Annonceinfo

Livsstilssygdomme bliver det største globale sundhedsproblem i 2020

Sygdomme som diabetes og hjerte/kar-sygdomme er i hastig fremmarch i tredjeverdenslande. Danske forskere søger årsag i for hurtige samfundsomvæltninger, og genfejl der opstår på fosterstadiet.

Diabetes og forhøjet blodtryk er blevet problemer i tredje verdenslande. (Foto: Colourbox)

Livsstilssygdomme er i eksplosiv vækst i den tredje verden. Kombinationen af dårlige sundhedsforhold for gravide, urbanisering og fattigdomsrelaterede infektionssygdomme mangedobler problemet.

Danskere forskere prøver lige nu at afdække, hvorfor afrikanere og asiater bliver ramt af forhøjet fedt og sukker i blodet, forhøjet blodtryk og fedme - sygdomme, der kan samles i betegnelsen metabolisk syndrom, og som kan føre til blodpropper, diabetes og tidlig død.

»Metabolisk syndrom bliver det største globale sundhedsproblem i 2020. Antallet af diabetesofre vil fordobles på under 20 år, og det vil ramme den i forvejen mest udsatte befolkning,« fortæller Ib Bygbjerg, professor ved den nyoprettede Copenhagen School of Global Health. Han arbejder lige nu på et forskningsprojekt om sammenhængen mellem lav fødselvægt og høj risiko for diabetes i Tanzania og Indien. Han fortsætter:

»Vi bliver nødt til at gøre noget ved det nu, eller bliver det en ubærlig byrde meget snart; både for dem det rammer og for de sundhedssystemer der skal prøve at udbedre skaderne. Der er ingen der har råd til det her.«

For hurtige samfundsomvæltninger

I asiatiske storbyer rammes over 20 % af den voksne befolkning af diabetes, og i Afrika er forhøjet blodtryk et stigende problem. Hvor sygdomme som type 2 diabetes ('gammelmandssukkersyge') og hjerte/kar-sygdomme i Vesten typisk opstår i alderdommen, rammer de i tredjeverdenslande folk i 30-årsalderen.

Når udviklingen er så voldsom, skyldes det at samfundene i den tredje verden på en generation har undergået omvæltninger, heriblandt urbanisering, der i Vesten har taget 100 år.

Fakta

VIDSTE DU

I Vesten skyldes 80-90 % af alle tilfælde af gammelmandssukkersyge overvægt, og sygdommen har sit øgenavn, fordi den typisk rammer i alderdommen. I tredjeverdenslande kan kun halvt så mange tilfælde tilskrives overvægt, og sygdommen rammer folk i 20-30-årsalderen.

Hvor diabetes 2 i Vesten typisk opstår når man når et BMI på omkring 28, slår den i Asien til allerede ved et BMI på 24-25, fortæller Berit Lilienthal Heitmann, professor i epidemiologisk kostforskning ved Københavns Universitet, til P1 Orientering.

»Den generation, der er voksne nu, er født under ulandsforhold. Deres mødre har under graviditeten udstået hungersnød, hårdt arbejde, og fattigdomsrelaterede sygdomme. Men som voksne lever de af junkfood og udfører skrivebordsarbejde,« fortæller Ib Bygbjerg.

Livsstilssygdomme forkert betegnelse

Anlæg for sukkersyge etableres allerede i livmoderen: Når et foster udvikles under trange kår, forbereder det sig automatisk på at skulle kæmpe for at overleve, og udnytte hver eneste kalorie det kan få. Kroppen er derfor ikke gearet til en overflodstilværelse med rigeligt mad og hvile.

»Livsstilssygdomme er en misvisende betegnelse, for det indikerer en form for valg, og diabetikere har jo ikke indflydelse på deres mødres levevilkår under graviditeten. Levevilkårssygdomme er et mere korrekt udtryk,« siger Ib Bygbjerg.

Ib Bygbjerg illustrerer problemet med at tage en plante, der har spiret i den næringsfattige ørken eller på de sibiriske stepper, og plante den i fuldfed muldjord på Lolland-Falster.

 

Skjult skade på generne

Danske forskere fra Steno Diabetes Center har ved hjælp af Det Danske Tvillingregister, og et register på over 100.000 indere, som den indiske læge Abraham Joseph har samlet over 20 år, fundet ud af, at lav fødselsvægt er en væsentlig indikator for diabetes 2. Ved at sammenligne tvillingepar, hvor kun den ene havde udviklet gammelmandssukkersyge, opdagede de, at den mest gennemgående faktor var, hvem der vejede mindst ved fødslen. Ib Bygbjerg, Steno og indiske forskere er nu ved at undersøge hvor stærk sammenhængen er og hvad mekanismerne er.

En scooter er det billigste statussymbol i Asien, og det første folk køber, når de kommer over laveste velstandsniveau. I Cambodias hovedstad Phnom Penh er der 98 scootere for hver 2 cykler. Scootere giver mindre motion end brug af cykel. (Foto: Tom Maloney)

 

Den lave fødselsvægt er illustrativ for det næringsunderskud der har præget graviditeten. Næringsunderskuddet bremser fosterets produktion af det sukkernedbrydende stof insulin som en slags sikkerhedsmekanisme, der skal sikre at fosteret udnytter den næring der er, bedst muligt. Problemet er bare, at 'bremsen' er en livsvarig effekt.

Forskere i epigenetik, herunder også forskere ved Bioteknisk Forsknings- og Innovationscenter under Københavns Universitet, forsøger lige nu at påvise, at 'bremsen' består i en såkaldt methyl-gruppe - en lille klynge af molekyler, der knytter sig til baseparrene eller histonerne på DNA-spiralen. Det kaldes en methylation, og er svært at spore, fordi det ikke er synligt i en DNA-test, men kan gøre det insulinproducerende gen 'stumt'.

Den dobbelte sygdomsbyrde

Problemerne med de levevilkårsbetingede sygdomme gøres ikke mindre af, at den tredje verden stadig slås med mange af de fattigdomsrelaterede infektionssygdomme som tuberkulose, mæslinger, kolera og malaria. Ib Bygbjerg kalder problemet "den dobbelte sygdomsbyrde", og forklarer hvordan begge sygdomsgrupper indbyrdes er med til at forstærke hinanden:

»Forskning tyder på, at diabetes 2 svækker immunforsvaret på samme måde som HIV, hvilket betyder, at diabetikere pludselig er meget mere sårbare overfor eksempelvis tuberkulose. Halvdelen af befolkningen i Asien bærer på tuberkulose-bakterier, og det gør diabetes endnu mere alvorligt,« forklarer Ib Bygbjerg.

At de to sygdomsgrupper er forbundne er helt ny viden, som man på verdensplan kun lige er ved at blive opmærksom. Ib Bygbjerg søger lige nu fondsmidler til at undersøge sammenhængen mellem diabetes og tuberkulose, og skal til efteråret deltage i et internationalt møde om de to sygdomme i Mexico. For fem år siden var det utænkeligt at koble dem sammen, selvom sundhedsvidenskaben faktisk har gjort det tidligere:

Fakta

VIDSTE DU

Ifølge WHO bærer en tredjedel af verdens befolkning på tuberkulosebakterier. I Indien og Kina er halvdelen inficeret.

Forekomsten af tuberkulose i Afrika er firdoblet siden AIDS fremkomst i starten af 1980'erne.

»En arabisk læge fandt i 700-tallet en sammenhæng mellem diabetes og tuberkulose, og det samme gjorde man i Europa under en tuberkulose-epidemi i 1800-tallet. Men det har lægevidenskaben glemt,« fortæller Ib Bygbjerg.

Forebyggelse vigtigere end behandling

Spørger man Ib Bygbjerg, hvad der kan gøres for at modvirke de dystre udsigter, er det overordnede svar forebyggelse. Ifølge et indslag i P1 Morgen, 26. januar, bruges der på verdensplan lige nu 98 dollars på behandling for hver to dollars der bruges på forebyggelse.

»Der er ingen der har råd til det her. Hvis 20 % af en storbys befolkning har sukkersyge og 40 % har forhøjet blodtryk, så skal måske halvdelen af en storbys befolkning sættes i behandling. Og det vil fortrinsvis være mennesker som ikke selv kan betale for det, i lande hvor der ikke er nogen offentlig sygesikring. Hvis man sammenligner med for eksempel HIV, hvor måske 5-10 % af en befolkning skal sættes i behandling resten af livet, tegner det her blive et endnu større problem,« anfører Ib Bygbjerg.

Han nævner nødvendigheden en indsats for især gravide, for at undgå malaria under svangerskab og i de tidlige børneår, og inddragelse af politiske og tekniske hensyn som byplanlægning og arkitektur, for eksempel ved at bygge flere cykelstier og trapper, og dermed give bedre motionsmuligheder.

Samtidig lægger han vægt på, at Danmark har de bedste forudsætninger for at være med helt fremme i udviklingen:

»Danmark er verdens førende nation indenfor diabetes-forskning. Vi er gode til bioteknologi, befolkningsundersøgelser og byplanlægning, og verdens vigtigste tuberkulosetest blev udviklet her i Danmark. Hvis man spørger, hvad det er vi skal leve af her i Danmark i fremtiden, er mit svar; det, de andre skal dø af.«

Vidste du

  • I 1985 anslås der at have været 30 millioner diabetikere på verdensplan. På en generation er det tal seksdoblet, så der i dag er over 230 millioner. Tallet forventes at stige til 350 millioner på mindre end tyve år, hvis ikke der bliver gjort noget.
  • Over 6 millioner mennesker udvikler hvert år diabetes. I mange lande i Asien, Mellemøsten, Oceanien og Caribien påvirker diabetes 12-20% af den voksne befolkning. I den vestlige verden anslås tallet at være mellem 5 og 10 %.
  • Diabetes koster hvert år ligeså mange liv som HIV/AIDS. Det anslås, at diabetes i 2007 kostede 3.5 millioner liv på verdensplan.
  • Hvert 10. sekund dør en person af diabetes-relaterede årsager. Det tal ventes at stig med 25% over de næste ti år.
  • Type 2 diabetes er ansvarlig for 90-95% af alle diabetestilfælde. 80% af alle type 2 diabetes-tilfælde kan forebygges ved at ændre kostvaner, øge fysisk aktivitet og forbedre levevilkår.
  • WHO anslår at Kina over de næste 10 år vil miste 558 milliarder dollars i nationalindkomst alene på hjertesygdomme, slagtilfælde og diabetes.

(Kilder: WHO, WDF)

Om forskeren

Ib Bygbjerg er oprindeligt ekspert i underernæring og tropesygdomme, navnlig malaria, under svangerskab. På grund af de ændringer i det globale sygdomsbillede de finder sted lige nu, har han i de senere år bredt sit vidensfelt ud til også at dække levevilkårssygdomme.

Ib Bygbjerg er medlem af World Diabetes Foundation, og har tilbragt en stor del af sin aktive karriere i tredjeverdenslande, og har blandt andet ledet et hospital og en sygeplejeskole i Zaire. Hver sommer afholder han kurser i tropemedicin i Indien

Copenhagen School of International Health er en ny tværfaglig afdeling under Københavns Universitet. Den skal samle specialer fra så forskellige uddannelser som sundheds- og samfunds- og biovidenskab, antropologi og teologi, med det samlede formål at forbedre den internationale sundhed.

Gåde?

Hvad det, som er ændret i en by på den anden side af jorden, så halvdelen af befolkningen bliver syge?!

Bemærk at byen ligger i et varmt klima. Hvad er det nye? Der er kommet store røde reklameskilte på butikkerne. Og på alle tomme grunde ligger der røde dåser med den samme tekst, som på skiltene.

Hvad mon der står på dåserne?

Befolkningen i mange af disse

Befolkningen i mange af disse 3. verdenslande har i generationer levet af nødhjælp fra den vestlige Verden og det kan derfor ikke undre at disse mennesker også udvikler de samme sygdomme som vi kender fra vor del af Verden. Det hele begyndte i 1935 i USA. Dengang havde man i nogle år anvendt kunstgødning i planteproduktionen og landmændene kunne konstatere at deres dyr blev syge. I et samarbejde med den amerikanske dyrlægeforening fandt man ud af, at indholdet af vitaminer og mineraler i afgrøderne var signifikant lavere end før anvendelsen af kunstgødning. Konsekvensen blev, at alle foderblandinger skulle tilsættes vitaminer og mineraler og disse regler gælder den dag i dag. Der var blot ingen der tænkte på at mennesker også spiser planteafgrøder som har fået kunstgødning og derfor også får for få vitaminer og mineraler. Hvis man retter blikket mod de få, men stadig eksisterende såkaldte primitive samfund, hvor man udelukkende anvender dyrkningsmetoder som har været brugt i generationer, kan man konstatere at disse mennesker ikke lider af fejlernæring som vi andre. Derfor er de i store træk gået fri af de såkaldte livstilssygdomme. Som det er nævnt i de andre kommentarer drejer det sig om penge. Derfor har medicinlobbyen i både USA og i EU forsøgt at gøre tilskud af vitaminer og mineraler til mennesker til receptpligtige præparater.
Fordi jeg bor i Danmark tager jeg dagligt tilskud af D-vitamin (sol vitaminet). Det vil jeg i værste fald ikke kunne gøre i fremtiden med mindre min læge synes det er relevant.

Overskriften

Overskriften "Livsstilssygdomme bliver det største globale sundhedsproblem i 2020" er meget alarmerende! Men hvorfor der specielt henvises til "tredie verdenslande", forstår jeg ikke for det er jo globale symptomer!? Nåh, forskeren Ib Bygbjerg, arbejder i disse områder! Og hvad vil man så gøre ved at ændre på disse livsstilssygdomme? Jo, såmænd som man plejer i den vestlige verdens lægevidenskab: Man vil behandle symptomerne og fremstille mere medicin og flere vacciner! Ikke noget med at man skal omlægge den livsstil der skaber sygdommene! Ikke noget om at man skal nedsætte arbejds-stress! Ikke noget om at vi mennesker skal leve mere naturligt for at have den største modstandsdygtighed! Ikke noget om at fordelingen af verdens økonomi og goder skal ændres! Indholdet i denne artikel er et eklatant dårligt eksempel på en videnskab der har mistet al sund fornuft og naturlig erkendelse! Det er en artikel for lægevidenskabens skyld og ikke for hverken den lokale eller den globale sundheds skyld! Øv for en ommer! Til Elsebeth Søs Hansen: Sundhedsidealet hat svinget i alle kulturer til alle tider. Som du er inde på, er det ikke i sig selv usundt at have nogle kilo for meget på kroppen, men det usunde kan opstå når man ikke bevæger sig tilstrækkelig meget. (Hvem vil have en partner der rasler, ikke sandt?) Ivar Nielsen – native-science.dk

Det at være tyk er ikke nogen

Det at være tyk er ikke nogen sygdom, og jeg finder det stærkt dæmoniserende, stigmatiserende og undertrykkende, at den, der har skrevet artiklen - og eventuelle 'eksperter' - nedgør de tykke ved at betegne deres krop og fysiske karakteristika som en sådan! De eneste, der har gavn af den adfærd, er vist de, der samarbejder med medicinalindustrien - det er i hvert fald bestemt ikke til gavn for de de, der er tykke.

Desuden ved vi jo allerede, at f.eks. diabetes type 2 både kan forebygges og symptomreduceres uafhængigt af vægttab, og at kroppens størrelse derfor ikke er årsagen til sygdommens udvikling.

Er der mon nogen, der har forholdt sig til, at det kunne være allermest hensigtsmæssigt at forebygge hungersnød, sult og fattige levevilkår?

Som andre også tidligere har påpeget, så har resultatet af sult i U-landene ligheder med resultatet af vægtsvingninger på grund af slankning i I-landene: http://www.newswise.com/articles/view/505458/

Og andre undersøgelser har dokumenteret, at de, der holder op med at slanke sig og i stedet spiser ud fra indre signaler om appetit, sult og mæthed samt motionerer lystbetonet får en bedre helbredsprofil målt i forhold til f.eks. blodtryk og fedt i blodet end de, der prøver på at slanke sig ved traditionel kostomlægning og øget motionsniveau (Journal of the
American Dietetic Association 2005; 105:929-936) - http://www.ucdavis.edu/spotlight/0605/diets.html

Alt tyder derfor på, at det absolut ikke er hensigtsmæssigt at fokusere på kropstykkelsen som noget negativt, og at det i stedet er et problem, at man idealiserer den slanke krop og en slankeadfærd - ligesom det er et problem, at mennesker i andre dele af verdenen sulter og lever under fattige vilkår.

Gad vide, om medicinalindustrien og de rige lande er villige til reelt at hjælpe den fattige del af verden?

Er man parat til at holde op med at udnytte de fattige og lade være med at tjene på at producere ting til dem, som de reelt ikke har brug for? Det lyder ikke sådan!

Elsebeth Søs Hansen
Frontløber

DE TYKKES BEFRIELSESFRONT
www.befrielse.dk

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

  • Videnskaben bag: »Ikke i aften, skat, jeg har hovedpine!«

    Smerter kan rent faktisk give kvinder mindre lyst til sex. Samtidig ser smerte ikke ud til at påvirke mænds lyst overhovedet, viser et nyt studie i mus. Er der rent faktisk en videnskabelig forklaring bag verdens ældste undskyldning i soveværelset?
  • Grønt og groft mod for tidlig fødsel

    Et dagligt kosttilskud med korn, frugt og grønt og fisk, beskytter mod for tidlig fødsel, også selvom den gravide spiser en del usund mad.
  • Store opdagelser: Cellelæren – alt levende består af celler

    Tre videnskabsmænd fra vidt forskellige områder af biologien, inden for 1855 til 1860 udgav alle banebrydende værker, hvor de argumenterede for livets uophørlige kontinuitet. Livet, påpegede de, udgør et kontinuum, som videreføres fra celle til celle, fra organisme til organisme og fra art til art.
    Bringes i samarbejde med 50 opdagelser - Højdepunkter i naturvidenskaben
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo