Kræftramte børn bør følges efter endt behandling
I dag overlever fire ud af fem børn en kræftdiagnose, men omkring halvdelen af dem får senfølger såsom epilepsi og stofskifteforstyrrelser.
dreng hospital syg

I dag overvinder de fleste kræftramte børn i Norden sygdommen. Men en del af dem risikerer at blive ramt af følgesygdomme senere i livet og bør derfor følges systematisk af sundhedsvæsnet, og for højrisikogrupper bør opfølgningen være livslang, anbefaler kræftforsker. (Foto: Shutterstock)

Kræft hos børn er et af de medicinske områder, hvor vi har set de største gennembrud i behandlingen. Disse gennembrud betyder, at fire ud af fem børn i dag overlever en kræftdiagnose.

Men kræft hos børn er typisk meget aggressiv og kræver intensiv behandling. Operationer, stråleterapi og kemoterapi i høje doser er alt sammen faktorer, der kan føre til andre sygdomme senere i livet.

Historien kort
  • I dag overlever de fleste børn, som rammes af kræft, men omkring halvdelen af dem rammes senere i livet af følgesygdomme.
  • Hvilken type kræft, barnet har været ramt af, påvirker de senfølger, det risikerer at få i voksenlivet.
  • Patienter med stor risiko for at udvikle senfølger af børnekræft bør derfor følges og screenes systematisk for at tage eventuelle senfølgesygdomme i opløbet, anbefaler kræftforsker Sofie de Fine Licht.

Det gælder både for børn og voksne, men børn er ekstra sårbare overfor kræftbehandling, da den bliver givet på et tidspunkt, hvor barnets krop gennemgår en massiv udvikling, og organerne modnes.

Dobbelt så stor risiko for indlæggelser

»Overlever vores barn?« er oftest det første spørgsmål fra forældre, når deres barn bliver diagnosticeret med kræft.

Men derefter kommer hurtigt tanker om, hvordan sygdommen vil påvirke barnet på længere sigt. Vil det være i stand til at få børn? Uddannelse? Og hvilke andre senfølger kommer der?

Fordi mange børn i dag overlever en kræftdiagnose og har et langt liv foran sig, må vi undersøge, hvordan det går børnene på længere sigt.

Det har jeg netop gjort i min ph.d., hvor jeg har arbejdet på at kortlægge de sygdomme, som børnekræftpatienter bliver ramt af senere i livet.

Min forskning viser, at tidligere børnekræftpatienter har en dobbelt så stor risiko for at blive indlagt på hospitalet, som personer der ikke har haft kræft i barndommen.

Børnekræftoverleverne bliver indlagt med en bred vifte af forskellige sygdomme, som rammer stort set alle kroppens organsystemer.

syge pige hospital sygdom

Det er hårdt både som barn og som familie at komme igennem et kræftforløb, men heldigvis overlever fire ud af fem børn sygdommen. (Foto: Shutterstock)

Børnekræft i Norden

Hvert år diagnosticeres omkring 275 børn og unge under 20 år med kræft i Danmark. Cirka 80 procent af dem er stadig i live efter fem år.

Der findes 12 forskellige typer af børnekræft og over 30 forskellige underdiagnoser, og behandlingen af disse sygdomme er meget forskellig.

I de nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) er der i dag omkring 24.000 personer, som har overlevet en kræftsygdom i barndommen. Det svarer til, at der for hver 1000 personer vil være 1, som er tidligere børnekræftpatient.

Hvordan har vi undersøgt det?

Vores undersøgelser er baseret på registerdata fra mere end 30.000 børnekræftoverlevere fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Alle patienter fik diagnosen kræft, før de var fyldt 20 år.

Vi undersøgte, hvor mange gange patienterne havde været indlagt på hospitalet, efter kræftbehandlingen var afsluttet, og hvilke sygdomme de var indlagt med.

Herefter blev risikoen for sygdom blandt de tidligere børnekræftpatienter sammenlignet med risikoen for hospitalsindlæggelser blandt næsten 200.000 mennesker, som ikke havde haft kræft i barndommen.

Øget risiko for hospitalsindlæggelse

Hvad er senfølger?

De fleste bivirkninger af kræftbehandlingen opstår enten akut under behandlingen eller kort tid efter og går oftest i sig selv. Men enkelte bivirkninger forsvinder ikke og andre opstår et stykke tid eller flere år, efter behandlingen er afsluttet. Disse bivirkninger kaldes senfølger og er ofte kroniske. Det kan være senfølger af både fysisk, psykisk og social art, eksempelvis:

  • Nedsat fertilitet
  • Vækstforstyrrelser med nedsat højdetilvækst
  • Påvirkning af bevægeapparatet
  • Øget risiko for udvikling af nye kræftsygdomme
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Koncentrationsbesvær

De fleste børn, der diagnosticeres med kræft, vil heldigvis aldrig opleve senfølger, der er så alvorlige, at de fører til en indlæggelse – og langt fra alle senfølger er alvorlige.

Men omkring 25 procent af de tidligere børnekræftpatienter bliver indlagt med senfølgesygdomme, som kan skyldes deres kræftsygdom og behandling. Sammenlignet med antal indlæggelser for folk, der ikke har haft kræft som børn, er det dobbelt så mange, der bliver ramt.

Vores undersøgelser viser, at risikoen for at blive indlagt med senfølger forblev forhøjet resten af livet hos de tidligere børnekræftpatienter.

De ekstra indlæggelser, som denne gruppe oplevede, var domineret af sygdomme i nervesystemet, det endokrine system (som styrer hormonbalancen og stofskiftet i kroppen), fordøjelsessystemet og luftvejene.

Især sygdomme som epilepsi og nedsat stofskifte var hyppige. Derudover fandt vi, at risikoen for at udvikle en ny kræftsygdom var mere end fordoblet i forhold til sammenligningsgruppen.

Kræfttypen har stor betydning

syg dreng feber sengeliggende sygdom barn

Især efter visse former for kræft er det vigtigt at holde øje med, om der opstår senfølger. Kræftbehandling af børn kan blandt andet give vækstproblemer og indlæringsvanskeligheder. (Foto: Shutterstock)

Sygdomsmønsteret er meget afhængigt af, hvilken type kræft barnet havde haft. For det første kan selve placeringen af kræfttumoren være afgørende for, om man kommer til at få senfølger.

Hvis man eksempelvis har en tumor i skjoldbruskkirtlen, vil man typisk opleve stofskifteforstyrrelser, da skjoldbruskkirtlen er det organ, der regulerer kroppens stofskifte.

For det andet er behandlingerne meget forskellige for de forskellige kræfttyper. Overordnet kan man sige, at de personer, som har fået høje doser af stråling og for nogens vedkommende også kemoterapi, har størst risiko for senfølger.

Fra tidligere undersøgelser ved vi, at især stråling til hjernen kan give koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder samt problemer i forhold til vækst og pubertetsudvikling.

Bedre opfølgning på kræftramte børn 

Resultaterne af vores undersøgelser kan allerede nu bruges af lægerne på børnekræftafdelingerne til at identificere de patienter, som har en høj risiko for at udvikle senfølger.

I dag følges højrisikopatienter i senfølgeklinikker efter endt kræftbehandling, hvor de bliver screenet for eksempelvis pubertetsforstyrrelser, nedsat vækst, hormonelle forstyrrelser, stofskifteproblemer og en lang række andre sygdomme.

Vores forskning viser, at risikoen for at udvikle nye senfølger fortsætter med at være forhøjet resten af livet. Derfor anbefaler vi, at man giver de økonomiske rammer, det kræver at indføre en lang og for enkelte højrisikopatienter en livslang opfølgning.

Derudover kan vores resultater om senfølger være vigtige for de praktiserende læger, da det er dem, som møder patienterne, når kræftbehandlingen er slut, og hverdagen melder sig. Hvis de ved, at en af deres patienter har haft kræft som barn, er der nogle symptomer, de skal være særligt opmærksomme på.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Foruden at fokusere opfølgningen af tidligere børnekræftpatienter kan resultaterne fra vores forskning være startskuddet til bedre behandling af børnekræft, således at vi bibeholder den høje overlevelse, men med færre følgesygdomme.

Vi vil i en række kommende studier se på, om der er bestemte former for kræftbehandling og eksempelvis specifikke doser af strålebehandling og kemoterapi, der i særlig grad øger risikoen for senfølger.

I nogle tilfælde kan det måske lade sig gøre at mindske dosis bare en smule eller at vælge en anden type medicin, som giver lavere risiko for senfølger, uden at chancerne for overlevelse bliver mindre.

Dette kan forhåbentlig forhindre nogle patienter i at få senfølger i fremtiden.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud