Lykkepiller gør følelseskolde mennesker bløde
Danske forskere har fundet en overraskende forklaring på, hvorfor nogle mennesker er hypersensitive, mens andre er følelseskolde. Lykkepiller kan hjælpe dem til et mere normalt liv, mener forskerne.

Forestil dig to personer, der kører forbi en stor ulykke på motorvejen. Den ene person bryder fuldstændigt sammen og må køre ind til siden. Den anden tænker ikke over det og suser bare forbi.
Selv om begge måder at reagere på kan betegnes som normale, så fungerer hypersensitive eller følelseskolde mennesker ikke altid lige heldigt, og med håb om at kunne hjælpe disse mennesker har hjerneforskere længe forsøgt at kaste lys over, hvorfor der er så stor forskel på, hvor følsomme, vi er.
Den forklaring har danske forskere nu fundet et godt bud på igennem et omfattende forskningsprojekt på PET-centret ved Aarhus Universitetshospital. Deres studier har afsløret en hidtil ukendt mekanisme i hjernen, der sørger for at rette os ind, hvis vores sensitivitet kommer for langt væk fra den gyldne middelvej.
Opdagelsen giver et helt nyt syn på de mekanismer, der bestemmer, hvor sensitive vi er. Og den viser, at det kan lade sig gøre at hjælpe hypersensitive såvel som følelseskolde mennesker med at komme i bedre balance ved at indtage 'lykkepiller', der er betegnelsen for serotonin-fremmende medicin.
»Ud over at give en helt ny forståelse af, hvorfor vi reagerer forskelligt på bevægende situationer, så åbner vores opdagelse også op for en medicinsk måde at kunne behandle sensitive eller mindre følsomme mennesker på, så de kommer mere i balance,« siger professor dr. med. Albert Gjedde, PET-centret, Aarhus Universitetshospital, der har været med til at gennemføre projektet.
Indadvendt eller udadvendt
Vores sensitivitet styres af den del af hjernen, som kaldes pandelapperne. De har ansvaret for at sortere de mange input, der kommer til os udefra.
Pandelappens aktivitet bestemmes bl.a. af signalstoffet serotonin, og hvis serotonin-niveauet er lavt, er det kun den nedre del af pandelappen, der bliver aktiveret. Det gør os nærtagende og følsomme. Men hvis serotonin-niveauet stiger, så aktiveres også den midterste del af pandelappen, og så bliver vi mere udadvendte og robuste.
Fakta
Den præcise kobling mellem serotonin og følsomhed har dog hidtil svævet i tågerne. Derfor gennemførte forskerne et eksperiment, der skulle afsløre hvordan vores følsomhed bliver påvirket, når man kunstigt skruer op for serotonin-niveauet i pandelappen på en gruppe forsøgspersoner (se boks nederst på siden).
Resultatet kom som en kæmpe overraskelse.
De meget sensitive forsøgspersoner, hvis serotonin-niveau som udgangspunkt var lavt, blev mindre følsomme, når de fik mere serotonin - de mindre følsomme personer, hvis serotonin-niveau som udgangspunkt var højt, blev mere følsomme.
Serotonin kan altså påvirke aktiviteten i pandelappen på to måder, der virker hver sin vej, og det tyder på, at hjernen ikke har én slags serotonin-receptor, som hidtil antaget, men to.
Den gyldne middelvej
Hvis serotonin kan have så modsatrettede effekter på pandelappen, så må forklaringen være, at hjernen har to forskellige slags serotonin-receptorer indbygget. Den ene receptor åbner for aktivitet i pandelappen, og den anden lukker ned.
»Serotonin virker som en nøgle, der passer i to forskellige låse. Hvilken af de to låse, der bliver aktiveret, afhænger af, hvor højt personens eget serotonin-niveau er i hjernen,« siger neurolog Jacob Geday, der ledede forskningsprojektet.
Medicinen får os altså til at befinde os i en mellemtilstand. Den sørger for at bringe os tilbage til det normale, hvis vi er på afveje.

Den mekanisme vil man formentlig kunne udnytte til at hjælpe personer, der enten er meget sensitive eller mindre følsomme, påpeger de to hjerneforskere.
»Vores forskningsresultater tyder på, at personer, der er lige i overkanten følsomme og lader alt gå ind kan gøre sig selv mere robuste ved at få den rette dosis serotonin-fremmende medicin - også følelseskolde vil kunne få glæde af at indtage denne medicin, fordi det vil gøre dem mere følsomme,« siger Albert Gjedde.
Effekten af lykkepiller er meget forskellig
Mængden af serotonin i hjernen øges altså efter indtagelse af lykkepiller. Men hvor lykkepiller bruges i behandling af syge mennesker, der lider af depression, så er ovenstående metode brugt på raske og frivillige forsøgspersoner.
»Hvis man hele tiden bryder grædende sammen i hverdagen, så kunne man formentlig komme til at fungere bedre ved at tage serotonin-fremmende medicin. På samme måde har følelseskolde personer ofte svært ved at begå sig i sociale sammenhænge, fordi de ikke kan leve sig ind i hvordan andre har det. Men her vil de kunne øge deres følsomhed ved at tage stoffet. Så det er ikke et spørgsmål om at behandle en sygdom, men en måde at komme til at fungere bedre i dagligdagen,« siger Albert Gjedde.
Opdagelsen af den nye mekanisme kan dog også forklare, hvorfor lykkepiller ikke har samme effekt på forskellige mennesker.
»Nogle patienter skal formentlig slet ikke have lykkepiller, andre skal have små mængder og nogen skal have store mængder. Hvilken dosis de skal have afhænger af den mængde serotonin, som den enkelte patients hjerne producerer. Ved at måle den enkelte persons serotonin-niveau vil man kunne finde den helt rigtige dosis af lykkepiller, i stedet for, som i dag, at være nødt til at prøve sig frem,« siger Jacob Geday.
Relaterede artikler
Om forsøget
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
25. maj 2012 kl. 03:57Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
24. maj 2012 kl. 08:29Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Ti myter om antibiotika
1. september 2010 kl. 08:45 -
Hvad gør døden ved kroppen?
25. marts 2012 kl. 16:11 -
’Menneskefisken’ lever i 102 år
22. juli 2010 kl. 11:24
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 20 minutter 18 sekunder siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 29 minutter 50 sekunder siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















Magtens følelseskolde mænd!
Der er mange topdirektører og præsidenter (fx Putin) der burde i behandling med SSRI.
Kære Dorthe
Hej Dorthe.
Det var spændende at læse dit indlæg.
Jeg har heldigvis fået det langt bedre end jeg havde førhen.
M.h.t. en af de såkaldte "lykkepiller" Seroxat/Paroxetin, så har jeg været oppe på 90 mg pr. dag. Det var efter samtale med Angstklinikken på Rigshospitalet, at jeg gik op på 90 mg. Det svarer til 50 % mere end maksimum-mængden, som er på 60 mg.
Nu er jeg nede på 40 mg. Jeg har en mistanke om, at der var bivirkninger ved de 90 mg. Måske overreagerede jeg med vrede eller "ked-af-det" på denne dosis. Jeg ved det ikke.
Jeg er i den skøre situation, at jeg ikke ved, om Seroxat/Paroxetin har hjulpet mig. Det aner jeg faktisk ikke, om de har. Men jeg tør ikke stoppe med dem.. For hvad nu, hvis dette medfører mere angst? Så jeg har besluttet mig til at ligge på 40 mg, indtil jeg dør om forhåbenlig mange år.. Jeg er 47 år nu.
Undersøgelsen i artiklen overfor er spændende. Man skal dog være bevidst om, at denne forskning måske er støttet af industrien. Hvis det er tilfældet, skal den tages med et større eller mindre gran salt.
Dermed ikke sagt, at forskerne lyver. Så langt vil jeg på ingen måde gå. Men deres konklusioner kan være farvet, hvis de er økonomisk afhængige af industrien.
Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T
Der er bedre alternativer : )
Kære Jan.
Jeg har været læge på flere af Rigshospitalets gruppetilbud til panikangst. Da var ventetiden så lang, og generelt havde patienterne prøvet en del utilstrækkeligt først. For nogle er det måske også en trinvis erkendelsesproces, for det væsentligste er forståelsen af mekanismerne og mulighed for at påvirke dem. Så der kunne godt være effekt selvom tidl behandling ikke havde hjulpet.
Nej puha - ved utilstrækkelig effekt kan "alternativ behandling" med naturpræparater ikke anbefales i stedet... Langvarig utilstrækkeligt behandlet angst kan føre til førtidspension og kronisk forringet livskvalitet. Så giv ikke op. Søg ligestillede for eksempel i Angstforeningen, OCD-foreningen mm. Invester i øget viden og god behandling, også selvom det er langt dyrere end medicinsk behandling alene. (Så drop ferierejsen og invester i behandling....)
Langt de fleste tilfælde kan og bør behandles hos den praktiserende læge, hvilket også er i tråd med de kliniske vejledninger. Men kommer der ikke effekt eller opstårvforværring, så er det vigtigt at vide, at 4 ineffektive behandlingsforsøg ikke betyder, at der ikke kan være effekt af det 5... Det er meget vigtigt at tale med andre med lignende symptomer f eks i gruppeterapi, da det øger forståelsen for, at det ER en angstlidelse, og det er ofte en del af problemet, hvis det f eks drejer sig om sygdomsangst, at man frygter at fejle noget fysisk, som lægen har overset.. Så er det en "aha-oplevelse" at møde andre med identiske angstsymptomer..
Mvh Dorte
De såkaldte "lykkepiller" m.m.
Hej Dorthe.
Du skriver om KAT - Kognitiv Adfærds Terapi.
Angstforeningen og måske flere af mine andre kilder foreslår, at man bruger KAT som det psykologiske førstevalg ved en eller flere af angstlidelserne. Der er et selskab for denne form for terapi. Det er Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi.
Linket er www.sakt.dk
Angstforeningen med flere siger også, at det medicinske førstevalg er SSRI/SNRI-medicin; det vil sige de såkaldte "lykkepiller".
Efter min mening kan angstramte personer starte på medicinen før, under eller efter psykoterapien.
Som udgangspunkt bør mange patienter - OVER CIRKA 20 ÅR - have økonomisk støtte til KAT hos en psykolog. (Det er lidt i den retning, som ODA kæmper for).
Samtidig bør man have hurtig adgang til en psykiater, der kan KAT, hvis man ikke går til psykolog. Det er selvfølgelig meget svært at opnå dette. Man bør ikke bare spises af med medicin hos ens egen privatprktiserende læge, som man i nogle tilfælde kan blive.
Som NY angst-ramt person, der netop har fået sine første erfaringer med angst, vil jeg anbefale at besøge Angstforeningens hjemmeside www.angstforeningen.dk . Man kan og bør ligeledes hente god information hos Psykiatrifonden ( www.psykiatrifonden.dk ).
Jeg mener også, at URUTINEREDE, NYE personer, der netop har oplevet deres første problem med angst, bør vælge myndighedernes etablerede behandlingsmuligheder.
Her tænker jeg på KAT - Kognitiv Adfærds Terapi og/eller de såkaldte "lykkepiller". Hvis man endnu ikke har haft en såkaldt "ANGST-KARRIERE", har man nemlig ikke "råd" til at prøve det alternative. Man kan selvfølgelig godt tage en multi-vitamin/mineral-pille og lidt fiskeolie som NYBEGYNDER, hvis man har det godt med det.
Men det er min holdning, at man ikke har råd - hverken økonomisk eller menneskeligt - at give sig i kast med de ofte dyre alternative terapier.
