Fortidens kampe mellem kvinder og deres svigermødre gik i sidste ende ud over børnene. Formentlig derfor holder ældre kvinder op med at få ægløsning på samme tid, som næste generation begynder at få børn. (Foto: Colourbox)

Når kvinder runder 45-55 år, indtræffer overgangsalderen typisk. Balancen i kønshormonerne ændrer sig, og ægløsning udebliver.

Resultatet er, at kvinderne ikke længere kan føde børn.

Evolutionsforskere har i mange år undret sig over den evolutionære betydning af overgangsalderen - og i øvrigt hvad menneskeracen har fået ud af, at kvinder lever længere end den fødedygtige alder.

Det endelige svar på den evolutionære gåde er i sagens natur svært at finde med eksperimenter.

Udviklingen af overgangsalderen fandt formentlig allerede sted i vores slægtning Homo erectus for op imod 1,8 million år siden.

Studie af finske kirkebøger giver indsigt i overgangsalderen

Men nu kommer et finsk forskerhold alligevel med argumenter for, at det er rollen som bedstemor og det gode forhold til svigerdøtrene, der har gjort overgangsalderen til en evolutionær fordel for mennesker.

Resultatet, der for nyligt blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecology Letters, er baseret på et omfattende studie af kirkebøger fra den præindustrielle periode i Finland mellem årene 1702 og 1908.

»Det finske studie er enormt spændende og griber fat i en svært spørgsmål på en helt ny måde. I tillæg til andre studier bringer den nye forskning os nærmere forståelsen af overgangsalderen som evolutionær mekanisme,« kommenterer professor i evolutionsstudier Peter C. Kjærgaard fra Aarhus Universitets institut for Kultur og Samfund.

Tre teorier for overgangsalderen

I bestræbelserne på at forklare overgangsalderen har forskere gennem tiden opstillet tre dominerende hypoteser:

1. Bedstemor-hypotesen forklarer overgangsalderen med, at det har været bedre for den enkelte kvindes chance for at videreføre sine gener ved selv at undlade at få flere børn og i stedet bruge sine kræfter på blandt andet at pleje næste generation af børn. Da kvinden ikke længere selv havde børn at passe, kunne hun i stedet hjælpe med at passe sine børnebørn, samle mad og videregive livsvigtige erfaringer til sine børn og børnebørn. Denne ’hjælpende hånd’-funktion har forbedret muligheden for, at kvindens egne gener lever videre – én generation længere nede af slægtstræet.
    
2. Den anden teori kaldes populært for mor-hypotesen. Denne hypotese forklarer overgangsalderen med, at det sent i livet blev for risikabelt for kvinder at føde børn. Svangerskab, fødsler og efterfølgende pleje af børn belaster kroppen anseeligt. Jo senere i livet en kvinde føder, des større er risikoen for, at kvinden dør enten under svangerskabet eller fødslen, eller inden barnet når voksenalderen. Evolutionen har således favoriseret kvinder, der på et tidspunkt sent i livet holdt op med at få ægløsning.
    
3. Konflikthypotesen forklarer overgangsalderen ved det lidet gavnlige i, at ældre kvinder konkurrerer med deres døtre og svigerdøtre om mad til at bespise deres børn. Når kvinder skal konkurrere med hinanden på vegne af afkommet, bliver dødeligheden blandt børnene for stor. Derfor trak evolutionen i en retning, hvor konkurrencen udeblev – ældre kvinder holdt simpelthen op med at få børn.

Svigermor og konflikt spiller en rolle

De finske forskere har i deres forskning kulegravet kirkebøger fra perioden 1702 til 1908 og kigget på kvinders alder ved fødsler, om barnet overlevede, og om nogle slægtninge fik børn på samme tid.

Den 200 år lange periode fandt sted før industrialiseringen, og repræsenterer derved den bedste mulighed for gode data, der er blottet for det meste af nutidens kulturelle indflydelse på kvinders evolutionære rolle som mødre.

I kirkebøgerne kunne forskerne se, at hos kvinder, der fik børn på samme tid som deres svigerdøtre, døde 50 procent flere børn inden for de første femten leveår, sammenlignet med børn af kvinder, der fødte på tidspunkter, hvor ingen andre i familien fik børn.

Samtidig døde 66 procent flere børn, hvis kvinderne fik børn på samme tid som deres svigermødre.

Der var altså en markant forhøjet dødelighed blandt børn, hvor svigerdøtre og svigermødre var nedkommet samtidig.

»Studiet understøtter bedstemorteorien og konfliktteorien, mens mor-hypotesen i det finske studie ikke lader til at spille nogen større rolle. Det er enormt spændende. Især da datasættet er stort og veldokumenteret, eftersom kirkebøgerne er ret omfattende og præcise,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

Studiet mangler mændene

At forskerne ikke fandt sammenhæng mellem ældre mødre og deres egne døtre tillægges, at det i perioden var normalt, at kvinder blev giftet bort og derfor indtrådte i en ny familie under et andet tag end deres egne mødre.

Derved var det finske datasæt heller ikke helt blottet for kulturel indflydelse. Men datasættet har også en anden stor mangel:

»Det nye studie giver i tillæg til studier på nutidige jæger-samler-samfund og matematiske beregningsmodeller et mere komplet billede af den evolutionære årsag til overgangsalderen. Dog mangler forskerne i studiet at adressere mændenes rolle, som selvfølgelig også må spille ind i de familiære forhold, der har været med til at forme den evolutionære baggrund for overgangsalderen,« siger Peter C. Kjærgaard.