Læger vil høre erfaringer fra andre læger, før de følger retningslinjer om f.eks. at rådgive folk med sukkersyge om sund livsstil. (Foto: Colourbox)

Vi har hørt det tusind gange før: Vi spiser for fedt, løber for lidt og ryger for mange cigaretter. Lasterne gør os alle sammen usunde, men de rammer især hårdt, hvis man i forvejen har sukkersyge. Sygdommen kan blive kraftigt forværret, og i sidste ende risikerer man at dø alt for tidligt.

Alligevel holder læger holder igen med at give deres sukkersygepatienter råd om sund livsstil. Det indikerer en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI).

Læger opfatter sig selv som videnskabsmænd, der handler på basis af fakta og evidens. Og selvom det er bevist, at motion og sund livsstil kan holde sukkersyge i ave, er det ikke endeligt bevist, at det har en effekt, at vores læge fortæller os det. Derfor holder læger sig tilbage, når det kommer til at give råd om livsstil, også selvom de bliver opfordret til at rådgive af både sundhedsmyndigheder og politikere.

Skal give mening for lægerneDen pudsige forklaring på lægernes tilbageholdenhed er en del af konklusionen i rapporten fra det selvejende analyseinstitut DSI om behandling af sukkersyge blandt praktiserende læger og på diabetesambulatorier på landets sygehuse.

»Hvis læger skal forandre noget i deres arbejde, skal det give mening i forhold til deres egen forståelse af arbejdet. Vi ved, at livsstilsrådgivning, kostændringer og mere motion hjælper, men der findes ikke evidens for, at det gør en forskel, at en læge siger det. Derfor har lægerne det meget svært med de anbefalinger,« fortæller Vibe Hjelholt Pedersen. Hun er projektleder i DSI og forfatter af rapporten »Hvordan skabes forandringer i praksis? Forandringer i diabetesbehandlingen«.

Vibe Hjelholt Pedersen har lavet 35 interview med praktiserende læger, embedsmænd, læger og sygeplejersker på ambulatorier i Frederiksborg og Vejle amter. Hendes arbejde viser, at de praktiserende læger bedst får fortalt deres patienter om livsstil ved at ansætte en sygeplejerske, som tager sig af rådgivningen.

Projektleder Vibe Hjelholt Pedersen. (Foto: DSI)

»De synes, at hun bedre kan gøre det, også fordi det tager lang tid, og fordi det er svært at føle tilfredsstillelse ved at rådgive en patient på de 12 minutter, man typisk har til rådighed,« fortæller Vibe Hjelholt Pedersen.

I øjeblikket har hver tredje praktiserende læge under Praktiserende Lægers Organisation en sygeplejerske ansat.

Andres erfaringer hjælperProjektlederen anbefaler, at praktiserende læger i forbindelse med behandling af sukkersyge mødes med hinanden internt og med læger og sygeplejersker fra diabetesambulatorier. På den måde kan de udveksle erfaringer, så flere kan ansætte en sygeplejerske. De praktiserende læger får samtidig lettere ved at tage kontakt til ambulatorierne og få gode råd til gavn for patienten, hvis den praktiserende læge i forvejen kender lægen eller sygeplejersken i den anden ende af telefonlinjen.

Det er en gennemgående 'opdagelse' i min undersøgelse, at forandringer udtænkt ved et skrivebord i det politiske system ofte er ukonkrete og ikke tager hensyn til en praktisk virkelighed. Derfor falder de til jorden. Hvis man vil skabe reelle forandringer i medicinsk praksis, skal de være meningsfulde for dem, der skal føre dem ud i livet

- Vibe Hjelholt Pedersen

I dag er kontakten mellem de to instanser både for løs og for dårlig og er derfor meget kritiseret fra politisk hold.

»Læger skal hjælpe og rådgive hinanden, i stedet for at det kommer ovenfra. Noget af det, der betyder allermest, er, at dem på sygehusene og i almene praksisser kender hinanden personligt og føler tillid til hinanden. Det gør det lettere at samarbejde, og det er vigtigt, for læger skal overvinde deres faglige stolthed for at ringe og bede om råd hos en anden læge,« forklarer Vibe Hjelholt Pedersen.

Kræver vilje og pengeVibe Hjelholt Pedersen understreger, at et godt samarbejde kræver vilje til at investere fra politisk side, for det kræver penge og logistik at planlægge møder. Når fagfolk i et amt skal udveksle erfaringer, løber omkostningerne for et enkelt møde på en dag gerne op i omkring 200.000 kroner. Det er væsentligt dyrere end 'bare' at udstikke ordrer fra politisk side, men møderne vil ifølge projektlederen have en meget større effekt end direktiver ovenfra.

»Det kræver, at politikerne stoler på deres embedsmænd og fagfolkene og tør satse på det, fordi det lyder fornuftigt. Lægerne er almindelige mennesker, som gør deres arbejde, og det skal give mening for dem, så de føler sig trygge. Føler de sig utrygge, er det nemlig ligegyldigt, hvor mange ordrer de får, og hvor meget tid de har. Så gør det ingen forskel,« konstaterer Vibe Hjelholt Pedersen.