Når man så har prøvet KAT og/eller de såkaldte "lykkepiller" - og intet har virket - kan man give sig i kast med det, som jeg kalder "etableret/alternativ" medicin. Inden for angstbehandling er det Tolvon/Tolmin, Atarax m.m.
Hvis man har givet overstående en chance i et halvt års tid, er man nu blevet RUTINERET. Hvis intet har virket, kan man nu - og først nu - give sig i kast med de alternative terapiformer. Og på det felt er der jo meget at vælge imellem.
Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T
Jan:
Det er relativt gode links, du kommer med.
Angstspektret rummer mange specifikke lidelser fra enkeltfobi til generaliseret angst. Så mere præcist vil udtalelser om effekt være pænt præcist mht type pg sværhedsgrad.
Generelt er psykoterapi såsom kognitiv adfærdsterapi første anbefaling. Herudover er der veldokumenteret effekt af psykofarmakologisk behandling også. Sundhedsstyrelsens referenceprogram er udmærket, ligesom engelske pendanter såsom NICE guidelines på området.
Mvh Dorte
Angst og depression
Hej Dorthe og Søren.
Jeg kan ikke udtale mig særlig meget om medicinens indvirken på depressioner. Det er nemlig kun dets effekt på angst, som jeg har sat mig ind i.
Min baggrund er, at jeg har lidt af anfald af panikangst. Jeg plejer at kalde disse Lussinger fra Helvede eller Satans Lussinger. I de senere år har jeg jeg kun lidt af forstadiet til disse. Det kalder jeg anfald af forventningsangst.
Jeg har gået til psykolog og psykiater og tager desuden Seroxat/Paroxetin. Det er en af de 2 typer af de såkaldte "lykkepiller". Det er af typen SSRI-medicin. En anden type af de såkaldte "lykkepiller" er SNRI-medicin. Begge typer har været brugt - og bruges måske stadig mod angst. En eller begge typer bruges ligeledes mod depression.
I artiklen fra Ekstra-bladet kalder en person vist de såkaldte "lykkepiller" for LSD-LIGHT Det er sådan, at jeg husker det.. Det synes jeg er et yderst misvisende og uheldigt udtryk.
M.h.t. langtids-bivirkninger mener jeg følgende: SNRI/SSRI-medicin har endnu ikke været på markedet i 50 år. Derfor kan man ikke vide, hvad der vil ske, hvis en person tager dem i 50 år. En person kan være startet som 25-årig og skal tage dem til han er 75 år. Det er 50 år.
Søren. Kan du dokumentere, at pillerne ikke virker? Udtaler du dig her både ved depression og angst?
Før i tiden følte jeg mig nødt til at sætte mig ind i noget af litteraturen.
Min kilder fra dengang er bl.a.
Institut for Rationel Farmakoterapi
Lægemiddelstyrelsens produktresume
En meget tyk fagbog, hvor Raben Rosenberg have skrevt det lange mediccinske kapitel.
Psykitrifonden, hvor fagperson Jes Gerlach har været formand.
Angstforeningen og dets debatforum. http://angstforeningen.dk/forum/
Angstklinikken på Rigshospitalet
En fagbog om misbrugs-stoffer af fagperson Henrik Rindom
I de senere år har jeg ikke sat mig ind i emnet. Så jeg er ikke helt opdateret. Og jeg er ikke nødvendigvis enig med disse kilder.
Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)
Hvorfor kom du med det link?
Hvad i hendes historie peger på, at hun har ret? Hvad i hendes historie peger på, at hun tager fejl?
Hvorfor bruger du hendes eksempel, som er åbenlyst forkert?
Du gør det samme gang på gang..
Fremhæver dårligt undersøgt behandling. Vælger oplagt løgnagtige skræmmeeksempler. Påstår at der ikke er effekt af veldokumenteret medicin. Hvis medicinen anvendes af folk, der ikke opfylder inklusionskriterierne, vil du altid få lavere effekt. Det gælder i høj grad også dine mærkværdige udokumenterede påstande om effekt af midler ved diverse tilstande, hvor du kommer med upålidelige links om effekten ved de givne tilstande.
Du gør det samme gang på gang, gerne med samtidig afsporing fra artiklens emne. Dine indlæg er decideret fordummende, hvis de tages for gode varer. Gentagne gange kommer du med ulødige links, som du nægter at forholde dig til efterfølgende, som om du ikke har ansvaret for at vedhæfte dem.
Mvh Dorte
Jeg plukker ikke kirsebær
Efter at medicinindustrien har overfyldt menneskeheden med alverdens kemiske produkter de sidste 60-70 år, har vi set en kraftig stigning af sygdomme. Industrien er kun interesseret i symptombehandling og intet andet. At lykkepiller gør mere skade end gavn og tilsyneladende er uden effekt for langt den største del af brugerne, er uetisk og en forbrydelse, som skal frem i lyset. Vi skal tilbage en en sund livsstil, for så kunne de fleste undgå at komme i klørene på medicinindustriens forlængede arme og undgå en masse alvorlige bivirkninger.
Hvorfor giver du oplagt misledende link videre?
Søren.
Min kritik af dit indlæg handler om, at du uden kommentarer vedhæfter decideret misledende og fejlagtigt link. Nu skriver du (igen) at antidepressiva ikke virker..
Det er jo misledning.
Der er relevante artikler om potentielle skadevirkninger af selve sygdommene og terapimetoderne i forvejen. Men dine indlæg fører til forvrængning pga. din cherrypicking. I dette tilfælde anvender du så kilde, som er berømt pga. sine fejlagtige ideer, som hun spanmer diverse medier med..
Mvh Dorte
Sv. Dorte
Jeg syntes det er på tide at der for alvor kommer fokus på alle de skadesvirkninger de såkaldte lykkepiller er årsag til. SSRI er ikke bedre end placebo og samtidigt skadeligt at indtage. Om det kan give hjerneskade hos nogle, er ikke på nuværende tidspunkt bevist, men noget tyder i denne retning. Sammenholdt med at det kan give fosterskader, hjertestop etc. er det vel på sin plads at få undersøgt det til bunds. Man skal også huske at der findes alternativer såsom D-vitamin, magnesium og zink, som i kombination har en god antidepressiv effekt.
At EH kæmper sin sag mod psykiatrien er helt forståelig og jeg tror bestemt hun har ret.
For som Arthur Schopenhauer sage: Enhver sandhed passerer gennem tre stadier før den erkendes: først latterliggøres den, så modarbejdes den, og så anses den som indlysende.
De 2 første stadier skal du Dorte Wulff, nok gøre alt for at udfylde. ;-)
"Nationen" på Ekstrabladet er ikke pålideligt..
Du sætter link til artikel om kvinde, som har yderst kontroversielle synspunkter, og blandt andet er smidt ud af patientforening af denne grund.
Her på videnskab.dk har hun kommet med absurde grove anklager mod psykiatrien, med referencer til nazimetoder...
Herudover er det utroligt, af Ekstrabladet offentliggør den slags artikel i det hele taget. Helt principielt hører vi intet, der giver mistanke om sammenhæng til konkret indtagelse af anti-depressiva og de nævnte hjerneforandringer og symptomer.
Hvad den slags artikel med den form for absurd misledende skrækpropaganda laver på videnskab.dk er svært at forstå. Tager du den for gode varer Søren Nielsen?
Mvh Dorte
Skader lykkepiller hjernen?
http://ekstrabladet.dk/nationen/article1757921.ece
Re: Er der nogen, der har set
Ja, men det er jo mere at de gør alle følelseskolde, i stedet for at gøre dem afbalanceret.
Er meget interesseret i forsøget, og kunne egentlig godt tænke mig at deltage. Kunne til tider godt tænke mig at føle lidt mere end jeg gør i øjeblikket.
Er der nogen, der har set
Er der nogen, der har set filmen Equilibrium med Christian Bale/Batman?