Kronisk træthedssyndrom koblet til virusinfektion
Et smitsomt retrovirus er fundet i patienter med kronisk træthedssyndrom. Det kan bringe videnskaben tættere på årsagen til sygdommen.

Bemærkning fra redaktionen: Den videnskabelige artikel, der danner basis for denne journalistiske artikel, er blevet trukket tilbage af tidsskriftet Science i december 2011 pga. tvivl om resultaternes gyldighed.
Kronisk træthedssyndrom er hidtil af nogle blevet betragtet som en psykisk lidelse, men et nyt fund tyder på, at den uudtømmelige træthed snarere skyldes en smitsom sygdom.
Forskere fra Whittemore Peterson Institute i USA har fundet den samme virusinfektion i over 95 % af 330 testede patienter med kronisk træthedssyndrom, mens kun få procent af de raske forsøgspersoner havde den smitsomme retrovirus i blodet.
»Fundet er overordentlig interessant og meget vigtigt. Jeg synes, man skal taget det meget alvorligt, og man skal forfølge den videnskabelige opdagelse, for at se om det kan være rigtigt,« siger professor Bodil Norrild fra Institutet for Cellulær og Molekulær Medicin på Københavns Universitet.
Tvivl om årsagssammenhæng
Retrovirussen, der blev fundet i blodet hos patienterne med kronisk træthedssyndrom, hedder XMRV (xenotropisk murine leukemia virus-relateret virus) og inficerer kroppen via kropsvæsker på samme måde som hiv-virus. Virussen formår at kopiere sit RNA til DNA og indsætte det i kroppens arvemasse, så kroppens celler selv begynder at producere virussen.
Fakta
Men bare fordi mange patienter i den amerikanske undersøgelse havde XMRV i blodet, betyder det ikke, at virussen nødvendigvis er årsag til sygdommen. Bodil Norrild mener, at det endnu er for tidligt at sige om virussen ligger til grund for sygdommen, eller om der blot er tale om en blind passager.
»Jeg tvivler på, at der er en årsagssammenhæng, for så ville man nok have fundet det før, for de her patienter er blevet tjekket for alt muligt. Men man kan da ikke afvise, at man har gjort en genial opdagelse,« siger hun.
Kan være genetisk nedarvet
Hun påpeger, at kronisk træthedssyndrom ofte løber i familier, og at det derfor kan være en genetisk nedarvet sygdom. Hvis den smitsomme virus alene var årsag til sygdommen, ville man ifølge den danske professor se en meget større spredning af sygdommen.
»Hvis det kommer ud som en aktiv virus i blodet, så kunne man også se det meget hos stiknarkomaner, som jo også smitter hinanden med hiv, når de bruger samme kanyler,« siger hun.
Hun efterlyser derfor yderligere undersøgelser.
Fakta
VIDSTE DU
Postviralt Træthedssyndrom/Myalgic Encephalomyelitis (tidligere kaldet Kronisk Træthedssyndrom) er af WHO klassificeret som en neurologisk sygdom i hjernen under kode G93.3.
Der findes endnu ingen helbredende behandling
»Der er tale om et mindre studium. Det betyder, at det skal bekræftes andre steder i verden og i mange flere patienter, før man tør tro på det. Der ikke nogen tvivl om, at det er et meget gennemarbejdet materiale, men derfra og til at slutte at det er årsagen, der er meget langt,« siger Bodil Norrild.
Skal tages alvorligt
Hvis den smitsomme retrovirus viser sig at være årsag til sygdommen, vil man kunne udvikle antivirale stoffer, der ligesom i hiv-medicin vil kunne dræbe virussen.
Men fundet af retrovirussen i blodet kan også få umiddelbare konsekvenser for de kronisk trætte patienter, der indimellem bliver mistænkt for at simulere deres sygdom.
»Jeg håber, at man vil tage sygdommen lidt mere alvorligt. De ramte mennesker er utroligt plagede og ude af stand til at føre en normal hverdag i masser af tilfælde. Mange patienter føler, at de bliver sendt rundt i systemet, uden at man ved, hvad man skal gøre ved dem, og mange tror ikke på, at de har det så slemt, som de har det,« siger Bodil Norrild.
Bemærkning fra redaktionen: Den videnskabelige artikel, der danner basis for denne journalistiske artikel, er blevet trukket tilbage af tidsskriftet Science i december 2011 pga. tvivl om resultaternes gyldighed.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven. -
Et enkelt enzym kan forhindre kræft
18. maj 2012 kl. 03:54Opsigtvækkende international forskning har fundet ud af, at et enkelt enzym reparerer over én million fejl i vores DNA. Enzymet sørger for, at DNA'et ikke går i stykker, så kræft udvikler sig.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
16/05
-
16/05
-
17/05
-
16/05
-
21/05
-
16/05
-
21/05
Det læser andre lige nu
-
Spiseforstyrrelser påvirkes af familiens spisevaner
18. august 2010 kl. 08:51 -
Kærligheden er et trekantdrama
13. februar 2009 kl. 11:20 -
Allergi kan forhindres af det rigtige støv
2. august 2010 kl. 13:45
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:54
-
10:48
-
10:21
-
10:01
-
09:34
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Christian Vilenius for 5 timer 32 minutter siden
[Allergi kan forhindres af det rigtige støv]
-
Af Bjarne Kampmann for 7 timer 43 minutter siden
[Løft en tændstik uden at røre den]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















