Legionærsyge tog livet af 18 danskere i 2007
I 2007 blev mindst 125 danskere smittet med bakterien Legionella, og 18 døde af infektionen. 'Ikke alarmerende' - og et niveau, vi også skal forvente os i fremtiden, lyder det fra Statens Serum Institut.

Legionella er en bakterie, der kan gemme sig på indersiden af vandrør, og trives allerbedst i stillestående vand med en temperatur på 30 til 40 grader.
Normalt er den uskadelig for rørige og raske mennesker, men hvis man er oppe i årene og har et svækket immunforsvar, kan den være et problem og give en alvorlig lungebetændelse. Og det blev den for 125 danskere i 2007, hvor gennemsnitsalderen var 60 år med et spænd fra 31 til 90 år.
Lille risiko vi nok altid skal leve med
På trods af, at det er det højeste antal infektioner set nogensinde i Danmark, så får det på ingen måde Statens Serum Institut til at slå alarm.
»Det er stadig en ret sjælden sygdom, og tallet er kun en anelse højere i forhold til sidste år. Det er meget normalt, at man ser nogle små udsving, når tallene er så små,« siger Søren Uldum fra Statens Serum Institut, som har været med til at lave opgørelsen.
»Jeg tror desværre, at det er den lille risiko, vi må indstille os på altid at skulle leve med. For uanset, hvor meget vi moderniserer vores vandsystemer, så tror jeg bakterien vil være der på den ene eller den anden måde,« siger Søren Uldum.
Hospitaler som kedelig smittekilde
Her tænker Søren Uldum blandt andet på de mange ældre hospitaler, hvoraf en del for få år tilbage fik moderniseret deres vandsystem. Centrale forsyningslinjer er f.eks. blevet udstyret med filtre for at fange sygdomsfremkaldende bakterier. Men på trods af det, er der alligevel sporet 14 tilfælde af infektioner i 2007 på hospitaler, hvoraf fire var med dødelig udgang.
Opstår især på rejser til Frankrig og Spanien
Rejser i udlandet er også en stor smittekilde. Lidt under en tredjedel af tilfældene (39 ud af 125) er opstået på rejser, og især når turen er gået til Frankrig og Spanien. Specielt et ægtepar har været særlig uheldige, da de begge to blev smittet under et ophold på en campingplads i Frankrig.
Søren Uldum giver nogle enkle råd til de mange danskere, der skal på ferie her til sommer:
»Hvis I kommer frem til et hus eller en lejlighed, som har stået tomt i stykke tid, så lad vandet løbe - både fra den kolde og den varme hane - indtil vandet føles enten rigtig koldt eller rigtig varmt og helst på en temperatur over 50 grader. Temperaturen på varmtvandsbeholderen skal være 10 grader varmere, nemlig 60 grader,« siger Søren Uldum.
Kommer ind med brusevandet - næppe drikkevandet
Det er vigtigt at slå fast, at det er sjældent, man bliver smittet, fordi man drikker vand inficeret med Legionella. Det er nærmere en infektion, der opstår, når man for eksempel tager et varmt brusebad, og man indånder damp, som indeholder bakterier - såkaldte aerosoler.
For det er i lungerne hos immunsvækkede personer, at den for alvor kan blive et problem. Den kan gå ombord i den del af de hvide blodlegemer, der hedder makrofager, som normalt er rigtig gode til at dræbe bakterier. Men her er legionella-bakterien altså en for stor mundfuld for makrofagen.
Det betyder, at den kan opformere sig med makrofagen som vært, og det betyder typisk, at patienten får en kraftig lungebetændelse, der under uheldige omstændigheder kan afbryde patientens evne til at trække vejret. Organer som hjerte, nyre og lever kan også blive kraftigt påvirket af infektionen.
Bliv nu ikke for grebet af global opvarmning
Søren Uldum håber ikke, at danskerne bliver så grebet af at skulle forhindre den globale opvarmning - eller blot spare på varmeregningen, at de skruer ned for temperaturen i varmtvandsbeholderen.
»Temperaturen skal være over 60 grader, for hvis det ikke er tilfældet, så er der en stor risiko for, at legionella-bakterierne vil stortrives i nogle af husets rørsystemer,« siger Søren Uldum.
Sådan undgår du legionella-bakterien i dit vandsystem:
- Sørg for at lade vandet løbe fra både den varme og den kolde hane, når du kommer frem til en bolig, hvor vandet har stået stille længe. For eksempel, når du kommer frem til et sommerhus eller kommer hjem fra en lang ferie.
- Hold en temperatur på over 60 grader i varmtvandsbeholderen
- Tappetemperaturen fra den varme hane skal være over 50 grader.
Legionær sygdom
Sygdommen har ikke noget med røver og soldater at gøre. Sygdommen fik sit navn, da der var en kongres for gamle krigsveteraner - eller såkaldte legionærer - i USA i 1976. Efter mødet blev flere af de gamle mænd syge og en hel del døde.
Det viste sig siden, at det nok var et køletårne på nabohotellet til der hvor de fleste legionærer boede, der var inficeret med legionella-bakteriene. Luften har derfor været fyldt med vandpartikler, som har båret rundt på legionella-bakterierne, og de er så endt i de gamle legionærers åndedrætssygdom. Og ad den vej fik sygdommen sit navn.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Hunden gør dig sund
6. april 2010 kl. 14:02 -
Læger får tømmermænd af natarbejde
22. september 2011 kl. 09:56 -
Bandemedlemmer har selv et ansvar
27. marts 2009 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 1 time 10 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 2 timer 1 sek. siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















