Kræftsvulster kan opfattes som en art snyltere, der har udviklet et helt arsenal af tricks til at få lov til at vokse i vores kroppe – hver kræfttype sine kneb. Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at stoppe svulsternes vækst, skal man altså finde en måde at forhindre kræften i at gøre brug af sine værktøjer, og her har et forskerhold fra Københavns Universitet nu opnået et gennembrud.
De har skabt et stof, der i reagensglas forhindrer visse kræftformer, deriblandt knoglekræft, i at vokse – en opdagelse, der netop er blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Chemistry and Biology.
»Stoffet stopper en mekanisme, som mellem 5-10 procent af samtlige kræftformer er afhængige af. Vores håb er, at det på sigt kan lade sig gøre at udvikle medicin baseret på dette stof, der kan hjælpe alvorligt syge kræftpatienter, som er svære at behandle med de eksisterende medicin og metoder,« siger professor Ian David Hickson, der har ledet studiet ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.
To mekanismer fører til vækst
Stoffet, der er i stand til at kvæle visse kræftformer, er ikke en naturlig substans, som f.eks. er vredet ud af en plante.
Det er et kunstigt stof, som forskerne har udviklet i laboratoriet som ét blandt i hundredetusindevis andre, hvis respektive evne til at slukke for den specielle biologiske mekanisme efterfølgende er blevet testet af en avanceret maskine.
\ Fakta
Den mekanisme, som forskerne har fundet et stof imod, finder fortrinsvis sted i to overordnede kræftformer, nemlig sarkomer og osteosarkomer. Sarkomer er en sjælden kræftform, der opstår i knogler, muskler, bindevæv, fedtvæv, nerver og kar. Osteosarkom er en ondartet svulst, der går ud fra knogle eller benhinde. Osteosarkom opstår, når en særlig slags knogleceller, såkaldte osteoblaster, omdannes til kræftceller. Disse kræftceller fortsætter med at dele sig med øget hastighed og danner en svulst.
Det stof, forskerne nu peger på, som de har døbt ’ML216’, tvinger kræftcellerne til at genoptage den naturlige aldringsproces, som de ellers på snedig vis har undveget.
Cellers alder er defineret ved hjælp af de såkaldte telomerer, der er sat på som små beskyttende propper for enden af vores kromosomer, som rummer vores arvemateriale, DNA. Hver gang cellerne deler sig, bliver der hakket et lille stykke af cellernes telomerer, indtil der kun er en lille udelelig stump tilbage. Når telomeren er brugt op, kan cellen ikke længere dele sig. Den dør.
Kræftceller tvinges tilbage i folden
Denne naturlige selvmordsproces kan kræftceller slukke ved at reparere telomererne, så de forbliver intakte under celledelingen.
Reparationen kan enten foregå ved at producere enzymet ’telomerase’ eller ved at aktivere en proces kaldet ’ALT’, der er afhængig af enzymet BLM. Det er den sidstnævnte proces, ML216 er i stand til at stoppe ved at blokere for enzymet BLM.
»I de 5-10 procent af alle tumorer, der bruger ALT-mekanismen til at holde gang i væksten, bruger de proteinet BLM som middel til at holde mekanismen kørende. Hvis vi bruger ML216 til at stoppe virkningen af BLM, er kræftsvulsten ude af stand til fortsat at vokse,« siger han.
Stof øger risikoen for kræft på sigt
\ Fakta
Ian David Hickson påbegyndte studiet, mens han stadig arbejdede som forsker ved Oxford University. Projektet blev startet op i tæt samarbejde med det amerikanske National Institute of Health, der stadig er dybt involveret i projektet.
Ian David Hickson understreger, at han og hans forskergruppe endnu er langt fra at have udviklet et decideret lægemiddel, der kan bruges til behandling af kræftpatienterne. Opdagelsen er så at sige kun det første skridt på vej derhen, og der venter stadig mange udfordringer forude.
Én af svaghederne ved behandlingen er, at den øger patienternes risiko for at udvikle andre kræftformer på lang sigt. BLM-proteinet bruges nemlig ikke kun af kræftceller under deres vækst, men stabiliserer også raske celler, så der er mindre risiko for, at de muterer og udvikler sig til kræftceller under celledelingen.
Sætter man BLM-proteinet ud af spillet, vil man altså på den ene side stoppe kræftceller og på den anden side øge risikoen for, at der opstår nye kræftceller 20 år efter endt behandling.
»Vores håb er, at vi med tiden kan udvikle stoffer meget lig ML216, der stopper kræftceller, men som ikke inducerer ny kræft. Men selv, hvis ikke det lykkes, vil det nyopdagede stof formentlig kunne hjælpe mange patienter her og nu, da de inden for kort tid ellers vil dø af deres sygdom. Det er vores håb, at medikamentet vil kunne forlænge patienternes liv betragteligt,« siger Ian David Hickson.
Om det er tilfældet, vil forskerne undersøge nærmere i kommende dyreforsøg på mus og rotter.
\ Kronisk sygdom bragte forskerne på sporet
Opdagelsen af det nye stof udsprang af et studie, hvis formål var at kaste lys over Blooms Syndrom, hvis ofre med sikkerhed udvikler kræft allerede som 25-årige.
Patienter med Blooms syndrom bærer en mutation i BLM-genet, som forhindrer dets funktion. Gennem 10 år har Ian David Hickson og hans kolleger gransket BLM-genet og det tilhørende proteins betydning for sygdomsforløbet.
»Vi fandt ud af, at mennesker, der fra naturens hånd ikke er udstyret med dette protein – altså dem, der lider af Blooms Syndrom – har en meget høj risiko for at udvikle kræft. Ved at manipulere med proteinet hos mennesker, der ikke lider af Blooms Syndrom, burde man altså også kunne hæmme udviklingen af kræft, tænkte vi,« siger Ian David Hickson.
