Lovende metode: Kræft kan fjernes med ‘lysbomber’

Forskere i USA har fundet en smart måde at optimere en af tidens mest lovende cancerbehandlinger – immunterapi – så behandlingen bliver mere præcis og har færre bivirkninger.

Hemmeligheden bag er lys-aktiverede målsøgende ’bomber’, som selv finder ind i tumorerne og kan antændes med en fiberoptisk kanyle.

Her frigør bomberne immunforsvarets tropper, så de kan nedkæmpe tumoren og derefter gå på jagt efter flere kræftceller via blodbanen.

»Når cancer er metastaseret (har spredt sig, red.), er det virkelig svært at finde alle tumorerne, men med det her system behandler vi én tumor, og derfra kan vi kurere tumorer i hele kroppen,« siger professor Hisataka Kobayashi ved National Cancer Institute, Bethesda, USA.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

Indtil videre kun baseret på musestudier

Ved Aarhus Universitet er professor i leukæmi Peter Hokland enig i, at det er et lovende nyt system, men han påpeger også, at det indtil videre er eksperimentelt arbejde i mus.

»Jeg kan godt se, at der er muligheder, men det er også meget tidlige data i et eksperimentelt system,« siger Peter Hokland.

Men Kobayashi er optimistisk og peger på, at de kan bruge allerede godkendte stoffer.

»Jeg er meget sikker på, at vi kan være klar om 2-3 år,« siger Hisataka Kobayashi.

For ham er studiet frugten af årtiers arbejde for en bedre kræftbehandling.

»Da jeg begyndte som læge for 30 år siden, var det på en kræftafdeling, hvor 100 procent af patienterne var døde efter 5-6 år. Den kemoterapi og stråling, vi havde, var ubrugelig. Det var tydeligt, at vi var nødt til at finde en behandling, som slår kræftcellerne ihjel uden at skade det normale væv,« siger Hisataka Kobayashi.

LÆS OGSÅ: Derfor er immunterapi til kræftpatienter så effektiv

Immunterapi er et gennembrud i kræftbehandlingen

Kræftbehandling handler i høj grad om at finde en måde at identificere de celler, som er begyndt at dele sig uhæmmet, men ellers ser helt normale ud.

Det er uhyre vanskeligt.

Traditionel kemoterapi er f.eks. målrettet mekanismer, som rammer hurtig celledeling, men det koster samtidig mange uskyldige celler livet, f.eks. hår- og blodceller, der også deler sig hurtigt.

Det er her, immunterapi har vist sig som et kæmpe gennembrud.

LÆS OGSÅ: Immunterapi: Kroppens eget forsvar skal kurere uhelbredelige sygdomme

Immunforsvaret bremser sig selv

Kroppens eget immunforsvar er langt mere sofistikeret end de dygtigste kemikere i medicinalindustrien, og immunforsvaret har for længst fundet måder at identificere fjenden.

Men desværre har immunforsvaret også indbygget en bremse, som stopper dets tropper.

I det store perspektiv er det en livsnødvendig sikkerhedsventil, der beskytter os i tilfælde af, at immunforsvaret skulle løbe løbsk.

Men ved at målrette medicin mod de indbyggede ’immun-bremser’ har man de seneste år fundet en vej til at udnytte immunsystemets kræfter og skabt nye immunterapibehandlinger, der anses for at være det største gennembrud i kræftbehandling i årtier.

LÆS OGSÅ: ‘Bør føre til nobelpris’: Immunforsvar æder kæmpe kræftsvulst

Immunterapi har haft bivirkninger

Men desværre er immunterapi nogle gange forbundet med så alvorlige bivirkninger, at behandlingen må stoppes, inden kræften er udryddet.

Bivirkningerne i immunterapi opstår kort sagt, fordi man slipper bremsen i hele kroppen, og så risikerer man at åbne for immunangreb andre steder end tumoren.

Det er her, Kobayashi’s og kollegers præcise ’lys-bomber’ kommer ind i billedet.

LÆS OGSÅ: Når immunforsvaret bliver kroppens værste fjende

Fra kemi til læge til fotofysik til cancer-behandling

Hisataka Kobayashi fik idéen til bomberne, fordi han har en baggrund som kemiker. Der havde han som studerende arbejdet med at ’klistre’ fluorescerende farvestoffer på antistoffer.

Antistoffer kan binde helt specifikke molekylære mål, og med et fluorescerende molekyle på ryggen kan man i et mikroskop se målene lyse og dermed vise præcis, hvor de er i cellen.

Det, tænkte Kobayashi, kunne man udnytte til at skabe en lys-aktiveret bombe.

LÆS OGSÅ: Immunforsvaret er den bedste kræftbehandling

Molekyle kan omsætte lysbølger til radikaler

Til at fremstille bomben, har han brugt et lysfølsomt molekyle kaldet phthalocyanin, der er kendt som et kraftigt blå-grønt farvestof, men som har evnen til at høste energi fra lys og forvandle det til kemisk energi. Præcis det samme som klorofyl i planter gør.

Normalt er phthalocyanin helt ufarligt, men det særlige med phthalocyanin er, at det kan omsætte lys-bølger til ekstremt reaktive former af ilt kaldet radikaler. De kan punktere cellemembraner og få en celle til at forbløde i løbet af få minutter.

LÆS OGSÅ: Fire udfordringer, før immunterapi revolutionerer kræftbehandlingen

Nyt system udnytter viden om immunforsvaret

I 2011 lykkedes det Kobayashi og kolleger at sætte phthalocyanin på et antistof mod proteiner, som kræftceller nærmest bærer som en pels.

På den måde kunne de målrettet slå kræftceller ihjel blot ved at lyse på dem og uden at skade normale celler.

Systemet er pt. i kliniske forsøg og kan blive til en ny kræftbehandling.

Men det nye system er endnu smartere.

I stedet for at rette lys-bomben mod selve kræftcellerne har forskerne udnyttet den nyeste viden om reguleringen af immunforsvaret og immunterapi.

LÆS OGSÅ: Derfor virker immunterapi ikke på alle kræftpatienter

Bomber immunbremserne væk

Det har vist sig, at den væsentligste grund til, at immunforsvaret ikke selv rydder kræften af vejen, skyldes en gruppe celler kaldet regulerende T-celler (T-reg), der har til opgave at bremse immuntropperne (cytotoksiske T-celler).

Tumorer er infiltreret med masser af immunceller, men T-reg cellerne holder dem simpelthen tilbage.

Forskerne satte phthalocyanin på et antistof mod et protein (CD25), som T-reg cellerne bærer, og målrettede lys-bomberne til ’bremseklodserne’.

Og det er rigtig smart, både fordi man dermed undgår bivirkningerne ved immunterapi, og fordi kræftceller er forskellige fra kræfttype til kræfttype mens T-reg cellerne er de samme i alle kræfttumorer.

Så forskerne kunne bruge det samme setup til mange forskellige kræftformer.

Og det har virket over alt forventning.

LÆS OGSÅ: Nyt antistof får kroppen til at klare kræften

Angriberne løber fra tumor til tumor

Systemet virker ved, at forskerne først sprøjter antistoffet ind i kroppen, hvor det selv finder frem til T-reg cellerne i tumoren.

Så stikker de en kanyle ned midt i tumoren og sænker en meget tynd, fiberoptisk tråd ned gennem røret.

De aktiverer phthalocyanin med nær-infrarødt lys – det samme som man bruger i natkikkerter – først ved lav lysintensitet, så molekylet fluorescerer svagt, og de kan pejle sig ind, før de antænder lys-bomberne med fuld intensitet.

På den måde minimerer de skaderne på normale celler.

»T-reg cellerne dør i løbet af 10 minutter, og så aktiveres alle angrebscellerne og begynder straks at angribe kræftcellerne, og tumoren skrumper og forsvinder i løbet af et døgn,« siger Hisataka Kobayashi.

LÆS OGSÅ: Nye danske supervacciner kan beskytte mod kræft, virus og bakterier

Slår alle kræftceller ihjel

Men ikke bare det.

Når tumoren er væk, er angrebscellerne kun lige begyndt. De føres med blodet ud i kroppen, og fordi immunsystemet allerede har programmeret dem til at dræbe den specifikke type kræftcelle, slår de alle de kræftceller ihjel, som de møder på deres vej.

Forskerne ser en kortvarig opblomstring af immunforsvarets signalstoffer – det man kalder en ’cytokin-storm’ – som vidner om, at immunforsvaret aktiveres i hele kroppen.

LÆS OGSÅ: Fremtidens kræftbehandling udnytter immunforsvarets specialstyrker

Virker mod lunge-, tyktarm- og prostatakræft

Ifølge forskerne kan metoden rydde kræft fra hele kroppen bare ved at sprænge immuntropperne fri i én tumor.

De viser, at det samme system virker mod tre forskellige kræfttyper – lunge-, tyktarm- og prostatakræft – og forventer, at systemet kan anvendes mod en bred vifte af kræftformer.

Sågar hjernetumorer, hvis man kan injicere stofferne i hjernen.

LÆS OGSÅ: Ukendt immuncelle giver håb om revolutionerende kræftvaccine

Investorerne står parat

Eksperimenterne er indtil videre meget lovende. Men studierne er kun udført i mus, og erfaringen har mange gange vist, at muse-resultater ikke altid kan overføres til mennesker.

Alligevel har Hisataka Kobayashi store forventninger og peger på, at det meget lignende system fra 2011 ser godt ud i de kliniske forsøg.

»Vi ved allerede, at det ikke er giftigt i mennesker, og det eneste, vi skal ændre, er at bruge et menneskeantistof mod CD25. Der findes allerede et, som er godkendt af FDA, så vi kan springe over mange forhindringer på vejen mod at få behandlingen ud i klinikken,« siger han.

Han tilføjer, at der både er investorer og et firma, som står parat til at køre de kliniske forsøg.

»Jeg skal faktisk til møde med dem nu i eftermiddag,« siger Kobayashi.