Hvis man kunne skrive en manual, der forklarede, hvordan alle mennesker får den bedste orgasme, ville den nok blive rimelig populær.
Men det kan nok ikke lade sig gøre, for det er i høj grad individuelt, hvordan den bedste orgasme opnås, og det er en kendsgerning, som forskningen i den kvindelige orgasme hidtil ikke har haft nok fokus på, skriver Indiana University i en pressemeddelelse.
De har forsøgt at lave om på netop dette i et nyt studie, hvor de har spurgt hele 1.000 kvinder i alderen 18 til 94 år om deres seksuelle præferencer.
Og resultaterne viser da også vidt forskellige svar.
\ Læs mere
Nogle af kvinderne bryder sig for eksempel ikke om at blive rørt direkte på klitoris under sex, mens andre foretrækker det. Og begge svar er udbredte.
Selvom studiet viser stor forskellighed, er der dog også mønstre, som går igen.
For eksempel foretrækker de fleste kvinder en eller anden form af stimulation af klitoris, hvis de skal opnå en orgasme under sex, men det gælder især de kvinder, der altid får orgasme under samleje.
Kvinderne svarede også på, hvad der kunne forbedre en orgasme, hvor de foretrak at blive berørt under samleje og hvordan.
Se de mest udbredte svar herunder:
Det forbedrer en orgasme:
- At bruge tid på at opbygge den rette stemning: 77, 2 procent
- At have en partner, der ved, hvad jeg kan lide: 58,6 procent
- Følsom intimitet: 55,5 procent
Her foretrak kvinderne at blive berørt under samleje:
- Direkte på klitoris: 66,6 procent
- På huden rundt om klitoris: 45,3 procent
- Nænsomme strøg over klitoris, men uden at trykke: 25,2 procent
Sådan foretrak kvinderne at blive berørt under samleje:
- Berøring af kønsorganer i en gentagende, rytmisk bevægelse: 81,7 procent
- Cirkulære bevægelser rundt om klitoris: 78,1 procent
- Skift mellem forskellige bevægelser – f.eks. skift fra cirkel til op og ned: 76 procent
Svarene er selvfølgelig blot udpluk af konklusionerne, som netop er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Sex & Marital Therapy – hvor du også kan læse mange flere forskellige svar fra kvinderne i studiet.
\ Læs mere
ams