Du behøver ikke skjule det, næste gang du udbryder i et meget langt gab. Lange gab hænger nemlig sammen med en stor og kompleks hjerne, viser et nyt studie. Det skriver sciencemag.org.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Biology Letters.
»Ved at bruge frit tilgængelig data viser vi, at variansen i gab er robuste markører for pattedyrs hjernevægt og antal af neuroner,« skriver forskerne i studiet.
Forskerne har analyseret YouTube-videoer af 29 forskellige gabende pattedyr, blandt andet mus, katte, ræve, pindsvin, hvalrosser, elefanter og mennesker.
De opdagede, at dyr med små hjerner og færre neuroner i hjernebarken gabte i kortere tid end dyr med større hjerner og flere neuroner.
Primater gabte længere end andre dyr, og mennesker viste sig at være de pattedyr, der havde det absolut længste gennemsnitsgab – nemlig på lidt mere end seks sekunder. Mennesket er også det pattedyr, der har flest neuroner i hjernebarken – nemlig 12.000 millioner.
Antallet af neuroner i hjernebarken viste sig at være vigtigere for længden af gabet end størrelsen og vægten af hjernen.
Elefanter har nemlig de største hjerner, hvis man kun måler ud fra vægten, men de har færre neuroner i hjernebarken end mennesker. Elefanters gab viste sig at være det næstlængste efter menneskers med en gennemsnitslængde på lige omkring seks sekunder.
Mus med små hjerner gabte derimod kun halvandet sekund i gennemsnit.
Da store dyr som gorillaer, kameler, løver og elefanter alle har kortere gab end mennesker, har længden af gab altså ikke noget at gøre med dyrets størrelse eller anatomiske struktur at gøre.
Studiet støtter hypotesen om, at det at gabe har en fysiologisk effekt, idet gab øger blodstrømningen til hjernen og køler den ned, siger forskerne.
