måske mine links der ikke virker - surt - for så ligner jeg en båtnakke når jeg brokker mig.

I øvrigt var det nu Jesper der begyndte og han mente jeg var enten en DFer eller en LAer fordi jeg var så skide egoistisk og at han havde gået på uni og derfor viste mere end alle andre og jeg intet viste osv. (han har også fået slettet et indlæg eller 2 i denne tråd)

Det grinte jeg af og bed igen med at understrege at han åbenbart ikke havde gode argumenter når man brugte den slags angreb og at han ikke var ene om at have læst de fine steder.

At jeg så hev et langt omredigeret indlæg frem - grundet mine links ikke virker - og så hældt en masse ekstra "kloge" ord på plus lidt drilleri - det var nok ikke så skide smart må jeg da indrømme og så stikke en undskyldning til moderator. Úndskyld - my bad.

I øvrigt er det fint med mig at jeg få et hak i tuden i ny og næ - sådan skal de bare være når man fylder meget.

Tak for påmindelsen Hr. Hansen - jeg beklager mit udfald mod moderator og mit alt for lange indlæg som kunne være undgået hvis jeg havde sørget for at tjekke alt før jeg smed det på.

Hr. Kim Kaos

Hr. Kim Kaos, jeg har stor respekt for din viden og dit engagement i de mange debatter, du deltager i, hvilket jeg tidligere har nævnt, men netop dette engagement fører meget ofte til de personangreb, som redaktionen nævner. Uden tvivl er du denne sides flittigste debattør, men desværre tror jeg, at du af den grund har udnævnt dig selv til sidens vagthund.
Jeg ser gerne, at du fortsætter med dine belærende indlæg, men en smule selvkritik ville ikke skade. Alt for ofte får de øvrige debattører påtalt deres indlæg i lidet flatterende vendinger, såfremt deres synspunkter ikke er i nøje overensstemmelse med dine.
Jeg så dit nu slettede indlæg i går, men nåede ikke at læse det. Ifølge min beskedne bedømmelsesevne som mangeårig censor for gymnasieelevers eksamensopgaver fyldte det omkring 8 A-4 sider, og er det ikke lige i overkanten for et debatforum?
Jeg havde ingen problemer med at finde de artikler, du henviste til:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/padderne-er-i-fare-udrydning
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/bor-vi-spise-mindre-kod-klimaet...
http://videnskab.dk/krop-sundhed/genteknologi-fjerner-giften-fra-farlige...
Venlig hilsen
Poul Hansen

Lige et øjeblik

Mit indlæg var et svar på Jespers udsagn om den vores egoisme her i vesten samt kødproduktion - proteinbehov mv. og i mine øjne relevant i forhold til emnet - hvis jeg ikke kan bruge tal - statistik fra WHO mfl. - overbefolkning samt biodiversitet mv. som en del af mit svar så kan jeg lige så godt droppe denne debat og overlade debatten til Jesper

Useriøs censur skulle jeg mene - jeg har også skrevet til jer at jeg prøvede at henvise til de andre artikler for at undgå gentagelser - men de links virker ikke - så det er ikke smart at henvise til en debat der ikke findes i sin oprindelige form.

Jeg har gjort mit for at gøre tingene korrekt - men jeres teknik svigter og de personangreb er ikke en korrekt opfattelse af indholdet og er taget ud af kontekst.

Så Jesper ordet er dit for på de betingelser kan jeg ikke forsætte denne tråd - men du har ikke ret fordi (CENSUR) og fordi (CENSUR) men henvisning til indlæg i disse tråde:

http://videnskab.dk/miljo_natur/padderne_er_i_fare_for_udrydning

http://videnskab.dk/miljo_natur/bor_vi_spise_mindre_kod_for_klimaets_skyld

http://videnskab.dk/naturvidenskab/genteknologi_fjerner_giften_fra_farli...

Plus et par mere som jeg heller ikke kan fiske frem eftersom videnskab.dks søgemaskine er debil og at det er næsten umuligt at fiske ens egne ældre indlæg frem - så det er grænsende til det latterlige at henvise til at man kan forsætte en debat i tråde der ikke kan hives frem.

Kommentarer slettet

Kommentarer er blevet slettet i denne tråd pga. personangreb og afvigelse fra artiklens emne. Der findes en række artikler her på videnskab.dk om politik og overbefolkning, skulle I ønske, at fortsætte debatten om disse enmer der.

Hilsen
Redaktionen

Aminosyrer

Når du ikke engang vil erkende forskellen mellem aminosyrer og protein, kommer vi ikke langt i denne diskussion.

Når der ses på fx kartoflen, som har et lavt indhold af samlet protein, skal man er det netop vigtig at kende forskel på de forskellige aminsyrer. Der er forskel på, hvad der anbefales at indtage af protein (som en samlet kategori) og af hver enkelt aminsyrer, og med god grund.
http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0115

Jeg har en oversigt over anbefalede indtag af hver enkelt aminosyrer fra mit kompendie i biokemi fra AU. Jeg kan dog ikke lige finde det på nettet, så der må du selv søge lidt.

Hvis man opvejer konsekvenserne af højt kødindtag med fordelene anabolsk, så er det utroligt egoistisk at spise ca. 150 kg kød / år, som gennemsnitsdanskeren spiser.
Naturen lider for at vi kan få tilfredsstillet et behov i en så absurd grad, at kun manglende viden om kødprod. konsekvenser holder forbruget oppe. Men det er også klart når den vestlige forbruger ikke dagligt ser regnskove afbrændes.

RE: Splejs

"Det gør de heller ikke alle samme - mange får for lidt proteiner eftersom de ikke sammensætter deres kost påden rigtige måde - det er møgbesværligt at får nok af de gode proteiner hvis man udelukkende spiser vegetarmad - det er naturligvis muligt at dække ens behov men det kræver omtanke."

Altså det er noget af en påstand at komme med. Hvorfor skulle vegetarer ikke få nok af de essentielle aminosyrer? Du bliver ved med at snakke om godt protein, når det i virkeligheden handler om at få nok af de essentielle aminosyrer, resten kan kroppen selv metabolisere.
Hvis man slår op, hvor meget af de essentielle aminosyrer grønt indeholder er det overordnet en fin balance ift. anbefalede dagligt indtag.

Alt kost kræver omtanke, men at gå skridtet videre og prøve at forstå de miljømæssige påvirkninger af ens indtag er straks sværere og hvis bare flere ville indse, at Vestens kødforbrug er helt absurd og i allerhøjeste grad selvdestruktivt, ja så ville verden også hurtigt forandres til det bedre.

Splejs

Jesper:"Hvis kød er så en god kilde til protein, hvordan kan vegetarer så klare sig på niveau med carnivorer?"

Det gør de heller ikke alle samme - mange får for lidt proteiner eftersom de ikke sammensætter deres kost påden rigtige måde - det er møgbesværligt at får nok af de gode proteiner hvis man udelukkende spiser vegetarmad - det er naturligvis muligt at dække ens behov men det kræver omtanke.

I øvrigt så er mennesker ikke carnivorer men omnivorer og kød er en af de ting der ligger til grund for vores udvikling - da vi fik kød på menuen skulle vi bruge mindre tid til at æde og samle føde så uden kød ville det moderne menneske ikke findes.

Arkæologiske undersøgelser, der blev foretaget i 1960’erne og 1970’erne, har ført til antagelser om, at der for omkring 2 millioner år siden skete afgørende ændringer i homininernes kostvaner. Før dette tidspunkt bestod kosten som hos nulevende menneskeaber næsten udelukkende af planteføde. Men analyse af slidmønstret på tandemaljen har afsløret, at rødder og rodknolde efter dette tidspunkt begyndte at indgå i føden, men den vigtigste ændring var dog formentlig, at kød begyndte at udgøre en stadigt stigende andel.

Men hold du dig bare til dine grøntsager - jeg forsætter med at plukke fra alle hylder og nej jeg sidder ikke og gufler frikadeller og sovs - jeg er meget meget bevist om hvad jeg spiser og spiser store mængder frugt og grønt hver dag - over et kilo - men jeg supplere med kød/fisk - æg - mælk - korn(rug) etc.

Jeg ville ikke kunne træne som jeg gør hvis jeg udelukkende fik vegetarmad

Kød er ikke nødvendighed

Protein nedbrydes i tarmsystemet til aminosyrer, som så optages. Heraf er 8 essentielle, men de findes også i rodfrugter og andet grønt.

Det eneste vi ikke kan få dækket fra en plantebaseret kost er B12-vitamin, hvilket kan fås fra æg, mælkeprodukter osv. Kød er ikke en nødvendighed, men en luksus her i den vestlige verden.

Hvis kød er så en god kilde til protein, hvordan kan vegetarer så klare sig på niveau med carnivorer?

Der skal kød på bordet

Jesper: ”Kødprod. er helt overdrevende ressourcekrævende. Vi kan sagtens klare os uden, men vi skal bare tænke os om!”

Nul amigo – vi skal bruge proteiner og kød/fisk er den bedste kilde til det.

Vedr. kartofler så er de helt ok men de er bedst hvis vi spiser dem kolde - kolde kartofler faktisk er mere sunde end de varme, da vores krop bedre kan optage kostfibrene fra den kolde kartoffel.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/kartofler-er-sundere-end-pasta-og-ris

Stivelse skal bruges rigtigt

Jeg forstår ikke al den hate stivelse får i disse tider.

Kartofler er et kanon madprodukt. De kræver få ressourcer miljømæssigt (en faktor der er vigtig, når man ser på hvordan hele befolkninger skal brødfødes) kontra den energi de skaber. Men den energi skal selvfølgelig bruges rigtig.

Ligesom frugt er godt før/efter motion, når blodsukkeret er lavt, kan kartofler og lignende også konsummeres på en måde, så vi får mest ud af det og ikke blive fede, bl.a. ved små, men flere potioner og indtag på de rigtige tidspunkter om dagen (ikke lige før man får i seng).

LCHF er en dræber samfundsmæssigt, da den opfordrer til et højt indtag af fødevarer, som har en hel del større negativ effekt på miljøet. Kødprod. er helt overdrevende ressourcekrævende. Vi kan sagtens klare os uden, men vi skal bare tænke os om!

Over åen efter vand - over sundet efter erfaringer

"Man kan undersøge, hvordan en bestemt kost påvirker os ved f.eks. at se på:

Gener og hvordan de bliver udtrykt i kroppen

Metabolitter (stoffer, der dannes efter reaktioner i celler)

Vores tarmflora "

En fjerde mulighed var at se på, hvornår de problemer vi har idag, der er relateret til kosten, begyndte at opstå.

Er der en fællesnævner, der evt. kunne forklare fedme- og diabetesproblematikken? Dertil vil der grangiveligt lyde et klingende samstemmigt ja i kor fra videnskabens disciple, der påstår at det handler om slik og søde sager (og for meget fedt)! Og ja, der kan ikke herske nogen tvivl om at det er én af de fremherskende faktorer! Den der påstår noget andet bør kølhales.

Men viser dette forsøg os ikke, at man endnu en gang har viklet sig ind i noget pseudovidenskabeligt makværk, hvor man endnu en gang ikke tager højde for selv den mest basale fysiologi? Hånden på hjertet, går man ikke endnu en gang over den berømte å for at hente sit vand?

Ny Nordisk kost er proppet til med kornprodukter. Spelt, rugkerner, ølandshvede (jeg vil ikke komme ind hvedediskussionen. Dens rolle i autonome sygdomme, udover cøliaki, bør behandles separat) og flere andre stivelsesholdige mediedarlings med X-factor. Lovprisningerne fra Claus Meyer, Christian Bitz, Arne Astrup m.fl. vil ingen ende tage. Og det er alt sammen godt nok, idet deres hensigter er på helt rette sted og jeg har stor sympati for dem alle hver især. Det må der ingenlunde herske nogen tvivl om!

Men faktum er, og det står ikke til diskussion, at når du indtager korn/stivelsesholdige produkter og frugt, så nedbrydes det til glucose/fructose før det drøner ind i blodbanen, hæver dit insulinniveau og dermed begynder den anabolske proces, hvormed man lagrer fedt. Så simpelt er det. Og hvor adskiller indtaget af dette makronæringsstof, der sammenlignet med kød og grøntsager glimrer ved sit lave indhold af mikronæringsstoffer(og dem der er, kan vi formentlig slet ikke optage. Videre argumentation står for egen regning - men den findes derude.) sig fra den glucose/fructose, der indtages i sodavand og søde sager? Der er ingen forskel. Glucose-->insulin-->fedtlagring-->bum. Kunne det være en forklaring på at der er ikke nogen forskel i vægttab i de to grupper?? I bund og grund har indtaget af makronærinsstoffer været identisk?

Men for at vende tilbage: er vi begyndt at spise mere sukker og stivelse?

Jeps, det er der ingen tvivl om. Men hvorfor? Ja, et eller andet skal man jo spise når man er sulten. Og fedt, det makronæringsstof, der faktisk giver den største mæthed og tilfredsstillelse må vi jo ikke spise.

Jo da, det polyumættede fedt må vi da gerne - i Ny Nordisk Kost. Rapsolie er jo det rene guf. Der er blot ingen, der tager højde for det svimlende indhold af Omega-6 deri...

Men det mættede er bandlyst. Det er simpelthen for farligt! Og der tilspørger jeg så, hvori ligger den videnskabelig dokumentation herfor? Og hvem ringer lige til jægerfolket i det mørkeste Afrika og fortæller, at den kost de har ernæret sig ved de sidste 1 mio år er dødsens farlig? I samme opkald kan man jo så lige stille nogle spørgsmål(hvis man ønsker at tage højde for recall-bias kan man gange med faktor-1. De har aldrig oplevet det.) og få slået prævalensen af folk med diabetes og hjertekarproblemer fast... Den er vist ikke så stor. Og det er ikke fordi de ikke har adgang til behandling. Incidensen er heller ikke til at opspore.
For lige at nævne et andet velkendt eksempel vil jeg gerne fremhæve vort grønlandske broderfolk, der ikke havde set skyggen til de nævnte lidelser før dansk husmandskost blev introduceret. Jeg kunne blive ved.

Dette fører mig frem til et andet faktum, nemlig at siden de officielle kostråd begyndte at fraråde fedt i kosten, særligt det mættede fedt, er diabeteskurven eksploderet.

Kunne der være en sammenhæng imellem det øgede indtag af raffinerede kornprodukter og raffineret fedt fremfor god gammeldags jægerkost, stenalderkost, lavkulhydrat/højt fedtindholds-kost? Som det nok fremgår af min kritiske tilgang til ovenstående artikel og paradigmet, hvor Ny Nordisk Kost ikke adskiller sig væsentligt fra andre halvskadelige diæter, er jeg en ganske stor fortaler for at gøre det helt simpelt. Se på succeshistorierne. Tag ved lære der, hvor det har fungeret. Fx kan man jo skue over Sundet til Sverige, hvor LCHF-bølgen efter sigende har knækket diabetes- og fedmekurven og hvor frygten for mættet fedt er erstattet med kogte æg i 7eleven-butikkerne.

Og hvis man i Danmark ikke ønsker den lette empiriske tilgang, der ligger klar lige foran os, så gør et stort nummer ud af det og lav et stort dyrt klinisk randomiseret forsøg - istedet for at klatte pengene fra OPUS-projektet væk på fuldkorn...

Uvidenskabeligt volapyk

@Lena: "...Det har i mange år været kendt, at vi, afhængig af vores blodtype, optager fødevarer forskelligt. Hvad der er godt for den ene blodtype kan være rigtigt skidt for den anden....#

Det er der ikke belæg for at sige - tværdigmod:

Ekspert i human ernæring, cand.scient Per Brændgaard Mikkelsen udbryder spontant: »Blodtypediæten er det rene volapyk!«

Klinisk diætist, Lene Allingstrup, er ikke langt fra i sin vurdering: »Spis efter din blodtype! Det kan næsten ikke blive værre,«

Professor Torben Barington er enig og han tilføjer:

»Det er noget sludder i den forstand, at der ikke er videnskabeligt holdepunkt for at sige, at ens blodtype siger noget om, hvad man skal spise. Jeg vil ikke anbefale, at man lægger sin kost om på grund af sin blodtype.«

Der er intet videnskabeligt rationale bag de forskellige typeinddelinger. At de alligevel til en vis grad virker slankende skyldes primært, at de får dig til at tænke over hvad du putter i munden, så længe du følger en kur. Undersøgelser bekræfter, at alene det at vi reflekterer over maden og sætter den i system, får os til at spise mindre og dermed sundere - men det er ikke blodtype bestemt på nogen måde og der findes ingen seriøse videnskabelige undersøgelser der understøtter den påstand.

Blodtypekuren er blot en af de mange koncepter der snører folk og er skabt ene og alene med profit for øje - Der er tale om endnu et amerikansk koncept, der prøver at sælge ”pakkeløsningen” til et slankere liv.

Kuren forsimpler fedmeproblematikken ved at gøre det til et spørgsmål om at spise et bestemt forhold mellem de tre makronæringsstoffer kulhydrat, fedt og protein.

Selvom systemet på papiret virker logisk og velbegrundet er der intet videnskabeligt holdepunkt for at det er nødvendigt at definere sin metaboliske type for at finde den kost der slanker.

99% af alle mennesker kan tabe sig ved at spise en kaloriebegrænset, fedtfattig kost, og en lige så stor procentsats kan efterfølgende holde vægten hvis de efterlever de almene anbefalinger om at spise fedtfattigt, groft og proteinrigt, og samtidig dyrker masser af motion.

Længere er den ikke

Spis efter din blodtype

Det har i mange år været kendt, at vi, afhængig af vores blodtype, optager fødevarer forskelligt. Hvad der er godt for den ene blodtype kan være rigtigt skidt for den anden.
Det kunne derfor være interessant at vide, om forskerne har haft denne vinkel med ind over behandlingen af deres resultater.

"»Det er en vigtig faktor, om

"»Det er en vigtig faktor, om folk har snydt: hvis de ikke har fulgt den kost, de skulle, eller har spist mere, end de har registreret, så påvirker det selvfølgelig resultaterne. Jeg skal forsøge at finde markører, der kan afsløre, om man har spist det ene eller det andet,« fortæller Maj-Britt Schmidt Andersen."

Jeg vil lige citere mig selv:

"Det er klart at der findes mennesker der hurtigt bliver påvirket af en kostomlægning men mange kræver længere tid før resultaterne viser sig.

En anden ting jeg ikke kan se ud fra dit link er om personerne udelukkende ændre kosten men ellers beholder de øvrige vaner mht. motion mv. om de drikker den samme mængde alkohol bruger samme mængde salt og sukker mv. altså faktorer der også er medvirkende til hvordan f.eks. blodtrykket ændre sig – og hvad med tobak?

Der er utroligt mange parameter der gør sig gældende og kosten alene er ikke nok og selv god kost kan ”ødelægges” hvis man salter den for meget eller hvis den sunde hvidkål forvandles til brunkål inkl. en masse sukker(kulør) før den spises. Eller måske kommer de lige 5 g ekstra smør eller 100ml ekstra fløde i spinaten når de tilbereder den osv. – folk er ikke altid beviste om de ting de gør og tror måske at bare fordi det er gulerødder så er det så sundt at lidt ekstra ikke betyder noget hvilket det jo gør.

Og så er der jo lige det som du også er inde på – vi er alle forskellige både når det kommer til hårfarven men også i hvordan vores kroppe omdanner det vi indtager – nogle forbrænder hurtigt andre knap så hurtigt – nogle får større udbytte ud af deres motion andre skal arbejde hårde for at opnå de samme resultater – og hvad var deres udgangspunkt var de tynde med alligevel fede før de begyndte kostomlægningen og er de 100% ærlige eller sneg de lige en pose vingummier ned uden at fortælle om det?"

http://videnskab.dk/blog/du-bliver-ikke-hvad-du-spiser#comment-28898

Det ser ud som om en del af de problemer samt individuelle forskelle jeg pegede på for et et par uger siden nu bliver undersøgt nærmere.

Hvornår er man sulten?

Dejligt at se, at man ikke kan generalisere, når det gælder ernæring. Det har vi gjort i så mange år, at vi ikke mere tror på vor krops egne ønsker og behov. Vi må stoppe den store fokus på "spisning". Det handler om gode vaner, variation og faste spisetider, og så lyst til andre oplevelser gennem samvær, leg i naturen og arbejde. Hej FruGrøn.dk i Sorø

Prøv det alligevel

Men det er rart for dyrene uanset hvorledes den enkelte rent faktisk reagerer. Og for miljøet.

For at blive i det nye nordiske er det lidt ligesom når en voldelig person vælger ikke at være voldelig. Det er ikke sikkert han egentlig får det bedre målt på en lang række trivselsfaktorer men det er rart for os andre.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg