Er du én af de omtrent 100.000 danskere, der lider af hjertesygdommen atrieflimmer, og er du i behandling med det blodfortyndende medikament Marevan (warfarin), skal du være varsom med at holde pludselige pauser i behandlingen.
Stopper du brat, risikerer du nemlig at få en blodprop i hjernen - en tilstand, der kan give lammelser i kroppen og som hvert år slår mange danskere ihjel.
Det viser en ny undersølgelse, der er gennemført af forskere på hjertemedicinsk afdeling P på Gentofte Hospital. Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Heart Journal.
»Vores studie viser, at man skal være ekstremt forsigtig med at holde pauser i behandlingen - betydeligt mere forsigtig, end man er for øjeblikket, hvor holdningen blandt læger og patienter er lidt for afslappet. Tager man for let på det, kan patienten i værste fald miste livet,« siger overlæge dr. med. Christian Torp-Pedersen, der har ledet studiet på Gentofte Hospital og som også er professor i hjertemedicin på Københavns Universitet.
Forskerne er nået frem til deres konklusion ved at dykke ned i Lægemiddelstatistikregistret, der rummer oplysninger om de mange patienter, som har fået Marevan gennem de seneste år.
Atrieflimren er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system og en af de mest almindelige hjertesygdomme, der typisk giver træthed, åndenød og hjertebanken.
Marevan er beregnet til behandling af blodpropper. Midlet bliver desuden brugt til bl.a. at forebygge blodpropper hos særligt udsatte, f.eks. hvis man er sengeliggende i lang tid eller har uregelmæssig hjerterytme.
Heparin forhindrer blodet i at størkne. Det er udvundet af grisetarme anvendes som et effektivt lægemiddel til forebyggelse og behandling af blodpropper.
Hver gang en patient går på apoteket for at hente sin medicin, bliver det registreret i dette register, der også rummer oplysninger om, hvor høje doser personen får. Forskerne kan også se, præcis hvornår patienten løber tør for medicin og hvornår vedkommende ikke længere henter nye forsyninger.
Forskerne målte ’blodprop-raten’, det vil sige antal blodpropper per tusinde patienter gennem en periode under og efter afsluttet behandling. På den baggrund kunne de tegne en kurve over forløbet, der viser en kraftig stigning i hændelser for patienter umiddelbart efter, at de har droppet medicinen.
»Vores mission var at undersøge, hvad der sker med patienten, når vedkommende løber tør eller af en eller anden grund holder en pause. Ved at granske landspatientregistret, hospitalregistret samt dødsårsagsregistret kan vi se, at disse patienter har en betydelig risiko for at få en blodprop i hovedet efter pause eller afsluttet behandling,« siger Christian Torp-Pedersen og fortsætter:
Antallet af blodpropper eller dødsfald blev tredoblet de første 90 dage efter, at behandlingen blev afbrudt, og faldt herefter gradvist ned for at lande på et stabilt niveau efter 180 dage.
»I warfarinbehandling vil der være ca. 3 blodpropper pr. 100 patientår. Det svarer til risikoen for patienter uden atrieflimren, hvilket viser, at behandlingen er ganske effektiv. Hvis patienterne så holder en pause stiger risikoen umiddelbart til det 3-dobbelte, det vil sige til hele ni, og falder så gradvist igen,« siger Christian Torp-Pedersen.
Patientår – Et mål for tid som har klinisk mening. !00 patientår kan man opnå ved at følge én patient i 100 år (365*100 dage) eller 100 patienter i et år. Forskerne er glade for målet fordi det har et klinisk perspektiv at følge f.eks. 50 patienter i to år og direkte på kurven kunne se, hvor mange blodpropper man får af det.
Der kan være mange årsager til, at man vælger at stoppe sin behandling, fortæller Christian Torp-Pedersen.
En typisk begrundelse er, at atrieflimmeret holder op, så patienten får sin normale rytme tilbage. Men der er også eksempler på, at folk kortvarigt vælger at droppe ud af behandlingen, fordi de f.eks. skal have tandudtrækning eller en operation og dermed vil mindske risikoen for blødning.
Endelig er der patienter, som bliver uvenner med medicinen, fordi de ikke kan forlige sig med dens bivirkninger.
»Eventuelle pauser f.eks. på grund af tandlæge eller operation skal være så korte som mulige. Der er også den mulighed at gå over til et andet blodfortyndende middel kaldet heparin en periode. I modsætning til Marevan, der kræver en langsom nedtrapning, er det hurtigere at standse og starte heparinbehandling, og hos højrisikopatienter er det faktisk, hvad man bør gøre,« slutter Christian Torp-Pedersen.
Koblingen mellem atrieflimmer og blodpropper i hjernen har været kendt i mange år.
Når man har atrieflimmer, står hjertets forkammer nærmest stille, og stillestående blod kan lave små propper på indersiden af hjertekammervæggen.
Sådanne propper falder tit af og bliver ført med blodet videre rundt i kroppen. Normalt er klumperne for små til, at der sker noget, men hvis den skal passere gennem en tynd blodåre, kan den sætte sig fast og lave voldsom skade.
Særligt hjernen er følsom over for sådan en prop, for når blodet ikke kan strømme igennem hjernevævet, som det skal, kan man få hjerneskader eller lammelser – hvis man da ikke dør.
Mange danskere dør hvert år af blodpropper i hjernen, såkaldt apopleksi, og derfor begyndte man for et årti siden at behandle patienter med atrieflimmer med Marevan, som med sin blodfortyndende egenskab forebyggede dannelsen af propper i hjertet.
Atrieflimmer, som flere og flere lider af, rammer oftest personer over 50 år.
Når man har et anfald af atrieflimren er den normale impulsgiver i hjertets forkammer – sinusknuden, der sikrer en ensartet sammentrækning af forkamrene – sat ud af funktion. I stedet opstår der hurtige, uregelmæssige og skiftende sammentrækningsbølger i forkamrene. Men takket være et såkaldt ’overledningssystem’ mellem forkammer og hovedkammer bliver en ekstrem hyppig aktivering af hjertets kamre heldigvis forhindret, selvom hjertet dog oftest vil slå hurtigt og altid uregelmæssigt. Af samme årsag oplever personer med atrieflimren en uregelmæssig og til tider hurtig puls.
Der bliver indlagt 13.000 personer med atrieflimren om året på de danske sygehuse, men man anslår, at mange flere danskere oplever denne rytmeforstyrrelse lejlighedsvis eller permanent. Mere end 100.000 danskere er pt i behandling for sygdommen med det blodfortyndende medicin Marevan.
Opgivelse af interessekonflikt ?
På Lægemiddelstyrelsens ”Liste over tilladelser for læger og tandlæger”
http://ext.laegemiddelstyrelsen.dk/tilladelselaegertandlaeger/tilladelse...
kan man finde overlæge dr. med. Christian Torp-Pedersen samt læge Lars Køber (medforfatter til omtalte videnskabelige artikel: “Increased short-term risk of thrombo-embolism or death after interruption of warfarin treatment in patients with atrial fibrillation” ), som havende tilknytning til medicinindustri, der fremstiller ét i artiklen omtalt medicinsk middel.
Kan journalisten ikke oplyse os læsere, hvis der er en interessekonflikt
Det kan vel lade sig gøre ved bare at spørge den interviewede læge?