Kvinder med indvoldsorm bliver nemmere gravide
Et nyt studie tyder på, at infektioner med spolorm kan føre til flere fødsler. Forskerne mener, at spolormen kan manipulere med immunforsvaret og øge sandsynligheden for graviditet.

Den nye undersøgelse bygger på studier af naturfolket Tsimane i Bolivia. Undersøgelsen viser, at Tsimane-kvinder inficeret med spolorm generelt får flere børn end kvinder uden spolorm. (Foto: Michael Gurven/Science)

Mere en halv milliard mennesker har spolorm boende i deres tarme.

Spolormen kan både give mavesmerter, dårlig trivsel og overfølsomhed, men nu tyder en ny undersøgelse på, at spolorme også kan have en anden og mere overraskende virkning på deres vært:

Forskerne bag undersøgelsen mener, at indvoldsormene kan øge sandsynligheden for, at et æg sætter sig fat i en kvindes livmoder og gør hende gravid.

»Vi fandt ud af, at kvinder inficeret med spolorm var mere tilbøjelige til at blive gravide. Vi tror, denne virkning sandsynligvis skyldes, at moderens immunsystem ændres, og dermed gør hendes krop mere tolerant over for en graviditet,« fortæller Aaron D. Blackwell, som er lektor ved University of California i USA til Videnskab.dk.

Han står bag den nye undersøgelse, som netop er publiceret i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Science.

Kan orme vise vej mod fertilitetsbehanling?

Aaron D. Blackwell mener, at den nye opdagelse måske i fremtiden vil kunne danne grundlag for nye former for fertilitetsbehandling.

»Det er alt for tidligt for kvinder, som ønsker at blive gravide, at begynde at inficere sig selv med spolorm, men resultaterne tyder på, at vi skal lave flere undersøgelser af immunsystemets rolle i forhold til fertilitetsproblemer. Vi bør også undersøge muligheden for, om behandlinger, der omfatter eller efterligner indvoldsorme, måske kan være gavnlige for fertiliteten,« siger Aaron D. Blackwell.

Den nye undersøgelse bygger på ni års studier blandt naturfolket Tsimane, som lever i Bolivia. Tsimane-kvinderne var oplagte at studere, fordi de stort set ikke bruger prævention og derfor har en 'naturlig' fødselsrate.

Tsimane-kvinderne fik gennemsnitligt ni børn, men ifølge den nye undersøgelse fik de kvinder, som var inficeret med spolorm, op til to børn mere end kvinder uden spolorm.

Orme kan påvirke fødselsraten

I vestlige lande var spolorm tidligere vidt udbredt, men i dag har medicin og forbedrede sanitære forhold stort set udryddet indvoldsormen.

Spolorm er dog fortsat vidt udbredt i udviklingslande, og på verdensplan estimeres det, at op mod 800 millioner mennesker er inficeret med spolorm.

Fakta

Sådan har forskerne gjort

Forskere har i en ny undersøgelse fundet en sammenhæng mellem fødselsrate og infektioner med indvoldsorm blandt naturfolket Tsimane i Bolivia.

986 personer blev undersøgt. 70 procent af dem havde indvoldsorm; den mest almindelige type var hageorm (56 procent), mens 15-20 procent havde spolorm.

Kvinder med spolorm havde generelt en tidligere første fødsel, og der gik generelt seks måneder kortere mellem de spolorms-inficerede kvinders fødsler. De fik dermed gennemsnitligt to børn mere end kvinder uden spolorm.

Forskernes teori er, at spolormene påvirker fødselsraten, fordi infektion med spolorm øger aktiviteten af kroppens type 2 T-celler (immunforsvarsceller)

Til gengæld fik kvinder inficeret med hageorm op til tre børn færre end kvinder uden hageorm. Forskernes teori er, at hageorm påvirker immunsystemet anderledes end spolorm, ligesom hageorm kan føre til vægttab og blod-problemer (animæ).

Kilde: Aaron D. Blackwell, (Foto: 'Helminth infection, fecundity, and age of first pregnancy in women'), Science (2015)

»Jeg tror bestemt, det er muligt, at infektioner med indvoldsorm kan påvirke fødselsraterne rundt omkring på kloden. For eksempel kan en del af det fald i fertilitet, som vi ser, når hygiejne og medicin bliver almindeligt, måske skyldes udryddelsen af spolorm. Fødselsraterne i udviklingslande kan måske også være påvirkede af, hvilke slags infektioner der er udbredt,« mener Aaron D. Blackwell.

Danske forskere er skeptiske

I Danmark tror hverken ormeforsker Birgitte Vennervald eller fertilitetsforsker Claus Yding Andersen imidlertid på, at spolorme spiller nogen særlig rolle for, hvor mange børn der fødes rundt omkring på kloden.

»Selv hvis deres teori holder stik, tror jeg ikke, ormene har den store betydning 'in real life'. Forskerne er taget ud i den fjerneste afkrog og har studeret fænomenet i ni år, og det er sikkert, fordi effekten er størst derude. Med eller uden orm bliver kvinderne jo gravide - en kvinde med orm bliver måske bare gravid en måned før en anden,« siger Claus Yding Andersen, som er professor i forplantning ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Peger på immunsystemets rolle ved graviditet

Alligevel mener Claus Yding Andersen, at den nye undersøgelse er »rigtig spændende,« fordi den peger på, at immunsystemet kan spille en rolle, når en kvinde forsøger at blive gravid.

»Når et befrugtet æg skal sætte sig fast i kvindens livmoder, er halvdelen af ægget fremmed for kvindens krop - det indeholder jo farens gener. Derfor skal livmoderen skabe nogle forhold, som gør, at immunsystemet ikke opfatter ægget som et fremmedlegeme og afstøder det. Deres hypotese er, at hvis en kvinde har orm, så har hun lidt flere af en slags celler, som skaber grobund for, at ægget ikke bliver udstødt,« siger Claus Yding Andersen og tilføjer:

»Så teorien er, at hvis ormen piller ved foretagendet, så er det lidt nemmere at få etableret en graviditet.«

Teori: Derfor øger ormene chance for graviditet

Mere præcist mener forskerne bag den nye undersøgelse, at en infektion med spolorm øger aktiviteten blandt de celler i immunforsvaret, som kaldes type 2 T-celler (TH2).

I artiklen i Science forklarer forskerne, at denne ændring minder om, hvad der helt naturligt sker i sidste fase af en kvindes menstruation, hvor type 2 T-cellernes aktivitet også stiger.

»Hvis der sker en undfangelse, fortsætter denne ændring gennem graviditeten, og det hjælper med at undertrykke reaktionen fra type 1 T-celler (immunforsvarscelle, red.), hvilket øger moderens tolerance over for et immunologisk distinkt foster,« skriver forskerne i deres undersøgelse.

Med andre ord lyder teorien altså, at type 2 T-cellerne hjælper med til at sørge for, at andre celler i immunforsvaret ikke går til angreb på fostret.

»Blandt fertilitetsforskere bliver det i øjeblikket diskuteret, om kvinder i fertilitetsbehandling vil kunne have gavn af at få dæmpet immunsystemet, når man lægger ægget tilbage i livmoderen – nogen hævder, at det vil øge chancerne for, at ægget får lov at blive siddende. Så der er en del forskning, som peger på, at immunsystemet spiller en rolle for etableringen af en graviditet, men præcis hvordan ved vi ikke endnu.«

Spolorm (Ascaris lumbricoides) kan blive op til 35 centimeter lange og lever i tarmene på mere end en halv milliard mennesker, anslår forskere. (Foto: Centers for Disease Control and Prevention)

»Jeg ser den nye undersøgelse som en interessant brik i puslespillet og forståelsen af, hvordan immunforsvaret spiller ind på vores fertilitet,« siger Claus Yding Andersen.

Skepsis: Påvirker ormen overhovedet immunsystemet?

Parasitolog og professor Birgitte Vennervald er imidlertid kritisk overfor, hvorvidt det er spolormen alene, der påvirker immunsystemet.

»Deres resultater er fine nok, og de er signifikante. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der er en del studier, som viser, at det påvirker tarmfloraen at have en ormeinfektion. Vi ved samtidig også, at tarmfloraen påvirker immunsystemet.«

»Så man kan ikke udelukke, at den effekt, de ser, er meget mere indirekte – altså at ormene ikke direkte påvirker immunsystemet, men at de påvirker tarmfloraen, som så efterfølgende påvirker immunsystemet,« siger Birgitte Vennervald, som forsker i indvoldsorm og er professor ved Københavns Universitet.

Andre orme påvirker også menneskets frugtbarhed

Birgitte Vennervald påpeger, at andre orme også kan påvirke menneskets fertilitet – men med spolormen som undtagelse peger forskningen på, at parasitterne generelt har en negativ effekt på menneskets frugtbarhed.

Fladorm (schistosomer), der sidder i menneskets blodkar, kan eksempelvis have alvorlige følger for forplantningsevnen hos både mænd og kvinder.

»I de områder, hvor der er en særlig høj forekomst af fladorm, har det været forbundet med infertilitet. Der må man virkelig sige, at det har en betydning for folks reproduktive sundhed. Det nye fund er interessant, men i praksis tror jeg ikke, det har den store betydning,« siger Birgitte Vennervald.

Hageorm gav færre børn

Den nye undersøgelse peger også på, at indvoldsormen hageorm har betydning for menneskets reproduktion. Infektioner med hageorm gav tilsyneladende færre fødsler blandt naturfolket i Bolivia, beretter Aaron D. Blackwell.

»Kvinder inficeret med hageorm var mindre tilbøjelige til at blive gravide, idet det i gennemsnit tog omkring seks måneder længere. Vi tror, det kan være, fordi hageorm lader til at være en mere omkostningsfuld infektion, der forårsager anæmi (mangel på hæmoglobin i blodet, red.) og vægttab. Hageorm har også en noget anden effekt på immunsystemet (end spolorm, red.),« siger Aaron D. Blackwell.

I sin nye undersøgelse konkluderer han og de andre forskere da også, at indvoldsorm generelt kan spille en rolle for, hvor mange børn der fødes rundt omkring på kloden.

»Uanset hvad mekanismen er, indikerer disse resultater, at på tværs af populationer kan indvoldsorm spille en overset rolle på de demografiske mønstre, særligt taget i betragtning af deres høje globale forekomst,« lyder konklusionen i den videnskabelige artikel i Science.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker